fredag, januar 02, 2009

Fildeling tvinger kvinde til at sige op

Zak Zak [jp] bringer en pudsig lille historie om en 23-årig kvinde der har været så uheldig at få sine nøgenbilleder spredt via sin tidligere kærestes fildelingsprogram. Uden at ville det, har kæresten delt indholdet af en folder på sin PC via det japanske fildelingsprogram Winny, og i den folder lå billeder af erotisk karakter. Nuvel, det har man jo hørt om før. Det usædvanlige er, at i dette tilfælde var pigens navn at finde på nogle af de fotos der lå på PC'en og ihærdige internetbrugere fandt frem til hendes arbejdsplads. Hun havde siden april arbejdet i en butik der tilhører en landsdækkende kæde af juvelerforretninger. Brugerne havde foregivet at være almindelige kunder, men havde taget billeder af hende med deres mobiltelefoner, samt modtaget visitkort fra hende, som de så havde uploadet på et internetforum. Flere perverse internetbrugere havde strømmet til butikken, og kvinden så sig nødsaget til at sige sit job op. En lille påmindelse om at man skal passe med det internet dér.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar