lørdag, februar 28, 2009

Ami Suzuki - Reincarnation


Jeg har det sådan lidt svært med Suzuki Ami. For det meste er hendes numre næsten gode, men går så alligevel over stregen til det uacceptable. Hun ligger musikalsk omkring Capsule og Perfume, som jeg holder meget af, men hun er som en uelegant søster til dem, eller noget i den stil. Reincarnation er hendes nyeste single, og det er faktisk mest videoen jeg kan lide. Nummeret i sig selv har sine øjeblikke, men det lykkes bare ikke helt for hende. Jeg vil lige nævne, at der faktisk er en coverversion af Dub-I-Dub som andet nummer på Reincarnation-singlen. Så skamløs er hun.

Når jeg sidder og tænker over det, så kan jeg ikke lige komme på det superfede nummer, som hun har lavet. Der er nogle næsten-gode numre med hende. Men det er egentlig aldrig RIGTIGT godt. Hun har også skiftet fuldstændig stil i løbet af de sidste 5 år, og må betegnes som lidt af en medløber på hvad der nu er moderne. Sådan her var hun før i tiden:

Oh well, jeg har en klippefast tro på, at en dag så kommer der bare en plade fra hende, der er helt i top (or maybe not).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar