lørdag, september 20, 2008

Lidt om valg af ny premierminister



















Grundet ting som studier, arbejde og familieliv har der været lidt stille på bloggen det sidste stykke tid. Jeg satser dog på at begynde, at opdatere den lidt mere jævnligt igen. Det har været et lidt ærgeligt tidspunkt ikke at have tid på. Der er jo virkelig gang i japansk politik for tiden. Som de fleste nok ved, trak Fukuda sig tilbage for ikke så længe siden. LDP står i en situation hvor de mildest talt ikke klarer sig særligt godt og DPJ ånder dem i nakken.

Spekulationerne om hvem der skal overtage posten efter Fukuda har især drejet sig om Aso Taro, der ofte hånligt omtales som en otaku pga. hans forkærlighed for manga. Men en anden kandidat er Koike Yuriko, tidligere minister for Okinawa og de nordlige territorier under Koizumi, der også støtter hendes kanditatur. Nogle vil måske huske Koike som forsvarsminister under Shinzo Abe. En post hun forlod efter mindre end to måneder pga. en skandale. Der er 5 kandidater i alt til posten som formand for LDP, hvilket altså også vil sige premierministerposten.

Der er ikke mange der tror på andre end Aso. Men spørgsmålet er hvad han vil gøre hvis han bliver valgt. Det er muligt, at han vil udskrive et valg med det samme. Det er nok det klogeste at gøre. LDP kan ikke blive ved med at sætte den ene premierminister på posten efter den anden uden at spørge borgerne til råds. Desuden har de brug for at vise at det er dem Japan vil have og ikke DPJ. Den økonomiske krise truer og der er knas med statsbudgettet. Hvis Aso får posten har han en kæmpe opgave foran sig.

Det er i øvrigt værd at lægge mærke til at selv om Aso ofte beskrives som "konservativ", så er han faktisk en slapper på mange områder omkring forsvar, osv. Han står bl.a. for en linje hvor Japan skal holde sig væk fra aktiviteterne i det Indiske Ocean. Så man bør huske, at han er en meget sammensat herre, der er konservativ på visse områder, men lægger sig mere til venstre på andre områder.

Valget er på mandag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar