tirsdag, november 18, 2008

Sexisme i Sverige

I Sverige har der i mange år været et ekstremt fokus på køn og sexisme. Gender-feminister står meget stærkt i Sverige, og den totale konstruktivisme gennemsyrer ikke bare venstrefløjen, som herhjemme, men også staten. Det seneste absurde eksempel er sagen om en annonce fra Jysk Sengetøjslager, der viser en pige i et lyserødt værelse. Her er hvad Politiken skriver:


Landets Etiske Råd mod Kønsdiskriminerende Reklame har hæftet sig ved et annonce, der viser et pigeværelse - i lyserødt. Og med en sminkedukke, blomstermønstre og en hvidmalet seng.

Det er »utvivlsomt et skabelonbillede«, mener rådet, der imidlertid ikke vil gribe ind over for den formastelige annonce. Årsagen er, at der på billedet optræder en lille pige, der glad og begejstret hopper løs.

En pige i aktiv leg følger ikke det traditionelle kønsrollemønster. Følgelig er der ikke grund til at rejse sag mod Jysk' annonce, mener rådet ifølge den svenske avis Sydsvenskan.

»Piger plejer at blive fremstillet som mere passive. Sådan var det ikke rigtigt i det her tilfælde«, siger en repræsentant for rådet, jurist Tobias Eltell.

Jysk har tidligere fået kritik
Rådet bemærker dog, at Jysk i en tilsvarende annonce for et drengeværelse præsenterer det i sorte farver med et dart-spil, fjernsyn og bilsæde-lignende stol. Det er typisk kønsskabeloniserende, mener rådet.

Det har tidligere langet ud efter den danske forretningskæde, fordi den lancerede pyjamaser med et selvlysende skelet til drengene, mens pigerne kunne vælge en rosa flanels-pyjamas. Problemet var, at Jyst udelukkede, at piger kunne vælge skelet-nattøjet, påpegede det etiske reklameråd dengang.
Det er tydeligt at tankegangen bag dette er at køn er en konstruktion og man sigter mod ikke bare lighed, men enshed kønnene imellem. Det er en absurd tankegang. Der er forskel på kønnene, vi har forskellige kroppe. Hvorfor er man så bange for at erkende det? Hvorfor ses det som en dårlig ting? Det er underligt at denne tankegang i den grad har haft succes i det svenske samfund, når der ikke er nogle rigtigt gode argumenter for at mennesket, af alle skabninger, skulle være fuldstændig uafhængig af sin natur. Bevares, det er selvfølgelig en kulturel konstruktion at man forbinder piger med lyserød, men hvad er problemet med dette? Hvis vi udraderer de muligheder vi har for at udtrykke vort køn og seksualitet igennem kulturelle produkter som f.eks. tøj, hvordan skal vi så opbygge og kommunikere vores kønsidentitet til hinanden? Det er dejligt for mange piger at have et rigtigt lyserødt pigeværelse med bamser, dukker, idolplakater og hvad ved jeg. Når man begynder på den slags som de gør i Sverige, så siger man jo at det kun er et kvindebillede der ikke passer ind i hvad man som offentlig myndighed vurderer som en "kønsskabelon". Så er kvinder der svejser lige pludselig godt, mens kvinder der er husmødre er dårligt.

I sidste ende må det vel være op til den enkelte hvorledes man vil leve. Det er jeg heldigvis ret sikker på at man vil gøre uanset om der er lyserøde pigeværelser i Jysk Sengetøjslagers reklamer eller ej. Hvorfor skal det traditionelle anses for at være et dårligt valg? Det er rent tankepoliti og det griber selvfølgelig også groft ind i ytringsfriheden (ja, reklamer er også ytringer).

Her er en anden reklame fra Jysk Sengetøjslager fra 2006 der fik dom for at være diskriminerende.

mandag, november 17, 2008

Otto Jespersen citat

Faldt over dette citat af den kendte danske lingvist, Otto Jespersen, fra 1905 i Steven Pinkers The Blank Slate. Det er fra indledningen til Jespersens værk Growth and Structure of the English Language:

There is one expression that continually comes to my mind whenever I think of the English language and compare it with others.: it seems to be positively and expressly masculine, it is the language of a grown-up man and has very little childish or feminine about it...
To bring out one of these points I select at random, by the way of contrast, a passage from the language of Hawaii: "I kona hiki ana aku ilailaua hookipa ia mai la oiame ke aloha pumehana loa." Thus it goes on, no single word ends in a consonant, and a group of two or more consonants is never found. Can anyone be in doubt that even if such a language sounds pleasantly and be full of music and harmony the total impression is childlike and effeminate? You do not expect much vigor or energy in a people speaking such a language; it seems adapted only to inhabitants of sunny regions where the soil requires scarcely any labour on the part of man to yield him everything he wants, and where life therefore does not bear the stamp of a hard struggle against nature and fellow-creatures. In a lesser degree we find the same phonetic structure in such languages as Italian and Spanish; but how different are our Northern tongues.
Det er imponerende så meget politisk ukorrekthed han formår at få fyret af på så lidt plads. Det interessante er at han går ud fra at alle er enige med ham. Det siger nærmest sig selv, at de der dovendidrikker i de varme lande er barnlige og kvindagtige, fordi de er produkt af at have det for godt. Et sjovt billede på hvordan man tænkte for 100 år siden.

De syv dødssynder



















Igår kom min hustru hjem med to poser børnetøj hun havde fået af en her i ejendommen. Meget af det var ikke lige noget der kunne passe vores børn. Da hun gennemgik det fandt hun denne perle: en lyserød top med én strop og sølvtryk med de syv dødssynder i størrelse 8-10 år. Man kan undre sig over hvem i al verden der lader sin lille pige rende rundt i sådan en sag. Toppen er fra Tyrkiet, og jeg kan ikke lade være med at tænke på alle de t-shirts med engrish man ser i asien. Det her er lidt det samme. Det må simpelthen være en der ikke har samme kulturelle referenceramme som mig der laver den slags. "Gluttony" på maven af ens datter er måske ikke lige det man har lyst til at se på når man er vokset op med en stærk bevidsthed om den kristne kulturarv.

tirsdag, november 11, 2008

Iknow.co.jp

Faldt lige over dette sprogkursus-site. Det hedder Iknow, og tilbyder små gratis kurser i japansk. Jeg må indrømme at jeg ikke har haft tid til at gennemteste det, men umiddelbart virker det ganske brugbart som supplement til undervisning eller selvstudie. Om ikke andet, så for at få lidt forandring.

Udover kurserne er der diktat. Jeg kunne kun vælge imellem romaji og kana mode, hvilket var lidt irriterende. Men måske kan man få lov til at vælge et mode som man kan skrive kanji i hvis man bruger lidt tid der. I de almindelige kurser kan man indstille det til at være med kanji, romaji eller kana. Det er meget smart, så man kan tilpasse det til det niveau man er på. Der er også et program som man kan bruge til at træne ordgenkendelse, der fungerer som et spil. Det er OK sjovt.

Det er muligt for en totalt begynder at bruge sitet. Jeg ved ikke hvor højt de går op i sværhedsgrad. Det er umiddelbart et af de bedre af den slags sites jeg har set.

onsdag, november 05, 2008

Blip.fm

I dag fik jeg en blip.fm account. Det er lidt lige som Twitter, som jeg jo elsker, men bare med mulighed for at dele musik.

Tjek min profil og add mig derinde.

Det amerikanske præsidentvalg

Obama vandt ikke overraskende valget. Det er såmænd ikke så interessant. Det var et valg mellem pest eller kolera, og pest vandt. Det der har været mere interessant har været den begejstring hvormed mange herhjemme har støttet Obama. Det er usædvanligt, og det har sådan set ikke så meget med politik at gøre. De fleste mennesker har jo slet ikke sat sig ind i politik generelt, og da slet ikke i Obamas politik. Når jeg har talt med danskere der har været meget begejstrede for Obama, så har de f.eks. slet ikke kendt til Patriot Employer Act og andre af Obamas meget ekstremt protektionistiske ideer.

De samme mennesker ville aldrig acceptere en så nationalistisk politiker i deres eget land. Især ikke en hvis politik har så stort et skadeligt potentiale i forhold til verdens fattigere lande. Så det er tydeligt at det er noget andet der er på spil. For det første er det klart at der, rimeligt nok, er en vis lede ved Bush. Det forstår man jo udmærket. Men der er også andre ting. F.eks. er der mange der ser det som meget vigtigt at manden er sort, og det kvalificerer ham i sig selv. Det er meget vildt, da det jo i bund og grund er en racebaseret forestilling og det udstiller den indgroede racisme der er at finde på venstrefløjen. Man har simpelthen en forventning om at han vil være bedre alene pga. hans hudfarve. Det er en form for essentialisme der burde være afgået ved døden for længst, men den lever i bedste velgående på venstrefløjen, hvor man ofte hører folk argumentere for at kvinder eller sorte er bedre end andre i visse situationer på grund af køn eller race. Sjovt nok er det lige præcis sexisme og racisme de hævder at kæmpe imod. Det er kvalmende.

Dernæst handler det om kultur. Der er mange europæere der har svært ved den amerikanske, konservative kultur. Der falder Obama mere i mange europæeres smag. Det minder mig om når folk, der grundlæggende er enige med Dansk Folkeparti i det meste, tordner imod dem, fordi de ikke vil sættes i bås med kolonihavefolket. Man ser simpelthen ned på folk som McCain og Bush og anser dem for dumme, og har brug for at distancere sig fra dem. Det har ikke så meget med politik at gøre, men hænger mere sammen med distinktion.

Det er deprimerende at se folk sætte så stor tillid til en politiker, især når det sker af så ringe grunde. Det eneste gode der er at sige er, at han kun kan skuffe. Ingen politiker kan leve op til de forventninger, især ikke hvis man ser på hans økonomiske politik som jeg vil opfordre alle til at granske, og tænke over deres begejstring en gang til. Det er muligt at man kan argumentere for at den ene eller den anden kandidat var det "mindst ringe" valg, men jeg har svært ved at se hvordan denne kultiske begejstring kan retfærdiggøres. Det er sørgeligt.