fredag, maj 16, 2008

Reform af universitetet

For tiden er der megen snak om hvordan man skal få studerende hurtigere igennem uddannelsen. På humaniora på KU har man f.eks. begrænset den tid man kan bruge på sin kandidatuddannelse, der er normeret til to år, til tre år, rektor på Syddansk Universitet har foreslået en reform af SU-systemet, der skal straffe de der er for lang tid om det, osv.

I dag får universiteterne ikke penge fra taxameterordningen, hvis ikke de studerende klarer den indenfor en rimelig tid. Rektoren fra Syddansk Universitets forslag er udmærket, da det går ud på at stille krav til hvad eleverne rent faktisk består, i stedet for bare til "studieaktivitet", der er et ret lille krav.

Sådanne forslag er selvfølgelig aldrig velkomne blandt de fleste studenterpolitikere, og begrænsning af tiden på har ført til stærk kritik fra HUMrådet, der skrev et åbent brev til dekanen og brokkede sig. De havde bare lige glemt, at dengang de var til møde med dekanatet havde de som udgangspunkt erklæret, at de var principielt imod den slags krav, og dermed havde de sat sig udenfor indflydelse. Holdningen er ret typisk for de råber højest i debatten: der er ingen villighed til reform, man lader helst som om al ting er OK. Nogle foregiver at universiteterne er for fine til at have noget at gøre med noget så beskidt som økonomiske forhold, og skal holdes frie fra den slags. Det er typisk også dem der taler om, at man skal have tid til "fordybelse", og den slags. Det er selvfølgelig det rene vås.

For det første er der et problem. Frafaldet er stort, især på humaniora. Hvis man ser på de tal der ligger på KUs hjemmeside, så ser de sådan her ud: Frafald på bacheloruddannelser på humaniora i 2005 var 39% og i 2006 var de 38%. Gennemført på normeret tid var i 2005: 20% og i 2006 19%. For kandidatuddannelserne er tallene for de der har gennemført på normeret tid i 2005 4% og i 2006 9%. Der er desværre ikke nyere tal end 2006 tilgængelige, men det burde være tydeligt for enhver, at det er uacceptabelt. Al snak om, at man "citronmåneficerer" uddannelsen ved at stille krav til de studerende, og gør de studerende til maskiner og hvad ved jeg, må simpelthen ophøre. Når man får en skatteyderbetalt uddannelse, så bør man have den respekt for det arbejde andre yder for at betale ens uddannelse, at man gør det så godt man kan. Alt andet er udtryk for en snotforkælet holdning, og manglende respekt for andre mennesker.

Mit eget hold er et glimrende eksempel på hvordan det står til. Vi startede 25 studerende, og der er nu, 2 år efter, 7 tilbage. Det er ikke unormalt, at vi sidder 2-3 stykker til undervisningen. Det er frustrerende for underviserne, når de studerende ikke lægger et ordentligt stykke arbejde for dagen, og det er også kedeligt for de flittige studerende, der gerne vil have andre mennesker omkring sig, der brænder for det de studerer. Folk der gider, at gøre en indsats. Nogle man kan diskutere ideer og synspunkter med, og kan medvirke til at gøre en klogere.

Problemet med frafaldet skyldes først og fremmest, at det er gratis at droppe ud. Det har ingen omkostninger overhovedet. Hverken økonomisk, eller socialt. Det forekommer mig, at de fleste mennesker synes, at det er helt fint når man droppe ud efter et halvhjertet forsøg på et studie. Når jeg kritiserer det, så er den mest almindelige holdning jeg møder denne: "det er da meget fint, at man har mulighed for at prøve lidt forskelligt"! Ja, det er sikkert fint nok for de dovne, bare ikke for skatteydere, eller de der tager deres studie alvorligt.

Så hvad kan man gøre ved det? Jeg så selvfølgelig helst helt private universiteter, men det er nok ikke realistisk foreløbigt. Så i mangel af bedre burde man måske overveje noget i denne retning:

  • Indfør en afgift. Hvis man skal betale for at gå på universitetet, så vil flere nok gøre lidt mere for at afslutte deres uddannelse. Om det så bare en symbolsk afgift på 3000 pr. semester, eller endda et depositum, ville det være en fordel. Det ville også generere flere penge til forskningslitteratur m.v. Man gør det i Tyskland, og det ser ud til at fungere fint.
  • Gør det sværere at komme ind. Dem med lave karakterer fra deres gymnasiale uddannelse, er også dem der har størst sandsynlighed for at droppe ud. Hæv grænsen på uddannelserne.
  • Mødepligt. Indfør 75% mødepligt til undervisningen. Folk møder ofte op til de timer, som de er nødt til at møde op til, og sjofler resten. Det ville sikkert få en del til at gennemføre deres uddannelse hurtigere.
Dette, sammen med øgede krav til studieaktivitet, ville rydde gevaldigt op på universiteterne, og måske kunne vi have det som i andre lande, hvor det er ganske få der falder fra.

7 kommentarer:

  1. Interessant indlæg. Også tankevækkende, at det ikke kan betale sig for et universitet, at få en kandidatstuderende færdiggjort, hvis han har været mere end 3 år om sin overbygning da det ikke vil udløse taxametertilskud.

    Du hører ikke til på HUM blandt alle de fløjls-avekatte...

    SvarSlet
  2. PS. Farven på den her blog giver mig lyst til at studere japansk og så kun komme hver anden uge. Fuld!

    SvarSlet
  3. Haha. Jeg kan lige se for mig, hvordan et "symbolsk beløb på 3000 kroner" ville blive modtaget. Det ville nok snarere blive kaldt diabolsk. Man skal jo allerede betale for bøger, og de æder SUen op, jo.

    SvarSlet
  4. Joshua7:25 PM

    Den britiske model er også interessant - ca. 30.000 om året. Støtte til leveomkostninger og tuition søges af staten, som lån der tilbagebetales efter endt uddannelse (vist nok når man i indkomst når over et vist beløb om året eller senest 5 år efter).

    SvarSlet
  5. Stærmose: tell me about it! Bare man nævner det, så bliver folk nervøse for at dem med en ringe baggrund ikke kan få en uddannelse. Sagen er så bare at dem med en ringe baggrund stort ikke går på universitetet, men det gør de velhavendes børn derimod. Det er omtrent lige så vedkommende at diskutere, som om dommere må bære tørklæde.

    Jeg plejer at sige at hvis ikke man kan skaffe 6-7000 om året til at lægge for undervisning, så er man simpelthen for dum til at gå på universitetet.

    SvarSlet
  6. Okay. Her er vi vist nærmest totalt uenige.

    For det første postulerer du at argumentet om tid til fordybelse er noget vås, men du gendriver det ikke, hvorfor jeg kun kan bede om denne gendrivelse først og så forholde mig til den efterfølgende.

    For det andet mener jeg at en af grundene til det store frafald netop er den pacing som der ligges op til fra regeringens side. I mine øjne er der adskillige humanistiske uddannelser som man simpelthen ikke er beredt til at studere, som attenårig med en studentereksamen i baglommen, og generelt finder jeg det meget underligt at det er så fucking vigtigt at få folk gennem uddannelsesmøllen så hurtigt som muligt. Det er i mine øjne ikke videre hensigtsmæssigt at tro at atten-nittenårige generelt har et godt begreb om hvad de vil bruge de næste fem-syv år af deres liv på at studere, og når det kommer til filosofi eller statskundskab, vil jeg mene, at man generelt som attenårig er uegnet til at læse disse fag, da de kræver at man har nået en modenhed og har gennemgået en refleksiv periode som gør at man har et nogenlunde solidt rationelt fundament for at vurdere professorers og lektorers undervisningskvalitet, samt at man forudgående for studiestarten, har gjort sig en række tanker om henholdsvis livet og samfundsforhold.

    For det tredje er det måske ikke så underligt at de velhavendes børn har nemmere ved at gennemføre deres uddannelse, og her mener jeg at en række faktorer gør sig gældende.

    1. undervisningskvaliteten på elitens gymnasiale uddannelser, er generelt højere end på landsbygymnasierne, hvilket blandt andet har at gøre med at det er langt sværere at få et job som undeviser på eksempelvis Sorø Akademi end på Stenløse Gymnasium. Så fagligt set er de bedre stillet.

    2. Forældrene kan ofte gå ind og afhjælpe den studerende økonomisk, så boligsituation og økonomi, er et mindre problem for mange velhaverforældres børn, end for "almindelige" studerende.

    3. De kommer ofte fra en baggrund hvor der ligges stor vægt på at dygtiggøre sig og er derfor socialt set, mere beredte på at knokle hårdt, ligesom deres karrieremindede forældre.

    For det fjerde kan jeg ikke se at det skulle være nogen bonus at privatisere, selvom jeg da godt kan se en fordel i at de offentlige uddannelsessystem styrkes af private investorer, som det er tilfældet på CBS og DTU, men et fuldstændig privatiseret uddannelsessystem betyder jo, at kun eliteuddannelserne, selvfølgelig i kombi med nepotisme, leder til de fede jobs, og alle der ikke lige har været så "heldige" at have rige forældre, vil altså stå tilbage med en enorm gæld efter endt uddannelse, hvilket jeg personligt finder urimeligt, for hvis erhvervslivet og den offentlige sektor har brug for kompetent og vidende arbejdskraft, hvilket jo er tilfældet, ser jeg ingen grund til at ikke også netop det privat erhvervsliv og den offentlige sektor betaler for disse nødvendige kvalifikationer ifa. af et gratis uddannelsessystem.

    Jeg mener dog ikke at alt i dit indlæg er negativt, for det ville klart være en god idé at kræve at et fremmøde på i hver fald halvtreds procent af undervisningen, men denne fremmøde procent bør ikke være ens for alle uddannelser, da nogle uddannelser, såsom eksempelvis historiefaget, sagtens kan tages primært på egen hånd, mens praktisk orienteret undervisning i eksempelvis dissektion, selvfølgelig kræver at eleverne møder op.

    SvarSlet
  7. Dit indlæg bærer præg af at du ikke går på universitetet, vil jeg mene.

    Jeg siger jo netop at forlænget studietid ikke skyldes fordybelse. Det skyldes som regel en masse andre ting. Typisk dovenskab, andre aktiviteter, osv. Der kan også af og til være personlige forhold der spiller ind, som dødsfald i nærmeste familie og den slags. Det er ikke pga. fordybelse at folk er så lang tid om det på humaniora.

    Frafaldet er trods alt faldet jo mere man har presset på, så det du siger hænger ikke sammen med virkeligheden. Desuden gennemfører folk i udlandet deres uddannelser uden stort frafald i en generelt yngre alder end i DK. Det er altså nærmere udtryk for din holdning, end for de faktiske forhold, det du kommer med.

    Til dine punkter:
    1. Vås. Jeg gik selv på HF i NV, og tog det meste som selvstudie. Det er det rene pjat at skyde skylden på underviserne. Det må du komme med noget der underbygger, for det virker som en meget mærkelig påstand.

    2. Det er ikke nødvendigvis de der får mest hjælp der er de bedste studerende. Jeg kan ikke se nogen sammenhæng på mit studie. Sagen er jo at dem fra ringere kår slet ikke ER på studiet. De søger ikke ind i særlig stor grad.

    3. Ja, det har du nok ret i. Det er klart at hvis man lærer hjemmefra at det er godt at være middelmådig klarer man sig dårligt. Det er bl.a. også derfor at der er så mange slappe elever på studiet (fra fine sociale kår i øvrigt), som har lært at "alt lissom bare er ok". Det er den slappe venstreorienterede "alle er gode nok" holdning der hersker i det danske samfund. Men alle er IKKE gode nok til at tage en akademisk uddannelse.

    Historiefaget tages på egen hånd? Du ved altså ikke hvad du taler om her. Der er i den grad brug for at diskutere og kritisere hinanden i et fag som historie. Jeg har, så sent som i dag, siddet med en medstuderende der brugte noget materiale i historisk sammenhæng, som var dybt kritisabelt. Det havde han aldrig opdaget, hvis ikke vi andre havde sagt det til ham. Især i historie er der mange faldgruber, så det er netop et fag som man bør møde op til. Det er altså andet end at læse et par bøger.

    Ang. privatisering, så har du vist aldrig besøgt et privat universitet. Der er , i min ydmyge erfaring, stor forskel på hvad du oplever på KU og så sådanne steder. Det er da også ofte de private universiteter der har de bedste undervisere, de bedste forskere, osv. Der er meget der tyder på at det er med til at højne kvaliteten, og også generere flere penge til undervisning og forskningsressourcer.

    Hvis vi bare taler brugerbetaling, så var der f.eks. en forsker fra Tyrkisk der sammenlignede de sølle forskningsmidler de har på Tyrkisk med det tilsvarende fag på et bestmt tysk universitet. Han havde dog glemt at de studerende betaler 3500.- pr semester på det tyske universitet, hvilket netop er med til at give undervisninger nogle midler at gøre godt med.

    Ideelt mener jeg at universiteterne burde privatiseres, men det er ikke realistisk. Derfor foreslår jeg nogle lidt mere afdæmpede ændringer, som jeg mener ville hjælpe. Du kunne jo lægge hovedet i blød og komme med forslag til ændringer, eller mener du at gigantiske udgifter, ødelæggelse af undervisningen og næsten 40% frafald er acceptabelt? Er det den slags folks skat skal gå til?

    SvarSlet