søndag, august 22, 2010

Minna no tou: hvem er de?

Ved valget til overhuset var den store vinder det nye parti: Minna No Tou (herefter MNT). Partiet er i danske medier blevet omtalt som 'ultra-liberalt' og endda på P1 sammenlignet med Liberal Alliance, hvilket nok er i overkanten. Ren liberalisme har aldrig været særligt populært i Japan, hvor kapitalismen i høj grad er blevet underlagt politisk styring, hvilket har givet nogle firmaer store fordele fremfor andre og har været med til at skabe et system bygget på kammerateri mellem politikere og forretningsfolk. Især nogle firmaer indenfor byggebranchen og visse andre brancher, som f.eks. teknologiindustrien, har nydt godt af statsstøtte. SONY er et glimrende eksempel på et firma, der har fået mange subsidier på bekostning af andre spillere indenfor industrien.

Det var først med indsættelsen af Koizumi, at der blev sat spørgsmålstegn ved disse praksisser, ligesom han også arbejdede for at reducere bureaukratiet og statsgælden, og i det hele taget forsøgte, at gøre det enormt tunge japanske statsapparat mindre. Men man kan næppe beskylde Koizumi for at være en rendyrket liberalist i klassisk forstand. Han havde liberalistiske tendenser på nogle områder, mens han var mere bevarende på andre. I forhold til udenrigspolitiken kunne han f.eks. næppe siges at være særligt liberal og hans Yasukuni-besøg var nærmere udtryk for konservatisme end liberalisme. Hvis man skal sammenligne Koizumi og hans slæng med danske politikere, vil det nærmere blive sådan noget som Venstre eller Konservative end Liberal Alliance.

MNT er Koizumis arvtagere, og mange af deres medlemmer har tidligere været medlemmer af LDP og stammer fra Koizumis fløj. Minna no tous succes skal ses i lyset af at der er en lige linje fra en af Japans mest populære ledere til den politik de agiterer for, og det i en tid hvor den ene politiker efter den anden demonstrerer deres uduelighed som ledere. Lige gyldigt hvad man synes om Koizumi kommer man ikke udenom at han havde en vis succes i forhold til de mål han satte sig, hvilket er mere end hvad man kan sige om de mange premierministre, der har fulgt i hans fodspor siden 2006.

Men lad os se på partiets politik. Hvad er det egentlig de vil? Deres partiprogram består af fem punkter:

  1. I Japan har der været megen snak om skatteforhøjelser, hvilket jeg også har skrevet en del om i tidens løb her på bloggen. MNT er ikke decideret imod en skatteforhøjelse. De er åbne overfor den mulighed, men mener, at hvis nogle skatter skal forhøjes, så skal der gennemføres nogle reformer først. Der skal skæres ned på antallet af bureaukrater og politikere, deres løn skal sættes ned og de forskellige praksisser, der har bundet politikere og bureaukrater tæt sammen med det private erhvervsliv, som f.eks. amakudari, skal forbydes. Færre privilegier til politikere og et krav om at hvis befolkningen skal udsættes for skatteforhøjelser, så skal den politiske magtelite også gøre hvad de kan for at bringe udgifterne ned og skabe gennemsigtighed i det japanske politiske system. MNT lægger sig på en måde op ad DPJ her, men de kritiserer DPJ for kun at snakke om det og ikke gøre noget ved det. DPJ har udsat vedtagelsen af love, der skulle begrænse bureaukratvældet, på trods af at det var noget af det de gik til valg på, så kritikken er berettiget. Om MNT ville kunne gøre det bedre er en anden sag. I forhold til spørgsmålet om hvorvidt MNT er 'ultra-liberalister' er det tydeligt, at de i hvert fald ikke er det på dette område. De plæderer for en sammenhæng mellem indtægter og udgifter, og større personligt ansvar hos politikere og embedsmænd. Det er klassiske borgelige værdier, vil jeg mene. Japan kan ikke blive ved med at forgælde sig yderligere.
    MNT vil have mindre stat. De fremsætter en del meget konkrete forslag til hvordan man kan gøre staten mindre og spare mange penge. Bl.a. 20% lønnedgang til embedsmænd og 30% nedskæring i deres årlige bonus. De vil fyre 5000 bureaukrater og også begrænse fratrædelses- og pensionsordninger. Statsansatte skal ikke længere nyde særlige ansættelsespriviligier, men skal på niveau med privatansatte. Samtidigt skal visse områder omstruktureres, således at magten i højere grad flyttes fra bureaukrater til borgerne og korruptionen begrænses. Den meget omdiskuterede privatisering af postvæsenet skal gennemføres. Det er klar tale, ikke luftige intentioner, MNT præsenterer her. Hvilket nok er en af de største grunde til at de har haft så stor succes.
  2. Økonomien skal løftes. Statens prioriteter skal være borgernes tryghed og en solid økonomisk politik. Pengene skal bruges på velfærdskerneydelser, som f.eks. lægehjælp og den slags, og så skal der sættes ind mod yderligere deflation. Der skal lægges en plan for økonomisk vækst, og her taler MNT klart imod Kan Naotos skatteforhøjelse som et middel til vækst. Her er MNT nærmest socialliberale, og rammer ind i den store usikkerhed omkring fremtiden, som mange føler i dagens Japan.
  3. Decentralisering. MNT vil gøre op med det centraliserede styre, og omstrukturere så regionerne får en højere grad af selvstyre. DPJ har talt om noget lignende, men MNT går langt videre og vil bl.a. gøre op med de subsidier, som flyder fra centralmagten til landområderne. De er oftest bundet op på forskellige krav, og dermed giver de bureaukraterne i Tokyo større magt. Men disse bureaukrater har i følge MNT's opfattelse ingen føling med hvad der foregår uden for byen, og har heller ingen interesse i landområderne. MNT har også her en konkret plan for hvordan man skal gøre op med centraliseringen.
  4. Udenrigspolitisk støtter MNT fortsat samarbejde med USA. Dette indgår som et punkt i deres program, men det er ikke mit indtryk, at det er dette punkt, der har tiltrukket de mange vælgere. Det er også det mindst konkrete punkt i deres manifest. Derfor tillader jeg mig at hoppe lidt let over dette.
  5. Femte punkt er en plan for hvordan man vil effektivisere administrationen og skaffe flere midler til veje for staten. Dette punkt indeholder mange af tingene fra første punkt. I bund og grund handler det om at føre en fornuftig økonomisk politik og komme gælden til livs.
Det er MNT's kerneområder. Ikke meget ultra-liberalisme at finde i dem, men der er dog klart liberalistiske tendenser, det er der ingen tvivl om, og for Japan er det sådan set ret vidtgående. Nu er det jo altid lettest at være i opposition og kritisere, så om MNT kan holde fast i deres idealisme efterhånden som deres indflydelse øges er jo ikke sikkert. MNT optræder som et frisk pust i japansk politik, og det er muligt, at de kan få mere magt, netop fordi den politik de står for trækker tydelige spor tilbage til de glade Koizumi-dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar