Forkullede Tanker

Wireless Japan 2011

2011-05-25T20:37:00.003+02:00

I disse dage foregår Wireless Japan 2011, som er en stor messe for mobiltelefoni og andre trådløse teknologier, der afholdes i Tokyo Big Sight. De japanske tech-blog svømmer over med præsentationer og nyheder fra messen.

Et af de mest interessante indslag kommer fra NTT Docomo, som er mobiltelefoni-afdelingen af den tidligere monopolindehaver. NTT Docomo er ved at rulle deres LTE-netværk (også kaldet 4G, selv om det strengt taget kun er LTE-Advanced der er rigtig 4G) ud. Det kalder de for Xi og med det har de mulighed for at udvikle en masse nye tjenester, som gør brug af de høje hastigheder man kan opnår med LTE. En af dem, de har snakket om et stykke tid er en real time oversættelsestjeneste. Altså en tjeneste, der kan oversætte mellem forskellige sprog når folk taler i telefon med hinanden. Her er en video af en demo af tjenesten:

I slutningen af videoen demonstrerer NTT Docomo en anden ny service, ved navn "Elefanten der hører dit ønske", som de har givet form af lampens ånd i elefantudgave (intet i Japan uden en nutte maskot). Det er en tjeneste man kan starte under telefonsamtaler og bruge til at spørge til råds om hvordan man kommer fra A til B, lave internetsøgninger og hvis man ellers har syncet den op med sin kalender kan elefanten se hvornår det f.eks. passer at sætte et møde op.

En af de andre store teleoperatører, KDDI, demonstrerede en eksperimentel applikation, hvormed man kan finde andre mobiltelefoner ved hjælp af lydbølger. Idéen er at hvis man f.eks. skal mødes et sted hvor der er mange mennesker eller f.eks. ikke ved hvordan hinanden ser ud, så kan man bruge applikationen til at finde hinanden. Jeg ved ikke helt hvor praktisk det er, men jeg kan lide at de bruger doppler effekt til at gøre det med.

KDDI præsenterede også en tjeneste der kan generere animerede, dansende billeder i real time til den musik du spiller på din telefon.

Jo jo, det er da meget nuttet, men måske ikke det mest ophidsende i verden. Heldigvis har KDDI mere i posen. Sammen med Kyocera, som nogen måske kender for deres fantastiske knive (Kyocera ejer en stor del af KDDI), har KDDI udviklet en ny touchscreen-teknologi, som efter sigende skulle gøre at det føles ligesom at trykke på en rigtigt "hardware key" når man bruger skærmen. Teknikken er kun på forsøgsstadiet, men den virker meget interessant.

Der blev også demonstreret LTE-Advance som NTT Docomo allerede nu laver forsøg med. Det er stadigvæk på kravlestadiet og så vidt jeg ved er det kun i Korea der er foretaget real world forsøg med det i større stil, men det er noget, som NTT Docomo virkelig arbejder hårdt for, ser det ud til. Af andre interessante ting kan nævnes et smartgrid system, der gør det muligt at kontrollere energiforbruget i sit hjem via smartphone eller PC, og et system, der tillader at du oplader din telefon ved bare at lægge den på din plade. Begge dele er set før, men der er blevet udviklet lidt på det. KDDI havde også en præsentation af den nye WiMAX 2 standard. WiMAX er ikke rigtigt slået igennem herhjemme, men det er stadig en teknologi man finder interessant i Japan. I den forløbne uge blev det bekendtgjort at man vil indføre WiMAX i undergrundsbanen i Tokyo, som ellers længe har lidt under kun at have mobil net tilgængeligt på stationerne.

Politiske spændinger efter katastrofen

2011-03-14T22:36:00.002+01:00

Vi har alle set hvor voldsomt katastrofen har ramt Japan. Jeg vil ikke beskæftige mig med detaljer om skader og den slags i denne blogpost. Det kan man se andetsteds. Her vil jeg bare hurtigt ridse nogle af de politiske spændinger, der kan være betydningsfulde i den kommende tid, op.

I de næste dage vil vi se hvor stort omfanget af katastrofen har været og langsomt vil det også blive tydeligere hvem der har fejlet i forhold til forskellige foranstaltninger, der skulle have beskyttet folk. Allerede nu begynder vi så småt at se kritik af Kan Naoto, der beskyldes for ikke at have været der for folket. I stedet har det været kabinetssekretæren Edano Yukio, der utrætteligt har været regeringens ansigt under forløbet. På Twitter har der således været et populært hashtag, der lyder #edano_nero (gå i seng Edano). Ligeledes har der været et, der har lydt #kan_okiro (stå op Kan), der refererer til Kans manglende tilstedeværelse.

Opposition og regering har angiveligt sluttet fred og står sammen for nationen, men allerede nu ser det ud til at freden er ved at krakelere. Der er et par artikler, der har fanget min opmærksomhed. I den første af dem kritiserer oppositionen regeringen for ikke at kunne håndtere krisen ordentligt. Det er især i forbindelse med de planlagte strømafbrydelser, der skal spare på energien, at der lyder kritik. Der mangler initiativ og overblik og elselskabet og regeringen er ikke gode nok til at samarbejde . Kritikken kommer fra oppositionen over en bred kam. Regeringens respons har været at kritisere elselskabet og skyde skylden på dem.

Yomiuri, der jo er LDP-venlig, er ude med en særdeles kritisk artikel, der kritiserer Kan-administrationen for mangel på handling. Her er det sen reaktion i forhold til situationen med atomkraftværkerne, planerne for strømafbrydelserne, manglende planlægning i forhold til borgernes sikkerhed og for utilstrækkelig information, der bliver nævnt. De efterlyser en stærk leder, der kan hjælpe nationen igennem krisen.

Sankei, der heller ikke er kendt for at være store DPJ-støtter, er også ude med riven. Deres kritik går på at regeringen har rendt forvirret rundt i forbindelse med atomkræftværkerne i Fukushima, og ikke har vidst hvad de skulle gøre i situationen.

Man kan roligt regne med at kritikken vil stige i styrke både som tiden går og som flere informationer om svigt eller ting, der kunne være gjort bedre kommer frem. Disse spæde pip kan give et fingerpeg om hvad vi vil se mere af i den nærmeste fremtid.

Gratis japansk rap DL

2011-02-15T18:21:00.005+01:00

LB har lige udsendt Happy Monday EP Vol. 2 med bl.a. Klooz, Otowa, Samurai Tick m.fl. - Download den her. De er IMO nogle af de mest interessante japanske rappere for tiden. Nedenfor kan du høre et af numrene fra EP'en,

Japan Goggles

2011-02-15T18:06:00.006+01:00

The Next Web har bragt denne interessante video:

Det er jo spændende nok, men jeg ville gerne se hvordan en bruger, som ikke kunne japansk, stavede sig igennem en sætning ved hjælp af denne app. F.eks. hvordan den forholdt sig til partikler som は eller andre sjove ting. Hans bemærkning om at japansk grammatik ikke er særligt kompliceret, ved jeg ikke helt om jeg kan tage alvorligt når han vælger at demonstrere den med noget så simpelt som 便利な情報. Ikke desto mindre er det superinteressant at se hvordan den slags apps udvikler sig, og det er jo allerede supercool, at man kan oversætte simple ord på den måde. Det er en stor hjælp for mange.

USA og Japan overvejede aktion mod Sea Shepherd

2011-01-04T13:14:00.005+01:00

I følge telegrammer, som er blevet offentliggjort af Wikileaks, overvejede USA og Japan aktioner mod den radikale dyrerettighedsorganisation, Sea Shepherd, der skulle have til formål at svække organisationen. I dag betaler Sea Shepherd ikke skat, da det er en non-profit organisation, men det var bl.a. dette man overvejede at ændre. Ved at svække dem håbede man at de ville begrænse deres aktioner, der ofte opfattes som urimeligt udenlandsk pres i Japan. Da mange i Japan ikke er villige til at bukke under for vestligt pres i forhold til hvalfangsten, er Sea Shepherds aktioner således, ironisk nok, med til at motivere støtterne til fortsat hvalfangst, der blokerer for forhandlinger omkring antallet af hvaler, som Japan dræber hvert år.

Sea Shepherd er da heller ikke interesserede i at Japan fanger færre hvaler, men arbejder kun for et fuldstændigt stop for hvalfangst. Paul Watson udtaler i den sammenhæng:

"I don't think a solution is going to come through politics, it's going to come through economics,"

Et citat, der viser hvor virkelighedsfjern Watson er. Japansk hvalfangst er allerede en underskudsforretning, der kun eksisterer i kraft af subsidier. Det er således en politisk beslutning om det skal fortsætte eller ej, og ikke et spørgsmål om økonomi. Sea Shepherds radikale aktioner er kun med til at fortsætte denne praksis.

billede herfra

Automatisk oversættelse til Kansai-ben

2010-11-21T14:06:00.002+01:00

Kansai-ben oversætter

Sjovt lille program, der oversætter en hvilken som tekst på standard-japansk til Kansai-dialekt. Nu kan du nemt komme til at tale som et Yakuza-medlem.
via Jake Adelstein.

Nationalistisk rap

2010-10-02T07:40:00.003+02:00

I forbindelse med den eskalerende konflikt mellem Kina og Japan smed rapperen Show-K dette nummer på gaden (eller nærmere nettet) forleden. Titlen betyder 'Japanere, rejs jer!" I nummeret kritiseres bl.a. Sengoku Yoshito for at være for blødsøden, og der er flere referencer til forfædrene, der satte livet på spil for at forsvare Japan.
Teksten som helhed fremstår som et kraftigt angreb på det kinesiske kommunistparti, der invaderer et japan, som er lammet pga. paragraf 9 i den japanske forfatning. Det sidste er den paragraf, der blev indført at amerikanerne efter krigen for at forhindre at Japan fik et rigtigt militær. Den dag idag begrænser det i høj grad japansk militæraktivitet. Nummeret er interessant fordi det afspejler en del følelser, der i i høj grad findes i Japan idag, og så endda i rap-form.

Akihabara video tour

2010-09-26T11:09:00.003+02:00

Tokyo Hackerspace har lavet en rigtigt god serie af videoer, hvor de viser rundt i Akihabara. Her er f.eks.
Se alle videoerne.

Minna no tou: hvem er de?

2010-08-22T09:48:00.004+02:00

Ved valget til overhuset var den store vinder det nye parti: Minna No Tou (herefter MNT). Partiet er i danske medier blevet omtalt som 'ultra-liberalt' og endda på P1 sammenlignet med Liberal Alliance, hvilket nok er i overkanten. Ren liberalisme har aldrig været særligt populært i Japan, hvor kapitalismen i høj grad er blevet underlagt politisk styring, hvilket har givet nogle firmaer store fordele fremfor andre og har været med til at skabe et system bygget på kammerateri mellem politikere og forretningsfolk. Især nogle firmaer indenfor byggebranchen og visse andre brancher, som f.eks. teknologiindustrien, har nydt godt af statsstøtte. SONY er et glimrende eksempel på et firma, der har fået mange subsidier på bekostning af andre spillere indenfor industrien.

Det var først med indsættelsen af Koizumi, at der blev sat spørgsmålstegn ved disse praksisser, ligesom han også arbejdede for at reducere bureaukratiet og statsgælden, og i det hele taget forsøgte, at gøre det enormt tunge japanske statsapparat mindre. Men man kan næppe beskylde Koizumi for at være en rendyrket liberalist i klassisk forstand. Han havde liberalistiske tendenser på nogle områder, mens han var mere bevarende på andre. I forhold til udenrigspolitiken kunne han f.eks. næppe siges at være særligt liberal og hans Yasukuni-besøg var nærmere udtryk for konservatisme end liberalisme. Hvis man skal sammenligne Koizumi og hans slæng med danske politikere, vil det nærmere blive sådan noget som Venstre eller Konservative end Liberal Alliance.

MNT er Koizumis arvtagere, og mange af deres medlemmer har tidligere været medlemmer af LDP og stammer fra Koizumis fløj. Minna no tous succes skal ses i lyset af at der er en lige linje fra en af Japans mest populære ledere til den politik de agiterer for, og det i en tid hvor den ene politiker efter den anden demonstrerer deres uduelighed som ledere. Lige gyldigt hvad man synes om Koizumi kommer man ikke udenom at han havde en vis succes i forhold til de mål han satte sig, hvilket er mere end hvad man kan sige om de mange premierministre, der har fulgt i hans fodspor siden 2006.

Men lad os se på partiets politik. Hvad er det egentlig de vil? Deres partiprogram består af fem punkter:

I Japan har der været megen snak om skatteforhøjelser, hvilket jeg også har skrevet en del om i tidens løb her på bloggen. MNT er ikke decideret imod en skatteforhøjelse. De er åbne overfor den mulighed, men mener, at hvis nogle skatter skal forhøjes, så skal der gennemføres nogle reformer først. Der skal skæres ned på antallet af bureaukrater og politikere, deres løn skal sættes ned og de forskellige praksisser, der har bundet politikere og bureaukrater tæt sammen med det private erhvervsliv, som f.eks. amakudari, skal forbydes. Færre privilegier til politikere og et krav om at hvis befolkningen skal udsættes for skatteforhøjelser, så skal den politiske magtelite også gøre hvad de kan for at bringe udgifterne ned og skabe gennemsigtighed i det japanske politiske system. MNT lægger sig på en måde op ad DPJ her, men de kritiserer DPJ for kun at snakke om det og ikke gøre noget ved det. DPJ har udsat vedtagelsen af love, der skulle begrænse bureaukratvældet, på trods af at det var noget af det de gik til valg på, så kritikken er berettiget. Om MNT ville kunne gøre det bedre er en anden sag. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt MNT er 'ultra-liberalister' er det tydeligt, at de i hvert fald ikke er det på dette område. De plæderer for en sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og større personligt ansvar hos politikere og embedsmænd. Det er klassiske borgelige værdier, vil jeg mene. Japan kan ikke blive ved med at forgælde sig yderligere.
MNT vil have mindre stat. De fremsætter en del meget konkrete forslag til hvordan man kan gøre staten mindre og spare mange penge. Bl.a. 20% lønnedgang til embedsmænd og 30% nedskæring i deres årlige bonus. De vil fyre 5000 bureaukrater og også begrænse fratrædelses- og pensionsordninger. Statsansatte skal ikke længere nyde særlige ansættelsespriviligier, men skal på niveau med privatansatte. Samtidigt skal visse områder omstruktureres, således at magten i højere grad flyttes fra bureaukrater til borgerne og korruptionen begrænses. Den meget omdiskuterede privatisering af postvæsenet skal gennemføres. Det er klar tale, ikke luftige intentioner, MNT præsenterer her. Hvilket nok er en af de største grunde til at de har haft så stor succes.
Økonomien skal løftes. Statens prioriteter skal være borgernes tryghed og en solid økonomisk politik. Pengene skal bruges på velfærdskerneydelser, som f.eks. lægehjælp og den slags, og så skal der sættes ind mod yderligere deflation. Der skal lægges en plan for økonomisk vækst, og her taler MNT klart imod Kan Naotos skatteforhøjelse som et middel til vækst. Her er MNT nærmest socialliberale, og rammer ind i den store usikkerhed omkring fremtiden, som mange føler i dagens Japan.
Decentralisering. MNT vil gøre op med det centraliserede styre, og omstrukturere så regionerne får en højere grad af selvstyre. DPJ har talt om noget lignende, men MNT går langt videre og vil bl.a. gøre op med de subsidier, som flyder fra centralmagten til landområderne. De er oftest bundet op på forskellige krav, og dermed giver de bureaukraterne i Tokyo større magt. Men disse bureaukrater har i følge MNT's opfattelse ingen føling med hvad der foregår uden for byen, og har heller ingen interesse i landområderne. MNT har også her en konkret plan for hvordan man skal gøre op med centraliseringen.
Udenrigspolitisk støtter MNT fortsat samarbejde med USA. Dette indgår som et punkt i deres program, men det er ikke mit indtryk, at det er dette punkt, der har tiltrukket de mange vælgere. Det er også det mindst konkrete punkt i deres manifest. Derfor tillader jeg mig at hoppe lidt let over dette.
Femte punkt er en plan for hvordan man vil effektivisere administrationen og skaffe flere midler til veje for staten. Dette punkt indeholder mange af tingene fra første punkt. I bund og grund handler det om at føre en fornuftig økonomisk politik og komme gælden til livs.

Det er MNT's kerneområder. Ikke meget ultra-liberalisme at finde i dem, men der er dog klart liberalistiske tendenser, det er der ingen tvivl om, og for Japan er det sådan set ret vidtgående. Nu er det jo altid lettest at være i opposition og kritisere, så om MNT kan holde fast i deres idealisme efterhånden som deres indflydelse øges er jo ikke sikkert. MNT optræder som et frisk pust i japansk politik, og det er muligt, at de kan få mere magt, netop fordi den politik de står for trækker tydelige spor tilbage til de glade Koizumi-dage.

Artikel om manga-forbud i Information

2010-08-20T07:17:00.003+02:00

Information har i dag en artikel i forbindelse med børnepornodommen over den svenske manga-oversætter, hvor både Marie Roesgaard og jeg optræder.
Den kan læses ganske gratis her.

Om Japans gæld

2010-08-15T19:52:00.003+02:00

Christian Science Monitor har en lille artikel om Japans gældsproblem, der er værd at læse. I den hedder det bl.a.:

The prelude to Japan's current crisis began in the early 1990s when its housing and stock market bubbles popped, leading to recession.
For the next 20 years, using flashy names like Fiscal Structural Reform Act, and Emergency Employment Measures, and Policy Measures of Economic Rebirth, the government cut taxes, increased spending, and borrowed money to finance itself. Once or twice the government found fiscal religion and raised taxes; however, the economy stuttered and taxes again were lowered and the stimulus story continued.
Today, 20 years into endless stimuli, the Japanese economy is beset by the same rot it was then, except that its debt has tripled – the ratio of debt to gross domestic product (GDP) stands at almost 200 percent, double those of the United States and Germany, and second only to Zimbabwe...
Though debt has tripled over the past two decades, government spending on interest payments has not changed; in fact it even declined a little in the mid-2000s. This happened because the government's average interest rate paid on its debt declined from more than 6 percent in the 1990s to 1.4 percent in 2009.
This is about to change. Historically, more than 90 percent of Japanese government-issued debt was consumed internally by its citizens, directly or through its pension system. In the 1990s, the savings rate was very high, pushing the mid-teens, but as people get older, they retire and start drawing down their savings and pensions. Today, the Japanese savings rate is approaching zero, and will probably go negative in the not-so-distant future.
The Japanese economy operates on the (soon-to-be-proved-false) assumption that the government will always be able to borrow at low interest rates. As internal demand for debt evaporates – and it's approaching this level already – the Japanese government will have to start hocking its debt outside Japan.
When it does, it will face a rude shock in the form of higher interest payments. Japanese 10-year Treasuries now yielding 1.0 percent will not stand a chance against US or German bonds of the same maturities that yield 2.89 percent and 2.59 percent, respectively.

Læs hele artiklen.

Resultatet af valget

2010-07-11T17:52:00.006+02:00

Det står nu klart, at valget ikke ligefrem gik godt for DPJ, selv om der er ikke talt helt op endnu. Ikke engang sølle 50 sæder kunne det blive til. Man kunne hverken bevare sit flertal i koalitionen eller få absolut flertal. DPJs koalitionspartner, Kokumin Shintou, ser ud til at have mistet alle de 3 mandater de havde på spil. Det var ikke fordi det var et fantastisk valg for LDP heller, men det da ganske OK for dem. Valgets store vinder var Minna No Tou, der i skrivende stund er oppe på hele 11 sæder. De havde kun et før. Dette betyder selvfølgelig ikke at Kan går af eller noget som helst i den retning, men det kan dog svække ham i forhold til at generobre lederposten i DPJ, når perioden udløber i september. Kan har overtaget Hatoyamas periode, og derfor er det allerede til efteråret at hans lederskab tages op til revision. Om han vil blive vippet af pinden på det tidspunkt kommer bl.a. an på hvor stor utilfredshed han har forårsaget i partiet og hvordan Ozawa Ichiros position er, for det vil nok kun være Ozawa, der kan mønstre en reel kandidat, som kan konkurrere med Kan. Ozawa står muligvis til at blive sigtet i en større skandalesag og hvis det sker, er Kan nok sikker for nu. Det vil næppe være godt for partiet med endnu et lederskifte på så kort tid. Endvidere må DPJ nok se sig om efter nye koalitionspartnere, nu når Kokumim Shintou ikke ser ud til at kunne klare opgaven. Det bliver også spændende.

Hvad angår Minna No Tou er det nok det mest liberale parti der findes i Japan, og det er overraskende, at de har fået så mange stemmer. De har især slået sig op på modstand mod bureaukrat-vældet og har på det område en del til fælles med DPJ. Desuden taler de også meget om ansvarlig økonomisk politik (ja ok, hvem gør ikke det?). Jeg regner med at lave et blogindlæg om dem i løbet af sommeren.

Følg valget online

2010-07-11T13:44:00.002+02:00

Resultaterne fra det japanske valg vælter ind. Følg Transpacific Radios TV-dækning her, og se resultaterne hos Google her. Mainichi og Asahi opdaterer også konstant, og Mainichi rapporterer live på Twitter.

Før valget

2010-07-10T08:43:00.004+02:00

Imorgen er der, som tidligere nævnt, valg til det japanske overhus. Det er ikke alle sæder i overhuset, der stemmes om, men kun en del af dem. Resten stemmes der om til næste overhus-valg. For at få absolut flertal skal DPJ bruge 60 sæder, hvilket ikke er særligt sandsynligt, hvis man skal tage meningsmålingernes ord for det. Skal DPJ og Kokumin Shinto bevare deres dominans i overhuset i fællesskab er det nødvendigt, at de får minimum 56 sæder ved dette valg. Støtten til Kans parti er støt faldet siden han begyndte, at tale om at forhøje momsen, for siden at komme med uklare meldinger om at sådan en skatteforhøjelse skulle indrettes så den ikke ramte de laveste indkomstklasser, enten ved at undtage dagligvarer eller ved at refundere momsen til folk med lav indkomst. Hans udmeldinger har været forvirrende og har båret stærkt præg af at være ufærdige idéer. At han oven i købet begyndte at undskylde for sin adfærd har næppe gjort det bedre.

Endvidere ser DPJs valgstrategi, hvor man i visse områder (f.eks. Fukuoka), der giver 2 sæder, har satset på 2 kandidater i håb om, at vinde 2 pladser og på den måde udelukke LDP kandidaterne i disse områder. Strategien blev lavet på et tidspunkt hvor DPJ troede, at de kunne det hele, men de tider er forbi og nu ender det nok med at de bliver svækkede i flere af de områder.

Også omkring den amerikanske base i Okinawa er der uklarhed. En nylig rundspørge blandt 20 DPJ-kandidater viste, at der var stærkt divergerende holdninger til emnet. Det er simpelthen svært for DPJ at fremstå som et solidt og forenet parti. Ozawa Ichiro, der jo blev vippet af pinden sammen med Hatoyama har også været ude at kritisere Kan, og taber Kan dette valg er vejen banet for en hård magtkamp indenfor partiet, og det er ikke sandsynligt, at Kan kan vinde en sådan. Således har DPJ ikke de stærkeste kort på hånden.

Det er dog ikke sikkert at et nederlag til DPJ vil resultere i at alle stemmer går til LDP. Nogle af stemmerne vil nok gå til partier som Minna No Tou (vores allesammens parti, som regel oversat til Your Party på engelsk) eller andre af de små. Men for LDP er det vigtigste vel nok, at DPJ bliver svækket kraftigt ved dette valg. Der er dog en del, der ikke har besluttet sig endnu, så det er ikke fordi udfaldet er givet på forhånd.

(Billedet er fra sidste års valg til underhuset og er taget af mig selv. Det er fra kommunistpartiets store valgmøde ved Shinjuku station)

The Cove - Et studie i orientalisme

2010-07-05T21:45:00.005+02:00

Jeg har netop set filmen 'The Cove', der er en dokumentarfilm, som handler om delfinjagten i Taiji, som vel bedst er noget, der kan sammenlignes med grindedrab som vi kender dem fra Færøerne. Man driver delfiner ind på lavt vand med både og dræber dem. En gammel måde hvorpå man kan jage hvaler. I øjeblikket er der ganske stor kontrovers om den i Japan hvor forskellige nationalistiske grupper demonstrerer imod filmen udenfor biograferne.

Nuvel, filmen er lavet af mennesker, der mener det er forkert, at slå delfiner ihjel. Det er der jo ikke noget galt som sådan. Så den første del af filmen går med at slå fast, at delfiner er meget intelligente og følsomme. I de første 20 minutter følger man således en mand, der har trænet en af de delfiner, som spillede Flipper i den kendte serie. Han fortæller bl.a. hvordan Kathy (som delfinen hed) slog sig selv ihjel mens han holdt den i sine arme. Dette er tilbagevendende i hele filmen, hvor delfiner konstant tilskrives menneskelige følelser. F.eks. omtales delfinernes unger konstant som 'babies', og der spekuleres meget i hvad definerne føler. Man har valgt at menneskeliggøre delfinerne og sætte fokus på deres intelligens som den vigtigste årsag til hvorfor man ikke bør dræbe dem. Men mange dyr er intelligente og ligegyldigt hvor mange surfer-historier der fortælles om hvordan mennesker har følt særlig kontakt med delfiner er det svært at komme med endegyldige argumenter for hvorfor netop delfiner eller hvaler i det hele taget skal nyde særlig beskyttelse.

Det er lidt ærgeligt, at man vælger at fokusere så meget på den slags disneyficering og tåbeligt føleri. For der er andre historier, der er mere interessante. Den politiske interesse for hvalfangst f.eks. Hvad spiller hvalfangst for rolle i forhold til national identitet for de mennesker, der støtter det? Hvad er traditionen for hvalfangst i Japan? Hvorfor vælger man at subsidiere det? Disse ting bliver kun berørt ganske overfladisk. En ting der dvæles lidt ved er det høje kviksølvindhold i delfinkød, men det ender ude på et paranoidt sidespor da Flipper-Kathys træner får lov til at udspy sine konspirationsteorier, som han tydeligvis ikke har noget at have i.

For mig var det mest interessante selvfølgelig hvilken rolle filmen gav til japanere, og her var den sjovt nok så tro mod Edward Saids forestilling om orientalismen som det næsten er muligt. For The Cove er både en film om delfiner og en film om de mennesker, hvide amerikanere selvfølgelig, der iscenesætter sig selv som rock n'roll miljøaktivister, der tager afsted for at afsløre de onde orientalere, så verdenssamfundet kan gøre noget ved sagen. Japanere omtales altid som udifferentieret enhed. Japanerne dit og japanerne dat.

Et af de mest almindelige forsvar for hvalfangst er det kulturelle. Japanske hvalfangere siger, at det er deres kultur at fange hvaler. Det er efter min mening et ringe forsvar, da kultur nu engang er noget vi selv vælger hvordan vi vil bringe i spil. Men i Taiji hvor filmen er optaget har man nu engang dræbt delfiner på den måde siden 1600-tallet. Det er en tradition i området og man kan sagtens sige, at det er en del af deres kultur. Det er først hvis man insisterer på at det skal være et forsvar i sig selv, at det bliver rigtigt problematisk. I filmen forsøger de at tilbagevise det kulturelle forsvar, ikke ved at påpege at vi ikke er slaver af vores kultur, nej, men ved at interviewe nogle mennesker på gaden i Tokyo og spørge dem om de kender til det. Det møder de selvfølgelig en del der ikke gør og dermed er det ikke hvalfangernes kultur, og så falder det kulturelle forsvar fra hinanden, synes logikken at være. Der tages ikke højde for at folk i Tokyo og folk i Taiji ikke lever på samme måde. Nej, de er jo japanere alle sammen. Det er en meget afslørende sekvens i filmen. Det skal siges, at man slet ikke nævner at delfindrab er en tradition, der kan spores så langt tilbage. Måske fordi filmmagerne selv er tilhængere af kulturelle rettigheder i andre situationer og frygter at det vil svække deres sag? Jeg ved det ikke, men underligt er det.

I en anden sekvens tales der om at japansk hvalfangst slet ikke handler om økonomi, men nærmere om at japanere forsøger at holde fast i det gamle imperie. Der massepsykologiseres på mest platte vis uden at det underbygges på nogen måde. Lige efter spekuleres der så om hvorfor der ikke er en indflydelsesrig anti-hvalfangstbevægelse i Japan. Jo, det er selvfølgelig pga. japanernes konformitet. Dette illustreres med ordsproget 'the nail that sticks out get hammered down', som skal overbevise os om at det er fordi japanerne lever i en tilstand af frygt, at der ikke er så stor en bevægelse. Det kan åbenbart ikke være fordi andre ideer om hvad delfiner og hvaler er end dem der er populære her i vores del af verden nyder udbredelse i Japan. Nej, for det er kun oplyste amerikanere og europæere, der kan tænke selvstændigt og tør stå frem.

Den slags groft generaliserende forestillinger er der igennem hele filmen. Man vil ikke komplicere situationen ved at anerkende, at der altså nu engang er meget forskellige tilgange til dyr og dyrerettigheder ude i verden, og det gør ikke bare filmen enormt uinteressant, men får den også til at virke ekstra useriøs. Den vil gerne tegne et nuanceret billede af den intelligente og følsomme delfin, men det sker ved at karikere en hel nation. Lidt synd, når nu der er så mange interessante måder man kunne have kritiseret delfinjagten på.

Momsforhøjelse kun for de rige

2010-07-04T10:23:00.003+02:00

Kan Naoto holdt en tale d. 30. juni hvor han lovede, at en kommende forhøjelse af momsen ikke ville ramme 'den almindelige borger'. To mulige metoder for at undgå dette er i spil. Enten kommer momsforhøjelsen ikke til at ramme dagligvarer eller også vil folk, hvis indkomst er under en eller anden grænse, få mulighed for at få refunderet deres moms. Det ligger ikke fast hvor grænsen skal gå, da han har nævnt flere forskellige indkomstgrænser, men et sted mellem 2-4 millioner yen årligt er hvad der har været på tale indtil videre.

Det har fået den allerede ivrige debat om emnet til at køre op i højeste gear. Der spekuleres i hvordan sådan en tilbagebetaling reelt ville fungere i praksis. Hvis Kan ville lade en sådan tilbagebetaling komme an på hvor meget man betaler i indkomstskat, bliver det straks mere kompliceret fordi det ikke nødvendigvis er muligt, at se hvor velstående folk er ud fra deres indkomst. Andre faktorer som f.eks. mængden af børn, om man er gift eller ej og meget andet kan spille ind. Så hvis det er tænkt som en slags lighedsmageri bliver udvælgelsesprocessen ikke så simpel som man måske umiddelbart kunne tro. Noget andet er, at hvis der er tale om en tilbagebetaling ville det selvfølgelig kræve, at folk gemte deres kvitteringer. Det siger sig selv, at det kun kan udvikle sig til et administrativt helvede for skattemyndighederne, og prisen for at indføre sådan et system ville være højt. Japansk bureaukrati er i forvejen kendt for at være ekstremt ineffektivt, og at give dem sådan en opgave ville næppe være med til at forbedre det ry.

Hvis man vælger den anden løsning og lader dagligvarer være undtagede fra momsforhøjelsen, som man kender det fra nogle europæiske lande, skaber det andre problemer. For hvad er dagligvarer og hvad er luksusvarer? Det favoriserer jo også visse produkter og er problematisk på den måde. Endelig er en differentieret moms jo noget, der pålægger handlende en ekstra byrde, da de skal kunne dokumentere hvad de har solgt af forskellige varer, når de skal betale deres skat. Det giver mere papirarbejde og problemer for dem og er det virkelig hvad Japan har brug for midt i en økonomisk krise?

Endelig er der jo det problem, at hvis man fritager folk fra skatten vil indkomsten selvfølgelig falde og eftersom hele motivationen for momsforhøjelsen er, at få flere penge i den slunkne japanske statskasse, så virker det lidt sært at begynde, at tale om reduktioner og tilbagebetalinger, der minimum vil føre til en 3 gange lavere indtægt for staten.

Smart.fm app til Android telefoner

2010-06-30T19:56:00.003+02:00

Jeg vil lige gøre opmærksom på den udmærkede lille app til Android telefoner ved navn LearnLang, hvormed man kan tilgå sin Smart.fm-konto og øve japanske gloser on the go. Hvis du er ved at lære japansk og ikke kender Smart.fm så kan jeg kun anbefale sitet. Så vidt jeg ved har de vist haft en officiel iPhone app et stykke tid, men nu kan du altså også få glæde af Smart.fm via Android. Du kan følge udvikleren af LearnLang på Twitter her.

Kampen om momsen

2010-06-26T11:09:00.002+02:00

Når der er valg til det japanske overhus i næste måned bliver en af de helt store sager den japansk moms, eller 'forbrugsskat' om man vil. Som det ser ud lige nu støtter langt de fleste partier en forøgelse af skatten. Både LDP og DPJ vil hæve den fra 5% til 10% i et forsøg på at udvise økonomisk ansvarlighed. Hævelsen af skatten vil være en del af en eller anden skattereform, der højst sandsynligt også ville indebære en reduktion af selskabsskatter. Som dte ser ud i øjeblikket støtter Komeito og de fleste af de mindre partier også en forhøjelse, mens Det Socialdemokratiske Parti, Japans Kommunistiske Parti og DPJ-koalitionspartneren, Folkets Nye Parti er imod. For sidstnævnte er det så central en sag, at man er villig til at forlade regeringen hvis det bliver en realitet.

Det er jo interessant nok, at det er venstrefløjspartierne der er imod en forøgelse af momsen. Herhjemme er vi vant til at venstrefløjen stort set altid vil stemme for højere skatter, men kommunistpartiet mener, at det vil ramme den almindelige borger for hårdt og så er de selvfølgelig ikke begejstrede for at man samtidig vil reducere selskabsskatten. Der er altså ikke så mange alternativer hvis man er imod forøgelsen af moms og slet ikke nogle borgelige af slagsen. Det kunne være en stor fordel for kommunisterne, hvis befolkningen i Japan (der ikke har meget tillid til politikere i det hele taget) ikke køber ideen om at en momsforøgelse er det mest ansvarlige at gøre. Mens DPJ og LDP kæmper om hvem der skal have æren for ideen kunne de løbe med en del af stemmerne på den konto.

Billede herfra

Manifest-app til Android/iPhone fra LDP

2010-06-24T10:18:00.002+02:00

LDP har netop udgivet en app til både iPhone, Android og iPad, hvor man kan tilgå deres manifest. Det er selvfølgelig i forbindelse med valget til overhuset i næste måned, at man har smidt den på gaden. (via Hayashi Akiko)

Madlavningswebsite for den modne gyaru

2010-06-24T09:37:00.003+02:00

Forleden dag faldt jeg over sitet 'Mama Gohan', der er et site med madopskrifter, som henvender sig til de medlemmer af gyaru-subkulturen, der er blevet gamle nok til at stifte familie og den slags. I forvejen er en af Japans helt store internetsucceser websitet Cookpad, hvor folk kan dele deres opskrifter med hinanden. Så det er ikke fordi ideen er ukendt, men denne nicheudgave er selvfølgelig lidt speciel. Det er folkene bag gyaru-tidsskriftet 'I Love Mama' der har startet websitet, og det bygger oven på konceptet fra deres blad, der henvender sig til gyaru, som har stiftet familie og fået børn. Det interessante er at tidligere var gyaru typisk noget man holdt op med at være når man blev ældre og skulle arbejde eller blev gift, men flere og flere holder fast i den subkultur de har bekendt sig til, også når de bliver ældre. Også i Japan er skellet mellem børn og voksne ved at blive opløst, lige som vi har set det i vores del af verden i mange år. Vi kommer til at se langt flere af sådanne produkter i fremtiden.
Der er også en reklamevideo som man kan se her. Desværre ville blogger ikke tillade koden, så jeg kunne ikke embedde den.

Kan Naoto

2010-06-23T19:43:00.004+02:00

Dette er et indlæg jeg burde have skrevet for længst, men da jeg flyttede midt i premierministerdramaet og var uden ordentligt internet i en periode, og bagefter lige havde to eksamener (jeg fik 12 i dem begge, yay) kunne det ikke lige lade sig gøre. Så her den altså, blog posten om Japans nyeste premierminister.

Det kom ikke bag på mig, at Kan Naoto blev den nye leder af DPJ og Japans premierminister. Men nok mest fordi det var svært at forestille sig andre kandidater. Det er ikke fordi japansk politik i det hele taget er overbefolket af karismatiske personer eller folk med en vis politisk autoritet. Kan har tidligere været valgt ind for den Socialistisk-Demokratiske Føderation og været minister for sundhed og velfærd (hvor han var blandet ind i en skandale som han overtog fra tidligere og ikke var skyld i). I modsætning til mange andre DJP-politikere er han ikke et gammelt LDP-medlem, men kommer fra en venstreorienteret baggrund. Han bliver anset for at være en stor politisk begavelse og har tidligere været oppe at vende som premierministerkandidat. Han er med andre ord den oplagte kandidat, men det er ikke fordi det er et nemt tidspunkt, at overtage premierministerposten på. Hatoyama og DPJ er ikke særligt populære for tiden og de har ikke levet op til de forventninger folk har haft til dem, og det på trods af at de hovedsageligt vandt valget på ikke at være LDP.

Hvad kan man forvente?

Så hvad står han egentlig for, ham Kan? Først og fremmest står han for en mere venstreorienteret linje end Hatoyama. Ikke ekstremt på nogen måde, men han lægger stor vægt på en veludbygget velfærdsstat og et godt socialt sikkerhedsnet som forudsætning for økonomisk vækst og en høj levestandard. Skal man sammenligne ham med nogen må det nok blive Tony Blair, som flere har gjort.

Udenrigspolitisk holder han fast i alliancen mellem USA og Japan og virker mindre USA-kritisk end Hatoyama. Hans udenrigspolitiske holdninger er generelt ikke så ophidsende (men han holder dog fast i at Futenma basen skal flyttes). Det mest spændende ved Kan er hvordan han står både i forhold til indenrigspolitik og hvad angår den indre magtbalance i partiet, hvor han står i spidsen for en anden fløj end Hatoyama og partiets grå eminence, Ozawa Ichiro, og det er ikke helt klart endnu om Ozawa vil støtte ham eller vende sig imod ham.

På flere måder ser det ud til at han vil fortsætte med at forsøge, at give premierministeren endnu mere magt, og forsøge at holde bureaukraterne i nakken. Men samtidig har Kan og hans folk gang i en omstrukturering, der vil gøre det muligt for menige medlemmer af parlamentet at få mere indflydelse end de havde under Hatoyama, altså en bevægelse i mere demokratisk retning, der helt klart er en af Kans mærkesager. Men samtidigt konstrueret på en måde, der gør at Kan ikke mister kontrollen med hvad der foregår.

Det mest presserende problem lige nu er selvfølgelig den japanske økonomi. Her har Kan i sin indsættelsestale sat nogle klare mål op. Han vil genoplive økonomien, have sund offentlig finansiering og opbygge et socialt sikkerhedsnet, som befolkningen kan stole på. I den sammenhæng kritiserede han tidligere tiders politik, der gik ud på at lave en stor mængde offentlige byggeprojekter og derigennem skabe økonomisk vækst. Ligeledes vendte han sig mod 'markedsfundamentalisme' og omtalte sit eget projekt som 'en tredje vej'. Det har man jo hørt en million gange før, og personligt bliver jeg altid dybt mistænkelig når folk taler om en tredje vej. Det gør jeg også i dette tilfælde, hvor Kan ser ud til at ville skabe vækst ved satse på grønne teknologier og turisme. Det er ikke ligefrem genialt og Hatoyama talte jo også meget om innovation indenfor grøn teknologi (og hvem gør ikke det i dag?). Endvidere mener han at ved at udbygge det sociale sikkerhedsnet vil man skabe flere jobs, hvilket også er sandt. Man kunne også sende folk ud at feje på gaden eller alt muligt andet. Det bliver man bare ikke rigere af som nation. Der skal produceres og sælges noget så man kan få penge i kassen før man har råd til den slags.

Penge i kassen har Kan tænkt sig at skaffe ved at bekæmpe budgetunderskuddene og lave en skattereform, som nok bl.a. kommer til at betyde en forhøjelse af momsen til hele 10%. Det virker meget underligt, at ville skabe økonomisk vækst ved at forhøje skatten på forbrug. Især når man tænker på Japans ekstremt dårlige erfaringer med netop dette. Umiddelbart virker Kans store mission, at vende den lange økonomiske krise i Japan, som et håbløst projekt hvis ikke han får nogle bedre ideer end dem han indtil nu har disket op med. Så sent som i dag har jeg også læst at Kan-administrationens approval rating allerede er faldet fra 59% til 50%. Så det ser heller ikke ud som om den japanske befolkning er overbevist. Der er valg til det japanske overhus den 11. juli. Netop dette valg vandt DPJ jo stort sidste gang, så det bliver spændende, at se om de kan holde fast efter skiftet til Kan og hvis de gør det, om folk har stemt på dem fordi de tror på dem eller fordi der ikke er noget bedre lige nu. LDP er nemlig også ude i en større krise.

Ingen manga på iPad

2010-05-25T08:46:00.003+02:00

J-Cast News skriver, at trods forsøg på at levere manga på iPad oplever japanske udgivere, at deres indhold i stor stil bliver afvist enten pga. for meget sex eller vold. Der er tale om mainstream tegneserier, der sælges hos almindelige japanske boghandlere, men som altså ikke må distribueres igennem Apples kanaler. Nyheden har vakt harme hos en del japanske manga-fans, og på internetfora har man bl.a. bidt mærke i at en hospitalsscene med for meget blod er blevet afvist. Forlæggere har forsøgt, at få oplyst hvad Apples regler er for nøgenhed og vold, men Apple har nægtet at svare.
Nu er det ingen hemmelighed, at grænserne for hvad der er et acceptabelt niveau af vold og sex i tegneserier i Japan er ret forskelligt fra hvad det er i USA. Det ser ud til at Apple har eksporteret deres nypuritanske holdning til hvad for noget indhold der må sælges til deres enheder (som så i øvrigt ikke gælder hvis bare firmaet er stort nok) til Japan. Man kan vel kalde det en form for moralsk etnocentrisme. Jeg kunne forestille mig, at Apple i længden kunne komme til at tabe stort på denne strategi. Hvad der måske giver mening for Jobs og kumpaner, giver ikke nødvendigvis mening i andre kulturelle kontekster, og det er tydeligvis svært for en del japanere at forstå hvorfor et centralt kulturelt produkt som manga skal formenes adgang til platformen fordi det ikke lever op til et andet lands moralske standarder.

Oppositionen kræver landbrugsministerens afgang

2010-05-20T08:37:00.004+02:00

Som jeg skrev om igår er der udbredt mund- og klovsyge i Japan og panikken er i fuld effekt. Som jeg også skrev kan det have vidtrækkende politiske konsekvenser. Således er det nu kommet frem, at ministeren for landbrug, skovdrift og fiskeri, Akamatsu Hirotaka, har været fraværende under udviklingen af hvad der kan være en meget stor krise for japansk landbrug. Akamatsu har været i Cuba og Mexico hvor han bl.a. har fordrevet tiden med sin store interesse: golf.
Akamatsu tog afsted 30/4 og allerede på det tidspunkt var man klar over at der muligvis var mund- og klovsyge. Oppositionen foreslog dengang at han skulle aflyse sin udenlandsrejse hvilket han afviste. Det har fået oppositionen, som tydeligvis lugter blod, til at kræve Akamatsus afgang.

Twitter på vej til at blive større i Japan

2010-05-20T07:40:00.002+02:00

Tabuchi Hiroko har en udmærket artikel i NYT om Japan og Twitter. Tjenesten har oplevet en nærmest eksplosionsagtig vækst blandt japanske brugere siden sidste år, og nu når en af de største teleudbydere Softbank vil støtte mere op om tjenesten forventes det at vokse endnu mere.
For tiden kører der i øvrigt en drama-serie, der er bygget op omkring en række personer, der alle bruger Twitter. Jeg har set et enkelt afsnit, men den var ganske forfærdelig (for at sige det mildt).

Til sidst vil jeg lige anbefale, at du tjekker denne fine Twitter-visualisering: isparade.jp

Mund- og klovsyge i Miyazaki

2010-05-19T08:46:00.005+02:00

Det er kommet frem, at der er udbrudt mund- og klovsyge i Miyazaki præfektur i det sydlige Japan. Der er selvfølgelig panik og Higashikokubaru Hideo, som er guvernør i præfekturet, har erklæret området i undtagelsestilstand. F.eks. ser det ud til at man vil aflyse festivaller og andre store events, der kan tiltrække mange mennesker, selv udenfor det sygdomsramte område.
Det er der jo sådan set ikke noget usædvanligt i (andet end at mund- og klovsyge ikke forekommer så ofte). Det interessante ved historien er at i følge Asahi blev første tilfælde fundet sidst i marts og blev indberettet til kontrolmyndighederne. Veterinærmyndighederne undersøgte dyrene, men mente ikke, at der var noget at komme efter og foretog sig intet. Nogle dage senere kom næste udbrud i en gård 600 meter væk, men heller ikke her kunne man finde ud af årsagen til dyrenes sygdom. Problemet var at sygdommen ikke fulgte det mønster som stod beskrevet i den manual, som dyrlægerne havde fået udleveret af præfekturet. Så der gik ret lang tid før man fik konstateret at der var tale om mund- og klovsyge og i al den tid fik sygdommen lov til at brede sig.
Umiddelbart skulle man mene, at det er sjældent at sygdomme viser sig på fuldstændigt samme måde som de optræder i lærebøgerne, hvilket dyrlægerne må være klar over. Men et eller andet sted har man i hvert fald ikke reageret som man burde, og det kommer til at koste guvernøren dyrt, hvis sygdommen breder sig for alvor, og så oven i købet midt i økonomisk krise. Det er ikke umuligt, at forestille sig at en epidemi kunne få vidtrækkendepolitiske konsekvenser.

Hvad sker der med bloggen?

2010-05-19T08:38:00.004+02:00

Som flere har lagt mærke til har denne blog ligget lidt stille i et godt stykke tid. Dette skyldes både, at jeg ikke har haft tid, men også at jeg måske bare havde lyst til at holde en pause med denne her blog. I stedet har jeg så startet Culture Daddy, som er en engelsksproget blog med et lidt andet sigte end den her.
Nu har jeg så fået både tid og lyst til at skrive noget her igen, så forvent snarlige opdateringer om alt muligt Japan-relateret and then some...

Billedet er herfra

Københavns Politi udtaler sig om rumænsk kultur

2010-03-06T16:33:00.005+01:00

I forbindelse med det brutale mord på en norsk stewardesse på et hotel i København advarer Københavns Politi imod kriminelle rumænere. Det er der i sig selv ikke noget odiøst i. Det interessante er måden det foregår på:

- Rumænerne er skrupelløse. De slår ihjel for et par hundrede kroner. Det er en helt anden kultur, siger Ove Dahl.

Samme erfaring har Rene Hansen, der leder den særlige afdeling for bekæmpelse af kvindehandel i Københavns Politi:

- Jeg vil tro, at rumænere i dag sidder på omkring en tredjedel af gadeprostitutionen i København, siger Rene Hansen til Politiken.

- Pigerne bliver lokket hertil fra Rumænien, og når de så er her, bliver de sendt på gaden. Tjener de for lidt penge, er bagmændene ikke tilbageholdende med at slå dem. Liv betyder ikke det samme for dem som for os, siger han.

Det er sjældent man støder på så ekstrem kulturel essentialisme på så lidt plads, og så endda udtalt af et par politichefer. Ove Dahl tyer til kulturen for at forklare det brutale overfald. Det ligger indlejret i rumænernes kultur ikke at have skrupler over brutal adfærd. Åh ja, det bringer minder om mangen en redegørelse for f.eks. asiaters særlige grusomhed og den slags fra tidligere tider. Jeg er nu ret sikker på at rovmord heller ikke anses for god tone i Rumænien, og det er næppe 'rumænsk kultur', som morderen har valgt at bruge på denne særlige måde. Manden har tidligere siddet i fængsel og åbenbart slået en mand ihjel derinde. Ligeledes må man formode, at rumænere, der kommer herop for at begå berigelseskriminalitet ikke er særligt velhavende, og dermed har en eventuel villighed til at anvende vold for at tilegne sig midler nok nærmere at gøre med cost/benefit analyser og sociale forhold end med 'kultur'. Jeg kunne også godt tænke mig at høre lidt om alle de mange sager hvor rumænere har slået folk ihjel herhjemme for 'et par hundrede kroner'..er der mange af sådanne sager?

Det er ikke første gang Ove Dahl udtaler sig om kultur som årsag. I 2005 udtalte han i forbindelse med drabet på Cafe Rust:

Det ligger os meget på sinde at gøre alt for at beskytte dørmanden, hans nærmeste familie og hans svoger. Vi ved, at det ligger i kulturen i indvandrermiljøet, at der skal ske noget tilbagebetaling

Tak for kaffe (og tak til Simon for link til Uriasposten). Det er vist ikke usædvanligt med hævn i kriminelle miljøer, men her blev det gjort til et særligt kulturelt træk.

Hvis man ser på Rene Hansens udtalelse i det første citat:'Liv betyder ikke det samme for dem som for os', så foregår der flere interessante ting. For det første antages det at rumænere deler samme indstilling til et livs værdi, og for det andet antages præcist det samme om 'vores' holdning, der her må antages at hentyde til danskere. Forskellen antages ikke at ligge imellem kriminelle rumænere og ikke-kriminelle rumænere, men nærmere mellem dansk og rumænsk kultur. 'Vi' kan indeholde både danske kriminelle og ordentlige borgere for hvem fysisk vold aldrig ville være en mulighed. Alligevel antages det at de forskellige kategorier af danskere deler en indstilling til værdien af et liv (livet er vigtigt), der står i skarp kontrast til den rumænske indstilling (livet er intet værd). Det er jo rimelig vildt, at Politiet kommer med sådanne ukvalificerede og groft generaliserende udtalelser, men på den anden side er det heller ikke overraskende, da det jo de fleste steder i samfundet accepteres at man hentyder til kultur som årsag og essentiel. Jeg ville dog ikke føle mig særligt tryg næste gang jeg mødte en betjent hvis jeg var rumæner.

UPDATE: Zenia Stampe har åbenbart anmeldt Ove Dahl for racisme. Jeg har dog svært ved at se hvad det skal gøre godt for. Bliver Dahl klogere af det? Det tror jeg næppe han gør. Det burde vel være internt i politiet man gik i rette med den slags og sendte en udtalelse ud hvis der var brug for det.

De liberale og kulturen

2009-12-22T10:33:00.003+01:00

For et godt stykke tid siden havde jeg en diskussion med en liberalist, der har sympatier med Trykkefrihedsselskabet. Diskussionen handlede om Lars Hedegaard og hans udtalelser i forbindelse med situationen i Tingbjerg omkring præsten derude, som var blevet udsat for chikane af nogle drenge med anden etnisk baggrund. I Hedegaards indlæg kommer han med nogle, synes jeg, ret vilde udtalelser. Ikke overraskende påstår han, at unge kriminelles chikane af præsten er udtryk for islam, men han går længere end det. Uden i øvrigt at fremlægge noget som helst bevis for det påstår han, at det er noget der udføres som en del af en muslimsk sammensværgelse:

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant).

Det er simpelthen en muslimsk magtdemonstration og Hedegaard forestiller sig, at disse drenge bare vil adlyde den lokale imams mindste vink. Så vidt jeg kan se er det nærmere et udtryk for Hedegaards livlige fantasi end for så meget andet. Som mange andre før mig har bemærket, betjener Hedegaard sig af en opfattelse af islam som en enkelt ting. Han har ikke blik for nuancer, forskelle eller diskussioner indenfor islam, eller de mange forskellige lokale udgaver af islam der findes. F.eks. tales der ofte om sharia, men ikke at sharia kan være utroligt mange forskellige ting. Man kan jo tage et kig på mellemøsten hvor sharia spiller en rolle i alle arabiske landes retssystemer, alligevel er det langt fra ens. Der er tværtimod enorme forskelle.
Hedegaard forestiller sig islam som en enkelt ting. Noget der ikke rigtigt udvikler sig, men derimod har en eller anden form for essens som så kommer til udtryk ved alt negativt som nogen, der kommer fra et land hvor islam er den mest udbredte religion foretager sig. Det er både en form for essentialisme og en form for reduktionisme. Alt skal føres tilbage til islam, og andre årsagsforklaringer bliver kendt ugyldige.
Ligeledes betragtes alle "muslimske" (i anførselstegn da det åbenbart også gælder for folk der ikke er troende, at de er muslimske) individer så som bærere af denne kulturelle essens. De bliver til en slags robotter, der er programmerede af deres islamiske kultur. En kultur, der i følge Hedegaard er en alvorlig trussel mod os her i vesten. "De" fører angiveligt krig imod os. Her et eksempel på Hedegaards holdninger i forbindelse med diskussionen om burka:

Hijaben er den mest synlige manifestation af det forhold, at en kamp om magten i samfundet er indledt. Uanset om de tildækkede kvinder selv har valgt at iklæde sig muslimsk signalpåklædning, eller om de er blevet tvunget til det, er den muslimske uniform det mest pålidelige barometer på styrkeforholdet mellem frihedens og totalitarismens kræfter. Hijaben er tegnet på, at kvinden enten frivilligt eller under tvang er en soldat i den hær, der gennem 1400 år har stillet alle vantro over for følgende valg: 1) Omvend jer til islam, 2) vil I ikke det, så acceptér en fremtid som retsløse dhimmier, og 3) vil I heller ikke det, går vi til fysisk angreb på jer.

og videre:

Ser man det ud fra islams synspunkt, er det imidlertid ligegyldigt, om kvinden af egen tilskyndelse har dækket sig til, eller om nogen har fået hende til det. Med sin blotte fremtræden demonstrerer den tilhyllede kvinde, at hun tilhører ummaen – den muslimske nation – er under dennes kommando og med sine børnefødsler står til rådighed for dens erobringsprojekt. Hendes klædedragt demonstrerer, at hun ikke er en del af den vantro befolkning, som det er ummaens pligt at undertvinge.

For Hedegaard bliver burkaen til en kampuniform. En direkte trussel. Noget andet man skal lægge mærke til er, at han taler om "islams synspunkt", som om der kun findes en form for islam. Masser af muslimer kunne aldrig finde på, at tage en burka på. Jeg ved ikke om de så ikke er rigtige muslimer eller hvad de er, men netop den store variation der er blandt muslimer, kristne, buddhister eller ikke-troende for den sags skyld, viser noget som Hedegaard og hans proselytter overser: at kultur ikke styrer os.

Man kan sige, at det ikke er overraskende, at Hedegaard har sådanne holdninger. Han er stadigvæk marxist (tak til OBO for link) og de har nu engang aldrig været særligt gode til at forholde sig til kultur. I marxismen snakker man helst om klassetilhørsforhold og materialisme, og kultur er nu engang sådan der forpurrer den marxistiske opfattelse, for folk passer ikke ind i kasserne, når de handler imod deres egen klasses interesser. Hedegaards kulturopfattelse ser jeg som i fuld overensstemmelse med hans marxistiske ideologi: man kommer folk ind i nogle kasser og så forklarer man deres motiver ud fra de kasser man har proppet dem ind i. Før var det klasseforhold og udbytning der var årsagsforklaringer, nu er det religion og kultur. Det fører til en meget statisk opfattelse af kultur, som noget der eksisterer udenfor individerne og påvirker eller styrer deres handlinger.

Det undrer mig en del mere, når jeg møder folk, som i deres selvopfattelse i hvert fald, er liberalister, men alligevel køber Hedegaards påstande og helhjertet bakker op om Trykkefrihedsselskabet og deres autoritære dagsorden. Ja, man kan opleve såkaldte liberalister argumentere for forbud mod burkaer, minareter, indvandring, etc. Jeg er ikke helt sikker på hvad deres liberalisme består i, men den har i hvert fald end anden form end den jeg bekender mig til og det som jeg forbinder med liberale grundværdier.

I den diskussion jeg havde argumenterede jeg for, at kultur ikke er en "ting". Jeg spurgte om hvorfor man kaldte nogle kriminelle drenge fra Tingbjerg for "muslimer"? Hvorfra vidste man at de troede på Gud? Hvordan kunne man vide at de ville gøre hvad nogle imamer sagde og den slags oplagte spørgsmål. Reaktionen var interessant: det var nærmest latterligt for disse mennesker, at jeg kunne spørge om sådan noget. For SELVFØLGELIG var de muslimer. Der kom ingen forklaringer på hvorfor det var sådan på trods af at jeg spurgte, eller på trods af at jeg indvendte at det sådan set er forbudt at stjæle i islam. Det mindede mig lidt om at tale med religiøse mennesker, der reagerer på lignende måde når man spørger ind til åbenlyse mangler i deres argumentation.

Jeg forklarede, at den poppede opfattelse af kultur, altså den man har udenfor de kredse hvor man seriøst studerer kulturelle fænomener, hvor man anser kultur som værende årsag til noget, ikke er gangbar. Vi hører det tit både fra DF-agtige typer eller fra multikulturalister: Det er på grund af deres kultur at de gør dit eller dat, eller i den positive udgave: at man skal respektere deres kultur. Opfattelsen findes igennem hele det politiske spektrum, men den holder ikke. For kultur er noget vi gør, ikke en ting "derude". Selvfølgelig lærer vi at spise med kniv og gaffel, at sige "de", at gå med kjole og bukser, at sidde på en bestemt måde, osv. men det er ikke noget vi er NØDT til at gøre. Det er noget som vi kan lade med hvis vi lyster, og det er såmænd også det folk gør hele tiden. De ændrer måden at gøre tingene på. Det er derfor alle kulturer bevæger sig konstant også de mange muslimske kulturer. Et godt eksempel er den form for islamisk fundamentalisme som vi ser i dag, der jo ikke er en ældgammel tradition. Nej, det er en ny opfattelse, de er kommet med moderniteten og globaliseringen. Hvor islam før var forankret i lokale kulturer og traditioner er den nye globale fundamentalisme et forsøg på at lave en "ren" islam, hvor man forkaster alle traditioner man opfatter som lokale og dermed ikke-islamiske.

Denne opfattelse af individer der handler med et formål. Individer der konstant forhandler deres kultur i forhold til deres præferencer er et helt almindeligt synspunkt indenfor forskning i kultur, alligevel blev jeg i min diskussion anklaget for at have et obskurt synspunkt. I stedet fik jeg læst og påskrevet i form af en opremsning af en kulturteori der var populær omkring anden verdenskrig. Der stod det mig klart, at min opgave var større end jeg lige magtede i den diskussion på det tidspunkt og jeg gav op. De sidste 50 års diskussioner indenfor antropologi og kulturstudier var gået fuldstændigt hen over hovedet på disse mennesker. Deres kulturopfattelse var ca. den samme man kan finde i Ekstra Bladet eller lignende. Det interessante er, at her var liberalister der argumenterede for at vi er kulturelt determinerede robotter, i stedet for individer med en fri vilje, der kan tage valg omkring kultur. Noget andet der slog mig er at man åbenbart føler at man kan forventes at blive taget alvorligt når man diskuterer kultur uden, at kende til de gængse holdninger på området. Jeg er ret sikker på, at hvis ikke man kendte til grundlæggende økonomisk teori og begyndte, at diskutere økonomi ville de samme mennesker (med rette) reagere meget stærkt, men kultur er åbenbart noget andet. Her skal en hvilken som helst holdning tages seriøst uanset hvor uoplyst den måtte være.

For uoplyst det skal man altså være for at købe Hedegaards reduktionisme og hans forsimplede kultursyn. I bund og grund tror jeg, at det kan skyldes, at liberalismen ikke forholder sig til kultur. Hvad folk de gør med religion, tøj, sprog, mad, osv. er der ingen foreskrifter for. Det rager jo ikke andre mennesker, så længe folk ikke gør krav på andre og i øvrigt opfører sig ordentligt. Derfor stiller liberalismen nogle andre krav til sine tilhængere end f.eks. socialismen eller konservatismen, der jo begge trænger dybt ind i de private sfærer med ideer om hvordan man skal opføre sig. Den slags giver liberalismen bare ikke svar på.
Det får nogle gange folk til at føle sig usikre, og så søger de andre steder. Oftest hos konservatismen, og så forsøger de at forbinde deres selvvalgte konservative livsstil med liberalismen. Måske også som en modvægt mod den livsstil de finder hos mange af de venstreorienterede de møder. De bliver lidt kontrære og søger det politisk ukorrekte. Hedegaards holdninger kan virke tiltrækkende på sådanne liberalister, der har brug for en ideologi, der omfatter kulturen. Kultur er jo sådan en dejlig størrelse. Kan man ikke forklare noget på andre måder, kan man altid sige, at det er pga. kulturen. Vi hører det hele tiden. F.eks. i forbindelse med Jæger-bogen, så var det fordi der var "en dårlig kultur" i forsvarskommandoen. Jo jo, det kan da godt være, men HVORFOR var der en dårlig kultur? Kulturen er jo ikke årsagen i sig selv. Kultur er meningsfuld handling og dermed ligger årsagerne et andet sted. Liberalismens bevidste mangel på kulturelle forklaringer får sjovt nok liberalister til ikke bare at søge forklaringer som Hedegaards, men også til at forlade de liberalistiske principper. Det som jeg mener er en styrke ved liberalismen: at det er en meta-ideologi, der tillader folk at opføre sig meget frit og meget forskelligt, altså selve den liberalistiske grundtanke, bliver betragtet som en svaghed. Man vil have et ideologisk system, der kan omfatte og forklare det hele, på samme måde som Hedegaards marxisme gør det. Hedegaards kulturopfattelse og det billede han tegner af mennesker som bærere af kulturer fremfor individer, der udtrykker deres præferencer tiltaler de, som har det svært med at skulle tolerere mennesker der er anderledes end dem selv. De som leder efter en undskyldning for at kunne sætte statsmagten ind mod folk, alene pga. deres anderledeshed. Dermed forlader de den liberale lejr og bevæger sig ind i den konservative i stedet.

Det er så forbandet svært, at diskutere med disse mennesker fordi de først og fremmest har deres opfattelse af kultur fra forældede kilder eller fra folk som Hedegaard, der ikke just har fulgt med i udviklingen. Nok fordi de i bund og grund ikke interesserer sig for hvad kultur er, men opererer med nogle grundantagelser som de ikke sætter spørgsmålstegn ved, fordi det tjener deres formål: at retfærdiggøre nogle uliberale synspunkter som de nærer, måske af frygt eller fordi de er på tværs eller hvad ved jeg. Det slog mig bare da jeg havde den diskussion, at her var nogle mennesker, der havde meget stærke synspunkter omkring kultur og brugte det som årsagsforklaring og argument for statslig indgriben i det ene og det andet, men samtidig havde de ikke noget som helst begreb om hvad kultur er. De havde aldrig sat sig ned og defineret det ordentligt. For dem var det et skraldespandsbegreb og hvis man henviste til kultur som årsagen, så ville folk ikke stille flere spørgsmål, men blot godtage det. Det var på et meget lavt niveau det foregik, og det fik mig til at tænke over hvorfor mon jeg havde set så mange liberalister udtale sig så ubegavet om kultur i årenes løb.

Det vil sikkert fortsætte. Den måde man anvender begrebet kultur på indenfor f.eks. antropologien er ikke nået ud i den brede offentlighed. De befinder sig stadigvæk et sted i 1940erne og det samme gælder mine liberalistiske bekendte med hang til Hedegaard. Jeg kan selvfølgelig håbe, at nogle af dem en dag vil sætte sig ned og læse lidt om de lange seje (men også spændende) diskussioner om kulturbegrebet der har været ført, men det sker næppe, og for flere vil det sikkert være fristende at forfalde til sådan noget som det Hedegaard udspyer, da det i det mindste giver en forklaring. Hvorfor var det lige at jeg blev kaldt en danskeluder af ham indvandrerdrengen i S-toget? Nå ja, det var fordi han er et medlem af den muslimske kultur, der har programmeret ham til at gøre den slags som et led i den muslimske overtagelse af verden.

Nyt muslimsk parti

2009-12-06T12:22:00.002+01:00

I dag kan man læse, at der er blevet registreret et nyt parti. Partiet hedder Danmarks Muslimer og er stiftet af Ras Anbessa, som nogle måske vil kende fra Sorte Får. Det er ikke helt klart hvad partiets politik være, men det ser ud til at være endnu et minoritetsorienteret parti a la Minoritetspartiet og Demokratisk Fællesskab.

- Samfundet er præget af, at muslimer ikke må vise sig som gruppering, men vi bliver den ene gang efter den anden skilt ud som en gruppering. Derfor kan vi lige så godt stå sammen som gruppe og arbejde på nogle positive tiltag i det danske samfund, siger stifteren af Danmarks Muslimer, Ras Anbessa.

Det interessante er, at DM ser ud til at dele præcis den samme præmis som Trykkefrihedsselskabet, DF og andre anti-muslimske grupper. Nemlig, at muslimer har fælles interesser. At der på en eller anden måde er tale om delte værdier i en grad så man kan bygge et politisk parti op om det. Med andre ord en groft generaliserende holdning til en meget blandet gruppe. Kristne stemmer på alle partier. Fra Enhedslisten til DF finder man kristne vælgere. Kun ganske få stemmer på Kristen Demokraterne. Ligeledes finder man selvfølgelig også muslimer med mange forskellige politiske synspunkter.

Alene navnet Danmarks Muslimer siger, at man har tænkt sig at gøre sig til repræsentant for landets muslimer og alene at tro at det kan lade sig gøre vidner om en kulturopfattelse, der ingen gang har på jorden. I 2008 skrev Anbessa et indlæg i Information i forbindelse med debatten om hvorvidt dommere kunne bære tørklæder. Her stod der:

Eller som Asmaa Abdol-Hamid fra Sorte Får siger: “Forslaget om at forbyde muslimske hovedtørklæder i retten er direkte pinligt og ekstremistisk. Så er mellemøstlige tilstande ved at finde sin plads i Danmark. Det er pinligt at justitsministeren lovgiver om dresskode i et demokrati, hvor frihed er grundlæggende”.

Asmaa Abdol-Hamid tilføjer: “Statsministeren lovede Grundlovsdag 2006, at der ikke ville komme et forbud, fordi han går ind for liberale værdier. Vi kan ikke længere regne med hvad der bliver lovet. Kvinderne bliver med lovforslaget taget ved næsen og deres muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet bliver begrænset”.
Og deri har Asmaa Abdol-Hamid så ganske ret. For muslimske kvinder ønskes jo åbenbart af VKO tilbage til rengøringsspandene. Kampen for frihed og tolerance skal intensiveres til støtte for landets muslimske kvinder der loyalt opfylder samfundets forventninger om at uddanne sig og deltage aktivt på arbejdsmarkedet, men søges holdt uden for indflydelse og fastholdes i fordomme.

Det man bør lægge mærke til er, at Abdol-Hamid og Anbessa begge mener, at et forbud mod at dommere må bære religiøse symboler holder muslimske kvinder udenfor dommerstanden. Men det indebærer den implicitte præmis, at de ikke kan vælge at tage tørklædet af. Anbessa siger hermed, at muslimske kvinder er en slags kulturelt determinerede robotter, der handler styret af deres kultur. Kultur er altså årsagen til handlingen, at tage tørklæde på, og det kan ikke vælges fra. Nej, nu kan den muslimske kvinde kun blive rengøringsdame.
Man skal ikke være særligt kvik, for at se at tankegangen er meget essentialistisk og i øvrigt er præcis den samme man finder blandt multikulturalisternes modstandere: begge er enige om at muslimer er styrede af deres kultur. De er blot uenige om hvorvidt det er en god eller en dårlig ting.

Jeg ville mene, at den muslimske kvinde har et valg. Hun kan vælge at tage tørklædet af hvis hun vil være dommer (altså i en given situation hvor det er forbudt). Hun har en fri vilje lige som alle andre. Det sjove er at vi jo aldrig ville sige det samme om danskere. At man holdt nogen udenfor arbejdsmarkedet hvis de ikke kunne gøre et eller andet som deres overbevisning krævede. Der ville vi mene at vedkommende havde et valg. Så hvorfor bruger man den slags argumenter om folk fra andre lande? Hvorfor skal man gøre muslimske kvinder til sådan nogen, der ikke selv kan tage et valg? Er det en eller anden form for strategi at beskriver sig selv som en nikkedukke, der bare er programmeret til at gå med tørklæde?

I stedet burde man udfordre ideen om at folk har samme interesser blot fordi de har samme religion, kommer samme sted fra, har samme køn, tilhører samme klasse, etc. Det ville være meget mere interessant end endnu et forsøg på at føre essentialistisk politik.

Bousouzoku dokumentar

2009-10-02T13:31:00.002+02:00

Forrygende dokumentar om de japanske motorcykelbander, der var ret store i halvfjerdserne og firserne. Man får lov til at høre dem fortælle om sig selv, se deres tøj, motorcykler, når de er ude at køre, høre deres slang, etc. Virkelig god film, hvis man er interesseret i japanske subkulturer. Samme youtube-bruger har i øvrigt andre interessante bousouzoku-klip liggende, der er værd at tjekke ud.

Kolonisér mars!

2009-10-02T06:47:00.003+02:00

Det er længe siden jeg sidst har skrevet noget om Schiller Instituttet. For dem der ikke er helt klar over hvad jeg taler om, kan jeg henvise til de andre indlæg jeg har forfattet om dem. Nu er der jo kommunalvalg i november, og Schiller Instituttet opstiller som sædvanlig en række kandidater, både i København, Århus og selvfølgelig også i Halsnæs. Som sædvanligt har deres programpunkter ikke særligt meget med kommunalpolitik. De er som følger:

Byg store infrastrukturprojekter: Femern Bælt-forbindelsen, Kattegatbro, Helsingør/Helsingborg tunnel, Nationalt magnettog.
En Pecora-kommision til undersøgelse af finanssvindlen
Konkursbehandling af nødlidende banker
Statslige kredittet gennem en hamiltonsk nationalbank. 500 mia. kr. til infrastrukturprojekter, industri og landbrug.
Investeringer i sygehusvæsen og uddannelse
Statslig investering i forskning og udvikling
En videnskabelig og kulturel rennæsance

Som enhver kan rangerer forslagene fra det rimeligt normale (investeringer i det ene og det andet) til det vanvittige (ja, se på dem). Det er som sagt ikke så kommunalpolitisk, og det har jo nok at gøre med at Schiller Instituttet ikke har de store selvstændige tanker, men tankeløst gentager hvad bevægelsens guru, amerikaneren Lyndon LaRouche, sprøjter ud via sine tidsskrifter, websites, videocasts, mv.
I forbindelse med kommunalvalget har de så udgivet en avis, som i de i stort antal har lagt på universitetet, hvor de håber på at forvirrede unge mennesker i et anfald trang til at "gøre noget" vil smide fornuften ud af vinduet og tænke "det lyder da som alletiders ide, det der med at bygge magnettoge" eller hvad det nu kan være. Det er altså intet mindre end en guldgrube af madness som er landet i mit skød.

Interview med Tom Gillesberg

Når man er kommet forbi forsiden, der lokker med et billede af Obama med påmalet Hitler-overskæg i forbindelse med en kritik af sundhedsreformen, en artikel om "Massestrejke i USA" og selvfølgelig et løfte om at finanssystemet bryder endelig sammen her imellem d.2 og d.10. oktober, bladrer man om på første side, der har et stort opsat interview med Schiller Instituttets main man, spidskandidat, Tom Gillesberg. Han starter med at påstå, at Schiller Instituttet havde ret i deres forudsigelser, da de i 2005 og 2007 stillede op til valg under paroler som "Når boblen brister - et nyt Bretton Woods" og "Efter finanskrakket - Magnettog over Kattegat", samt at mange ny anser dem for at være profetiske. Tom afviser dog at de har clairvoyante evner, som jeg og mange andre var overbeviste om, men at deres enestående indsigt derimod skyldes deres guru, Lyndon LaRouche, og hans enestående indsigt i..ja, alt. Nu er det muligt, at der sidder nogen derude og siger, jamen havde de ikke ret? Well, even a stopped clock shows the right time twice a day. Det er klart at en stigning i huspriser ikke kan fortsætte f.eks. Hvis man i årevis bliver ved med at påstå at der kommer krise, som LaRouche folkene har gjort, så er man sikker på at få ret hvis man venter længe nok, da vi ved at økonomiske kriser kommer før eller siden. Det er langt mere interessant med de som har forholdt sig til den konkrete situation og forudsagt hvad der præcist ville ske, men ikke har kørt på automatpilot i årevis og sagt der kommer en krise. I øvrigt har jeg sjældent set Schiller Institut crew inde på Købmagergade så glade, som da jeg mødte Feride Istogu Gillesberg (ja, jeg har diskuteret med dem i så mange år at jeg kender dem ved navn), der strålede som en sol og triumferende sagde, "vi havde ret". Konspirationstossens største øjeblik er når vedkommende oplever at verden kan se at de havde ret. Jeg måtte så sige, at jeg ikke var overbevist om at tingene gik galt på den måde, eller af de grunde som de havde påstået, men det var Feride heldigvis ligeglad med. Det var hendes time to shine.

Tilbage til Toms interview. Han deler overraskende nok Lyndon LaRouches synspunkt om at verdens finanssystem er ved at afgå ved døden, og foreslår i stedet at man nedsætter en kommision i lighed med den der blev nedsat i USA i 1932, hvor "finansverdenens aktører tvinges til at vidne under strafansvar", således at disse slemme spekulanter kan straffes for deres gerninger og samtidig skal man så forbyde banker og sparekasser at deltage i spekulative aktiviteter. Jeg er ikke helt overbevist om at dette er en god ide, i en tid hvor mange sådan set står og mangler likvide midler. Netop noget som disse spekulanter kan bidrage med, når de investerer i aktier, mv.

Det rør dog ikke Tom. Han fortsætter med at fortælle om hvordan store statslige byggeprojekter skal redde os alle sammen. De projekter der er nævnt ovenfor skal sættes i gang og ligeledes skal der fuld fart på alle udskudte byggeprojekter i statsligt, regionalt og kommunalt regi. Men hvor skal penge komme fra, Tom? Det har han også et svar på. Han vil reformere nationalbanken og have at det bliver muligt for Folketinget at stemme sig til hvor mange penge den må trykke. Der skal vedtages et beløb i Folketinget (Tom foreslår 500 milliarder), der så trykkes og lånes ud til en meget lav rente til disse projekter. Pengene skal altså komme ud af den blå luft. Det er den sikre opskrift på en massiv inflation. Til sidst vender Tom sig imod noget som han kalder 68-kulturen. Jeg ved ikke helt hvor han har det fra, men han beskriver det med nogle brokker, som er som følger: "Vi må omlægge til vedvarende energi og CO2-kvoter ellers går jorden under", "Sundhedsvæsenet har ikke længere råd til at redde alle liv", "finansspekulation er lige så godt som produktion - penge er penge", "vi behøver ikke videnskab - nulvækst er bedre end fremskridt". Altså, jeg kan da sagtens genkende den med CO2-kvoterne, men jeg hører ikke så tit nogen sige at vi ikke behøver videnskab eller at folk bare skal dø. De imaginære 68'ere Tom vender sig imod vil nok nærmere være enige med ham i, at der er tale om et system der er ved at dø, som f.eks. Information og Politiken har brugt en del plads på at skrive om.

Til sidst afslutter han med at tale om den menneskelige fornuft, som vi skal basere verden på, hvilket jo lyder meget godt, men samtidig snakker han om hvordan vi skal kolonisere rummet. Nu er det jo ikke fordi jeg partout har noget imod at kolonisere rummet, men altså, det er jo tydeligt at den eneste grund til at LaRouche og co. vil have gang i rumkolonisering er at det giver udsigt til enorme offentlige investeringer, og at den slags jo nærmest pr. definition er godt set i deres optik. Det på trods af at f.eks. Japan, der jo har investeret enorme summer i netop infrastruktur, jo ikke er blevet et rigere land af den grund. Tværtimod.

Lyndon LaRouche og Tea Parties

Næste artikel handler om "Massestrejke i USA". Underrubrikken fortæller om en ny amerikansk revolution, der kan sammenlignes med protesterne i DDR i 1989. Det lyder jo spændende, tænkte jeg og læste videre, men det viste sig, at der var tale om de såkaldte "Tea Parties", der samler folk af forskellige overbevisning, både konservative, liberale og andre, i protest mod "big government", økonomiske redningspakker til banker m.m., skatteforhøjelser, Obamas politikker, osv. Altså en blandet landhandel.

Hvad jeg ikke vidste, var at det hele var startet af ingen anden end..kan du gætte det? Nej? Lyndon LaRouche selvfølgelig. En webcast af LaRouche satte åbenbart det hele i gang, hvor han chokerede USA og verden (ja, for alle lytter jo til LaRouche, det store geni) ved at afsløre Obama som "en narcissist der lider af et nero-kompleks". Endvidere kritiserede han de "britisk indoktrinerede adfærdsøkonomer" for at fortsætte den linje som Bush havde i forhold til Wall Street. Her skal jeg lige indskyde, at LaRouche og venner har et særligt forhold til Storbritannien. Tidligere har LaRouche bl.a. beskyldt det engelske kongehus for at smugle opium og the Beatles for at være et våben udtænkt af den britiske efterretningstjeneste, for at undergrave den amerikanske ungdom. Dette fokus på Storbritannien ser ud til at stamme fra en modvilje mod den liberalisme, der udsprang derfra, og den historiske modstand imod det engelske imperie. I artiklen skorter det ikke på sammenligninger mellem Honecker og Obama og Hitler og Obama. Der er egentlig ikke så meget indhold. Det handler mest om hvor fed LaRouche er, at det faktisk var ham der startede det hele og at Obama = Hitler.

Kolonisér Mars

Selv om jeg har fulgt LaRouche rimeligt tæt i mange år, er jeg gået glip af at han siden 1987 har talt for at kolonisere Mars. I et afskrift af en af hans lange taler, der fylder hele 6 sider i avisen(!), kommer LaRouche ind på det.

I en stort opsat faktaboks, gennemgår Schiller Instituttet en plan for koloniseringen. Først opretter man permanente rumstationer omkring månen og jorden. Så bygger man månebaser og fabrikker, samt starter minedrift på månen, så man kan tage til mars derfra. Næste skridt er en permanent ubemandet rumstation omkring mars. Derefter tager en flotilla af rumskibe afsted fra jorden og til sidst etableres kolonien. Det lyder jo egentlig meget nemt og minder lidt om dette.

Fordelene vil i følge LaRouche folkene være, at vores velstand forøges (husk offentlige investeringer = velstand på sigt)og det vil også have en moralsk effekt, da det vil ændre den kortsigtede forbrugsmentalitet, der hersker i dag.

Jeg kan kun anbefale at man samler avisen op, hvis man ser en bunke af dem. Der er bl.a. også en artikel om Ørsted og HC Andersen, der er ganske underholdende.

Introduktion til det nye japanske kabinet

2009-09-19T10:02:00.002+02:00

Trans-Pacific Radio har en udmærket gennemgang af alle medlemmerne af det nye japanske kabinet. Rigtig fin, hvis man gerne lige vil danne sig et overblik. Læs gennemgangen her.

Murakami Ryu i NY Times

2009-09-09T20:25:00.002+02:00

Forfatteren Murakami Ryu har et indlæg i NY Times, som handler om resultatet af det nyligt afholdte valg. Jeg er ikke enig i det hele, men han har nogle pointer og så er det i øvrigt fint i tråd med hans forfatterskab. Her er et uddrag:

"In the past, the government was able to fix our problems. After World War II, Japan’s growth was largely state-directed. The people expected the government to build roads and hospitals, to protect their businesses and to guarantee their employment. Today, in part because of our aging society and our troubled pension system, the government simply doesn’t have the money to make everything better...

The party [LDP] bought the support of provincial voters by shoveling money to farmers, builders and small- and medium-sized businesses. Early in the postwar era, bringing public and private enterprises to one’s own district through connections and backroom deals seemed to be the main occupation of politicians. They functioned more as lobbyists than as politicians, and it’s hard to imagine a softer job. That’s why they love to have their sons and daughters follow in their footsteps.

The days of plenty eventually disappeared, but competing demands for the government’s largess continued. One group in a given district might want the government to subsidize highway construction while another wishes to see the local hospital rebuilt. A major problem here today, amid the worsening business climate, is that hospitals are under financial stress.

But a landslide victory won’t give the Democratic Party the money to both construct all the roads and finance the hospitals. National and local government finances are on the verge of collapse. The Japanese are not naïve enough to rejoice over a change of administration at a time like this, or foolish enough to believe that their lives are about to improve.

The depressing truth is hitting home. Though one stratum of Japanese society may benefit from the change in government, others may be hurt. Major corporations may be rescued with tax cuts while workers’ wages remain stagnant. If the minimum wage is raised, then corporations will shift production overseas.

The days when everything worked like a dream and everyone’s standard of living kept rising are over, and have been for a long time. Now that there is no longer enough money, the Japanese public has to make some hard choices. "

Læs resten her.

Hetz mod tynde piger?

2009-09-05T08:49:00.003+02:00

Da jeg stod og lavede mad i går havde jeg P1 kørende i baggrunden. Programmet var P1 debat og man havde inviteret redaktør fra modemagasinet Elle, Cecilie Christiansen, og sekretariatchef i Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), Steen Andersen, i studiet. For tiden er der igen debat om kulørte blades brug af tynde modeller og deres potentielt negative indflydelse på unge kvinder. Denne gang er debatten fokuseret på brug af manipulerede fotografier. LMS vil gerne have, at der ad politisk vej indføres et krav om at manipulerede fotografier mærkes, således at unge piger ikke tror, at pigerne i reklamer, modereportager, etc. virkelig ser sådan ud. Det håber LMS så forhindrer dem i at få spiseforstyrrelser.
Der er selvfølgelig nogle problemer i den sag. For det første er der vist ingen der kan dokumentere, at en sådan lov vil have nogen som helst effekt. For det andet, så er det noget af en påstand at spiseforstyrrelsernes årsag er billeder i modeblade og reklamer. Det er noget som ofte hævdes, men hvor meget har det egentlig på sig? Vi ved at der er mange forskellige faktorer der kan spille ind når man f.eks. udvikler anoreksi og her er nogle af dem arvelige, andre er psykologiske og så videre. Sagen er, at man er prædisponeret for at kunne få en spiseforstyrrelse og så kan det godt være at man ikke har godt af at kigge på tynde modeller eller hvad ved jeg, men man kan ikke pege fingre ad den branche på den måde fordi der er nogle som er disponerede for spiseforstyrrelser, depressioner, osv. I debatten lyder det som om det er det idealbillede som findes i medierne der er skyld i de stakkels pigers sygdom, og det er bla. LMS der er medvirkende til dette, med deres reduktionistiske tilgang.
I P1-programmet klarede Elles redaktrice sig rigtigt godt. Hun gjorde det klart at hun tænkte over hvilket ideal de videbringer, men samtidig er Elle et modeblad og beskæftiger sig ikke med skønhed og vægt. De bringer billeder af slanke piger fordi det er hvad forbrugerne vil have. Hvis trenden går imod større piger, så vil de begynde at bruge dem, men sådan er trenden ikke lige nu. Det er ærlig snak og viser også at forbrugerne vil have pæne, slanke modeller. Hvis blade som Elle begyndte at bruge piger med mere kød på som modeller, så ville kvinder ikke købe bladet.
Steen Andersen fra LMS var straks en helt anden sag. Han henviste til undersøgelser og sagde at over 40% af kvinder havde et lavere selvværd efter at have læst et dameblad. Jeg tvivler ikke på at der er en undersøgelse der viser det, men altså..blade med modeller der ikke svarer til det mainstream idealbillede som LMS kritiserer sælger ikke. Det er man nødt til at forholde sig til og det viser en del mere hvor forbrugerne rent faktisk lægger deres penge end hvad de siger i en undersøgelse, hvor det som bekendt er gratis at udtale sig. Han forsøgte også at bevise, at unge piger tog skade af at se på de billeder. Han henviste til en historie hvor en anorektiker havde sagt at hun ville sulte sig til hun lignede Victoria Beckham. Steen Andersen har et noget anstrengt forhold til logik, for det følger ikke at fordi man har en spiseforstyrrelse og vil ligne Victoria Beckham, at det så er fotografier af Victoria Beckham der er årsagen til spiseforstyrrelsen. Det er simpelthen for lavt et niveau i en debat om emne der er alvorligt nok.
Det værste var dog Steen Andersens gentagne udmeldinger om at de modeller der anvendes i blade som Elle er "unaturlige". Ja, det sagde han flere gange. Elles redaktør sagde at der nu engang var nogle mennesker der havde et højt stofskifte og de anvendte slanke, sunde piger til deres photoshoots. Men det bed ikke på ham. Han gentog flere gange at dette og hint var "unaturligt". Jeg finder det meget mystisk, at en mand der repræsenterer en organisation, der arbejder for at folk ikke skal have det dårligt med deres kroppe, sidder og taler for at en bestemt kropstype skal gøres til noget der ligger udenfor normaliteten. At slanke kvinder skal mistænkelliggøres som anorektikere eller freaks. Er det den løsning LMS har? At forsøge at få slanke kvinder til at få det dårligt med sig selv, så dem der er mindre slanke kan pege fingre ad dem som unormale og dermed få det bedre med sig selv? Steen Andersen opererer med et meget snævert normalitetsbegreb og det virker som om, at han haft så meget med anoreksi at gøre, at han glemmer at der også findes naturligt slanke mennesker, der også har usikkerheder, problemer, osv. lige som alle andre. Hvorfor skal man hetze dem på den måde? Det var ekstremt usmageligt og der er næppe en løsning at forsøge at redde piger fra anoreksi ved at angribe en anden gruppe pga. deres udseende.
Udsendelsen findes her.

Kommentar i Information

2009-09-04T07:38:00.002+02:00

Jeg havde en kommentar til det japanske valg i Dagbladet Information i forgårs. Den kan man læse helt gratis på deres website. "Magtskiftet i Japan kan blive svært at gennemføre"

Economist om det japanske valg

2009-07-31T12:57:00.002+02:00

Economist har en OK artikel om det japanske valg. Dog er der lidt i den der kræver en kommentar:

Whether the DPJ’s sums add up at this stage, however, matters less than its ability to carry out its main campaign promise: wholesale “administrative reform”. This bland phrase amounts to a revolution. The party promises “rule by politicians not by bureaucrats”, something that did not happen during the LDP’s decades in office. Unlike in other democracies, power in Japan has rarely resided in the government of the day. Rather, influential bureaucrats have worked with “tribes” of politicians to protect the interests of road builders, construction companies, farmers and other lobbies. In addition, ministries control special funds of their own, so the cabinet’s hold over the national purse strings is weak. Policymaking bodies within the LDP itself have further undermined the authority of the prime minister. In the latest general election, in 2005, the then prime minister, Junichiro Koizumi, challenged the system by appealing directly to voters. He won by a landslide. But even before he resigned in 2006, the system was reasserting itself.

Dette synspunkt er måske en anelse forældet. Det er sandt at der traditionelt har været meget bureaukratstyre i Japan, men Koizumi er jo netop det bedste eksempel på at det ikke behøver at være sådan, at politikerne ikke har noget at sige. Der er stadig en del Koizumi-inspirerede politikere i LDP, der har lige så stor interesse i at rense ud, som folk i DPJ. Jeg tvivler ret meget på at centralisering af budgetplanlægning kommer til at gøre så stor en forskel som forfatteren af artiklen siger. Desuden så mangler DPJ at bevise, at de er anderledes end LDP. Noget jeg ikke tror de er. Mange af dem er jo tidligere LDP-medlemmer.

Det interessante er selvfølgelig at de kommer frem med sådan et manifest, uanset om de kan opfylde det eller ej. Som taktik tror jeg bestemt det er godt, for det giver et indtryk af handlekraftighed og retning. Noget LDP mangler for tiden.

Nedenfor er den reklame for LDP som nævnes i artiklen:

Låneord og omtanke

2009-07-31T08:53:00.003+02:00

Under overskriften "Ekspert: Låneord duer ikke altid", opfordrer sprognævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, i Politiken til omtanke når man importerer ord fra andre sprog:

»Lad os vælge ord, man kan bruge uden at slå knude på tungen«, forklarer hun og nævner det nymodens udtryk refurbished som et eksempel. Det er set i annoncer for brugte gps-apparater, der er sat i stand og nu sælges en gang til med en ny garanti fra forretningen.

»Det er helt umuligt at smide ind i en sætning. Man kan heller ikke bøje det. Det er et ord, der kun fungerer halvt«, siger hun.

Det er interessant nok, at sprognævnet, der jo ellers er forholdsvis deskriptivistiske i deres tilgang, kommer med sådan en underlig opfordring. For sagen er, at den slags klarer sig selv uden indblanding fra offentlige myndigheder. Hvis et ord som refurbished ikke kan forstås eller anvendes, jamen så vinder det jo bare ikke udbredelse. Det er såre enkelt. Endvidere kan der måske være ord, som man ikke ville tro kunne fungere på dansk, men som så viser sig at få stor udbredelse. Sproget er jo så fantastisk anarkistisk, og kontekst er jo alt, så det er sådan set ikke lige til at regne ud om et ord vil slå an eller ej. Når Kirchmeier-Andersen opfordrer til omtanke for at få ord ind i sproget, som kan bruges, så sker det ud fra nogle forholdsvis konservative antagelser. I sidste ende vil den slags læggen bånd på sig selv føre til et fattigere sprog, ikke et rigere, som det lader til at hun antager. Heldigvis er mange sprogbrugere fløjtende ligeglade med hvad eksperter synes og taler som de lyster, så også i fremtiden vil vi nok se låneord, som måske ikke lige "passer ind" blive brugt flittigt på dansk.

Aso Taros valgløfter

2009-07-23T08:18:00.003+02:00

Hver torsdag havner "Aso Cabinet E-mail magazine" i min postkasse. Det er af og til interessant læsning, men for det meste mest ufrivilligt morsomt. Denne uge er det dog i den interessante afdeling. Aso ridser sine mærkesager op (på trods af at valgkampem først starter officielt d.18. august). Her er det meste af mailen:

"On the 21st, I decided to dissolve the House of Representatives and
seek a popular mandate. This is to clarify responsibility for
governing, aiming to safeguard Japan and the daily lives of the
Japanese people.

Since assuming office, I have placed foremost priority on reviving
the economy and defending people's daily lives. During this time,
careless remarks I have made caused mistrust among the public and
damaged its confidence in politics. I have reflected deeply on this
situation. I will humbly look back upon this, and in reflection,
I will fulfill my responsibilities placing importance on the
thoughts of the people.

In this general election, I will make three pledges to the public.
The first pledge is economic recovery. Fully turning around the
Japanese economy will take three years. The economy must take
highest priority. I will without fail revive the Japanese economy.

I have given priority to policy over politics and I have devoted my
all to economic policymaking, in order to defend people's daily
lives from the worldwide simultaneous recession that originated in
the United States. In an extremely unusual situation, we have drawn
up four budgets in a little over six months. We have finally come
to see signs of economic recovery as a result of these efforts.

However, the business performance of small and medium enterprises
and the employment situation remain weak. Household finances are
also facing difficult circumstances. We have only reached half-way.
It would simply not do for me, having dedicated myself to this
single area of economic countermeasures, to abandon the duties of
Prime Minister until solid economic recovery has been achieved.

My second pledge is to bring about a society which provides peace
of mind to its members. Various kinds of anxiety surround our daily
lives, such as those over employment and child-raising, pensions
and medical care, and the widening of economic and other
disparities. The society providing peace of mind which I seek to
achieve will give dreams to children, hope to the young, and peace
of mind to the elderly. I will accelerate policies to bring about
a society without anxieties over employment, old age, or child-
raising. To do this, I will break from excessive market
fundamentalism.

In particular, with regard to employment, we are safeguarding the
employment of some 2.4 million workers by partially covering the
cost of wages for companies that do not fire employees. In addition,
for individuals who do not qualify for unemployment insurance
benefits but are motivated and endeavoring to attain new skills and
abilities through job training, we will provide a social safety net
for their daily lives as they undergo this training. We will also
improve working conditions for people employed part-time.

To address the low birthrate, we have introduced subsidies so that
all maternity checkups are now provided without charge. Furthermore,
we will work to ensure that all education for children before
enrollment in elementary school is provided free of cost.

To achieve these goals, funding will be necessary. I have said that
once the economy recovers, we will appeal to the public to accept
a fundamental reform of the tax system, including a rise in the
consumption tax rate, to cover these costs of social security and
of countering the low birthrate.

As a prerequisite for making such a request to the public, we will
first conduct bold administrative reforms. We will reduce the
number of National Diet members and civil servants, eradicate
amakudari/watari [the practice of civil servants obtaining posts in
related organizations after retirement from public service/hopping
from one such job to another], and eliminate government waste.

A tax increase is unpleasant for everyone. However, we must refrain
from passing on our generation's borrowing to our children and
grandchildren. To do so is to govern with responsibility, in my
view.

In order to defend people's daily lives, I pledge to bring about
economic revival and a society which provides peace of mind to its
members. The upcoming general election is an election upon which
the creation of a society that provides peace of mind hinges. The
people will be asked to judge who has the capacity to take
responsibility. If the pledges I made go unfulfilled, I shall take
responsibility. That is my third pledge.

We must carry out the responsibilities of governing. Towards that
end, I declare to all of you that I will lead the way and fight to
the very end."

Med andre ord, Aso vil forhøje skatterne og udbygge den japanske velfærdsstat. Han vil fortsætte med de absurde økonomiske tiltag, som indtil videre ikke har forhindret nogen krise. Velfærdsstaten er DPJ's mærkesag, så jeg tvivler på at hans forsøg på at møve længere ind på det område vil gøre den store forskel. Der er så lav tillid til ham i befolkningen lige nu, at det er tvivlsomt om der er særligt mange der overhovedet tror på hvad han siger. Hvad angår forhøjelsen af den japanske moms, så vil jeg sige det som jeg har sagt før: det er decideret idiotisk og netop de japanske erfaringer viser at det kan føre til store økonomiske problemer. Som det er lige nu har japanerne et valg imellem DPJ og LDP, der begge står for en nogenlunde ens politik. Det er først og fremmest et spørgsmål om stil og personligheder. Asos valgløfter er kun med til at tydeliggøre dette.

Det japanske underhus opløst

2009-07-21T09:19:00.003+02:00

Det japanske underhus blev opløst i dag, og kabinettet er trådt tilbage. Mainichi har en god fotoserie fra opløsningen, hvor medlemmerne, som traditionen foreskriver, råber "banzai" 3 gange.

Nagasaki Kotaro forlader LDP

2009-07-13T12:38:00.003+02:00

I kølvandet på Aso Taros lynhurtige bekendtgørelse af et valg i august har et af de såkaldte "Koizumi børn", Nagasaki Kotaro, i dag forladt LDP for i stedet at opstille som uafhængig kandidat. I Japan er det rent faktisk muligt, at blive valgt som løsgænger, i modsætning til Danmark, hvor det hører til sjældenhederne. Umiddelbart opfatter jeg Nagasakis handling som en reaktion på at Aso har udskrevet valg så hurtigt, at hans modstandere ikke kunne nå at køre en anden i stilling til at overtage Asos plads som leder. Der kan være en chance for at andre af Asos modstandere forlader partiet i den næste tid.

Valg d. 30. august

2009-07-13T06:41:00.002+02:00

I følge Nikkei opløser Aso Taro underhuset og udskriver valg d. 30. august. Der er ikke så meget andet at sige om det lige nu.

Stort nederlag til LDP

2009-07-12T17:36:00.004+02:00

Som forventet gik det rigtigt dårligt for LDP i valget til den præfekturelle forsamling i Tokyo. Soka Gakkais parti, Komeito, gik faktisk en smule frem i dette valg, men ikke nok til at det gjorde nogen forskel. 40 års LDP-dominans er slut. DPJ er nu det største parti i Tokyos præfekturelle forsamling.

Allerede nu taler oppositionen om at fremsætte et mistillidsvotum i det nationale parlament og dermed forsøge at fremskynde et valg, så de kan ride på ryggen af succesen i dette valg. Hvad angår LDP er de nok i vildrede om hvad de skal gøre. Aso Taros modstandere i LDP lugter blod og vil selvfølgelig forsøge at eliminere ham, selv om manden selv ser ud til at lade som ingenting og forsøger at slå det hen. Men det kan altså sagtens betyde, at han ikke får lov til at føre LDP igennem valget. Med andre ord: LDP er helt på spanden. I følge en undersøgelse udført af Mainichi ved valgstederne var der en stærk tendens til at mange vælgere brugte dette lokale valg til at udtrykke deres holdning til den nuværende nationale regering. Vi får at se hvordan det går de næste dage.

Dårligt valg for LDP

2009-07-12T15:08:00.003+02:00

I dag er der valg til den præfekturelle forsamling i Tokyo. Det er det fælles parlament for alle byerne i Tokyo. For dem der ikke ved det består Tokyo af en række kommuner, der hver især har deres egen borgmester og eget byråd. En del af de administrative opgaver der normalt ville falde ind under byrådet er så i stedet lagt hos præfekturet. Forskellen er altså at byerne i Tokyo har et særligt tæt forhold til præfekturets regering.

Valgstederne lukkede kl. 20, altså for nogle timer siden, og optællingen er i gang. Jeg følger med over nettet på TV og via Twitter, hvor Mainichi fortæller om resultaterne som de kommer ind. Adamukun liveblogger hos Mutantfrog om resultaterne. Det er også værd at kaste et blik på hans gennemgang af kandidaterne.

Ved sidste valg, i 2005, var vælgerdeltagelsen 43.99% og denne gang er den helt oppe på 54%. Tokyo valget er særdeles interessant, fordi der skal være valg i efteråret og LDP for en gangs skyld er truet af DPJ. Lige nu har LDP og Komeito majoritet i den præfekturelle forsamling, men som resultaterne kommer ind, kunne det godt se ud som DPJ får majoritet. I meningsmålingerne forud for valget har DPj ligget godt foran LDP/Komeito koalitionen, men der har også været en meget stor mængde af vælgere, som endnu ikke havde bestemt sig. Hvis LDP taber i dette valg, kan det have betydning for Aso Taros fortsatte ledelse af partiet.

Mere følger når resultaterne er mere sikre.

Legater til Ainu-folket

2009-06-27T16:47:00.004+02:00

På Japans nordligste ø, Hokkaido, har man netop besluttet, at oprette et særligt legatprogram til medlemmer af Ainu-folket. Der findes i forvejen en studielånsordning, som er specielt rettet mod ainuer. Men denne legatordning er mere omfattende, og indbefatter også midler til leveomkostninger og ikke kun skolegebyrer.

Legatet er en del af en strategi, der sigter imod at bevare Ainu-kultur og sprog, samt at skabe større sammenhængskraft. Idéen er at ainuerne skal studere ainuernes sprog, kultur og det nordlige Japans historie. Man forestiller sig så at de studerende skal fungere som en slags bærere af Ainuernes kultur, som så kan forstærke bevidstheden om denne igennem det daglige samvær. Der er en øvre grænse på 6 studerende i programmet.

Det virker som om der er større opmærksomhed omkring ainuerne for tiden. Tidligere på måneden blev en "ainuernes dag" f.eks. foreslået. Det er dog ret sent at forsøge at redde ainuernes sprog, da det er de færreste der taler det i dag. Endvidere må man spørge sig selv om hvad der menes med ainu-kultur? Lige som med mange andre oprindelige folk er det man betragter som oprindelig ainu-kultur noget der står i modsætning til det moderne samfund. Skal de så uddannes i noget ældgammelt og fastfrosset, som så udgør den "ægte ainu-kultur"? Det virker umiddelbart som et lidt tvivlsomt projekt, men da der ikke er offentliggjort noget nærmere om indholdet endnu, kan det være at jeg tager fejl. Det er under alle omstændigheder interessant hvilken retning disse nye tiltag omkring ainuerne skal føre til.

Jeg har i øvrigt tidligere henvist til en artikel om japansk forskning om ainuernes sprog, som jeg lige vil tillade mig at anbefale endnu en gang.

Eroge & kulturel centrisme

2009-06-26T15:42:00.002+02:00

I den sidste tid er der kommet opmærksomhed omkring Eroge (erotiske spil) i Japan. Spil som ofte indeholder voldtægt, incest og andre ting der normalt ikke lige forbindes med computerspil. Det har især været spillet Rapelay, der ikke lige frem er helt nyt, som har fået sindene i kog. Som navnet antyder handler spillet om at voldtage (omtale af gameplay her og her), men det er langt fra det eneste spil af sin art. Det er ikke ligefrem særligt sympatiske spil, men altså, jeg tvivler på at de er særligt skadelige. Det er jo debatten om videovold, porno, etc. om igen. Det er heller ikke det der er det interessante her.

Det interessante er Eroge-producenten Minori, der nu har lukket sit site for udlændinge. I stedet for at komme ind på Minoris site, får de der søger adgang fra en udenlandsk IP-adresse følgende besked:

minori official website.
This website cannot be browsed excluding Japan.

Some foreigners seem to be having an antipathy against EROGE.
Therefore, We prohibited the access from foreign countries, to defend our culture.
Sorry for you of the fan that lives in a foreign country.

minori Inc.

Det dårlige engelske gør det lidt uklart hvad de mener, men umiddelbart lader det til at Minori mener at voldtægtsspil er særlig japansk kultur, som de er nødt til at beskytte fra de dumme udlændinge, der kommer og forstyrrer deres wa. Minori er selvfølgelig pressede fordi der er debat om hvorvidt sådanne spil overhovedet skal være lovlige. Det er bare interessant at man vælger at fremstille det som om det er udlandet der er problemet. Det er jo ikke fordi de fleste japanere går rundt og synes det er et klassisk japansk kulturelt produkt på linje med kabuki eller buddhistiske templer. Det er et marginaliseret fænomen, som mange ser ned på, lige som de gør med megen anden otaku-kultur.

Vildere bliver det når man ser på otaku-bloggeren Danny Choos site. Her nævner han sagen, og i kommentarerne foregår der noget interessant. Otakus der bor udenfor Japan ser det som et resultat af racisme og/eller kulturel centrisme. Når folk kritiserer at man laver spil der glorificerer voldtægt, så er det altså fordi de ikke forstår den japanske kultur. Der er to implikationer i kommentarerne. For det første positionerer disse ikke-japanske otakus sig selv indenfor den japanske kultur. De forstår det som andre udlændinge ikke gør. For det andet lader det til at de tror at det er en integreret del af japansk kultur at sidde og spille voldtægtsspil på sin PC. Det er bestemt spændende hvordan folk der får deres opfattelse af Japan igennem otaku-kultur har et fuldstændigt andet billede end de fleste andre.

80% har oplevet mobning

2009-06-26T11:39:00.005+02:00

At mobning er et stort problem i japanske skoler er en kendt sag. Det har haft stor bevågenhed i japanske medier i perioder. For 3 år siden var der en bølge af mobningsrelaterede selvmord, der endda også fik omtale udenfor Japan. I japanske bøger, manga, TV-serier og film er det også et tema der ofte går igen.

I dag er der så blevet offentliggjort en undersøgelse fra det nationale forskningsråd for uddannelsespolitiske tiltag (国立教育政策研究所), som viser at både tallet for dem er blevet mobbet og de der har udført mobning er henved 80%. Undersøgelsen har løbet over tre år og tallet inkluderer både grundskole og mellemskole. I følge Sankei News ser det ud til at man fortsætter med at forsøge at forhøje læreres bevidsthed om mobning. Det vigtigste er at fastslå at det ikke er særlige typer af børn der bliver ofre for mobning, da lærere ofte slet ikke griber ind overfor mobning af elever. Noget der ofte bliver nævnt på blogs skrevet af udlændinge der har arbejdet som engelsklærere i Japan. Eksempelvis her . Man har forsøgt at ændre indstillingen blandt lærerne i årevis, men det ser desværre ikke ud til at virke endnu.

Japans prostitutionslove

2009-06-26T08:57:00.004+02:00

Noget af det kriminalstof der fylder ret meget i japanske aviser er det, der handler om sædelighedsforbrydelser. I dag læste jeg om en sag hvor en pige på 16 var blevet sendt ud som escortpige, hvilket naturligvis er ulovligt i Japan. Ikke alene var det en overtrædelse af loven om prostitution, men også loven om børneprostitution og børnevelfærdsloven. Forleden dag var det en anden sag, hvor et par havde arrangeret nogle swingeraftener. De havde rekrutteret folk via datingsites. Det var gratis for kvinder og kostede penge for mænd, lige som vi kender det fra danske swingerklubber. Men parret var altså blevet anholdt og sigtet for at overtræde loven om prostitution. Det virker mærkeligt på mig, for der er jo tale om ligesindede, der frivilligt mødes for at dyrke noget sex sammen. Måden man griber de her sager an på, fik mig til at tænke over de love man har mod prostitution i Japan. Som udgangspunkt er det fuldstændigt forbudt, men som enhver der har taget en slentretur igennem Kabuki-Chô ved, så er der alligevel masser af det og endda ret åbenlyst.

Grunden til at det kan lade sig gøre er at tolkningen af loven er ret begrænset. Prostitution er simpelthen defineret ved vaginalt samleje. Hvis man sælger andre ydelser er det derfor ikke prostitution, så det er der mange der gør. Der findes en række forskellige etablissementer, der tilbyder disse seksuelle tjenester. Soaplands er nok blandt de mest kendte, hvor man kan få bad, massage, håndsex, oralsex og måske samlejesimulation imellem lårene på en pige. Alt sammen lovligt, så længe der ikke finder vaginal penetration sted. Såkaldte Pink Salons findes også. De har små båse, som man sætter sig ind i. Man betaler så en overpris for sine drikkevarer og efter et stykke tid kommer der så en kvinde man ikke selv har valgt og tilbyder hånd- eller mundsex. Der findes et væld af variationer af disse etablissementer, hvor den billigste form er den hvor mænd stikker deres penis ind i et hul i væggen, hvor en person så onanerer dem til udløsning uden at de får at se hvem det er. Dette koster ca. 50 kr.

Det er interessant, at loven for det første medfører en ændring af seksuelle praksisser. Vi har ikke sådan noget som soaplands her i Danmark. Man kan sige, at terminologien, soaplands, delivery health service (escort) og fashion health clubs minder en del om det wellness-agtige massageklinik, som vi anvender her. Men de ydelser der tilbydes i Danmark varierer alt efter de prostitueredes grænser, ikke efter lovens. Hvad denne ændring af praksisser forårsaget af loven har af andre konsekvenser vides ikke. Men det kunne måske smitte af på pornografi og endda private seksuelle praksisser i seksuelle relationer hvor penge ikke spiller en rolle. Hvem ved?

Det forekommer lettere absurd, at resultatet af loven bliver at arrangører af sex-parties mellem ligesindede voksne mennesker fængsles for rufferi, mens man uforstyrret kan drive bordeller, så længe man ikke overtræder den lille grænse. Jeg mener selvfølgelig, at sexlivet, heller ikke når det involverer penge, er noget der skal reguleres af staten. Men man undres over hvorfor loven ikke revideres eller tolkes anderledes eller bare afskaffes. Som det er nu er den ekstremt inkonsekvent og rammer meget underligt, for at sige det mildt.

Daniel Everett & Pirahã

2009-06-26T06:43:00.002+02:00

Jeg læste for et lille stykke tid siden, antropologen og lingvisten, Daniel Everetts bog, "Don't Sleep, there Are Snakes", som handler om Everetts oplevelser med et folk, der lever i Amazonjunglen. Folket hedder Pirahã og Everetts udtalelser om dem og deres sprog er genstand for megen diskussion i lingvistiske kredse, fordi de udfordrer et af de paradigmer, der har domineret lingvistikken de sidste 50 år: den universelle grammatik. Men udover det er Everett en interessant person, og både hans personlige historie og hans akademiske ditto er meget spændende.

Everett var oprindeligt evangelisk kristen missionær, som arbejdede for SIL: en organisation af kristne lingvister, som beskæftiger sig med at oversætte bibelen til forskellige sprog. Idéen er, at når først folk hører Guds ord på deres eget sprog, så bliver de opfyldt af helligånden og vender sig mod Herren. Everetts opgave var at tage ud til Pirahã-folket, lære deres sprog, oversætte bibelen og omvende de vilde. Han tog afsted første gang i 1977 og har siden rejst dertil mange gange og boet sammen med dem.

Bogen er delt op i to dele. Den ene del handler om Everetts møde med en fremmed kultur. Det er en god gammel "I was there" historie, som vi kender den fra mange andre (gammeldags) antropologer. Everett ignorerer stort set al antropologisk teori siden Geertz, og fortæller bare historien som han har oplevet den, uden at tænke synderligt over problemer med repræsentation og den slags. Han lærer på den hårde måde, at bare fordi han er hvid mand fra civilisationen, så finder Pirahã-folket sig ikke i at han blander sig i deres levemåde. På et tidspunkt forsøger han nemlig at forhindre en af de handlende fra floden i at bytte sig til Pirahã-folkets arbejdskraft for noget alkohol. Det resulterer i en temmelig anspændt situation med dødstrusler. Everett har sin kone og børn med, så det ryster ham naturligvis og han tvinges til at overveje sin egen rolle.

Pirahã-folket udfordrer ham i det hele taget rigtigt meget. Også hans kristne tro bliver udfordret, da han efter mange års studier af Pirahãernes sprog, får lavet en oversættelse af Markus evangeliet. Det præsenterer han så for dem, og det synes de da er en meget sjov historie, men de har ikke den store tiltro til en historie om Jesus, da Everett jo ikke selv kan sige, at han har set eller mødt Jesus. Efter længere tids forsøg på at introducere Jesus for Pirahãerne siger en af medlemmerne af stammen at de ikke er interesserede i Jesus, da de er sikre på at det var ham der forsøgte at voldtage flere af stammens kvindelige medlemmer med sin en meter lange penis. Det ender med at Everett opgiver sin tro, og det fører til en enorm skuffelse fra hans familie, der føler at han har løjet for dem. Hans ægteskab går således også i stykker.

Den anden del af bogen handler om det virkeligt spændende: Pirahãernes sprog. Der er en beskrivelse af sprogets fonemer, som er fåtallige, og så er der det som alle diskuterer: grammatikken. Everetts påstande er opsigtsvækkende og bestemt ikke i sync med det der er oppe i tiden. For det første kan Pirahã-folket ikke tælle. De har ord for "en lille mængde" og et ord for "stor mængde". Lille mængde kan f.eks. være en eller to af et eller andet, eller det kan være en lille fisk f.eks. De har ikke særlige ord for farver, hvilket er usædvanligt. De beskriver i stedet farverne som f.eks. at rød ligner blod, osv. Den mest kontroversielle påstand er dog at Pirahã-sproget ikke besidder det som på engelsk hedder "recursion", som man vist kalder indlejring på dansk (jeg er ikke sikker da al lingvistisk teori jeg har læst er på engelsk). Altså det fænomen, at vi kan lægge andre sætninger ind i en sætning, i form af modificerende sætninger, osv. Det regnes for at være et universelt træk ved sprog og en af de ting der peger imod at vi besidder et fælles kognitivt apparat, der bestemmer hvordan sprog fungerer. Det var Noam Chomsky, der først formulerede denne teori. Den findes også i lidt andre versioner. F.eks. kalder evolutionspsykologen fænomenet for "the language instinct". På nedenstående video kan man se et eksempel på Pirahã-sproget og den manglende indlejring.

Everetts påstande har mødt meget kritik. For det første er der det problem, at vi kun kender til Pirahã-sproget fra Everett. Han er den største autoritet på området, og det er naturligvis svært for os andre at be- eller afkræfte hans påstande. Everett påstår også, med afsæt i sproget, at Pirahãerne ikke har nogen skabelsesberetninger (noget der modsiges af andre) og at de har en ekstrem besættelse af det der foregår i nuet. På en måde minder hans påstande om noget vi har hørt fra antropologer før i tiden. Hvor man netop påstod at vilde ikke havde skabelsesberetninger, da det jo var noget civiliseret noget, og dermed adskilte den hvide civilisation fra de vilde. Senere har man jo så fundet ud af at de fleste har skabelsesberetninger og at påstandene simpelthen skyldtes at antropologerne ikke havde viden nok. Ligeledes kan det samme muligvis gøre sig gældende her: måske er Everett bare ikke en særligt god antropolog og lingvist. Det kunne være at han havde misforstået noget eller at han var forudindtaget og at dette på en eller anden måde havde påvirket hans resultater. Vi ved det ikke.

Everett binder sproget sammen med de kulturelle værdier som Pirahãerne har. Han genopliver altså Sapir-Whorf hypotesen. Det er noget som ikke mange lingvister tager alvorligt i dag, ja man gør oftest grin med den. Men forskellige post-modernister udenfor lingvistikken og folk indenfor de humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaberne bruger den ofte. I den meste simple form lyder den: "Sprog X har ikke noget ord for Y. Ergo findes Y ikke hos folket der taler sprog X". Et klassisk eksempel på en variation af hypotesen er myten om at eskimoerne har et enormt antal ord for sne, som så skal betyde at de ser på sne på en anden måde end os andre. Det er netop en myte og derfor ikke sandt, men altså, vi kan jo beskrive sne på mange måder uden at have særlige ord for det. Vi bruger bare flere ord når vi skal beskrive sneens tilstand.

Nogle mener at Everett slet ikke angriber den universelle grammatik, men at det i virkeligheden handler om et andet universelt lingvistisk fænomen: variation. Lingvisterne Pesetsky, Nevins og Rodrigues har kritiseret Everett og påpeget en del selvmodsigelser hos ham. I følge dem skyldes Everetts påstand om den manglende indlejring, at underordnede sætninger kommer efter verbet, hvilket de ikke gør på de fleste sprog. De nævner specifikt tysk og hindi som eksempler og påpeger at der ikke er nogen der påstår at tyskerne besidder særlige kulturelle værdier som resultat af dette. Med andre ord siger de at Everett er en kulturel centrist og en ringe videnskabsmand. Den akademiske debat har været meget hård. Edge har en masse af debatten liggende online, hvis man vil læse mere.

Bogen i sig selv er ret ringe skrevet, men indholdet er interessant og derfor er den værd at læse. En missionær tager ud til et folk i junglen, mister sin tro og sin familie og finder noget som han i hvert fald selv mener er en stor opdagelse hvilket fører til hidsig, ja man må sige fjendtlig, kritik. Den debat er langt fra færdig endnu, men den er værd at følge for selv hvis Everett tager fejl er den et glimrende studie i mange af de problemer der kan være ved humanistisk videnskab.

Tumbltape

2009-06-14T14:34:00.003+02:00

I dag har jeg tilføjet et nyt element til min blog. Den opmærksomme læser har selvfølgelig observeret, at jeg har en Tumblr. Tumblr er en microblog-platform, der gør det meget nemt at dele links, videoer, billeder og musik. Formatet er ikke så velegnet til lange indlæg om alt muligt, men er perfekt til lige at dele et eller andet man er faldet over.
Elementet jeg har tilføjet er en Tumbltape-gadget. Den er at finde øverst til højre på bloggen og er ganske enkelt en playlist over de nyeste audio-filer jeg har postet på min Tumblr. På den måde kan man afspille samtlige lydfiler fra min Tumblr mens man er her på bloggen, og skabe sig et overblik over den musik der er at finde dér.

I øvrigt er læsere af bloggen velkomne til at følge mig på Tumblr eller Twitter eller at blive venner med mig på Facebook. Send gerne en besked og sig hej.

Wilders og de liberale

2009-06-04T18:56:00.003+02:00

For et stykke tid siden havde formanden for Liberal Alliances afdeling i København, tidligere formand for Liberalisterne, Torben Mark Pedersen en klumme på 180 Grader. Den hed "Wilders er "en af os"". I den hylder TMP Wilders for at stå fast på ytringsfriheden og han slutter af med følgende:

Der er ingen tvivl om, at Wilders har sagt ting, jeg som liberalist må tage klart afstand fra. Jeg har derfor ikke noget ønske om at melde mig ind i en Geert Wilders-fanklub, hvor jeg skal forsvare alt, hvad han står for. Men selv om han har sagt ting, jeg ikke kan stå inde for, så synes jeg, det er vigtigt at markere, at Geert Wilders hører til på den rigtige side i kampen mod den totalitære islamisme og i kampen for ytringsfrihed. Han er en frihedskæmper, der sætter livet på spil for at forsvare ytringsfriheden og retten til at kritisere religion. Alene af den grund er jeg parat til at sige, at Wilders er "en af os". En af os der ikke vil gå på kompromis med den personlige frihed af hensyn til den gode tone.

Nuvel, jeg deler da Torbens holdninger til ytringsfrihed. Jeg er modstander af love mod racistiske og blasfemiske udtalelser, og vil til en hver tid forsvare folks ret til at ytre sig, ligegyldigt hvor de befinder sig politisk. Jeg synes det er forkasteligt når Wilders politianmeldes for sine udtalelser, lige som jeg også finder det forkasteligt når mennesker i f.eks. østrig fængsles for at benægte holocaust. Tåbelige synspunkter bekæmpes bedst med modargumenter, ikke med fængselsstraf. Men selv om jeg mener at folk skal have ret til at påstå sådan noget som at holocaust ikke fandt sted, så betyder det altså ikke at jeg identificerer mig med disse mennesker på nogen måde. Ligeledes identificerer jeg mig ikke med Wilders og mener ikke at han er "en af os", hvis "os" er defineret som liberalister. Wilders og hans venner i "frihedspartiet" har nogle synspunkter som jeg finder uforenelige med liberalismen.

Lad os starte med det som de fleste kender til: indvandring. Et liberalistisk syn på indvandring er at det er noget der foregår imellem mennesker, og staten skal regulere det så lidt som muligt. Hvis en virksomhed ønsker at ansætte folk må staten ikke forhindre det. Selvfølgelig bør indvandrere ikke være berettigede til overførselsindkomster og man skal overholde landets love. Men kan man klare sig selv eller få andre til at finansiere sit ophold bør staten ikke forhindre at man kommer til landet. Frihedspartiet (PVV) vil have et stop for immigration fra ikke-vestlige lande i en periode. De er ligeglade med om det enkelte individ har noget at byde på, om de kan klare sig. De vil ikke have dem i Holland fordi de er fra et ikke-vestligt land, punktum. Synspunktet er kollektivistisk, ikke individualistisk og bestemt ikke liberalistisk. Det er for en ægte liberalist fuldstændigt ligegyldigt hvor et andet menneske kommer fra i verden, hvad for religion de har, hvilken seksualitet, osv. Det der betyder noget er om opfører sig ordentligt overfor andre mennesker, ganske simpelt. Det traditionelle liberalistiske synspunkt: at varer og mennesker bør kunne bevæge sig så frit så muligt imellem nationer er ingen steder at finde.

Ligeledes er PVV's syn på religion heller ikke liberalistisk. De ser helst at der i den hollandske forfatning skrives ind at kristen/jødisk/humanistisk kultur skal være dominerende i Holland. For det første er det fuldstændigt forrykt at tale om kristen/jødisk/humanistisk kultur. Hvad er det lige det er? De kulturbegreber nationalkonservative arbejder med er altid en eller anden forestilling om kultur som noget statisk, noget som man nemt kan beskrive. Men f.eks. kristen kultur er alt fra God Hates Fags til Plowshares Movement og meget mere til. Det er tomme ord de vil have skrevet ind. For en liberalist er det selvfølgelig ikke i orden at man skriver religion ind i en forfatning. Den slags hører privatsfæren til. PVV vil også have et fem årigt stop for byggeri af moskeer og moskebyggerier må ikke støttes med udenlandske midler. Ja, de må ikke være under indflydelse af udenlandske regeringer (hvad det så end betyder). Burkaer skal forbydes i det offentlige rum. Grove indgreb i den personlige frihed. Selvfølgelig bør man da have lov til at bygge en kirke eller moske uden at staten blander sig i det, hvis man selv betaler for den vel at mærke, og hvad man bærer på gaden vedkommer da ikke andre mennesker. Hvis de ikke kan lide at se på en burka kan de jo kigge den anden vej.

Andre tiltag imod radikalisme indenfor islam er at imamer skal prædike på engelsk eller hollandsk og at radikale moskeer skal lukkes og deres præster deporteres. Jeg har ikke helt kunnet finde frem til hvordan man definerer radikal i denne sammenhæng. Igen, hvad sprog folk prædiker på være deres egen sag. Hvis man vil lukke moskeer og deportere folk alene pga. de ord de siger, så er det problematisk. Måske kan man argumentere for at det er i orden hvis der fremligger direkte trusler, men ellers ikke. Det virker som om Wilders parti her vil indskrænke ytringsfriheden for særlige grupper i samfundet. Lige som jeg går ind for ytringsfrihed for nazister og kommunister, gør jeg det også for islamister.

PVV går i øvrigt også ind for at holde østeuropæiske arbejdere ude af landet så længe som muligt. Det kan kun tolkes som noget så uliberalistisk som protektionisme.

Deres retspolitik er heller ikke noget at råbe hurra for. De går ind for 3 strikes. Hårdere straffe til de der har planlagt eller forsøgt at begå kriminalitet. Højere straffe generelt. Disse ting er ikke nødvendigvis i modsætning til liberalistiske synspunkter, men jeg vil mene at det er lidt naive synspunkter, samt at liberalister bør forsøge at dreje retssystemerne mere i retning af kompensation, således at folk betaler deres gæld til ofrene for deres kriminalitet, ikke til noget så upersonligt som "samfundet". Andre dele af deres retspolitik er dog decideret anti-liberalistisk: De vil tillade præventive ransagelser af folks bopæle. Indføre genopdragelseslejr. Indføre et moralsk politi der særligt skal holde øje med ungdommen. Indføre mulighed for at fængsle folk administrativt i forbindelse med terrormistanke. Lukke coffeeshops. Indføre nultolerance overfor narkotikabesiddelse og så vil de forbyde pædofile at organisere sig et politisk parti. Det sidste er sjovt nok også et angreb på ytringsfriheden. Det er selvfølgelig forbudt at begå seksuelle ovegreb mod børn, men dte betyder jo ikke at folk med sådanne tilbøjeligheder ikke kan organisere sig og deltage i den demokratiske proces hvis de vil.

Generelt er PVV et konservativt parti. Det er Gud og fædreland hele vejen igennem. Skolerne skal fokusere på traditionelle værdier. Man vil have et stop for islamiske skoler, men ikke for andre religiøse skoler. Man vil skære ned på skatten og på bureukratiet, hvilket jeg synes er fint, men man vil bruge de penge man sparer på at udbygge velfærdsstaten i stedet for at lade dem blive i borgernes lommer, så de selv kan betale for deres velfærdsydelser. Selvfølgelig har PVV også et omfattende dyrerettighedsprogram, som det hører sig til med nationalkonservative partier.

I det hele taget er det svært at få øje på hvad der gør Wilders til en af "os". Hvis der ikke menes os liberalister, men derimod bare os der går ind for ytringsfrihed. Så giver det heller ingen mening. Wilders vil forbyde ytrings- og religionsfrihed for nogle grupper i samfundet.

Så hvorfor er det at TMP hylder Wilders? Jeg ser ham ikke hylde østrigske holocaustbenægtere eller forfulgte tyske nazister, der jo ikke engang kan hive en hagekorsfane frem til en demonstration uden at blive anholdt. Der er flere, som i hvert i deres egen selvopfattelse er liberale, der har udtrykt støtte til Wilders. Jeg har stærkt på fornemmelsen af at det er fordi Wilders vender sig mod islam, og disse liberale i virkeligheden er mere konservative end liberalister og deler en mængde synspunkter med Wilders og PVV. Men kan de så ikke bare tone rent flag og indrømme at de er en flok konservative der går ind for lav skat?

Jeg vil som sagt til enhver tid forsvare Wilders ret til at tale frit, svine dem han lyster til, og så videre. Men jeg kommer nok aldrig til at se ham som hverken en af os liberale eller en af os tilhængere af ytringsfrihed.

PVV's program kan læses på deres hjemmeside (hollandsk).

Japansk baseball

2009-05-31T10:08:00.003+02:00

Hvis man, lige som jeg, godt kan lide at følge med i den japanske baseball-liga. Så er her et lille tip. Man kan finde mange af kampene på Myp2p der giver anvisninger på hvordan de kan streames live. De streames af og til også med koreansk kommentar, så vælg det som hedder NPB! (Nippon Professional Baseball)af de valgmuligheder der er. Kampene streames live, så de starter som regel ved en 6-7 tiden om morgenen. Lidt tidligt, men jeg er alligevel oppe med børnene dér. Man skal bruge det udmærkede P2PTV-program Stream Torrent for at kunne se kampene.

Tre Capsule videoer

2009-05-24T07:58:00.004+02:00

Tre videoer med Capsule. Nakata Yasutakas band. Nakata er også manden bag Perfume, som mange efterhånden kender, også udenfor Japan.

Capsule i en tidligere inkarnation. Meget Shibuya-kei-agtigt.

"Glider"

"Jumper" fra det seneste album.

Sucrette - Lovely My Girl

2009-05-23T08:27:00.002+02:00

Nuttet Shibuya-agtig musik. Sucrette website. Via Coolestsound.

Seeda ft. Kreva - Technic

2009-05-20T08:10:00.002+02:00

Seeda i selskab med Kreva på et suverænt nummer. Her live i studiet.

BIG IZ MAFIA - 調子上々

2009-05-19T22:21:00.002+02:00

Assault Abus Records. Fukuoka's finest.

The Plastics

2009-05-17T20:20:00.004+02:00

Det første japanske band jeg interesserede mig for var The Plastics, et ret fjollet new wave band, hvis tredje album (Welcome Back) jeg købte i 1981. Det album var et forsøg på at slå igennem i USA, hvilket aldrig lykkedes, på trods af at de var på tour med Talking Heads og B-52's. Men jeg hørte det meget og synes stadigvæk det er et meget underligt album. Jeg har fundet et par youtube-klip med Plastics:

"Copy" var klart et af deres bedste numre. Versionen her er ret anderledes end den på "Welcome Back".

"Top Secret Man" live i en lidt tidlig version.

Her en promovideo med en beefed up version til det amerikanske marked. Jeg vil stadig mene at de versioner der blev lavet til USA var langt bedre end de oprindelige.

"Peace" - Det er sejt at holde sig for næsen og synge.

"Good"

Sato Chica og Nakanishi Toshio lavede senere bandet Melon. Her er en video med dem:

Housemusik fra starthalvfemserne.Lidt a la Towa Tei eller noget i den stil. Jeg kan også anbefale at man checker nummeret "Serious Japanese" som jeg desværre ikke kan embedde. Det minder en del mere om The Plastics.

Nakanishi Toshio lavede i øvrigt også Major Force, kendt i hip hop kredse. Jeg kunne ikke finde en video, men her kan man høre deres mest kendte nummer:

Her er en live-optagelse med hans exotica-band: Watermelon.
Man kan læse mere om Tycoon To$h som han kalder sig på hans website.

Kahimi Karie - Take it Easy My Brother Charlie

2009-05-17T20:12:00.001+02:00

Kahimi Karie website.

Ozawas afgang

2009-05-17T19:28:00.004+02:00

Det er egentlig noget jeg burde have dækket for længst, men tiden har ikke tilladt mig det. Som de fleste forhåbentlig har bidt mærke i, så har Ozawa Ichiro, leder af det store oppositionsparti, DPJ, forladt posten som leder. Afgangen skete som følge af en skandale. Skandaler er ikke usædvanlige i japansk politik, men her er der tale om lederen af det eneste parti, som kan true LDPs magt på et tidspunkt hvor LDP står meget svagt.

Men lad mig lige ridse sagen op. Som så mange andre skandaler i japansk politik handler den om donationer. Ozawas medarbejder, Okubo Takanori, som også var ansvarlig for at holde regnskab med donationer, har modtaget illegale donationer fra et byggefirma, som myndighederne i forvejen holdt øje med. Desuden har Okubo forfalsket papirer for at dække over det Dette skete i starten af marts måned. Siden da har det store spørgsmål været om Ozawa kunne gøre sig fri af den skandale, og fortsætte som leder af DPJ. Det kunne han så ikke.

DPJ har i den grad peget fingre ad LDP og deres skandaler, og har forsøgt at etablere sig selv som et mere ærligt alternativ til LDP. De har igen og igen krævet at Aso skulle udskrive valg siden dengang de vandt overhuset. Nu er det dem selv, som er ramt af skandale og det har taget alt for lang tid for Ozawa at gå af. Det kan sagtens havde svækket tilliden til partiet. Nu har man så valgt Ozawas mand, Hatoyama Yukio til leder af DPJ. Om han er mand nok til opgaven vil tiden vise, men man skal huske, at DPJ er en sær blanding af socialister, konservative og andre som mest har det til fælles at de gerne vil vælte DPJ. Det er et skrøbeligt parti, som har brug for en stærk og samlende leder. Det er næppe Hatoyama. Valget er allerede i september, så det er jo en ren foræring til LDP. Hatoyama vil nok blive anset for at være Ozawas marionetdukke og ikke uden grund. Bare fordi Ozawa har trukket sig betyder det jo ikke at han ikke bestemmer mere. Det er i øvrigt sket ved en tidligere lejlighedm, at Ozawa måtte give tøjlerne fra sig for en stund. Men sundt for DPJ er det altså ikke. Til gengæld gør det valget i september så meget mere spændende.

加藤ミリヤ ft.M-Flo Kreva - One Day

2009-05-17T10:40:00.001+02:00

Jeg har nu kun en enkelt eksamen tilbage dette semester. Hvilket betyder at jeg snart kan puste en smule liv i denne blog igen. Der er jo sket meget indenfor japansk politik, som jeg gerne ville have skrevet om. Bl.a. Ozawa Ichiros afgang som leder af DPJ. Her er en video med Kato Miliyah. Nummeret er oprindeligt fra hendes første album, men det er en version med Verbal og Kreva, som jeg ikke lige kendte. Den er god!

Japan International Broadcasting

2009-05-01T21:10:00.002+02:00

Et lille tip. Forleden dag startede den nye 24-timers internet-TV kanal, JIBTV. Det er en engelsksproget kanal, som viser nyheder, livsstilsprogrammer, japansk undervisning, etc. Det meste ser ud til at være taget fra NHK World, men Fuji TV, TV Asahi og andre er med til at drive det, så det er muligt at der også er programmer derfra. Man har valgt at bruge Silverlight-formatet, hvilket vel er lidt usædvanligt, men det kører upåklageligt og ser bedre ud end de fleste sites, som kører Flash.

山下達郎 (Yamashita Tatsurou) - Solid Slider

2009-04-30T19:14:00.002+02:00

I øjeblikket er jeg meget optaget af Yamashita Tatsurou, og i særdeleshed hans fantastiske album, "Spacy" fra 1977. Spacy er en omgang tilbagelænet soul/funk/disco inspirerede numre, der har en ganske særlig kølig afstemthed over sig. Specielt "Solid Slider", som du kan høre ved at klikke ovenfor, er jeg glad for. På trods af den behagelige funk-light, handler den om en, som gemmer sig i nattens stilhed. Han ser sin kniv lyse i månelyset. Han kunne dræbe en mand.
Nummeret er godt selv om man ikke forstår teksten, men det giver nu lige lidt ekstra kontrast til musikken, med den lidt barske tekst.

Ai Nonaka - Cheer up

2009-04-23T07:38:00.002+02:00

Superbelastende nummer. Ai er så overgearet, at man har lyst til at stikke hende et par på skrinet. Alligevel har nummeret en sær dragende effekt.

Repression og repressiv tolerance

2009-04-22T18:50:00.002+02:00

På Modkraft.dk kan man læse om nogle studerende, der aktionerer mod "»markedsgørelsen« af universitetet, en udvikling, de mener giver det private erhvervsliv magt over forskningen og reducerer uddannelse til en vare." - Det gør de på den sædvanlige måde: ved at blokere dele af universitetet. Det er der ikke noget interessant ved, for det sker hele tiden at snotforkælede overklasseunger synes det er sjovere, at lege revolutionær end rent faktisk at yde en indsats og gennemføre deres skatteyderbetalte uddannelse til tiden. Derimod synes jeg dette citat var lidt morsomt:

"Jeg ved ikke, om du har bemærket, at vi har nogle faner med inspireret af G13? De var til det tilfælde, at vi blive mødt med repression og ikke repressiv tolerance, men vi blev selvfølgelig mødt med det sidste. Vi kender godt Lykke Friis (Københavns Universitets prorektor, red.), vi ved, at de er dygtige til at kommunikere historien om, at de er åbne overfor enhver form for kritik, udtaler Andreas Mulvad, en af aktionens talspersoner, til Modkraft.dk"

Tankevirksomheden har åbenbart trange kår hos Mulvad. Et nogenlunde intelligent menneske burde i hvert fald være hævet over sådanne stupide kommentarer, som ovenstående er. Hvis KU kalder på Politiet er det repression. Hvis de imødekommer de protesterende studenter er det repressiv tolerance. Men hvad er det så de vil have at KU gør? Hvad er formålet med at protestere, hvis de alligevel har bestemt at de er stakkels undertrykte ofre ligegyldigt hvad? Det kan vist ikke være andet end et personligt identitetsskabende projekt, det dér.

Akane - 7 Colors

2009-04-18T08:57:00.001+02:00

Bloggen opdateres for tiden uregelmæssigt pga. arbejde og universitet, men lidt J-reggae kan det godt blive tid til. Et nummer, der passer til foråret. "7 Colors" fra Akanes ganske gode debut-album, "Expression".

マボロシ feat. Kreva - ファンキーグラマラス

2009-03-29T09:15:00.001+02:00

マボロシ feat. Kreva - ファンキーグラマラス en Yahoo! Video

I får også lige part 1.

マボロシ ft. KREVA - ファンキーグラマラス Part2

2009-03-29T09:06:00.001+02:00

[PV] マボロシ ft. KREVA - ファンキーグラマラス Part2 @ Yahoo! Video

Scha Dara Parr - Gameboys

2009-03-26T06:42:00.001+01:00

Klassisk Gameboy-inspireret rap fra halvfemserne.

Matryoshka - Sink Into the Sin

2009-03-24T15:22:00.001+01:00

Video med det udmærkede electronica/shoegaze band, Matryoshka. Myspace. Web.

Terry the Aki - 裏庭独走最前線

2009-03-18T07:18:00.001+01:00

High-powered rap fra Terry the Aki. Jeg er især vild med hans DJs ansigtsudtryk.

Mere fjollet fra Google

2009-03-17T07:36:00.003+01:00

Denne mærkelige, og lettere morbide, Google-ad fik jeg igår: " eftersøgning JENSEN eldre - www.beatrix.jensen.eu - født i Algier, byttet dødfødt fransk tiden mellem 1957 og 1959".
Der er tydeligvis tale om noget automat-oversættelse, der er gået helt galt.

Googles eurocentrisme

2009-03-14T09:41:00.003+01:00

Synes det var lidt pudsigt, at man får et "tip" fra Google, når man søger på et japansk ord, der går ud på at søge på engelske ord alene. Det er jo ikke fordi de to lige frem minder om hinanden.

Perfume - One Room Disco

2009-03-12T06:57:00.000+01:00

Den nye Perfume single.

Kreva - I Wanna Know You

2009-03-10T09:40:00.002+01:00

Vi døjer med et sygt barn for tiden, så der er lidt længere mellem mine updates her på bloggen. Jeg faldt lige over denne Kreva video, som jeg har uploadet til Vimeo i stedet for Youtube, da sidstnævnte har taget to af de videoer jeg har uploadet ned. Det er desværre noget man oplever mere og mere, og jeg forstår ikke helt hvorfor rettighedshaverorganisationer bruger tid på den slags, da det jo kun er en fordel, at en kunstners videoer ligger til streaming online.
Denne video er nyeste single fra rapperen, Kreva. Jeg ved ikke helt med hans nye, (endnu) mere poppede retning. Jeg tror helst jeg bare vil se ham lave rapmusik. Bedøm selv.

Aria ft. 横山剣 - You're the Best

2009-03-09T07:32:00.001+01:00

Arias nyeste single, med Yokoyama Ken, fra Crazy Ken Band, på vokal.

DJ PMX ft. Kayzabro, Mr.OZ, TWO-J, KOZ, U-PAC - Tha Rootz

2009-03-08T19:03:00.002+01:00

En stjerneparade af japanske westcoast-inspirerede rappere sammen med DJ PMX. Der bliver både sportet negerfletninger og cornrows, samt kastet tegn.

Double - Shake/Driving All Night

2009-03-06T08:24:00.002+01:00

Double var tidligere end duo, der bestod af Hirasawa Takako og hendes søster, Sachiko. Sachiko døde af en hjerneblødning i 1999, men Takako valgte at beholde navnet. Double website.

Ozrosaurus ft. Corn Head - Hey Girl

2009-03-05T07:57:00.002+01:00

En af de bedste westcoast-inspirerede rappere i Japan, Maccho, her sammen med reggae-navnet, Corn Head.

8. marts II

2009-03-05T07:23:00.002+01:00

Forleden dag skrev jeg om en demonstration der skal finde sted på Kvindernes Internationale Kampdag. Oprindeligt var det en tværpolitisk demonstration mod sexkøbsforbud, men nu har gruppen bag demoen sendt en pressemeddelelse ud, som er helt anderledes end det oprindelige oplæg der var på Facebook, som gør at jeg er nødt til at opfordre folk til at blive væk.

I modsætning til det jeg oprindeligt havde læst, er pressemeddelelsen fuld af kønsfeministisk og neo-marxistisk retorik. Det ser ud til at venstreradikale har kuppet demonstrationen, og fortrængt andre synspunkter. I stedet for at være en demonstration, der samler folk på tværs af politiske skel til fordel for en konkret (og i mine øjne, vigtig) sag: at sikre retten til egen krop. Er det nu blevet en venstreradikal, sekterisk forestilling. Her et par citater:

Kvinder skal anerkendes som handlende subjekter med en egen seksualitet – frigjort fra patriarkatets jomfruideal. Vi kæmper mod forestillingen om luderen, skøgen og tøjten som faldne kvinder, der skal frelses, rettes ind og følge dydens – og moralens – smalle sti....

Deres ensidige fokus på kvindelige sexarbejdere og fremstillingen af dem som ofre, sårbare og uden handlemuligheder er generaliserende, uunderbygget og med til at reproducere og opretholde de patriarkalske, binære kønsforestillinger, der undertrykker kvinder og mennesker i almindelighed...

Vi støtter den muslimske kvinde, der ønsker at bære tørklæde...

Det er ærgeligt, at det skulle gå sådan, at det hele skulle gå op i forestillingen om en patriarkalsk sammensværgelse. Sexarbejdernes Interesseorganisation er stadigvæk med, og dermed associerer de sig også til dette venstreradikale miljø, og er i gang med at marginalisere sig selv. Det synes jeg også er synd. Skulle nogen have overvejet at tage derhen, skal de gøre det vidende om, at de gør sig selv til støtter for et venstreradikalt projekt.

Patri Friedman foredrag

2009-03-04T18:50:00.003+01:00

D. 5. april. kl. 16 er der et spændende foredrag, som alle der interesser sig for frihed bør tage til:

Liberator.dk og CEPOS inviterer til foredrag med Patri Friedman, som er direktør for The Seasteading Institute. Organisationen modtog sidste år en donation på en halv million dollars til at arbejde for etableringen af uafhængige flydende byer i internationalt farvand, hvor der kan eksperimenteres med forskellige politiske strukturer. Han vil fortælle, hvorfor han mener, det er en god idé, og hvordan instituttet har tænkt sig at realisere det.

Endvidere vil Friedman komme ind på, hvorfor det endnu ikke er lykkedes for liberale at reformere staten til det bedre, og hvordan han mener, der kan ageres mere effektivt for at opnå et frit samfund i vores livstid.

Patri Friedman har en bachelorgrad i matematik fra Harvey Mudd College, en master i datalogi fra Stanford University samt en MBA fra Cardean University. I 2008 forlod han sin stilling hos Google for at grundlægge The Seasteading Institute. Chicago-økonomerne David og Milton Friedman er henholdsvis Patris far og farfar.

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.

Tilmelding

Seasteading Institute

Wired artikel

Facebook event

Ryuichi Sakamoto - Rain

2009-03-01T12:43:00.003+01:00

Det her er bare en video nogen har lavet og lagt op på Youtube. Jeg ville i virkeligheden have lagt dette klip op, men det kunne man ikke embedde. Nummeret er en klassiker, og igen, super på en søndag.

Chara - タイムマシーン

2009-03-01T12:36:00.002+01:00

Jeg holder uendeligt meget af Chara, der må siges, at være noget af en veteran indenfor japansk popmusik. På en måde minder hun mig lidt om Madonna, i det hun har en evne til altid at forny sig selv. I modsætning til Madonna, er hun bare enormt god til at holde fast i sit eget udtryk samtidigt. Nummeret her passer uendeligt godt til en søndag.

Ami Suzuki - Reincarnation

2009-02-28T16:06:00.002+01:00

Jeg har det sådan lidt svært med Suzuki Ami. For det meste er hendes numre næsten gode, men går så alligevel over stregen til det uacceptable. Hun ligger musikalsk omkring Capsule og Perfume, som jeg holder meget af, men hun er som en uelegant søster til dem, eller noget i den stil. Reincarnation er hendes nyeste single, og det er faktisk mest videoen jeg kan lide. Nummeret i sig selv har sine øjeblikke, men det lykkes bare ikke helt for hende. Jeg vil lige nævne, at der faktisk er en coverversion af Dub-I-Dub som andet nummer på Reincarnation-singlen. Så skamløs er hun.

Når jeg sidder og tænker over det, så kan jeg ikke lige komme på det superfede nummer, som hun har lavet. Der er nogle næsten-gode numre med hende. Men det er egentlig aldrig RIGTIGT godt. Hun har også skiftet fuldstændig stil i løbet af de sidste 5 år, og må betegnes som lidt af en medløber på hvad der nu er moderne. Sådan her var hun før i tiden:

Oh well, jeg har en klippefast tro på, at en dag så kommer der bare en plade fra hende, der er helt i top (or maybe not).

Jamosa ft. Big Ron - Stay With Me

2009-02-28T15:52:00.002+01:00

Jeg har en svaghed for Big Ron og hans underlige accent. Her er han på et nummer fra Jamosas "Red" album.

8. marts

2009-02-28T10:42:00.003+01:00

Som sædvanligt på d. 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag, afholder nypuritanske, forbudsliderlige personager af forskellig politisk overbevisning fælles demonstration. Der er mange ting der adskiller disse mennesker, men noget kan de dog blive enige om: at moralisere over andre menneskers adfærd i en grad, så de kræver politiske indgreb imod dem. Dannerhuset, Enhedslisten, DSU, Demos, Reden, Dansk Kvindesamfund og andre usympatiske organisationer samles endnu engang med det mål at forbyde sexkøb. Som sædvanlig lytter de ikke til sexarbejderne selv. De samme mennesker, der altid anklager andre for ikke at lytte til de svage, gør præcis det samme selv. De gør sig til de bedrevidende, der påstår at kende andres interesser. De anerkender ikke at sexarbejdere er en meget broget skare, men mener, at de kan stuves sammen i en kasse med fælles interesser. Ve den sexarbejder, som mener at have andre interesser end de politisk korrekte madammer M/K mener, at de har. De lider naturligvis af falsk bevidsthed. De kender ikke deres sande interesser. Det er kun kristne eller socialistiske puritanere, der kender dem. De er nemlig hævet over os andre, og ved hvad vi VIRKELIG vil have.

I den anledning vil jeg gøre opmærksom på et alternativt 8. marts arrangement, arrangeret af Feministisk Initiativ, som er en tværpolitisk gruppe. Det er en demonstration på Vesterbro, der foregår under parolen: "8. Marts Intervention - feminister mod sexkøbsforbud!" - Der støttes op om retten til selv at vælge hvad man vil gøre med sin krop. Læs mere på Facebooksiden for demoen. Demonstrationen er kun for kvinder.

Hokt & Kazaybro - Shinin' + I ♥ Friday

2009-02-24T06:48:00.003+01:00

Hokt fra North Coast Bad Boyz og Kazaybro fra DS455, samt nogle fede øser.

Ken The 390 ft. Thelma Aoyama - 届けたくて

2009-02-23T14:27:00.002+01:00

Ken The 390 website. Kens blog.

Give Me Up - Endnu en version

2009-02-23T09:52:00.002+01:00

Da jeg lavede posten om coverversionerne af "Give Me Up", havde jeg helt glemt Arashiro Benis udgave, som var et bonustrack på hendes "Beni" album. Det skal vi også have med. Der er ingen video eller noget til det, så det har jeg lagt op til streaming:

Censorer bange for seksuel ophidselse

2009-02-23T07:55:00.003+01:00

De engelske filmcensorer (BBFC) bliver udsat for nedskæringer. Normalt ser de filmene to og to, men nu vil censurmyndigheden have at flere film kun skal ses af en enkelt censor. Blandt andet skal film med pornografisk indhold nu vurderes af en censor, der sidder mutters alene og ser den. Det er censorerne dog ikke meget for.

The BBFC has granted hundreds of explicit films an R18 rating, which allows them to be sold in sex shops. The certificate was introduced in 1982, but in recent years there has been explosive growth in the number of titles granted the rating after a landmark legal ruling in 1999 which effectively legalised hardcore pornography.

Examiners say films that are refused an R18 certificate often include scenes that many find disturbing, including sadomasochism and sexual violence. Some are concerned that viewing pornographic content alone will increase the chances of being sexually aroused by the material.

Ja, Gud forbyde den slags svineri. Tænk hvis de stakkels censorer sad og blev ophidsede, mens de sad og gjorde deres samfundspligt. Det ville jo totalt ødelægge deres bureaukratiske objektivitet. Desuden må der vel også etableres en form for krisehjælp til de censorer der, helt alene, er tvunget til at sidde og se særligt stærke scener.

Give Me Up - de japanske coverversioner

2009-02-22T18:40:00.003+01:00

"Give Me Up" er et nummer, som af en eller anden grund er særligt populært blandt japanske pigebands, muligvis pga. 80'er pigeduoen BaBes version, som de storhittede med i sin tid. Det her er Mi's version, der er glad i låget teenagepop.

Her er W's (Double You) version (desværre uden en rigtig video).

Versionen med BaBe, som startede det hele i Japan, i en skandaløs live version:

Og her BaBes musikvideo til nummeret fra 1987:

Til sidst, Michael Fortunatis original fra 1986. Skøn italiensk disco:

Politi ransager Steve Irwin

2009-02-22T10:10:00.001+01:00

Sea Shepherds skib, Steve Irwin, er blevet ransaget af Politiet. Angiveligt med henblik på senere retsforfølgelse i Japan.

AUSTRALIAN Federal Police have raided anti-whaling flagship the Steve Irwin, seizing records and videos that could help Japan to prosecute the activist Sea Shepherd group.

An armed squad seized 157 of Discovery Channel's raw videos, and navigational records from the ship in Hobart. The videos show the Sea Shepherd's clashes with Japanese whalers and may be given to the Japanese Government. A federal agent said yesterday's raid resulted from a formal referral from Japanese authorities and that police were undertaking preliminary inquiries into this summer's Southern Ocean confrontation.
Australian National University law professor Don Rothwell said international legal obligations meant evidence of alleged maritime offences could be forwarded to Japan.

Hokt - Vacation Luv

2009-02-21T09:43:00.002+01:00

Hokkaido's finest, Hokt (kendt fra North Coast Bad Boyz), med lidt westcoast-lir.

Bonusvideo: Hokt fortæller om sin øse.

Ron Paul og Bill Maher om den økonomiske krise

2009-02-21T08:43:00.000+01:00

Via Mises Economics Blog.

Den danske folkesjæl?

2009-02-19T06:09:00.003+01:00

Jeg er kommet i besiddelse af en reklametryksag fra den yoga-skole, som hedder Natha Yoga, der er en dansk aflægger den rumænske bevægelse, som ledes af guruen, Grieg. Bevægelsen beskæftiger sig med tantrisk sex og forskellige former for meditation. De er lidt utraditionelle, i det de f.eks. har produceret flere pornofilm, som jo ikke lige er det man normalt forbinder med en yogaskole. Nuvel, det er slet ikke derfor jeg skriver dette indlæg. På bagsiden af tryksagen, der indeholder alskens tilbud om yogisk lykke, prydet med billeder af mere eller mindre afklædte kvinder, der stolt viser deres nyfundne new age-tilfredshed frem, står der følgende:

Vækkelsen af den danske folkesjæl

Studier viser, at hvert land har en såkaldt "nationalsjæl" - nationen eller folkets fælles sjæl. Folkesjælen er i kompleks og dyb interaktion med hvert enkelt individ, som er en del af den pågældende nation. En god kontakt med vores folkesjæl opfylder vores behov for at høre til, at relatere til andre og en større sammenhæng, og vækker de positive kvaliteter og værdier, som er specifikke for den pågældende nations folkesjæl og som bliver udviklet over generationer. Kontakten til folkesjælen giver os direkte adgang til tidligere generationers succesfulde landevindinger og vores dybereliggende fællessjælelige potential.
Et folk, med en stærk og sund kontakt til deres nationale identitet, vil også respektere andre folk og kulturer - ligesom et harmonisk og sundt menneske naturligt respekterer andre mennesker.
Meditation er en stærk metode til at vække folkesjælens iboende kvaliteter i vores eget væsen.

Studiegruppe for vækkelse af den danske folkesjæl

Denne gruppe mødes jævnligt for at vække folkesjælen gennem meditation, praksis og research samt intellektuelle studier i den danske folkesjæl. Vi tager også på ture til steder med kraftige energetiske felter forbundet med folkesjælen.

Wow! Jeg har altid syntes, at Natha var sådan lidt til en side, men jeg havde ikke lige set det der komme. Kombinationen af nationalkonservatisme/national essentialisme kombineret med østens mystik er ny for mig. Ideen om folkesjælen som en slags pøl af viden man kan opnå adgang til ved hjælp af meditation er jo fantastisk. Her gik man og troede, at nationalstaterne var en konstruktion, men det var helt forkert. Gad vide om Sønderjyllands del af den tyske folkesjæl ændrede sig efter 1920? Jeg ville også gerne vide hvilke steder de besøger? Jeg forestiller mig grupper af yoga-nationalister i kasematterne, mediterende ved Holger Danskes fødder. I fremtiden er det ikke umuligt, at vi kommer til at se en alliance mellem folkene fra Konservativ Reaktion, Nomos og Natha Yoga.

Japanere i Canada efter anden verdenskrig

2009-02-18T17:27:00.002+01:00

Jeg faldt over en artikel i Time Magazines arkiv. Alene titlen er interessant: "Who wants Japs?" siger overskriften, og det kaldte man dem ofte i Time Magazine dengang, "Japs". Artiklen handler om Canadas politik overfor japanere efter anden verdenskrig. Her er punkterne i Bristish Columbias Security Commisions program for folk af japansk herkomst:

A survey of all Japanese Canadians (some 23,000) will begin in early April.
Those who volunteer for repatriation will be sent back to Japan after the war, with expenses paid and with compensation for property they leave behind. (In Ottawa, estimates of the number of volunteers ran from 4,000 to 10,000.*)
Those who wish to stay will be asked to settle somewhere east of the Rockies, "as evidence of their desire to be good Canadians."
Those who decline to make a choice will be considered "disloyal," presumably subject to compulsory repatriation.

Enten kunne man altså skride til Japan og endda få penge for det, eller også kunne man flytte øst for Rocky Mountains. Japansk-canadiere havde været interneret under krigen, og den canadiske stat havde solgt deres jord og ejendomme. Pengene blev bl.a. brugt til at betale for de bureaukratiske omkostninger ved at internere folk, og lommepenge til japanerne i lejrene. Langt de fleste valgte i øvrigt, at blive i Canada. Man begyndte først, at lukke japanske indvandrere ind i Canada igen i 1967. Jeg har ikke så meget kendskab til den japansk-canadiske historie, men den virker meget interessant. Jeg har vist endda en ulæst bog stående af Kerri Sakamoto, som vist handler om netop denne tid.

Jeg kan i øvrigt anbefale en anden Time artikel, tilbage fra 1944: Why are Japs Japs? Den handler om hvordan japanernes strenge pottetræning har været medvirkende til militarismen og japanernes aggresion overfor andre nationer. Det kan man grine af i dag, men der sad folk hos OSS, som aldrig havde sat deres ben i Japan, og lavede den slags analyser under krigen.

K Dub Shine - 自己表現

2009-02-18T07:13:00.000+01:00

Følg TPB retssagen på Twitter

2009-02-17T08:12:00.003+01:00

Det har nok ikke forbigået nogens opmærksomhed, at retssagen mod folkene bag The Pirate Bay startede igår. Hvis man sidder på arbejdet og gerne vil følge med, er det muligt, at følge med via Twitter. Man kan enten følge Sofia, eller tjekke #spectrial på hashtags.org. Det er også muligt, at høre retssagen via Sveriges Radio.

Edit: Nyt link til SVT24: Klik her.

Aso fortsætter med at smadre LDP

2009-02-15T18:26:00.003+01:00

Seneste nyt er, at Koizumi Junichiro (LDPs meget populære premierminister 2001-2006) har blandet sig i debatten om uddelingen af penge til alle japanere. Det startede da Aso Taro udtrykte, at han var villig til at genoverveje privatiseringen af postvæsenet, der var en mærkesag for Koizumi. Postvæsenet gav mulighed for opsparing med offentlig subsidiering, og det satte Koizumi en stopper for. Det var meget kontroversielt, og da Koizumi ikke kunne få gennemført sin ide, udskrev han ganske simpelt valg og vandt. Det var en meget stærk politisk handling, og i en helt anden klasse end hvad sådan en som Aso kan præstere.

Koizumi har reageret stærkt på Aso Taros bemærkninger, og har ikke alene sagt, at Aso fjerner tilliden til politikerne når han er villig til at ændre noget som premierministeren har lovet folket og vundet et valg på, men også udtalt sig ret skarpt imod den uddeling af penge Aso død og pine vil gennemføre. Han har endda antydet, at han ikke vil stemme når det skal vedtages. Det sidste Aso har brug for nu er, at flere markantee personligheder i LDP kritiserer ham, og det er nok svært, at finde en der er mere markant end Koizumi, selv om han er på vej ud af politik.

I sidste uge udtalte Aso, at han hele tiden havde været imod privatiseringen, men da han var minister på pågældende tidspunkt, havde han bakket op om det. Det modificerede han så i mandags til en lidt svagere udtalelse, hvilket vel kun virker endnu mærkeligere. Hele sagen kan føre til, at Koizumi-fløjen, de såkaldte "Koizumi børn", stemmer imod Asos uddelingsplan, og i så fald er han endeligt og fuldstændigt færdig.

Rygende børn

2009-02-15T09:46:00.008+01:00

Noget af det mest politisk ukorrekte jeg længe har set.

Via Youku Buzz. Det tager lidt tid før klippet loader pga. Youkus (kinesisk youtube-lignende site) langsommelighed.

Edit: Embedfunktionen virker af en eller anden grund ikke hele tiden, så derfor er der et link til filmen her.

Midori Hirano - Feathers

2009-02-13T09:08:00.001+01:00

Midori Hirano website.

Yanokami - Sayonara

2009-02-11T06:21:00.002+01:00

Yano Akiko og Harakami Reis duo projekt. Begge fantastiske musikere. Yano Akiko vil nogen måske genkende, som Sakamoto Ryuichis eks-kone. De var gidt i YMO dagene. Harakami Rei spillede i Danmark for en del år siden, i Tivoli faktisk, på en søndag. Jeg har ikke hørt hele albummet, men det her nummer er ret godt. Yanokami website.