søndag, december 06, 2009

Nyt muslimsk parti

I dag kan man læse, at der er blevet registreret et nyt parti. Partiet hedder Danmarks Muslimer og er stiftet af Ras Anbessa, som nogle måske vil kende fra Sorte Får. Det er ikke helt klart hvad partiets politik være, men det ser ud til at være endnu et minoritetsorienteret parti a la Minoritetspartiet og Demokratisk Fællesskab.

- Samfundet er præget af, at muslimer ikke må vise sig som gruppering, men vi bliver den ene gang efter den anden skilt ud som en gruppering. Derfor kan vi lige så godt stå sammen som gruppe og arbejde på nogle positive tiltag i det danske samfund, siger stifteren af Danmarks Muslimer, Ras Anbessa.
Det interessante er, at DM ser ud til at dele præcis den samme præmis som Trykkefrihedsselskabet, DF og andre anti-muslimske grupper. Nemlig, at muslimer har fælles interesser. At der på en eller anden måde er tale om delte værdier i en grad så man kan bygge et politisk parti op om det. Med andre ord en groft generaliserende holdning til en meget blandet gruppe. Kristne stemmer på alle partier. Fra Enhedslisten til DF finder man kristne vælgere. Kun ganske få stemmer på Kristen Demokraterne. Ligeledes finder man selvfølgelig også muslimer med mange forskellige politiske synspunkter.

Alene navnet Danmarks Muslimer siger, at man har tænkt sig at gøre sig til repræsentant for landets muslimer og alene at tro at det kan lade sig gøre vidner om en kulturopfattelse, der ingen gang har på jorden. I 2008 skrev Anbessa et indlæg i Information i forbindelse med debatten om hvorvidt dommere kunne bære tørklæder. Her stod der:

Eller som Asmaa Abdol-Hamid fra Sorte Får siger: “Forslaget om at forbyde muslimske hovedtørklæder i retten er direkte pinligt og ekstremistisk. Så er mellemøstlige tilstande ved at finde sin plads i Danmark. Det er pinligt at justitsministeren lovgiver om dresskode i et demokrati, hvor frihed er grundlæggende”.

Asmaa Abdol-Hamid tilføjer: “Statsministeren lovede Grundlovsdag 2006, at der ikke ville komme et forbud, fordi han går ind for liberale værdier. Vi kan ikke længere regne med hvad der bliver lovet. Kvinderne bliver med lovforslaget taget ved næsen og deres muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet bliver begrænset”.

Og deri har Asmaa Abdol-Hamid så ganske ret. For muslimske kvinder ønskes jo åbenbart af VKO tilbage til rengøringsspandene. Kampen for frihed og tolerance skal intensiveres til støtte for landets muslimske kvinder der loyalt opfylder samfundets forventninger om at uddanne sig og deltage aktivt på arbejdsmarkedet, men søges holdt uden for indflydelse og fastholdes i fordomme.
Det man bør lægge mærke til er, at Abdol-Hamid og Anbessa begge mener, at et forbud mod at dommere må bære religiøse symboler holder muslimske kvinder udenfor dommerstanden. Men det indebærer den implicitte præmis, at de ikke kan vælge at tage tørklædet af. Anbessa siger hermed, at muslimske kvinder er en slags kulturelt determinerede robotter, der handler styret af deres kultur. Kultur er altså årsagen til handlingen, at tage tørklæde på, og det kan ikke vælges fra. Nej, nu kan den muslimske kvinde kun blive rengøringsdame.
Man skal ikke være særligt kvik, for at se at tankegangen er meget essentialistisk og i øvrigt er præcis den samme man finder blandt multikulturalisternes modstandere: begge er enige om at muslimer er styrede af deres kultur. De er blot uenige om hvorvidt det er en god eller en dårlig ting.

Jeg ville mene, at den muslimske kvinde har et valg. Hun kan vælge at tage tørklædet af hvis hun vil være dommer (altså i en given situation hvor det er forbudt). Hun har en fri vilje lige som alle andre. Det sjove er at vi jo aldrig ville sige det samme om danskere. At man holdt nogen udenfor arbejdsmarkedet hvis de ikke kunne gøre et eller andet som deres overbevisning krævede. Der ville vi mene at vedkommende havde et valg. Så hvorfor bruger man den slags argumenter om folk fra andre lande? Hvorfor skal man gøre muslimske kvinder til sådan nogen, der ikke selv kan tage et valg? Er det en eller anden form for strategi at beskriver sig selv som en nikkedukke, der bare er programmeret til at gå med tørklæde?

I stedet burde man udfordre ideen om at folk har samme interesser blot fordi de har samme religion, kommer samme sted fra, har samme køn, tilhører samme klasse, etc. Det ville være meget mere interessant end endnu et forsøg på at føre essentialistisk politik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar