onsdag, juni 23, 2010

Kan Naoto

















Dette er et indlæg jeg burde have skrevet for længst, men da jeg flyttede midt i premierministerdramaet og var uden ordentligt internet i en periode, og bagefter lige havde to eksamener (jeg fik 12 i dem begge, yay) kunne det ikke lige lade sig gøre. Så her den altså, blog posten om Japans nyeste premierminister.

Det kom ikke bag på mig, at Kan Naoto blev den nye leder af DPJ og Japans premierminister. Men nok mest fordi det var svært at forestille sig andre kandidater. Det er ikke fordi japansk politik i det hele taget er overbefolket af karismatiske personer eller folk med en vis politisk autoritet. Kan har tidligere været valgt ind for den Socialistisk-Demokratiske Føderation og været minister for sundhed og velfærd (hvor han var blandet ind i en skandale som han overtog fra tidligere og ikke var skyld i). I modsætning til mange andre DJP-politikere er han ikke et gammelt LDP-medlem, men kommer fra en venstreorienteret baggrund. Han bliver anset for at være en stor politisk begavelse og har tidligere været oppe at vende som premierministerkandidat. Han er med andre ord den oplagte kandidat, men det er ikke fordi det er et nemt tidspunkt, at overtage premierministerposten på. Hatoyama og DPJ er ikke særligt populære for tiden og de har ikke levet op til de forventninger folk har haft til dem, og det på trods af at de hovedsageligt vandt valget på ikke at være LDP.

Hvad kan man forvente?

Så hvad står han egentlig for, ham Kan? Først og fremmest står han for en mere venstreorienteret linje end Hatoyama. Ikke ekstremt på nogen måde, men han lægger stor vægt på en veludbygget velfærdsstat og et godt socialt sikkerhedsnet som forudsætning for økonomisk vækst og en høj levestandard. Skal man sammenligne ham med nogen må det nok blive Tony Blair, som flere har gjort.

Udenrigspolitisk holder han fast i alliancen mellem USA og Japan og virker mindre USA-kritisk end Hatoyama. Hans udenrigspolitiske holdninger er generelt ikke så ophidsende (men han holder dog fast i at Futenma basen skal flyttes). Det mest spændende ved Kan er hvordan han står både i forhold til indenrigspolitik og hvad angår den indre magtbalance i partiet, hvor han står i spidsen for en anden fløj end Hatoyama og partiets grå eminence, Ozawa Ichiro, og det er ikke helt klart endnu om Ozawa vil støtte ham eller vende sig imod ham.

På flere måder ser det ud til at han vil fortsætte med at forsøge, at give premierministeren endnu mere magt, og forsøge at holde bureaukraterne i nakken. Men samtidig har Kan og hans folk gang i en omstrukturering, der vil gøre det muligt for menige medlemmer af parlamentet at få mere indflydelse end de havde under Hatoyama, altså en bevægelse i mere demokratisk retning, der helt klart er en af Kans mærkesager. Men samtidigt konstrueret på en måde, der gør at Kan ikke mister kontrollen med hvad der foregår.

Det mest presserende problem lige nu er selvfølgelig den japanske økonomi. Her har Kan i sin indsættelsestale sat nogle klare mål op. Han vil genoplive økonomien, have sund offentlig finansiering og opbygge et socialt sikkerhedsnet, som befolkningen kan stole på. I den sammenhæng kritiserede han tidligere tiders politik, der gik ud på at lave en stor mængde offentlige byggeprojekter og derigennem skabe økonomisk vækst. Ligeledes vendte han sig mod 'markedsfundamentalisme' og omtalte sit eget projekt som 'en tredje vej'. Det har man jo hørt en million gange før, og personligt bliver jeg altid dybt mistænkelig når folk taler om en tredje vej. Det gør jeg også i dette tilfælde, hvor Kan ser ud til at ville skabe vækst ved satse på grønne teknologier og turisme. Det er ikke ligefrem genialt og Hatoyama talte jo også meget om innovation indenfor grøn teknologi (og hvem gør ikke det i dag?). Endvidere mener han at ved at udbygge det sociale sikkerhedsnet vil man skabe flere jobs, hvilket også er sandt. Man kunne også sende folk ud at feje på gaden eller alt muligt andet. Det bliver man bare ikke rigere af som nation. Der skal produceres og sælges noget så man kan få penge i kassen før man har råd til den slags.

Penge i kassen har Kan tænkt sig at skaffe ved at bekæmpe budgetunderskuddene og lave en skattereform, som nok bl.a. kommer til at betyde en forhøjelse af momsen til hele 10%. Det virker meget underligt, at ville skabe økonomisk vækst ved at forhøje skatten på forbrug. Især når man tænker på Japans ekstremt dårlige erfaringer med netop dette. Umiddelbart virker Kans store mission, at vende den lange økonomiske krise i Japan, som et håbløst projekt hvis ikke han får nogle bedre ideer end dem han indtil nu har disket op med. Så sent som i dag har jeg også læst at Kan-administrationens approval rating allerede er faldet fra 59% til 50%. Så det ser heller ikke ud som om den japanske befolkning er overbevist. Der er valg til det japanske overhus den 11. juli. Netop dette valg vandt DPJ jo stort sidste gang, så det bliver spændende, at se om de kan holde fast efter skiftet til Kan og hvis de gør det, om folk har stemt på dem fordi de tror på dem eller fordi der ikke er noget bedre lige nu. LDP er nemlig også ude i en større krise.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar