tirsdag, december 22, 2009

De liberale og kulturen

For et godt stykke tid siden havde jeg en diskussion med en liberalist, der har sympatier med Trykkefrihedsselskabet. Diskussionen handlede om Lars Hedegaard og hans udtalelser i forbindelse med situationen i Tingbjerg omkring præsten derude, som var blevet udsat for chikane af nogle drenge med anden etnisk baggrund. I Hedegaards indlæg kommer han med nogle, synes jeg, ret vilde udtalelser. Ikke overraskende påstår han, at unge kriminelles chikane af præsten er udtryk for islam, men han går længere end det. Uden i øvrigt at fremlægge noget som helst bevis for det påstår han, at det er noget der udføres som en del af en muslimsk sammensværgelse:

Og det har alt med religion at gøre. Eller for at være mere præcis: med en totalitær ideologi, der dækker sig ind under at være religion. Hvis de lokale imamer i Tingbjerg ville have dette stoppet, kunne de gøre det på et par minutter.

Men det gør de naturligvis ikke. Islam er netop en ideologi, der går ud på at erobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning. Den skal lære, hvem der har magten. Og belæringen kommer i form af ydmygelser af de danske myndigheder, vi normalt ser hen til, når det gælder vores beskyttelse. Derfor smider de med sten. Derfor påsætter de brande. Derfor intimiderer de den lokale befolkning. Derfor uddriver de den danske Folkekirke fra det område, som de agter af holde som et nyt islamisk emirat (emir = den lokale militære kommandant).
Det er simpelthen en muslimsk magtdemonstration og Hedegaard forestiller sig, at disse drenge bare vil adlyde den lokale imams mindste vink. Så vidt jeg kan se er det nærmere et udtryk for Hedegaards livlige fantasi end for så meget andet. Som mange andre før mig har bemærket, betjener Hedegaard sig af en opfattelse af islam som en enkelt ting. Han har ikke blik for nuancer, forskelle eller diskussioner indenfor islam, eller de mange forskellige lokale udgaver af islam der findes. F.eks. tales der ofte om sharia, men ikke at sharia kan være utroligt mange forskellige ting. Man kan jo tage et kig på mellemøsten hvor sharia spiller en rolle i alle arabiske landes retssystemer, alligevel er det langt fra ens. Der er tværtimod enorme forskelle.
Hedegaard forestiller sig islam som en enkelt ting. Noget der ikke rigtigt udvikler sig, men derimod har en eller anden form for essens som så kommer til udtryk ved alt negativt som nogen, der kommer fra et land hvor islam er den mest udbredte religion foretager sig. Det er både en form for essentialisme og en form for reduktionisme. Alt skal føres tilbage til islam, og andre årsagsforklaringer bliver kendt ugyldige.
Ligeledes betragtes alle "muslimske" (i anførselstegn da det åbenbart også gælder for folk der ikke er troende, at de er muslimske) individer så som bærere af denne kulturelle essens. De bliver til en slags robotter, der er programmerede af deres islamiske kultur. En kultur, der i følge Hedegaard er en alvorlig trussel mod os her i vesten. "De" fører angiveligt krig imod os. Her et eksempel på Hedegaards holdninger i forbindelse med diskussionen om burka:
Hijaben er den mest synlige manifestation af det forhold, at en kamp om magten i samfundet er indledt. Uanset om de tildækkede kvinder selv har valgt at iklæde sig muslimsk signalpåklædning, eller om de er blevet tvunget til det, er den muslimske uniform det mest pålidelige barometer på styrkeforholdet mellem frihedens og totalitarismens kræfter. Hijaben er tegnet på, at kvinden enten frivilligt eller under tvang er en soldat i den hær, der gennem 1400 år har stillet alle vantro over for følgende valg: 1) Omvend jer til islam, 2) vil I ikke det, så acceptér en fremtid som retsløse dhimmier, og 3) vil I heller ikke det, går vi til fysisk angreb på jer.
og videre:
Ser man det ud fra islams synspunkt, er det imidlertid ligegyldigt, om kvinden af egen tilskyndelse har dækket sig til, eller om nogen har fået hende til det. Med sin blotte fremtræden demonstrerer den tilhyllede kvinde, at hun tilhører ummaen – den muslimske nation – er under dennes kommando og med sine børnefødsler står til rådighed for dens erobringsprojekt. Hendes klædedragt demonstrerer, at hun ikke er en del af den vantro befolkning, som det er ummaens pligt at undertvinge.
For Hedegaard bliver burkaen til en kampuniform. En direkte trussel. Noget andet man skal lægge mærke til er, at han taler om "islams synspunkt", som om der kun findes en form for islam. Masser af muslimer kunne aldrig finde på, at tage en burka på. Jeg ved ikke om de så ikke er rigtige muslimer eller hvad de er, men netop den store variation der er blandt muslimer, kristne, buddhister eller ikke-troende for den sags skyld, viser noget som Hedegaard og hans proselytter overser: at kultur ikke styrer os.

Man kan sige, at det ikke er overraskende, at Hedegaard har sådanne holdninger. Han er stadigvæk marxist (tak til OBO for link) og de har nu engang aldrig været særligt gode til at forholde sig til kultur. I marxismen snakker man helst om klassetilhørsforhold og materialisme, og kultur er nu engang sådan der forpurrer den marxistiske opfattelse, for folk passer ikke ind i kasserne, når de handler imod deres egen klasses interesser. Hedegaards kulturopfattelse ser jeg som i fuld overensstemmelse med hans marxistiske ideologi: man kommer folk ind i nogle kasser og så forklarer man deres motiver ud fra de kasser man har proppet dem ind i. Før var det klasseforhold og udbytning der var årsagsforklaringer, nu er det religion og kultur. Det fører til en meget statisk opfattelse af kultur, som noget der eksisterer udenfor individerne og påvirker eller styrer deres handlinger.

Det undrer mig en del mere, når jeg møder folk, som i deres selvopfattelse i hvert fald, er liberalister, men alligevel køber Hedegaards påstande og helhjertet bakker op om Trykkefrihedsselskabet og deres autoritære dagsorden. Ja, man kan opleve såkaldte liberalister argumentere for forbud mod burkaer, minareter, indvandring, etc. Jeg er ikke helt sikker på hvad deres liberalisme består i, men den har i hvert fald end anden form end den jeg bekender mig til og det som jeg forbinder med liberale grundværdier.

I den diskussion jeg havde argumenterede jeg for, at kultur ikke er en "ting". Jeg spurgte om hvorfor man kaldte nogle kriminelle drenge fra Tingbjerg for "muslimer"? Hvorfra vidste man at de troede på Gud? Hvordan kunne man vide at de ville gøre hvad nogle imamer sagde og den slags oplagte spørgsmål. Reaktionen var interessant: det var nærmest latterligt for disse mennesker, at jeg kunne spørge om sådan noget. For SELVFØLGELIG var de muslimer. Der kom ingen forklaringer på hvorfor det var sådan på trods af at jeg spurgte, eller på trods af at jeg indvendte at det sådan set er forbudt at stjæle i islam. Det mindede mig lidt om at tale med religiøse mennesker, der reagerer på lignende måde når man spørger ind til åbenlyse mangler i deres argumentation.

Jeg forklarede, at den poppede opfattelse af kultur, altså den man har udenfor de kredse hvor man seriøst studerer kulturelle fænomener, hvor man anser kultur som værende årsag til noget, ikke er gangbar. Vi hører det tit både fra DF-agtige typer eller fra multikulturalister: Det er på grund af deres kultur at de gør dit eller dat, eller i den positive udgave: at man skal respektere deres kultur. Opfattelsen findes igennem hele det politiske spektrum, men den holder ikke. For kultur er noget vi gør, ikke en ting "derude". Selvfølgelig lærer vi at spise med kniv og gaffel, at sige "de", at gå med kjole og bukser, at sidde på en bestemt måde, osv. men det er ikke noget vi er NØDT til at gøre. Det er noget som vi kan lade med hvis vi lyster, og det er såmænd også det folk gør hele tiden. De ændrer måden at gøre tingene på. Det er derfor alle kulturer bevæger sig konstant også de mange muslimske kulturer. Et godt eksempel er den form for islamisk fundamentalisme som vi ser i dag, der jo ikke er en ældgammel tradition. Nej, det er en ny opfattelse, de er kommet med moderniteten og globaliseringen. Hvor islam før var forankret i lokale kulturer og traditioner er den nye globale fundamentalisme et forsøg på at lave en "ren" islam, hvor man forkaster alle traditioner man opfatter som lokale og dermed ikke-islamiske.

Denne opfattelse af individer der handler med et formål. Individer der konstant forhandler deres kultur i forhold til deres præferencer er et helt almindeligt synspunkt indenfor forskning i kultur, alligevel blev jeg i min diskussion anklaget for at have et obskurt synspunkt. I stedet fik jeg læst og påskrevet i form af en opremsning af en kulturteori der var populær omkring anden verdenskrig. Der stod det mig klart, at min opgave var større end jeg lige magtede i den diskussion på det tidspunkt og jeg gav op. De sidste 50 års diskussioner indenfor antropologi og kulturstudier var gået fuldstændigt hen over hovedet på disse mennesker. Deres kulturopfattelse var ca. den samme man kan finde i Ekstra Bladet eller lignende. Det interessante er, at her var liberalister der argumenterede for at vi er kulturelt determinerede robotter, i stedet for individer med en fri vilje, der kan tage valg omkring kultur. Noget andet der slog mig er at man åbenbart føler at man kan forventes at blive taget alvorligt når man diskuterer kultur uden, at kende til de gængse holdninger på området. Jeg er ret sikker på, at hvis ikke man kendte til grundlæggende økonomisk teori og begyndte, at diskutere økonomi ville de samme mennesker (med rette) reagere meget stærkt, men kultur er åbenbart noget andet. Her skal en hvilken som helst holdning tages seriøst uanset hvor uoplyst den måtte være.

For uoplyst det skal man altså være for at købe Hedegaards reduktionisme og hans forsimplede kultursyn. I bund og grund tror jeg, at det kan skyldes, at liberalismen ikke forholder sig til kultur. Hvad folk de gør med religion, tøj, sprog, mad, osv. er der ingen foreskrifter for. Det rager jo ikke andre mennesker, så længe folk ikke gør krav på andre og i øvrigt opfører sig ordentligt. Derfor stiller liberalismen nogle andre krav til sine tilhængere end f.eks. socialismen eller konservatismen, der jo begge trænger dybt ind i de private sfærer med ideer om hvordan man skal opføre sig. Den slags giver liberalismen bare ikke svar på.
Det får nogle gange folk til at føle sig usikre, og så søger de andre steder. Oftest hos konservatismen, og så forsøger de at forbinde deres selvvalgte konservative livsstil med liberalismen. Måske også som en modvægt mod den livsstil de finder hos mange af de venstreorienterede de møder. De bliver lidt kontrære og søger det politisk ukorrekte. Hedegaards holdninger kan virke tiltrækkende på sådanne liberalister, der har brug for en ideologi, der omfatter kulturen. Kultur er jo sådan en dejlig størrelse. Kan man ikke forklare noget på andre måder, kan man altid sige, at det er pga. kulturen. Vi hører det hele tiden. F.eks. i forbindelse med Jæger-bogen, så var det fordi der var "en dårlig kultur" i forsvarskommandoen. Jo jo, det kan da godt være, men HVORFOR var der en dårlig kultur? Kulturen er jo ikke årsagen i sig selv. Kultur er meningsfuld handling og dermed ligger årsagerne et andet sted. Liberalismens bevidste mangel på kulturelle forklaringer får sjovt nok liberalister til ikke bare at søge forklaringer som Hedegaards, men også til at forlade de liberalistiske principper. Det som jeg mener er en styrke ved liberalismen: at det er en meta-ideologi, der tillader folk at opføre sig meget frit og meget forskelligt, altså selve den liberalistiske grundtanke, bliver betragtet som en svaghed. Man vil have et ideologisk system, der kan omfatte og forklare det hele, på samme måde som Hedegaards marxisme gør det. Hedegaards kulturopfattelse og det billede han tegner af mennesker som bærere af kulturer fremfor individer, der udtrykker deres præferencer tiltaler de, som har det svært med at skulle tolerere mennesker der er anderledes end dem selv. De som leder efter en undskyldning for at kunne sætte statsmagten ind mod folk, alene pga. deres anderledeshed. Dermed forlader de den liberale lejr og bevæger sig ind i den konservative i stedet.

Det er så forbandet svært, at diskutere med disse mennesker fordi de først og fremmest har deres opfattelse af kultur fra forældede kilder eller fra folk som Hedegaard, der ikke just har fulgt med i udviklingen. Nok fordi de i bund og grund ikke interesserer sig for hvad kultur er, men opererer med nogle grundantagelser som de ikke sætter spørgsmålstegn ved, fordi det tjener deres formål: at retfærdiggøre nogle uliberale synspunkter som de nærer, måske af frygt eller fordi de er på tværs eller hvad ved jeg. Det slog mig bare da jeg havde den diskussion, at her var nogle mennesker, der havde meget stærke synspunkter omkring kultur og brugte det som årsagsforklaring og argument for statslig indgriben i det ene og det andet, men samtidig havde de ikke noget som helst begreb om hvad kultur er. De havde aldrig sat sig ned og defineret det ordentligt. For dem var det et skraldespandsbegreb og hvis man henviste til kultur som årsagen, så ville folk ikke stille flere spørgsmål, men blot godtage det. Det var på et meget lavt niveau det foregik, og det fik mig til at tænke over hvorfor mon jeg havde set så mange liberalister udtale sig så ubegavet om kultur i årenes løb.

Det vil sikkert fortsætte. Den måde man anvender begrebet kultur på indenfor f.eks. antropologien er ikke nået ud i den brede offentlighed. De befinder sig stadigvæk et sted i 1940erne og det samme gælder mine liberalistiske bekendte med hang til Hedegaard. Jeg kan selvfølgelig håbe, at nogle af dem en dag vil sætte sig ned og læse lidt om de lange seje (men også spændende) diskussioner om kulturbegrebet der har været ført, men det sker næppe, og for flere vil det sikkert være fristende at forfalde til sådan noget som det Hedegaard udspyer, da det i det mindste giver en forklaring. Hvorfor var det lige at jeg blev kaldt en danskeluder af ham indvandrerdrengen i S-toget? Nå ja, det var fordi han er et medlem af den muslimske kultur, der har programmeret ham til at gøre den slags som et led i den muslimske overtagelse af verden.

23 kommentarer:

  1. Anonym8:19 PM

    Hej Daniel,

    Der er ikke mange mennesker som behersker kunsten at holde mund, bare fordi at de ikke rigtig ved noget om emnet. Faktisk sætter de fleste ære i at kunne udtale sig om alt, også ting de gerne indrømmer ikke at vide noget om.

    Anyway, ville blot sige at jeg engang læste en definition af kultur, som var noget i retning af "Kultur er det vi er enige om". Som i "Vi er enige om at det er høfligt at hilse på hinanden" eller "Vi er enige om at der skal være plads til alle". "Vi" er så større eller mindre delmængder af befolkningsgrupper. Så man kan være enig i noget, men det betyder jo ikke at man følger det.

    Kh
    TC

    SvarSlet
  2. Men Daniel, havd er så problemet i Tingbjerg?

    SvarSlet
  3. Hej Jan,
    det skal jeg ikke kunne sige. Jeg påstår ikke at være alvidende om Tingbjerg eller noget som helst andet. Hvorfor var der så meget kriminalitet blandt etniske danskere i Holmbladsgade hvor jeg voksede op? Hvorfor organiserede folk sig i grønjakkebander i firserne i Studsgaardsgade på Østerbro? Var det kristendommens skyld? Findes der nemme svar på den slags spørgsmål?
    Min pointe er netop at man ikke kan reducere komplicerede problemstillinger til en enkelt faktor, samt at hvis man bruger kultur som årsag, så ryger man ind i nogle forklaringsproblemer. I særdeleshed som liberal. Det bliver unægteligt svært at forklare hvordan folk vælger at gøre noget andet, hvis de er kulturelt programmerede robotter. Hvis det var tilfældet ville der aldrig være nogle ændringer overhovedet.
    Hedegaard og andre ser kultur som noget statisk og noget som bæres i en essens af folk. Derfor betegnes ungdomsbøller i Tingbjerg f.eks. som muslimer uanset at vi intet ved om deres religiøse tro og det er da heller ikke den der er sagen. For Hedegaard bruger samme logik som Søren Krarup, der i sin tid sagde at en muslim er en muslim og kan aldrig være andet. På den måde har Hedegaard, Krarup og såmænd også endel af de liberale som støtter op om Hedegaard skiftet race ud med kultur eller religion. Før i tiden kunne negeren eller jøden ikke ændre sig fordi det var hans biologi. Nu taler man om kultur i stedet, men det er stadigvæk deterministisk. Det er moderne racisme og det er sørgeligt at liberale, der jo traditionelt har arbejdet for menneskets ligeværd, stiller op til den slags.
    Jeg kan forstå, at det kan være fristende, at bruge den slags forsimplede forklaringer. Folk gør det jo hele tiden mange andre steder i samfundet: det er kulturen. Men det er i virkeligheden noget man siger når man ikke ved hvad det er. Så bruger man kulturen som forklaring. Men som sagt, så er det noget vi kan vælge at følge eller ej. Lige i tilfældet Tingbjerg er det i øvrigt nok lidt svært at argumentere at det f.eks. er islam der får unge mennesker til at stjæle fra præsten. Men OK, det er ikke mere utroligt end at det er en sammensværgelse for at oprette et emirat derude.
    Du må spørge dig selv om vi kan kende et individs bevæggrunde for at gøre som han gør. Hvis vi kunne det ville vi kende folks præferencer og du og jeg kunne sætte os ned og lave en perfekt planøkonomi. Det kan vi selvfølgelig ikke. Vi kan kun observere det de gør og kende deres præferencer derigennem. Så hvorfor gør nogen noget i Tingbjerg? Jeg aner det ikke. Jeg kender dem ikke. Jeg kender derimod til de problemer der er i at bruge kultur som årsag til handling, og det er sådan noget man ikke kan slippe afsted med indenfor kulturforskning i dag. Det bliver strakst gennemhullet.
    Jeg finder det sørgeligt, at der er liberalister der bakker op om Hedegaard og hans autoritære verdenssyn. Men det er nok fordi de i virkeligheden er konservative der bare går ind for lavere skat. Men det er selvfølgelig deres valg. Jeg forstår det bare ikke.

    God jul :)

    SvarSlet
  4. Tak for undervisning, Daniel.

    SvarSlet
  5. Tak for et godt indlæg og god jul :)

    SvarSlet
  6. Lasse Grosbøl11:51 AM

    Godt og interessant indlæg.

    mvh
    Lasse Grosbøl

    SvarSlet
  7. Torben Mark Pedersen12:08 PM

    Et meget langt indlæg - men blev nogen klogere af at læse det? Nu ved vi så, at Daniel ikke kan lide Lars Hedegaard og ikke forstår, hvad kultur er, men er god til at kritisere andre, for (måske fejlagtigt) at tro, at det ved, hvilken påvirkning religion og kultur kan have. Selv hvis Daniel har ret i kritikken, hvad så? Det bliver svært at undgå et ekstremt eurocentrisk udgangspunkt for forståelsen af andre folkeslag, hvis man ikke må inddrage deres kultur, religion og historie, og er det ikke lidt chauvinistisk? At mene, at alle andre i virkeligheden er lige som os og ikke har deres egne normer, adfærdsformer, traditioner, mentale forestillinger og idealer - kort sagt: kultur?

    SvarSlet
  8. Hej der Mr. B.,

    Nu er jeg liberal og meget uenig med Hedegård, og det falder mig lidt for brystet, at du kalder Hedegård for liberal.

    Det ville svare lidt til at tage ned til Greve og snakke med Jonni Hansen og sige, at man har talt med nogle socialister - ja, de kalder sig jo nationale socialister, så den må vel være i orden, ikke?

    Ellers tak for en god sofistisk gennemgang at hvad et kulturbegreb ikke er.

    Hvad angår Tingbjerg, så er problemet vel kombination af velfærdsstaten og indvandring. Velfærdstaten, fordi den gør det mere attraktivt for størstedelen af befolkningen at modtage støtte end at arbejde selv, at være forbryder end at være offer og at kræve end at yde. Indvandring, fordi indvandre ikke har en norm, der siger at det er skamfuldt at leve af staten.

    Løsningen er vel klar nok: fjern eller reducer al offentlig overførsel for hvide såvel som brune danskere og de sociale problemer vil blive mindre efter et årti.

    SvarSlet
  9. @Torben: Der er ikke tale om at der ikke findes alle mulige forskellige kulturer. Det står der slet ikke i mit indlæg. Der står at det ikke kan bruges som årsagsforklaring. Det synes jeg egentlig jeg gør ret klart og i svaret til Jan uddydber jeg endda nogle af problemerne ved at gøre dette. Du bør nok læse det igen.


    @Pedersen: Jeg kalder ikke Hedegaard for liberal. Beklager hvis det virker sådan. De liberale jeg her taler om er de der støtter op om Hedegaard og i det hele taget køber ideen om et essentialistisk og deterministisk kulturbegreb. Dem er der desværre en del af.

    SvarSlet
  10. Anonym3:17 PM

    @Daniel B

    Det er ikke tydeligt at du har invalideret kultur begrebet. Selv om kultur ikke er nogen simpel monolitisk størrelse, får kulturen en konkret udformning når den bindes op i form af fx. religion, sæder, skikke etc.

    Du overser også, at selv om islam er udformet på mange forskellige måder i de respektive lande det drejer sig om, kan der stadig være mange fællestræk landene imellem. Det vil jeg påstå der er, når man foretager en nærmere empirisk analyse. Når du går landene efter i sømmene, vil man typisk også kunne forklare afvigelserne med reference til forskellig historie, hvor fx. de politiske institutioner er blevet udformet forskelligt.
    Mest afgørende er dog monoteistiske religioners virkemåde, således bliver den oprindelige kulturs erobring/omvendelse af den pågældende monoteistiske religion fx. islam eller kristendom, fusioneret eller tilpasset med denne oprindelige livsform.
    Fx. var Grundtvigs tese, at protestantisme var en særlig form for kristendom tilpasset nordisk/hedensk kultur i nordeuropa. En tese som han forøvrigt forsvarer meget fornuftigt.
    Men der er dog ikke nogen der vil afvise at der stadig er væsentlige fællestræk mellem ortodoksi, katolicisme og protestantisme. Med empirisk menneskelige forhold, kan man bare ikke forvente nogen simple firkantede modeller.

    Angående reduktionisme, er jeg ikke så sikker på at Hedegaard mener at religion er den eneste relevante eller signifikante variabel at inddrage. Så langt fra. Der kan sagtens være andre variabler at inddrage. Hans fokus er bare islam, og derfor har han viet det som hans specifikke opgave at inddrage islam i en række kausale forklaringer.
    Essentialisme er ikke nødvendigvis noget problem, med mindre du accepterer et poststrukturalistisk/postmoderne udgangspunkt at foretage en analyse udfra. Selvsagt gør jeg det ikke selv, og det gør man ikke i flere naturvidenskaber, fx. biologi, som fx. forklarer dyreadfærd udfra en organismes tilbøjelighed eller tendens til pågældende adfærd, altså et dyrs "natur". Dette er dog stadig en essentialistisk forklaring. Nogen mener det er et problem at anvende den slags forklaringer i menneskevidenskaber, jeg hører ikke til dem. Således kan religion sagtens være en historisk overleveret psykologisk eller social dybdestruktur, som betinger menneskets adfærd. Ikke sagt at menneskets ikke kan bryde ud af denne struktur, kun at den er svær at bryde fri af. Så vidt jeg ved er der dog ingen der opererer med en så simpel determinisme som du fremlægger det.

    Du lider desværre af den fordom, at du antager at menneskets "tro" på islam er det afgørende. Men dette er en særlig kristen vildfarelse som åbenbart påvirker dine antagelser(du har således ikke selv brudt fuldt ud af din kristne arv). Troen er ikke det afgørende i en lang række religioner, det er handlinger og opretholdelsen af en række normer til gengæld. Det er evnen til at opretholde koranens love og imamens handlingsanvisninger der er det afgørende. Om hijab så er frivilligt eller påtvunget, er ikke så afgørende som Hedegård påpeger.

    En sidste ting, en påpegede at dit indlæg var "sofistisk" i sin karakter, det mener jeg er helt forkert. Du er bestemt ikke ude i en retorisk ordleg, men en reel filosofisk analyse. Denne type analyse kommer så desværre til kort, når en egentlig sociologisk/ historisk analyse skal foretages. Her må empiri inddrages for at forstå virkeligheden og dens mange nuancer.

    SvarSlet
  11. Det var vist mig, der brugte ordet "sofistisk".

    Jeg mente det faktisk som en modsætning til det retorisk for netop at understrege, at Daniel B. ikke giver en retorisk udlægning af, hvad kultur er, men på en glimrende sofistisk måde udstiller at Hr. Hedegårds kulturbegreb er latterligt.

    Det sofistisk for mig, er at der bliver stillet et spørgsmålstegn uden at blive givet et svar (lidt ala John Steward og Stephen Colbert).

    Og iøvrigt, hvem er disse "liberale", der bakker op om Hedegårds kulturbegreb???

    Eller skal vi tage en debat om socialister og deres fejlagtige racebegreb? (jvf. mit tidligere indlæg).

    SvarSlet
  12. Anonym12:05 AM

    Et helt igennem pinligt indlæg.

    1) Det deterministiske syn på kultur og islam findes ikke. Hedegaard vil afvise den slags som nonsen. Det er et stråmandsargument, som kun svagt begavede sjæle finder den mindste smule overbevisende.

    2) Daniel roder rundt i partikalarer og universaler. Han mestrer end ikke diskussionen på sine egne præmisser uden at rode rundt i begreberne.

    3) Den såkaldte kulturdebat, som Daniel i sin megalomani mener at have indsigt i, er ikke en antropologiske debat. Det er en filosofisk debat, der i al sin enkelhed blot er et udkomme af den kontinentale filosofis/postmodernismens forsøg på at undslippe objektiv viden. Daniel lader end ikke til at have forstået den debat, men roder rundt i stråmanden om determinisme.

    Daniel: forstå dog, at dit anti-essentialistiske synspunkt blot er et biprodukt af de mest obskure filosofiske strømninger i det 20. århundrede. Dem bør enhver liberal vende sig imod.

    SvarSlet
  13. Daniel har lagt klart formulerede præmisser frem - og konkluderer Rasmus Modsat på dem alle. Imponerende.

    Daniel er så vant til den vestlige inkonsekvens, at han ikke kan opfatte et system med konsekvens. Han er så vant til at relativisere alting ... sagt på dansk, bort-ævle ... at alt er eet fedt.

    Han forstår ikke, at andre mennesker kan tænke anderledes. Jo, han forstår sikkert godt at nazister tænker forkert over een kam, men så heller ikke længere. Han fostrer ikke en tanke, når han ser frådende menneskemasser, der kræver død og ødelæggelse over vesten i islams navn. Nej, nej det hænger ikke sammen. Hver eneste af de frådende mennesker er enkeltstående ekstremister, som ingen tanke har som fællesnævner. De passer jo så allesammen sødt deres grøntforretninger til dagligt. Og de er så forskellige. Kun de islamforskrækkede er ens.

    Når han ser at unge ... ja hvad skal vi kalde dem, de MÅ jo ikke have den åbenlyse fællesnævner i den politiske korrektheds og inkonsekvensens navn ... kaster med sten mod alt der bare lugter af myndigheder og brænder biler af over hele Europa, ja så er det bare - ingenting. Hvis de havde skrårem på, så ville Daniel og hans ligesindede givetvis vide at se fællesnævner og kræve konsekvent indsats og frasige sig ideologien som svæver bag. Men de unævnelige er fredede pr. definition. Indtil turen en dag kommer til Daniel selv. Men så er det nok for sent.

    Leif Knudsen

    SvarSlet
  14. Anonym9:24 PM

    @Pedersen

    "Sofisteri" var netop en betegnelse som Platon brugte om retorikerne i datidens Athen. De var i modsætning til ham og hans ligesindede, ikke interesserede i at komme til bunds i tænkningen og opnå teoretisk indsigt ved hjælp af filosofisk analyse. I stedet tyede de til rene begrebslige spidsfindigheder og argumentatoriske kneb, således at de fremstod som veltalende og dannede foran masserne. Ikke mindst tog de penge for deres undervisning i retorik. Hvilket Platon mente var en hån mod den argumentatoriske sandhedssøgen. De var således datidens spindoktorer.

    Det er således i en historisk optik jeg læser dit indlæg. "Sofisteri" anvendes som oftest ikke på nogen positiv måde når en debattørs debatstil skal kommenteres. "sofisteri" associeres nemlig med det retoriske, mens filosofi omvendt er en søgen efter erkendelse ved hjælp af begrebs analyse.
    Jeg vil derfor advare dig om, at begrebet normalt betragtes som værende ladet med en lang række negative konnotationer.

    vh
    Jannik T

    SvarSlet
  15. Jeg tror at det er for tidligt at afskrive Islam som en faktor. Det er klart at de ikke opfører sig mærkeligt fordi de er muslimer.

    Der hvor Islam spiller en rolle er i identiteten. Skidt være med om de tror på Allah, bare de har en identitet at være fælles om.

    Jeg mente også en gang at Islam blot var en religion som så mange andre, indtil jeg begyndte at læse i Koranen. Voldeligt var den, men det som slog mig mest var Koranens anvendelse af ordet (u)retfærdighed adskillige gange på hver side.

    Det gav mig pludseligt en bedre forståelse af dem muslimske vrede. Koranen siger jo nærmest at det er de andre der har behandlet dig uretfærdigt hvis det ikke går godt for dig. Altså det er ikke dig der er noget galt med, det er de andre der er uretfærdige.

    Kan man forestille sig en mere ideel identitet til nogle marginaliserede unge.

    Hvad værre er, så ligger der en hel pakke af islamisme klar når først den muslimske identitet er blevet slået fast. Og ikke nok med det, så kan det linke til lignende identiteter i mange andre lande.

    Det ligner autonombevægelsen lidt, idet denne også har en celle opbygning som kan linke sammen internationalt. De autonome mener heller ikke at de har noget større ansvar for sig selv, men at det er staten der skal forsyne dem i hoved og røv med alt.

    Koranen indeholder meget der kan fortolkes som legitimering af vold. At man ikke blot kan sige at Islam og Kristendom er et fedt, kan man hurtigt forvisse sig på ved at sammenligne de to hovedfigurer. En krigsherre kontra en pacifist.

    Men jeg tror dog ikke at man noget sted i Koranen kan finde en legitimering af incest som Lars Hedegaard beskriver. Men nå jo, det skulle jo være noget kulturelt. Men så har vi altså totalt fjernet os fra en universel muslimsk identitet.

    SvarSlet
  16. Anonym11:48 AM

    "Men jeg tror ikke at man noget sted i koranen kan finde en legitimering af incest som Lars Heegaard beskriver"

    Nå nej, bortset lige fra at Muhammed var pædofil. Men Muhammed har ikke særlig stor betyning i islam vel?

    SvarSlet
  17. Pædofili og incest er to forskellige ting.

    SvarSlet
  18. Anonym7:23 AM

    Sjovt at marxister skulle være dårlige til at forholde sig til kultur. Mig bekendt er Cultural Studies funderet på Kritisk Teori, som er funderet på ... ja gæt selv.

    SvarSlet
  19. "Sjovt at marxister skulle være dårlige til at forholde sig til kultur. Mig bekendt er Cultural Studies funderet på Kritisk Teori, som er funderet på ... ja gæt selv."

    Der er netop store problemer med cultural studies. Det hele går op i klasse, køn, subaltern og race, etc, og man bliver blind overfor så mange kulturelle fænomener, mens andre kommer til at fylde enormt meget. Den marxistiske arv i cultural studies er en hæmsko ikke en fordel.

    SvarSlet
  20. Anonym8:45 AM

    Altså, det er jo ikke kun på Cultural Studies. Min veninde fik sin phD på antropologi i sommers. Hun skrev om Habermas og hans vinkel på kultur, så der er marxistiske teoretikere alle steder. Derudover er både klasse og køn vel også fænomener i de fleste kulturer og er vel derfor væsentlige at fokusere på under den analytiske lup.

    Hvilke interessante liberalistiske kulturteoretikere findes der da?

    SvarSlet
  21. Som sagt, det gør blind. Der er marxisme alle steder indenfor humaniora, men nogen steder mere end andre. Det er netop et problem, fordi kulturel diversitet bliver til noget med at være queer eller noget med at komme fra mellemøsten, etc. Man ser ikke kulturforskelle indenfor grupper man regner som hegemoniske. Antropologen Grant McCracken skriver:

    "The first symptom of difficulty is the narrowness with which the left defines diversity. The only real plenitude that counts in the left's scheme is that which has an explicitly oppositional quality. Thus, women's groups are "diversity," but country and western line dancing groups are not. Both of these groups may equally engage the individuals within them, both may represent a very substantial shift in cultural categories and social rules, both may mark differences that will continually breed differences, but it is only when the group is explicitly at odds with the mainstream that it qualifies as interesting.

    This makes for every kind of intellectual difficulty. It means that no sooner has the left embraced plenitude as something to be taken seriously than it forswears the better part of the phenomenon. Intellectual difficulty begets political difficulty almost straight away. Earnest and pragmatic, the left is almost always the last to know. Innovations arise, blossom, put their stamp upon the world, but it is years before the left takes notice. Restricted to political categories, wedded to fixity, it cannot glimpse the implications of plenitude's cultural developments.

    This is true even of the Marxists who descend from the Frankfurt School and claim to care about contemporary culture. I expect there is no one on the left capable of giving a good account of line dancing. Yet line dancing provides an interesting and dynamic site for the transformation of gender, class, outlook, and, yes, politics. It is on the dance floor that cultural categories and social rules are being re-examined and, sometimes, reinvented."

    Jeg synes ikke det handler om f.eks. liberalistiske kulturteoretikere vs. marxister. Det er misforstået. Det handler om at folk der går ind for at bedrive videnskab og insisterer på at fundere det på en særlig ideologi får et ringere resultat ud af det. Det samme gælder for de der har en konservativ tilgang til emnet. De ender som regel med at konkludere at det handler om en eller anden form for degeneration, hvilket vel heller ikke er overraskende. Så for mig gælder det om at gøre sig fri af de her ideologier, der gennemsyrer kulturstudier. Håber at du kan forstå hvad jeg mener nu.

    SvarSlet
  22. very good blog, congratulations
    regard from Reus Catalonia
    thank you

    SvarSlet
  23. Strålende indlæg, som jeg burde læse mere indgående når der er bedre tid. Lars Hedegård er i mine øjne et klassisk eksempel på, at man i Danmark alt for ofte betragter ytringsfrihed som "frihed uden ansvar", som ekstremister som Hedegård så bruger som undskyldning for at besudle vores kollektive ubevidsthed med sit feberophedede ego. Og medierne hopper på den hver gang.

    SvarSlet