torsdag, december 25, 2008

Japanere i brasilien



















Billedet: En kørende Yakisoba bod holder ind til siden i São Paolo

Det kommer tit bag på folk når de opdager, at der er en stor japansk befolkning i Brasilien. Ikke alene er den stor, det er den største koncentration af japanere udenfor Japan. Det vides selvfølgelig ikke helt sikkert, men man regner med at der er ca. halvanden million japansk-brasilianere.

De første japanske indvandrere ankom med Kasato Maru (se billede) i 1908. Indtil 1914 indvandrede omkring 15000 personer fra Japan, men efter 1914 sker der et regulært boom og fra 1917 og frem til 1940 indvandrer mere end 164000 japanere, hovedsageligt for at arbejde på kaffeplantagerne. Allerede i 1938 havde Brasilien således den største japanske befolkningen udenfor Japans grænser. Fra 1908 til 1924 subsidierede man fra brasilianske myndigheders side japansk indvandring til São Paolo, fordi man manglede arbejdskraft til kaffeplantagerne. Dette var selvfølgelig med til at fremme indvandringen, især fordi japanske indvandrere blev mødt med alt andet end åbne arme i Australien, USA og Canada på daværende tidspunkt. Fra 1924 og helt frem til tresserne var der private organisationer der støttede folk der var interesserede i at udvandre til Brasilien, og også den japanske stat subsidierede udvandringen.

Det japanske samfund i Brasilien var meget isoleret fra brasilianerne. Man var slet ikke integreret. Sproget var japansk, og man var meget koncentreret omkring det japanske konsulat i São Paolo, som stod for ægteskaber, registrering af fødsler, osv. På den måde var japanerne i Brasilien et samfund i samfundet. Det var ikke usædvanligt at indvandrere isolerede sig, men i de japanske indvandreres tilfælde er det lidt specielt, at den japanske stat spillede så stor en rolle. Man havde stadigvæk meget kontakt til de japanske myndigheder. Den japanske stats stigende militarisme kom til udtryk i en etnisk baseret nationalisme, der inkluderede oversøsiske medlemmer af nationen. Hvor f.eks. de japanske indvandrere i USA oftest så sig selv som amerikanere, var der en overvejende tendens til at identificere sig selv med den japanske nation blandt indvandrerne i Brasilien.

De nationalistiske vinde blæste også ind over Brasilien, og indvandrere blev i stor stil udsat for krav bl.a. i form af tvungen undervisning i brasiliansk sprog og historie, man skulle tale portugisisk på arbejde og aviser på fremmedsprog blev underlagt censur. Med andre ord blev indvandrere mødt med store fjendtlighed hvis ikke de lod sig assimilere. I 1940 blev udenlandske sprog simpelthen forbudt, og møder med udlændinge af samme etnicitet blev forbudt. Disse sidste stramninger rettede sig især mod indvandrere af tysk og japansk oprindelse. Da Brasilien og Japan afbrød diplomatisk forbindelse i 1942 blev der udsted forbud mod at mere end 3 japanere forsamlede sig offentligt. Mistænkte japanske spioner blev også anholdt, og nogle japanere blev tvangsforflyttet. Til gengæld satte man dem ikke i lejre, som man f.eks. gjorde i Peru (hvor der også er en større japansk befolkning) og USA. Man frygtede femte kolonne aktivitet fra japanerne og der gik endda rygter om at nogle ville forsøge at oprette en japansk koloni i amazon-junglen.

Det vides ikke om dette var tilfældet, men der var stærkt nationalistiske organisationer der opererede blandt de japanske indvandrere i Brasilien. Det mest absurde udtryk for dette kom kort efter den japanske kapitulation i 1945, hvor der, omkring en uge efter nederlaget, opstod et rygte om at hele den amerikanske flåde var blevet sunket. Japanske indvandrere strømmede ud på gaderne for at fejre den glædelige begivenhed og vise deres støtte til det nationalistiske regime. Man troede simpelthen at Japan havde vundet krigen, og nægtede at se i øjnene at det forholdt sig lige omvendt.

Dette splittede det japanske samfund i Brasilien i to fraktioner: de der forkastede beretninger om den japanske kapitulation som udenlandsk løgnagtig propaganda (kachigumi), og dem der accepterede nederlaget (makegumi). De hemmelige nationalistiske selskaber arbejdede hårdt for at fastholde ideen om at Japan havde vundet krigen, og der cirkulerede endda et falskt foto der viste Truman der bukkede for den japanske kejser. I september 45 lød der et rygte om at kejseren havde ladet 16 skibe sende til Brasilien, og mange japanere solgte deres ejendele og tog til kysten for at afvente den japanske flådes ankomst.

Den brasilianske stat forsøgte forgæves at overbevise de japanske indvandrere om, at Japan virkelig havde kapituleret. Men lige meget hjalp det, og i 1946 steg spændingerne mellem Kachigumi og Makegumi og førte til voldshandlinger imellem grupperne og flere blev slået ihjel. Blandt brasilianere steg de anti-japanske følelser, og man betragtede disse sære uroligheder blandt det i forvejen isolerede japanske samfund med afsky. Der blev lagt låg på konflikten, men det førte til et afbræk i indvandringen af japanere, der dog blev genoptaget i 1952 og fortsatte til op i 70erne. I dag er der et mere positivt billede af de japanske indvandrere i Brasilien. Det forholder sig en del anderledes med de brasiliansk-japanere der bor i Japan, der ofte bliver anset for at være primitive mennesker, som laver ballade. Dvs. den almene japanske mistro overfor indvandrere, der desværre er så udbredt. Ikke desto mindre er der en stærk forbindelse mellem de to nationer, og historien der ligger bag er jo virkelig interessant.

Kilder:
JAPAN’S SECOND WORLD WAR VICTORY: AN ANALYSIS OF
THE REACTION OF THE JAPANESE IMMIGRANTS IN BRAZIL
TO JAPANESE DEFEAT
af Daniel Carvalho.


Thomas Sowell, "Migrations and Cultures"

Japan, Brazil: A centenary of Japanese Immigration to Brazil. af Scilla Alecci

Ingen kommentarer:

Send en kommentar