torsdag, maj 08, 2008

Kun transseksuelle/lesbiske betjente, tak.

Under den fængende overskrift "Anti-sexistiser stormer kristen festival i Bremen" (der skulle nok have stået anti-sexister) bringer Modkraft.dk en beretning om en demonstration "mod hverdagssexismen". Demonstrationen gik forbi en evangelisk kristen festival, og nogle af de demonstrerende besluttede sig for at angribe den:

"Efter blot nogle få hundrede meters optog passerer demonstrationen forbi den kæmpe open-air koncert, der udgør åbningsceremonien for Christivalen.

Her bryder en større – primært sort – blok ud af demonstrationen og forsøger at komme ind til koncerten. Og som en af de tilbageblivende demonstrationsdeltagere smilende udbryder:

– Her er vist tale om en større gruppe ny-kristnede, der pludselig har fået lyst til at bekende deres synder!

Gruppen når at vælte det første hegn ind til koncerten, men bliver stoppet af både aggressive festivalvagter og tililende politi, der efterfølgende anholder to personer.

Resten af ruten ser politiet sig derfor nødsaget til at pakke den forreste del af demonstrationen ind med såkaldt spalier-gang, dvs. betjente der i tæt formation umiddelbart rundt om demonstranterne.

Politiet ignorerer de massive protester mod denne praksis samt et krav om i det mindste at respektere, at forblokken er en ren kvinde/lesbisk/trans-blok, og at politiet derfor udelukkende bør sende kvinde/lesbisk/trans-identificerede betjente til denne del af demonstrationen."

Ja, for politiet har nemlig masser af transseksuelle betjente stående parat, så kriminelle og voldelige demonstranter kan blive anholdt af nogle med samme seksuelle orientering, hvis de skulle ønske det.

1 kommentar:

  1. Anonym3:45 AM

    Ja, det venstreradikale miljoe ser stramt paa den slags ting - nogle gange maa man nemlig gerne vaere anarkist, og have regler for hvad der maa goeres og ikke goeres ...

    Anyway: Det er fuldkommen vanvittigt at forlange, at man kun har kontakt til folk af samme seksuelle orientering.

    I skulle hoere ramaskriget hvis jeg bad om kun at faa hvide, heteroseksuelle folk til at betjene mig til demoer, supermarkeder etc...

    .enterprise

    SvarSlet