lørdag, december 20, 2008

Left-libertarianism vs. right-libertarianism

Den udmærkede blog, Polycentric Order, har et interessant indlæg om forskellene på de to store retninger indenfor libertarianismen. Venstre-libertarianismen, som vi kender den fra den tidlige Murray Rothbard, Roderick Long og Samuel Edward Konkin III, og højre-libertarianismen der trækker i en mere konservativ retning som i sin mest ekstreme form repræsenteres af Hans-Hermann Hoppe.

Brain Police (det hedder han altså) har lavet en liste over nogle af de ting der adskiller de to fra hinanden:

Some of the irreconcilable differances between a left-rothbardian and Hoppean perspective (a perspective which has unfortunately become rather popular at the Mises Institute) are as follows:

1. The left-rothbardian views "public" property, I.E. stated claimed property, as having no current just owner and is theoretically homesteadable while the Hoppean thinks that state-claimed property should be regaurded as if it was legitimate private property, and it is simply assumed that a highly exclusive and culturally conservative policy with regaurd to that property is what inherently follows from something being regaurded as legitimate private property. Fortunately, despite having some right-libertarian tendencies(which is in spite of his somewhat respectable insistance on a centrist-libertarian perspective), Walter Block is on the correct side of this question (his position on voluntary slavery and corporations are another question entirely, however).

2. As a consequence of this, the Hoppean is likely to defend the idea of closed borders or immigration restriction, while the left-rothbardian sees that position as being inherently in contradiction with a whole slew of libertarian concepts, and likely to be motivated by either personal bigotries or protectionism. The Hoppean essentially envisions very strong ethnic or cultural exclusion and isolation as the natural outcome of freedom or as an imperative in and of itself, while the left-rothbardian is more likely to see economic incentives in a genuinely free society as breeding more inclusivity than that.

3. The Hoppean view on political systems is essentially that monarchy or fuedalism is vastly preferable to democracy, while the left-rothbardian is likely to be much more skeptical towards the practical nature of monarchy or fuedalism and see them as nonetheless very exploitative systems even if some of Hoppe's economic arguments are granted. Hoppe seems to essentially suggest that a fuedal system is our most likely practical option once the state falls, while the left-rothbardian isn't likely to see it that way.

4. The Hoppean view on strategy is to groom a "natural elite" of wealthy and culturally conservative individuals, while the left-rothbardian is likely to take a comparatively less elitist and monocentric approach.

5. Hoppeans advocate that "libertines", which may as well be a buzzword signifying anyone who is not a cultural conservative, should be removed from society. This general sentiment is vague enough to give the left-rothbardian concerns about implied authoritarianism. In defense of this, the Hoppeans tend to make referances to the right to exclude as being part of private property, but they fail to explain how arbitrarily removing people they don't like from society as a whole follows from this or can be done in a way that is consistant with libertarianism (keep in mind that we're talking about an entire community here, and this sentiment can easily just be ad hoc communitarianism).

6. Hoppeans tend to think that left-libertarians are just people who advocate alternative lifestyles or counter-cultures, a mere extension of what Rothbard once called "modal libertarians". The entire prospect of a libertarian left is essentially dismissed out of hand from a Hoppean perspective, and people who associate as left-libertarians are more or less assumed to just be another group of cultural marxists. In effect, the left-rothbardian is viciously strawmanned.
Fra mit eget synspunkt ser jeg venstre-libertarianismen som en mere "ren" og klassisk form for liberalisme. Det forsøg på at iblande libertarianismen særlige kulturelle værdier som Hoppe og andre har stået for, mener jeg har gjort enorm skade. For det første synes jeg, at noget af det bedste ved liberalismen netop er at den netop ikke kræver at man skal opføre sig på en særlig måde. Som tidligere venstreorienteret har jeg det meget svært ved ideen om at "det personlige er politisk", der jo stadigvæk er populær hos det yderste venstre. Hoppe & co. gør, som jeg ser det, præcist det samme: stiller krav om særlig opførsel i form af heteroseksualitet og generel konservatisme. Alle der ikke lever op til dette, men måske i øvrigt deler de samme libertarianske idealer, stemples som "libertinere" eller hvad ved jeg. Jeg finder det problematisk, især når danske libertarianere tager den slags ideer til sig. For i Danmark er der en langt mindre konservativ kultur end i USA og det vil afskrække langt flere fra den smukke libertarianske ide, hvis den præsenteres som en autoritær og kedelig utopi befolket af hvide, heteroseksuelle mennesker i gated communities. Det er ikke lige frem sådan det ser ud for mig, for jeg er af den overbevisning at kapitalismen netop skaber mangfoldighed, ikke ensartethed. Det er derfor vi ser den største mangfoldighed blandt de vestlige demokratiske samfund, og den mindste blandt autoritære socialistiske ditto. (se i øvrigt min post om McCracken og mangfoldighed)

Jeg har ikke tal på hvor mange jeg kender, som sympatiserer med den libertarianske ide, men bare ikke kan klare de røvsyge KU/VU-lignende slipsedrenge der spytter mængder af konservativt crap ud. Jeg forstår det udmærket. Så selv om Brain Police udpeger nogle ideologiske forskelle, så er de kulturelle forskelle langt vigtigere. Personligt har jeg intet problem med at alliere mig med kulturelt konservative. Det tror jeg ikke der er særligt mange klassiske libertarianere der har, for de vil som regel være ligeglade med om folk vælger en traditionel eller en flippet livstil. Problemet, og tendensen til splittelse, ligger hos den mere konservative fløj, fordi de netop er intolerante overfor andre mennesker, og ofte endda gør en dyd ud af det.

Hvis man skal tale om en strategi for at udbrede libertarianske ideer, så er højre-libertarianismen et meget dårligt valg. Noget som de gode drenge fra liberator.dk da også er inde på. Vi lever i et meget venstredrejet samfund, og der er meget få der har lyst til at lægge deres liv om a la stivstikkere som Søren Pind, blot fordi de ønsker et frit samfund. I sidste ende handler libertarianisme ikke om hvorvidt man er homoseksuel, lever i en traditionel familie, ryger hash eller hvad man nu gør. Det handler om frihed, om at respektere andre menneskers valg og ikke gøre krav på andre. Hvilke livstilsvalg folk så tager må være op til dem selv. For en klassisk libertarianer stopper hans verden ved hans næsetip.

10 kommentarer:

  1. Nicolai Heering3:36 PM

    I very much agree with you, Daniel. However, I would not even use the word 'libertarians' for the Hoppeian "libertarians." In my view, they are merely conservatives who think it sounds more fashionable to call themselves libertarians.

    BTW, why don't you keep your blog in English? In that way, a lot more people get the chance to benefit from it. Or are you a cultural conservative who thinks that Danes should write in Danish per default? ;-)

    SvarSlet
  2. "I sidste ende handler libertarianisme ikke om hvorvidt man er homoseksuel, lever i en traditionel familie, ryger hash eller hvad man nu gør. Det handler om frihed, om at respektere andre menneskers valg og ikke gøre krav på andre. Hvilke livstilsvalg folk så tager må være op til dem selv. For en klassisk libertarianer stopper hans verden ved hans næsetip."

    Nemlig!

    - Men når det så er sat, så er Hoppe m.fl.'s lidt sære forsvar for autokratiske styreformer, om ikke andet, utrolig underholdende læsning. Lidt syret og potentielt farlig, men underholdende.

    Iøvrigt tak for linket til Polycentric Order. Den er nu tilføjet min Google Reader :-)

    SvarSlet
  3. Du skriver at du ønsker friheden, men hvilken frihed er det du ønsker? Frihed er vel altid negativt defineret som frihed fra noget eller FOR noget også selvom den defineres positivt, for friheden til at ytre sig eller til at forsamles, er jo i virkeligheden blot friheden fra censur, forfølgelse og repressivitet. Ligeledes er trosfriheden et ønske om friheden fra inkvisitionen. Frihed er altså med andre ord ikke noget i sig selv, men blot fraværet af noget uønsket, eller det, at være fri for andres moral og trossætninger.

    Jeg forestiller mig ikke, at du vil den fulde frihed dvs. at være fri for dine elskede eller fri for de kulturprodukter du måtte kunne lide. Du ønsker udelukkende fraværet af påtrængenhed og forordningner fra andre, som divergerer med din(e) opfattede interesser og moral.

    Du skriver implicit at du er Rothbardiansk libertarianer, hvorfor du altså påkalder dig visse rettigheder, såsom retten til ejendom og retten til at straffe den der forvolder sig mod denne din ejendom, men påberåber du dig blot disse i afmægtig forhåbning om at andre vil respektere denne din moral, uden at have magt til at forsvare den, da er den uden værdi, og omvendt, har du magten til at forsvare det du anser for at være din ejendom, da er retten ligegyldig. Magt er altså ret, eller anderledes formuleret, uden magt er ret blot en fiks idé, med magt er det en fiks idé der kan presses ned over hovedet på andre.

    Derfor stopper verden heller ikke ved din næsetip, for du tillader dig at kalde den der dig ikke anerkender og som derfor overtræder DIN moral, din fikse idé om ejendomsret, for en forbryder, men han kan vel kun være en forbryder, og du mener altså derfor, at han for ikke at være forbryder i dine øjne, skal handle som du finder det for godt, dvs. ved at overholde DIN fikse idé om ejendomsret, for hvis du ikke fandt, at denne din ret var noget har burde føle sig nødsaget til at overholde, noget han burde anse for helligt, da havde han ikke forbrudt sig mod dig på nogen måde. Du anerkender ikke hans frihed FRA dig, eller hans frihed fra DIN moral, hvorfor din libertarianisme blot er en skjult autoritær dagsorden, så skjult at du ikke selv ser den, men hvor du mener at kunne definere for en anden hvad sand moral og ret vil sige. Om det er staten, kirken eller en gruppe af individer som har en fiks idé de ønsker at påtvinge andre, som de mener at andre bør underligge sig, det er et fedt. Din moral, ejendomsretten, kan ikke gøre krav på nogen universalitet eller almengyldighed, hvorfor ingen er nødsaget til at følge den mere end nogen er nødsaget til at føje statens eller kirkens magt.

    Hilsen Ann Archos

    SvarSlet
  4. Kære Ann,
    det er ikke lige emnet for denne post, men et kort svar kan jeg godt give. Jeg har ikke talt for den fuldstændige frihed på noget tidspunkt.

    Det du taler om er frihed fra den måde verden er indrettet på. Det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at have et sted at stå, noget at spise, osv. Du kan ikke indtage den samme plads i tid og rum som jeg, derfor er en ejendomsret nødvendig. Vi KAN ikke spise det samme æble, eller børste håret med den samme børste på samme tid. Din indvending er meget svær at tage seriøs, fordi den betragter den virkelige verden som en konstruktion.

    Jeg er ikke pacifist. Ikke imod magtanvendelse. Det der interesserer mig er hvordan man bedst muligt minimerer magtanvendelse som princip. Du kritiserer mig sådan set ud fra nogle lidt forkerte præmisser, vil jeg mene. Jeg må indrømme at jeg ikke rigtigt gider at bruge uanede mængder af tid på meget svag kritik, så der kan jeg anbefale liberator.dks forum, antistate.com eller lignende. Der er sikkert nogen der, der synes det er skideinteressant at diskutere om hvorvidt det er autoritært at beskytte sig mod slaveri, røveri og mord..som jo er konsekvensen af dit argument. Det synes jeg bare ikke. Det er min tid for dyrebar til.

    Mvh

    SvarSlet
  5. Det jeg skrev var såmænd blot at magt ER ret.

    Har jeg magten til at slå dig ihjel før du dræber mig gør jeg det gerne, har jeg magten til at lemlæste dig før du trælbinder mig gør jeg det gerne, har jeg magten til bringe dig i knæ før du røver mig gør jeg det gerne, men hvor kommer retten ind? MIN moral er og kan kun være MIN, DIN har intet med mig at skaffe, med mindre jeg vælger at ligge under for den, for uden et sådant valg er din moral jo kun dine lænker, ikke mine.

    Din ejendomsret er derfor også ligegyldig, for hvis du ejer noget jeg ønsker mig mere end jeg ønsker din agtelse og respekt er der intet til hinder for, at tage det og gøre det til mit, andet end dette spøgelse som du kalder din ret, som er din skabelse, ikke min. Hvis jeg ikke anerkender din ret, som er DIN konstruktion, hvad hindrer mig så i at tage din bolig eller din mad fra dig, såfremt du ikke ejer MAGTEN til at sætte din ejendomsret igennem. Ejendomsret er kun nødvendig for den der mener, at han ikke er herre i eget hus, som derfor ikke selv definerer sin moral, og som ikke besidder magten til at begå vold med den der forbryder sig på hans egeninteresse.

    For individualisten - der har tænkt sin individualisme fuldt ud, og skrællet alle løgets skaller bort (kirken, loven, nationalinteressen, retten, staten, samfundet, moralen, mennesket) så kun kernen, ham selv, står tilbage - er der kun magten tilbage. Al snak om ret er fantomsnak.

    Nuvel, jeg definerer min moral således, at jeg til enhver tid vil behandle andre som jeg selv ønsker at blive behandlet, og at der bør være redelighed mellem min tale og min handling, men dette er min og kun min moral, for i det øjeblik denne universaliseres, som du forsøger med din hellige ejendomsret, så ophøjer du en fiks idé til universelt gældende. Du bliver derved kollektivist.

    Dette har i høj grad med din blogpost at skaffe - synd at dit abstraktionsniveau ikke er større - idet du ønsker at alliere dig - eller i hvert fald er villig til at lade dig overtale til en alliance - med kulturelt konservative, som jo netop, qua deres konserveringsiver, definerer deres værdidomme og validitetskriterier hvad kultur angår, som værende højere, bedre og sandere end den der ikke måtte dele deres trossætninger og du har dermed indvilget i en alliance med mennesker som netop ikke vil individualismen og friheden for den enkelte til at være fri fra andre end sig egne værdidomme, og fastsættelsen af egne validitetskriterier, men som ønsker at fastholde at deres trossætninger, ligesom du med din hellige ejendomsret, hæver sig op over enhver tvivl, og kan gøre krav på en almenhed og universalitet, som udelukkende kan siges at eksistere som deres/jeres mentale gespenster, som derfor INTET har med mig at skaffe.Hvis verden sluttede ved din næsetip, ville en sådan alliance være utænkelig.

    PS. Dit forsøg på at tale nedsættende, samt bruge tid på at tale udenom, selvom du netop fremhæver hvor vigtig din tid er, ikke den tilsigtede effekt.

    Ann Archos.

    SvarSlet
  6. At magt er ret er banalt, og det er derfor jeg finder det uinteressant at diskutere. Der er intet helligt ved ejendomsret, og din måde at argumentere på viser at jeg havde ret da jeg antog at du ikke var værd at bruge tid på. Der er sådan set ikke noget i det for mig i denne diskussion, og jeg gider altså ikke diskutere det for din skyld. Så stor en altruist er jeg ikke.

    SvarSlet
  7. Som enhver dogmatiker ønsker du ikke at lade der herske tvivl om det centrale i din religion, forekommer ikke specielt overraskende. At du betragter min argumentation mod ejendomrettens ukrænkelighed - som blot er en sekularistisk betegnelse for hellighed - for banal, mens dit eget høje, og i dine øjne ubanale, forsvar for din dogmatik er, at to objekter ikke simultant kan okkupere den samme spatialitet og temporalitet, lader vi lige stå et øjeblik ;-)

    SvarSlet
  8. Man kunne også tale om realistisk libertarianisme overfor utopisk libertarianisme.

    Fraværet af tvungen (staten) orden vil for realister resultere i andre former for naturlig (spontan) orden og hierarkier.

    For utopiske libertarianere er alle hierarkier uacceptable.

    SvarSlet
  9. Hej Daniel,

    Jeg er socialdemokrat og socialrådgiver.

    Hvad mener libertarianere man bør gøre ved:

    CO2-udslip og klimapåvirkninger fra mennesker?

    International forurening.

    Transnationale epidemier.

    og hvilke muligheder skal der være for at foretage indgreb, hvis en pige bliver gravid som følge af en faderlig voldtægt.

    Børn svigtes af narkomanforældre, psykisk syge forældre?

    Som jeg ser det er det der er mest skadeligt for jeres sag, at i har en masse intellektuel debat om højtravende idealer, men hvor er jeres realpolitiske forslag, som iflg. min erfaring er det de fleste mennesker interesserer sig mest for hvad politik angår.

    Hilsen gitte

    SvarSlet
  10. Hej Gitte,
    det er ikke emnet for posten jeg har skrevet, og derfor upassende. Hvis du gerne vil diskutere den slags kan jeg anbefale de samme diskussionsfora som jeg gjorde til den anden læser der også spurgte om noget som ligger udenfor emnet der er under behandling her.

    Hvis du foretager en søgning på liberator.dk, kan du se at emnerne OFTE har været diskuterede der, og jeg har såmænd selv deltaget i nogle af dem, så der kan du se hvad jeg mener om den sag. Det gamle forum kan man ikke poste i mere, men det ligger der stadigvæk så man kan søge og læse. Så slipper jeg for at bruge tid og energi på at gentage mig selv :)

    Hav en god jul.

    Mvh

    SvarSlet