onsdag, april 22, 2009

Repression og repressiv tolerance

Modkraft.dk kan man læse om nogle studerende, der aktionerer mod "»markedsgørelsen« af universitetet, en udvikling, de mener giver det private erhvervsliv magt over forskningen og reducerer uddannelse til en vare." - Det gør de på den sædvanlige måde: ved at blokere dele af universitetet. Det er der ikke noget interessant ved, for det sker hele tiden at snotforkælede overklasseunger synes det er sjovere, at lege revolutionær end rent faktisk at yde en indsats og gennemføre deres skatteyderbetalte uddannelse til tiden. Derimod synes jeg dette citat var lidt morsomt:

"Jeg ved ikke, om du har bemærket, at vi har nogle faner med inspireret af G13? De var til det tilfælde, at vi blive mødt med repression og ikke repressiv tolerance, men vi blev selvfølgelig mødt med det sidste. Vi kender godt Lykke Friis (Københavns Universitets prorektor, red.), vi ved, at de er dygtige til at kommunikere historien om, at de er åbne overfor enhver form for kritik, udtaler Andreas Mulvad, en af aktionens talspersoner, til Modkraft.dk"
Tankevirksomheden har åbenbart trange kår hos Mulvad. Et nogenlunde intelligent menneske burde i hvert fald være hævet over sådanne stupide kommentarer, som ovenstående er. Hvis KU kalder på Politiet er det repression. Hvis de imødekommer de protesterende studenter er det repressiv tolerance. Men hvad er det så de vil have at KU gør? Hvad er formålet med at protestere, hvis de alligevel har bestemt at de er stakkels undertrykte ofre ligegyldigt hvad? Det kan vist ikke være andet end et personligt identitetsskabende projekt, det dér.

19 kommentarer:

  1. Anonym10:54 AM

    Hvis vi lige for et kort øjeblik ser bort fra dine ad hominem og motivtolkninger, så har du slet ikke taget stilling til sagens kerne. Markedsgørelsen af universitetet. Et opgør med flere ting.

    Først og fremmest den borgerlig værdiytringer omhandlende uddannelsesvæsenet i enten implicitte eller eksplicitte markedstermer. Helge Sander har f.ex. for nylig sagt, at folk bør tage en bachelor frem for en master, så de hurtigere kan komme i arbejde, og hvis vi hertil ligger at uddannelsesforløbet skal starte tidligst muligt, helst lige efter gymnasiet, så taler vi altså om en udannelsespolitik der har som formål at tjene erhvervslivet, hvor de studerende skal stå til rådighed for dette som færdiguddannede som 21-årige.

    Dette er stærkt kritisabelt, for hvorfor skal pointen med et gratis uddannelsesvæsen være at skabe så meget kompetent arbejdskraft som muligt på så kort tid som muligt, når nu hele vores dannelsestradition overhovedet ikke bygger på dette, men på demokratiserende folkeoplysning. Iflg Sander skal man lukke ned for økonomisk støtte til forskning der ikke står 'god rentabilitet' på. Det er et værdimæssigt skred mod en meget økonomisk måde at tænke uddannelse på, og det er problemstillingen du ikke gad at tage stilling til.

    Dernæst er det en problemstilling som også gælder internt institutionelt på KU, hvor ledelsen ikke i nogen tilstrækkelig grad har inddraget eleverne i driften af universitetet, hvilket ses som en pendant til den måde erhvervslivet opererer på, hvorfor der altså er tale om en bevægelse væk fra demokrati og hen mod de bedstes styre i.e en markedsgørelse.

    SvarSlet
  2. Tja, nu handlede indlægget jo om det skøre i at bruge det idiotiske argument omkring repression og repressiv tolerance, som Mulvad gjorde. Det fremgår sådan set også af overskriften. Det er altså ikke ad hominem at kritisere nogen for noget de har sagt. Det skal du nok lige læse op på.

    Hvad angår mine holdninger til universitetet har de ofte været nævnt her, og en kvik søgning ville have ledt dig frem til dem.

    Jeg er sådan set enig med Sander i at det ofte ville være bedre hvis folk tog en bachelor i stedet for at tage en kandidat. Det gør man i store dele af resten af verden, og for dem der ikke kender til verden udenfor andedammen er det sikkert meget forfærdeligt, men han har en pointe. Man kan så sige, at problemet er at arbejdsmarkedet ikke har taget bacheloren til sig i DK.

    Generelt er der for meget slaphed på de danske universiteter, se evt. frafaldsstatikkerne. Jeg går ind for private universiteter, brugerbetaling, the lot. I f.eks. Tyskland betaler man et mindre beløb pr. semester, og som resultat har universiteterne flere undervisningstimer, flere bøger, mere undervisningsmateriale, osv.

    Hvis du selv betalte for din uddannelse, så synes jeg bestemt du kunne tillade dig den luksus at være 10 år om det, at studere uden at forsøge at kæde det sammen med virkeligheden udenfor, osv. Men sådan er det ikke i Danmark. Det er offentligt betalt. Folk har sådan set brugt dele af deres dyrebare liv for at betale for disse uddannelser, og det er simpelthen en hån mod skatteyderne når de studerende ikke tager dem alvorligt. Omkostningerne ved at falde fra er for lave, og det koster os mange penge. Penge som enten kunne være i borgernes lommer eller bruges på at forbedre vigtige offentlige services som hospitaler etc. (hvis man altså mener at den slags er en god ting at bruge offentlige midler på).

    Jeg synes ikke at det verdensfjerne dannelses-ideal, hvor universiteterne er alt for fine til at beskæftige sig med virkeligheden udenfor murene er noget at stræbe efter. Der er immervæk stadigvæk nogen, der skal betale regningerne. Det foretages masser af glimrende forskning, også indenfor samfundsvidenskaberne og humaniora på private universiteter, og det kan ofte give en større frihed ikke at være afhængig af en enkelt sponsor, i dette tilfælde staten. Hvis man vil have frihed fra politikerne, så må man simpelthen gøre sig uafhængig af deres penge. Det nytter ikke at besætte rektors kontor og komme med Marcuse-inspirerede platheder.

    Endvidere skal du huske på at de fleste sådan set ikke skal forske, men faktisk bruge deres uddannelse på at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er realiteterne og dem skulle du måske forholde dig til.

    Jeg ved ikke hvad du konkret tænker på mht. de studerende (det hedder ikke eleverne, du læser ikke på uni, vel?). De studerende er i den grad blevet inviteret, men f.eks. på humaniora har de studerendes repræsentanter jo nægtet at diskutere noget som helst, og dermed lukket sig ude af diskussionen fra starten i flere tilfælde. F.eks. i forbindelse med diskussionen om hvor lang tid man skulle have til at gøre sin uddannelse færdig. Det er ikke konstruktivt, og man er altså nødt til at acceptere at politikerne har indflydelse på universiteterne når de er offentligt betalt. Alt andet ville jo være udemokratisk, ikke sandt?

    Jeg siger ikke at den måde man har valgt at gøre tingene på nødvendigvis er den bedste. F.eks. det der forsker-pointsystem er måske ikke det smarteste, og der er meget andet.

    Nå ja, og kan du ikke kalde dig et eller andet? Det er så kedeligt at diskutere med en der lyder navnet "anonym" :)

    SvarSlet
  3. "snotforkælede overklasseunger synes det er sjovere, at lege revolutionær end rent faktisk at yde en indsats og gennemføre deres skatteyderbetalte uddannelse."

    Du kalder vedkommende en kystbanesocialist, hvis det ikke implicit er ad hominem argumentation, ved jeg ganske rigtigt ikke hvad ad hominem argumentation er.

    SvarSlet
  4. Hej Ulf.
    Ja, jeg kalder vedkommende en kystbanesocialist, for det er langt de fleste socialister, som går på universitet. Det er jo sådan set for det meste over- og middelklassens børn der går på universitetet. Det er bl.a. det de lavest-lønnedde betaler skat til, sammen med alle de andre dejlige kulturtilbud og hvad middel- og overklassen nu ellers går og bruger.

    Ja, det er forkælet at bruge sin tid på at lege revolutionær og tale om repression og repressiv tolerance i et samfund, hvor man får alting foræret, og man kan sige langt det meste (undtagen racistiske kommentarer og lidt andet, som jeg tvivler på at Mulvad har lyst til at sige). At spille undertrykt i den situation siger mig at de mennesker har haft det for let i deres liv. De er ikke en skid undertrykte. Det er sådan et en hel reel kritik, men det er da meget nuser at du bliver helt fornærmet på de unge menneskers vegne. Jeg kan, som du ser, sagtens forklare hvad der ligger bag mit ordvalg: en fuldstændigt rimelig kritik.

    Jeg ser i øvrigt ikke dig komme med nogen kommentarer til det jeg nævnte i mit svar til dig. Det er selvfølgelig også nemmere at kritisere end at være konstruktiv.

    Mvh

    SvarSlet
  5. Jeg tillader mig lige at anbefale Kors, Charles Allan & Silverglate, Harvey A (1998) The shadow university: The betrayal of liberty on America's campuses, The Free Press, New York.

    Forfatterne, der er henholdsvis historieprofessor og forsvarsadvokat, gennemgår Marcuses forskellige begreber, herunder 'Repressive Tolerance' og 'Liberating Tolerance', og de forbinder så ellers den marxistiske universitetstænkning til Marcuses teorier. Hvordan man i dag i store dele af det vestlige universitetskompleks gennem Marcusiansk ideologi kan retfærdiggøre dobbeltstanddarder: hvis en studerende, underviser eller forsker arbejder gennem marxismen, så er denne i det rette og gode selskab. Hvis ikke, så bør man forsøge at ekskludere personen/sysnpunkterne.

    Bogen er nedtrykkende læsning, men den burde være en fast del af pensum, når man starter på universitetet, i hvert fald, hvis vi taler de samfunds- og humanvidenskabelige studier.

    Det fører mig tilbage til diskusionen om 'markedsgørelsen af universitetet', en kompleks diskussion med mange aspekter. Mange der pr. refleks fortørnes over det ydre pres der i disse år forekommer at være rettet mod universiteterne - det være sig af administrativt, bureaukratisk, økonomisk eller anden karakter - glemmer, at der allerede eksisterer et indre pres inden for murerne af universiteterne. Set i forhold til udfoldelsen af fri tænkning og forskning, er dette indre pres om muligt endnu værre end det ydre pres som alle harcelerer over.

    Og hvad er så dette indre pres? Det marxistiske-feministiske lukkede konstruktivistiske videnskabsteoretiske kompleks der med alt magt, på bedste Marcusianske vis, forsøger at ekskludere den forkerte forskning/tænkning. Jeg behøver vel ikke at nævne Helmuth Nyborg eller Lawrence Summers på Harvard?

    SvarSlet
  6. Anonym12:35 PM

    "Ja, jeg kalder vedkommende en kystbanesocialist, for det er langt de fleste socialister, som går på universitet."

    Hvad bygger du det på?

    SvarSlet
  7. @anonym: Det står ige efter det du har citeret.

    @hansen-hansen: Tak for anbefaling, den tjekker jeg ud. Ang. hegemoni, så vil jeg tilføje at det kan godt være at det er sådan indenfor visse felter, men f.eks. indenfor mit eget felt, Japanstudier, oplever man det i langt mindre grad. Jeg har endda haft en underviser, som satte Heath & Potters "Rebel Sell" på pensum. Så jeg synes bestemt der er plads til afvigelse. Til gengæld ser det anderledes ud når man f.eks. tager antropologiske fag. I den sammenhæng har jeg bl.a. oplevet at sociobiologer blev sat lig socialdarwinister i undervisningsmaterialet og af underviseren. Desuden er det et generelt problem, at man forholder sig ret ukritisk til meget forskning og mange teorier, hvis bare de repræsenterer en "rigtig" mening. Jeg oplever det ikke som et hegemoni, men mere som om, der er visse strømninger der er ganske stærke. Det betyder dog ikke nødvendigvis at andre ikke kan komme igennem, men mere at disse stærke strømninger ofte står ret uimodsagte.

    SvarSlet
  8. Jeg håber at du har ret, når du påstår, at der er plads til afvigelser.

    Der hvor jeg har slået mine folder, syntes jeg ikke det ser godt ud. Jeg kan sagtens se ligheder mellem Kors’ & Silverglates beskrivelser fra USA og så dansk academia som jeg har oplevet det. Især forekommer det at være slemt, når man træder ind i forskningen. Mangt en konference og forskerkursus er centreret omkring begreber som ’critical inquiery’, ’political investigations’, ’political strategies’, ’critical perspectives’, ’critical thinking’, ’the demands for social and economical relevance’ og meget andet i samme dur. Det dækker næsten altid over normativt indhold der gennem en marxistisk verdensanskuelse (og gerne krydret med en god portion relativistisk videnskabsteori), beskæftiger sig med kapitalismekritik. De teoretiske værktøjer hedder typisk (post)strukturalisme, semiotik, feminisme, dekonstruktion, psykoanalyse, STS, osv.

    Jeg kan klart nikke genkendende til din beskrivelser af Antropologi.

    SvarSlet
  9. @ Hansen-Hansen...

    statskundskab på københavns universitet, må vel siges, at være den societalt set mest tungtvejende institution i Danmark, idet politikere og embedsmænd som er skolet indenfor samfundsvidenskaben primært kommer hefra, og der har højreorienterede da vist ikke ligefrem dårlige vilkår, da flere af professorerne og adjunkterne er åbent højreorienterede. Kurrild Klitgaard og Jakob McChangama comes to mind.

    Derudover kender jeg indtil flere som har gået på økonomistudiet (polit) og ingen af dem stiftede på noget tidspunkt andet end overfladisk bekendtskab med Marx, mens Luxemborg aldrig blev nævnt, og dette studie må vel betragtes som det væsentligste studieforløb indenfor skoling i økonomi både i generel og politisk forstand i landet.

    At sociologistudiet er venstreorienteret virker som en lidt besynderlig kritik når nu langt størstedelen af de toneangivende tænkere indenfor sociologien er kollektivister. Selvfølgelig har kritisk teori, feministisk teori, Foucault, Marcuse, Bauman og Zizek da haft et stort impact på måden at tænke indenfor feltet, og at se bort fra disse arbejder ville være en katastrofe, sålænge der ikke findes nogen borgerlig modpart. Marcuse formåede at forbinde Heidegger med Marx - selvom Heidegger havde været medlem af nazistpartiet - og forenede altså dermed den på daværende tidspunkt mest omfattende økonomisk-politiske tænker, med den ypperligste post-metafysiske og fænomenologiske filosof måske nogensinde i den europæiske tradition. Der findes ingen tilsvarende borgerlig syntese. Så selvom der udøves magtkampe internt, så er det altså først og fremmest en teori-kamp som de borgerlige har tabt, indtil videre i hvert fald.

    SvarSlet
  10. Kom lige i tanker om denne.

    http://belfercenter.ksg.harvard.edu/files/waltvol23no4.pdf

    SvarSlet
  11. Hej Jean,
    jeg synes du har en pointe, men nu handler det jo ikke om hvorvidt man skal se bort fra noget, synes jeg. Det er vigtigt, at kunne sin feministiske teori, Foucault, osv. netop pga. den gennemslagskraft de har haft, som du siger. Jeg finder ikke, at der er noget hegemoni på samme måde som Hansen-Hansen gør. Ja, jeg synes i det hele taget forestillingen om hegemonier og diskurser, der dominerer alting er ret problematisk. Verden er heldigvis mere nuanceret end som så.

    Det store problem på universiteterne er, som jeg ser det, en enorm intellektuel uærlighed, som mest af alt lader til at bunde i dovenskab. Mange af underviserne står tankeløst og reproducerer cirkulære argumenter, uden at problematisere dem. Foucault et al er blevet hellige skrifter, som mange glemmer, at sætte spørgsmålstegn ved.

    Et godt eksempel er Edward Said, som jeg er blevet præsenteret for flere gange i løbet af mit studie. Det af folk, som aldrig har læst f.eks. Irwings suveræne kritik af manden, og dermed bliver "Orientalism" ikke kritiseret for sin største mangel: At Saids udlægning af orientalismen ikke har særligt meget at gøre med virkeligheden. Det er vigtigt, at kende til Said indenfor mit studie, men det er altså også vigtigt, at man lærer at hans Foucalt-inspirerede vrøvl ingen gang har på jorden, og at han i bund og grund kom med en politisk, ikke en videnskabelig udmelding.

    Endvidere er der jo den store berøringsangst overfor al snak, der vedrører biologi og adfærd. Det kan ofte være svært blot at diskutere. Igen, så er uvidenheden enorm. Mangen en underviser jeg har mødt har ikke sat sig det mindste ind i evolutionspsykologi, sociobiologi, etc. De er altså helt blinde overfor de muligheder, som findes indenfor de felter. Lidt fjollet, når man nu engang studererer mennesket. Et godt eksempel på uvidenheden omkring disse ting var en underviser, der elsker Derrida, som, da jeg påpegede den åbenlyse banalitet ved Derrida, sagde: "Hvorfor skal folk altid kritisere Derrida. Hvorfor er der aldrig nogen, der kritiserer Darwin" - Jeg kunne næsten ikke tro mine egne ører. Et, i øvrigt veluddannet, menneske, der er fuldstændigt uvidende om debatterne omkring, og videreudviklingerne af en af de mest revolutionerende ideer i nyere tid. Det var faktisk rystende.

    Så jo, der er et problem. Men problemet er ikke hegemoni, men nærmere en villighed til at tage de nemme løsninger, og søge tryghed i favnen hos filosoffer, der kommer banale eller selvmodsigende pointer, indpakket i et uigennemtrængeligt sprog.

    I øvrigt kom jeg lige til at tænke på, at man jo indenfor antropologien har Dennis Nørmark, som i hvert fald går imod strømmen. Så selv der er der folk, som ikke bekender sig til de traditionelle post-dit og dat.

    SvarSlet
  12. @ Jean

    Jeg tænker ikke så meget i kategorierne borgerlig/højreorienteret versus venstreorienteret. Hvis jeg endelig skal sættes i politisk bås, så ville jeg nok hellere anvende Rothbards tredeling mellem marxister – konservative – libertarianere – de to første deler mange ligheder, de ønsker en form for kollektiv styrring/magt, mens den sidste ønsker individer frisat fra styrring.

    I mit indlæg her forholder jeg mig til idealet om ‘fri tænkning’ på universiteterne og Marcuses teorier, især hans begreb 'Liberating Tolerance'. Denne tråd havde udgangspunkt i Marcuse og den kritik der i øjeblikket finder sted mod markedsgørelsen af universiteterne. Argumentationen lyder i den forbindelse ofte, at det undergraver mulighederne for fri tænkning, og at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis viden sættes på økonomisk formel. Jeg kan sagtens se problemer med et universitet der alene er underlagt økonomi, og det forfægter jeg heller ikke i mit indlæg. Jeg påpeger, at der inden for mange universitetsområder, hersker en politisk korrekthed, et indre pres, der om muligt er endnu værre for fritænkningen, end det ydre pres som mange harcelerer mod. Jeg har som sådan ikke noget imod at der undervises i en marxistisk kanon; det jeg problematiserer er den dobbeltstandard som Kors og Silverglate analyserer i amerikansk academia. En dobbeltstandard som også finder sted i DK: Marcuses 'Liberating Tolerance' går ud på at ekskludere forskning, teorier og personer, der ikke bakker op om den kollektivistiske anskuelse.

    Hvis det er rigtigt at der på Statskundskab ikke hersker en marxistisk ånd, så vil jeg håbe, at det ikke betyder, at mennesker der anvender marxisme på det studie automatisk bliver ekskluderet.


    Jeg er uenig med dig i, at der ikke findes alternativer til den dominerende marxistiske teori, om det så er lig med borgerlig syntese, det skal jeg ikke kunne sige (som nævnt tænker jeg ikke så meget i dikotomien marxister versus borgerlige). Det gælder på ingen måde alene inden for sociologistudierne, men også på kunsthistorie, antropologi, litteratur, kønsstudier med meget mere. Disse teorier er ofte udblændet fra pensum, og hvis studerende eller undervisere forsøger at bringe dem ind på banen, så kan det have personlige konsekvenser.


    M.h.t. dit link http://belfercenter.ksg.harvard.edu/files/waltvol23no4.pdf, så var der flere stykker som sprang mig i øjnene, f.eks. det her:

    Not surprisingly, other scholars have greeted such claims with considerable skepticism, and argue that rational choice theory has yet to produce a substantial number of important new hypotheses or well-veriªed empirical predictions.5 Indeed, some critics of rational choice methods question whether formal
    techniques are of any value whatsoever, and regard the modeling community as a group of narrow-minded imperialists seeking to impose its preferred method on the entire discipline.

    Den første paragraf har jeg ikke de store problemer med. Teoretikere stiller spørgsmålstegn ved rational choice theory, de mener at der mangler at blive produceret nye hypoteser kombineret med dokumenterede epiriske forudsigelser. Men den anden paragraf rammer Marcuses tækning på kornet: Man behøver end ikke at forholde emnet til videnskabelig bevisførelse/afprøvelse – ‘videnskab’ kan jo blot affejes som en borgerlig/positivstisk or what ever konstruktion - det er alene nok at deklarere teorierne for politisk ukorrekt, i det her tilfælde ‘narrow minded imperialistisk’. Det er lige præcis den slags politiske ‘ikke-fri tænkning’ jeg henviser til, når jeg påpeger at der i dag eksisterer et indre pres på mange universiteter der er værre eller mindst lige så slemt, som det ydre økonomiske pres.

    SvarSlet
  13. Hej Daniel,

    Du har ret i at det er et problem, at mange humanister ikke kender til meget af den nyere naturvidenskabelig forskning, og eksempelvis de empistemiske konsekvenser af moderne neurologi og fysik, men jeg vil dog indvende, at problemet også gælder den anden vej rundt, altså for naturvidenskabsmænd og kvinder, som ikke kender stort til eksempelvis filosofi, selvom der idag findes interdisciplinære emerging sciences, såsom biosemiotik og cognitive science (man har for eksempel kognitiv neuropsykologi på pskologistudiet) der både anvender metodologien og begrebsapparaterne fra natur og humanvidenskab.

    Den gamle universalis tanke er røget ud, og universitet er i dag delt op i mindre enheder som i stort omfang ikke taler sammen, eller taler samme sprog, og ja det er problematisk. Problematikken har vel at gøre med, at specielt naturvidenskaberne er så læsetunge og så omfattende i deres begrebsapparat, at man simpelthen ikke har tid til også at undervise i relevante humanistiske fag i en udstrækning der går ud over basal videnskabsterori.

    Et decideret overbyggende institut for tværvidenskabelighed ville være ret oplagt at etablere for at komme dette til livs, da videnskabsmænd selvfølgelig ville drage fordel af at kende til det filofiske grundlag for videnskaben, samt til etiske problemstillinger omkring spørgsmålet om teknikken, som Heidegger eksempelvis beskæftigede sig med, mens mange humanister nok ville have godt af at suplere Kant og Chomsky med neurologi. Jeg kommer dog i tanke om, at noget sådant i det små er under opsejling andetsteds, da man på RUC har lavet et humanistisk-teknologisk basisforløb.

    Mht. Said vs. Irwing er det vist en problemstilling der er relativ til dit institut, for jeg var for et halvs års tid siden til en forelæsning på KUA med en professor fra Niebuhr som netop satte dem op mod hinanden, hvorfor Irwings kritik altså er kendt på Niebuhr, i hvert fald af denne professor, hvis navn jeg ikke lige umiddelbart husker.

    SvarSlet
  14. Hej Jean,
    ang. Said er det ikke relativt til mit institut, det er faktisk mellemøst-studier, der skiller sig ud her. Saids bog havde ikke særligt stor gennemslagskraft dér, netop fordi de udmærket kender deres egen historie. Han hedder Jacob Skovgaard-Petersen, tror jeg i øvrigt. Glimrende forelæser.

    Jeg er ikke enig med dig i at der ikke er tid. Der er masser af andre perspektiver man kunne inddrage, men der er altså tale om en modvilje for langt de flestes vedkommende. Det er ideologiske årsager, ikke praktiske årsager. Hvilket studie har du selv læst/læser du på? Det lyder lidt som om du ser det udefra, både hvad angår humaniora og samfundsvidenskaber. Jeg kender i hvert fald ingen andre der går på sådanne studier, der ville påstå at det handlede om tid.

    Jeg kender ikke RUCs uddannelse. På KU har man en humanistisk uddannelse, der involverer neurolingvistik. Jeg tror den hedder IT og Kognition.

    SvarSlet
  15. Du har ret, jeg ser det udefra. Min egen uddannelse, indenfor filosofi, er primært foretaget i Tyskland og Schweiz. Jeg ved derfor ikke hvor tung en læsebyrde man generelt har på humaniora i Danmark på ugebasis, men gik ud fra, at det var tilsvarende til de mellem 40 og 50 timer om ugen, som vi i gennemsnit brugte ved universitetet i Zürich og på Humboldt i Berlin. Det var udfra dette jeg sluttede, at det nok var spørgsmål om manglende tid, mens de jeg kender, der har læst i Danmark, ikke har læst humaniora, men har læst fysik, matematik, medicin og jura, og der taler vi altså virkelig mange timer om ugen, alle ugens syv dage, men der er læsebyrden nok en anden end på de fleste andre studier.

    Hvor mange timer bruger du i snit om ugen på dit studie?

    SvarSlet
  16. Japansk er et ret tungt studie, det ligger som regel omkring 50-60 timer. Derudover er man nødt til at terpe ret meget i ferier også, da sproget i sig selv jo kræver en del. Så kommer alt det normale humaniora stads oven i.

    SvarSlet
  17. Men du mener til trods for dette ikke, at tid er en væsentlig faktor i den manglende tværvidenskabelige dannelse? Det er muligt at du opererer med tolvdages uger og 36 timers døgn :), men vi andre dødelige havde altså ikke lige tid til at sætte os grundigt ind i biokemi ved siden af vores 50 timers læseuge - der var jo også et liv der skulle leves i ny og næ.

    Jeg tror også du her finder en stor del af årsagen til den store frafaldsprocent i Danmark. Det er simpelthen et kulturchok at komme fra det danske gymnasiums 25-30 timers ugentlig studieaktivitet til eksempelvis medicinstudiet med 65 timers ugentlig studieaktivitet.

    SvarSlet
  18. Nej, det mener jeg ikke. Du mente ikke at underviserne havde tid, men det har de og det har eleverne også. Jeg bruger usædvanlig meget tid på mit studie fordi jeg gerne vil gøre det godt. Andre kan nøjes med mindre.

    Angående frafald. Der er ikke noget der tyder på at det er som du siger, og det er da heller ikke det man ser som problemet hos humanioras ledelse. Ud fra mine egne erfaringer må jeg sige, at det oftest er slaphed og dovenskab der resulterer i frafald. De færreste har gode grunde. Men det er en anden længere snak, og den har jeg ikke tid til at tage nu.

    SvarSlet
  19. Det var nu de studerendes og ikke undervisernes tid jeg mente, men kan godt se, at det var dårligt formuleret.

    SvarSlet