søndag, februar 08, 2009

Hvad man kan lære af Japan

Via Mises Economics Blog faldt jeg over en artikel fra NYT, som handler om hvad man kan lære af Japans store erfaring med at forsøge, at bruge øget offentligt forbrug som vejen ud af en økonomisk krise.

Som bekendt har Japan været i konstant økonomisk krise i en årrække, og selv om landet er fyldt med offentlige projekter har det ikke hjulpet. Hvis man er interesseret i at læse om nogle af de projekter, så kan jeg i øvrigt anbefales Kerrs bog "Dogs and Demons", der godt nok er irriterende på mange måder, men også går ordentligt i rette med mange af de politikker man har valgt i Japan i årenes løb.

I NYT artiklen står der følgende:

In a nutshell, Japan’s experience suggests that infrastructure spending, while a blunt instrument, can help revive a developed economy, say many economists and one very important American official: Treasury Secretary Timothy F. Geithner, who was a young financial attaché in Japan during the collapse and subsequent doldrums. One lesson Mr. Geithner has said he took away from that experience is that spending must come in quick, massive doses, and be continued until recovery takes firm root.

Moreover, it matters what gets built: Japan spent too much on increasingly wasteful roads and bridges, and not enough in areas like education and social services, which studies show deliver more bang for the buck than infrastructure spending.

“It is not enough just to hire workers to dig holes and then fill them in again,” said Toshihiro Ihori, an economics professor at the University of Tokyo. “One lesson from Japan is that public works get the best results when they create something useful for the future.”

Man kan for det første undre sig over hvordan Geithner kan konkludere det. Det virkede jo ikke. Det er rigtigt nok, at der er blevet bygget en masse nytteløst møg for offentlige midler i Japan, men de får det til at lyde som om det er nemt at skelne imellem skidt og kanel, når man skal lave offentlige projekter. Sagen er, at når noget ikke udbydes på markedet, så er det ret svært at vide om det er efterspurgt, og endnu sværere at vide om det er den pris værd man betaler for det. Det problem springer de der udtaler sig i artiklen let og elegant over. Noget andet er, at Obamas stimulus package jo netop indeholder en masse ting, der i den grad ikke er produktive. F.eks. går ca. en fjerdedel til overførselsindkomster. Der er også en masse andre tvivlsomme poster, som f.eks. ideen om at indføre bredbåndsnet til alle amerikanere. Der er INTET der tyder på, at det vil føre til øget økonomisk vækst. Det er dum teknologisk determinisme, og Obama & Co. kunne jo passende se på Japan og Korea, som begge har en ret høj andel af borgere med højhastighedsbredbånd, så ville de opdage, at det ikke fører til økonomisk vækst i sig selv.

Når folk som Geithner bliver konfronteret med, at det ikke har virket i Japan, så er svaret blot, at de simpelthen ikke brugte nok penge. De gik ikke nok ind for sagen. Det er en ret utrolig påstand, når man tænker på at der næppe har været mange andre lande der har spyttet så mange penge i offentlige projekter som Japan. I bund og grund virker det desværre som om man intet har lært.

Baggrundsinfo om japansk økonomi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar