fredag, juni 26, 2009

80% har oplevet mobning

At mobning er et stort problem i japanske skoler er en kendt sag. Det har haft stor bevågenhed i japanske medier i perioder. For 3 år siden var der en bølge af mobningsrelaterede selvmord, der endda også fik omtale udenfor Japan. I japanske bøger, manga, TV-serier og film er det også et tema der ofte går igen.

I dag er der så blevet offentliggjort en undersøgelse fra det nationale forskningsråd for uddannelsespolitiske tiltag (国立教育政策研究所), som viser at både tallet for dem er blevet mobbet og de der har udført mobning er henved 80%. Undersøgelsen har løbet over tre år og tallet inkluderer både grundskole og mellemskole. I følge Sankei News ser det ud til at man fortsætter med at forsøge at forhøje læreres bevidsthed om mobning. Det vigtigste er at fastslå at det ikke er særlige typer af børn der bliver ofre for mobning, da lærere ofte slet ikke griber ind overfor mobning af elever. Noget der ofte bliver nævnt på blogs skrevet af udlændinge der har arbejdet som engelsklærere i Japan. Eksempelvis her . Man har forsøgt at ændre indstillingen blandt lærerne i årevis, men det ser desværre ikke ud til at virke endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar