fredag, maj 30, 2008

Twitter










Her på det sidste er jeg begyndt at bruge microblog-tjenesten Twitter. Hvis nogle ikke skulle kende det, så er det et site der gør det muligt at lave indlæg på max. 140 tegn. Man kan så følge andres microblog og få deres opdateringer tilsendt pr. SMS. Ligeledes er det også muligt at opdatere pr. SMS. Jeg kan godt lide tjenesten og har forbundet den til min facebook status, min Gtalk status og min MSN messenger. Desuden er der et badge her på siden (hvis man scroller ned) der viser min seneste status og ældre indlæg. Det samler alle ens statusupdates et sted, og samtidig giver det mulighed for andre måder at interagere på.

Det er en sjov og nem måde at holde sig i kontakt med sine venner og man kan kommentere hinandens indlæg (kaldet "tweets"). Det er også muligt at følge firmaer og få bekendtgørelser om f.eks. softwareopdateringer osv.

Tjek det ud her og følg mig på Twitter her.

Debat om ophavsret og fildeling med Piratebay

Igår var jeg til et debatmøde arrangeret af Den Anden Natur og Turbulens i Kødbyen. Emnet var fildeling og hvorledes folk forbruger kultur i en tid hvor det er blevet muligt at dele store mængder information meget nemt, og meget hurtigt.

Mødet startede med at der blev vist en film. Det var Steal This Film II, der handler om ophavsret og pirateri. Filmen havde sine øjeblikke, men der var også nogle ret uigennemtænkte sekvenser. Bl.a. var der en lille tegnefilm hvor nogle kaniner blev brugt til at illustrere problemet med intellektuel ejendomsret, men det var et dårligt valgt eksempel, da en kanin jo netop er håndgribelig ejendom og derved adskiller sig fra information. Tager man en kanin fra et andet menneske, så har vedkommende mistet en kanin. Kopierer man en DVD, så har DVDens ejermand stadigvæk DVDen. Verden er derimod blevet en kopi af DVDen rigere. Filmen kan hentes her hvis man er interesseret. Den er trods alt værd at se.

Så gik debatten igang. Der var et panel bestående af Morten Bay, der er en falleret sangskriver der forsøger at slå sig op på at have forstand på "netværkssamfundet", Emil Jørgensen, der er tidligere trommeslager i Swan Lee og forsøger at drive noget pladeselskab. Han har også været formand for Danske Uafhængige pladeselskaber. Peter Sunde fra The Piratebay, og så var Søren Fauli forbi for en kort bemærkning og sige noget vrøvl. Ordstyreren var en af instruktørerne af "Good Copy Bad Copy", Henrik Moltke.

Efter at Søren Fauli havde vrøvlet, lagde Emil Jørgensen ud med at sige at han gerne så en form for licens eller skat på internetforbindelse, der skulle generere indtægter til musikere (og vel også andre rettighedshavere, som producerer materiale der deles på P2P netværk). Morten Bay fortsatte lidt i samme dur, men han forestillede sig at alle teleselskaber i samarbejde indførte en form for afgift (altså i privat regi, ikke statsligt), der blev distribueret til rettighedshavere. Til gengæld var informationsdeling så helt fri. Peter Sunde havde en mere radikal opfattelse af situationen, og mente at man måtte indse at tiderne havde ændret sig og at det ikke længere var muligt at tjene penge på samme måde som man havde gjort før. Han var helt for modeller som folk frivilligt kunne tilslutte sig, men de forsøg på at lave en form for afgift som de to dinasurer ved siden af ham forestillede sig, modsatte han sig klart og tydeligt. Ordstyreren havde også sine meninger, og han var ret optaget af en model der skulle indeholde en form for "fairness". Henrik Moltke mente at det var rimeligt at når man nu brugte sin tid på at lave film, musik eller hvad det nu kunne være, at man så også fik nogle penge. Men der må han nok indse at det er svært at opsætte en standard for hvad der er "fair". I dag, hvor teknologien har gjort denne voldsomme deling af information mulig, må informationsproducenter bare se i øjnene at det er fuldstændigt underordnet hvad de synes er "fair", folk gør præcis hvad de har lyst til.

Emil Jørgensen virkede sådan set som om han ikke anede hvad han talte om. Hans interesse var først og fremmest at forsøge at holde fast i resten af det gamle system. Han kunne drømme sig tilbage til dengang pladeselskabschefer kunne vælte sig i kokain og damer, og håbe på at en statsligt opkrævet afgift kunne fastholde lidt af denne gamle verden, og i det mindste sikre musikerne en indtægt. Udover dette havde han ikke noget særligt at byde på. Han skulle vist holde sig til trommerne.

Morten Bay var derimod mere interessant. Hans ide om en privat opkrævet afgift hos teleselskaberne var han selv meget glad for, men der er visse problemer med den. For det første er der jo ekstremt meget ophavsretsbeskyttet materiale, ikke kun musik, men software, bøger, film, porno, osv. En fildelingsafgift skulle så fordeles imellem alle disse, og hvis er bekendt med KODAs problemer når det kommer til fordeling, så kan man jo bare tænke sig til hvordan det ville gå med sådan en model, Han mente at teleselskaberne kunne konkurrere på afgiften, men det kan jeg ikke se ville kunne lade sig gøre. En afgift af den slags må nødvendigvis have en given størrelse, hvis den skal kunne dække de beløb som opkræves af rettighedshavere. Derfor kan et firma der er med i denne ordning ikke lige pludselig nedsætte den med 50% for at konkurrere med de andre. Hvis man frit kunne nedsætte den, så ville den hurtigt ryge væk, da konkurrencen på internetforbindelser er hård. Hvis man skulle have sådan en ville resultatet da også blive karteldannelse, der er ulovligt i DK. Man ville være nødsaget til at aftale en fælles pris på afgiften. Uden en lov til at binde teleselskaber til at opkræve afgiften, ville det stå frit for enhver at lave et selskab der var meget billigere end de andre fordi det ikke opkrævede den. Ideen er mildest talt tåbelig, og igen mest gearet til en gammeldags forståelse af hvordan verden er bygget op. Bay forestiller sig stadigvæk en verden hvor grænsen mellem kulturforbruger og kulturproducent er skarpt adskilt.

Men det er den ikke længere. Jeg fik stillet et enkelt spørgsmål til manden om dette. Jeg undrede mig over hvorfor debatten skulle foregå som om der var en skarp grænse imellem kulturforbrugere og producenter. Sagen er jo at det er os alle sammen der laver indholdet på internettet, og langt de fleste skriver på fora, spiller World of Warcraft elller lignende, blogger, bruger informationsdelingstjenester hvor man skriver anmeldelser eller anbefaler andre ting, osv, osv. Hvorfor skal man så betale til Morten Bay og hans oldnordiske venner? Hvorfor er det lige deres indhold der skal betales for? Ikke overraskende mener Morten Bay at brugergenereret indhold (alene udtrykket..sic) er en myte. Ligesom Andrew Keen mener han, at det folk vil se er professionelt indhold. Men sagen er at det ikke er så lige til at skelne imellem hvad der er lavet af amatører og professionelle. Hans forestilling om den slags bunder stadigvæk i den verden hvor nogle sad tungt på produktionsmidlerne, og dermed afslører han også at hans forsøg på at spille hip og pludre om "netværkssamfund" handler om at han gerne vil være med på noderne, mens han har beholdt sin gammeldags dagsorden. Han fremkaldte i øvrigt også en hånlatter fra salen, da han påstod at bøger aldrig ville blive udsat for de problemer med fildeling som musik og film har været ude for. Hallo! Morten Bay mener at hans forslag om fri fildeling til gengæld for en afgift vil gøre alle i stand til at dele med alle. Måske skulle han vågne op og indse at det allerede er sådan: alle deler allerede med alle. Hvorfor i al verden skulle de betale Morten Bay? Fordi det er synd for ham at verden har ændret sig? Næppe.

Det var kun Peter Sunde der virkelig var fornuftig at høre på. Resten af panelet var decideret pinligt, og ordstyreren var måske lige blød venstreorienteret nok, med sine forestillinger om retfærdighed. Men et til tider interessant arrangement. Der skulle komme flere arrangementer med samme emne ude i fremtiden.

mandag, maj 26, 2008

Forbud mod at søge på børneporno

I Berlingske kan man i dag læse at justitsminister Lene Espersen foreslår, at det nu ikke bare skal være ulovligt at downloade børneporno, men også bare at søge på det.

"»Det er jeg helt indstillet på. Fra Europarådets side mener man, at det er et vigtigt skridt at tage. At hvis en person har søgt på børneporno på internettet hele dagen, så skal den person også kunne stilles til ansvar for det,« siger Lene Espersen...

Skærpelsen har været efterspurgt længe af Red Barnet, så psykolog Kuno Sørensen er yderst tilfreds med justitsminsiterens udmelding.

»Som det er nu, er det ikke muligt at retsforfølge en person, der dag ud og dag ind har kigget på børneporno, men ikke har downloadet. Så det er en vigtig ændring,« siger han."

SF har allerede erklæret sin støtte, og jeg tvivler på at andre vil modsætte sig det. Der er en tendens til at hvad som helst der skal signalere at man er imod børneporno ukritisk vedtages, måske af angst for at man skulle blive mistænkt for ikke at være tilstrækkeligt imod det.

Forslaget er, for at sige det mildt, stupidt. For det første kan man jo ikke bare "kigge" på børneporno uden at downloade det. Hvis man ser en filmstump eller et billede på internettet, så henter man det ned i sin browser, og det ligger i en folder med midlertidige filer. Så det er allerede sådan at man kan retsforfølge dem der ser børneporno, også uden at trykke på "download" knappen.

Mere kompliceret er det med ideen om at straffe folk for at søge på børneporno. Jeg har meget svært ved at se hvordan det skulle kunne gøres. Er der tale om særlige kombinationer af søgeord der skal kunne føre til retforfølgelse? Skal det være strafbart at søge på ordet "børneporno", eller hvad hvis man søger på "børn + nøgenbilleder"? Jeg kan forestille mig et utal af måder man kan søge efter den slags på, og det er ganske almindelige ord der er tale om.

Det er for mig at se som at ville forbyde en samtale om et særligt emne. Det er ord der er tale om her, og ord skal ikke forbydes. Love må som udgangspunkt have at beskytte andre mennesker mod overgreb, men sådan en lov ser mest ud til at have at gøre med at det, at se på børneporno, er en adfærd de fleste af os ikke bryder os om, og derfor ikke kan lide tanken om. Tiltaget minder om de forbud mod fiktion og billedmanipulationer og tegninger der indeholder børnepornografiske temaer som man har i nogle lande, f.eks. England. Det kan på ingen måde være et overgreb mod et andet menneske at digte en historie eller tegne en tegning, men der er nogle mennesker der har det sådan, at selve tanken om at nogle finder på sådan noget er så modbydelig at de bare vil have det til at gå væk. Det kan man måske godt forstå, men lovene skal vel ikke styres af sådanne irrationelle følelser.

I en større sammenhæng kan man forestille sig dette princip indført i forbindelse med anden uønsket adfærd. Det mest oplagte er vel terror, hvor man kunne gøre det strafbart at søge information om bomber eller våben, eller måske endda særlige statsfjendtlige dokumenter. Mulighederne er uendelige, hvis man skal til at gøre det at søge efter noget der måske kan være ulovligt, til en forbrydelse i sig selv.

Forslaget har, som så meget anden lovgivning, bund i en konvention initieret af Europarådet. Der er andre dele af den konvention der er værd at være på vagt overfor, bl.a. at europæisk lov skal straffe individer for at have sex med mindreårige i andre lande, også selv om det land handlingen foregår i tillader det. Det vil altså være den europæiske lov der gælder. I Japan er den seksuelle lavalder et enkelt sted 13 år (den seksuelle lavalder fastsættes af det lokale præfektur, men må ikke være under 13), så hvis man har sex med en 14-årig i Japan, så vil man altså kunne straffes for det i sit europæiske hjemland. Det er jo helt absurd, at man vil forsøge at lade lokale love gælde i andre lande.

Mere info her.

Posten opdateret med SF's pressemeddelelse:

"SF støtter forbud mod at surfe efter børneporno

Det skal være ulovligt at surfe på børnepornosider, mener SF´s retsordfører Karina Lorentzen.
SF ser positivt på et forslag om at ratificere en konvention, der gør det muligt at kunne straffe personer, der surfer på nettet efter børneporno. I dag er det kun muligt at forfølge de personer, der downloader materialet på computeren.

”Børneporno er afskyeligt og det skal stoppes. Det er en helt logisk følge af forbuddet mod at downloade børneporno, at vi også forbyder at surfe rundt på nettet og ”bare” kigge på børneprono. På den måde får vi fat i den restgruppe, der omgås forbuddet mod at downloade, men alligevel ser på masser af børneporno hver dag,” mener Karina Lorentzen.

”Vi skal have ram på de her mennesker, for at kunne dømme dem til behandling og lære dem at tøjle deres lyster – både for fremtidige ofres skyld, men også for de pædofiles egen skyld, for forhåbentligt kan man få fat på nogen af dem, inden trangen udmønter sig i et overgreb på et barn.”

Forslaget undtager dem, der ikke med vilje havner på en børnepornoside.

”Det er vigtigt, at vi retssikkerhedsmæssigt passer på dem, der havner på en børnepornoside ved et uheld. Men det giver siger selv, at hvis man gentagne gange har søgt på ”børneporno,” så må det være strafbart.”"


Hvorledes det kan være "logisk" ved jeg ikke. Det er en sær logik SF anvender. Jeg synes især det er interessant at man tror at man kan forhindre overgreb ved at forbyde folk at søge på særlige ord eller kombinationer af ord. Det er der vist slet ikke belæg for at sige. Desuden er det ikke helt klart hvordan Espersen og SF forestiller sig at man skal håndhæve det her. Skal Google tvinges til at sende politiet oplysninger om IP adresse ved ulovlige ordsøgninger?

søndag, maj 25, 2008

Medielicensen - afgift på kommunikation og presse

Jeg har, ikke overraskende, et anstrengt forhold til den såkaldte medielicens, dvs. den skat den danske stat har pålagt TV, radioer, computere og mobiltelefoner. Det var slemt nok før, da licensen dækkede TV og radio, men det kunne man i det mindste nemt vælge fra uden de store omkostninger. Jeg har i årevis levet uden TV, og vi ser stadigvæk ikke fjernsyn hjemme hos os.

Jeg har ofte diskuteret det med forskellige mennesker, der synes at det er en god ide, at have en licensbetalt TV-station ejet af staten. Som regel vil disse mennesker bruge det (tåbelige) argument, at hvis ikke DR fandtes, så var der programmer der ikke ville blive produceret, fordi Danmark er et lille marked. "Programmerne ville jo blive alt for dyre for den enkelte forbruger", lyder ræsonnementet. Jeg er ret sikker på, at de der bruger sådan et argument ikke kan overskue konsekvensen af deres eget argument.

TV-programmer adskiller sig som vare ikke fra alle mulige andre produkter. Derfor er det selvfølgelig helt hen i vejret at mene, at andre skal pålægges udgifterne for at man kan få den vare man ønsker sig. Der er mange varer jeg godt kunne tænke mig, men som jeg ikke har råd til. Der er mange varer der kunne være gode at have, men som ikke produceres fordi transaktionsomkostningerne er for høje. Det er svært at se at mit ønske om en Type 41 Bugatti skulle adskille sig væsentligt fra en eller anden TV-seers ønske om at se dårlige danske TV-dramaer a la Krøniken, Matador eller hvad det nu kan være.

Mit ønske om en Type 41 Bugatti er kun aktuelt hvis jeg kunne få den gratis eller billigt. Jeg er ikke villig til at arbejde hårdt og spare pengene op for at få den. Så man kan sige at ønsket ikke betyder så meget for mig. Det kunne bare være fedt at have sådan en. Menneskets evne til at ønske sig ting er uendelig. Se bare når BR-kataloget kommer ind ad døren, og ungerne sætter kryds ved al ting. Det er straks anderledes når de selv skal købe noget for deres begrænsede midler. Så er de nødt til at prioritere.

På samme måde er ønsket om dansk TV-drama svagere end man tror. Bevares, der er mange der ser det når det er der, men ville de alle sammen være villige til at betale omkostningerne, hvis de selv skulle hoste op med pengene? Det tror jeg næppe. Derfor er det svært at sige at der virkelig er sådan en efterspørgsel efter den slags. At bruge selve programmernes eksistens som retfærdiggørelse for licensopkrævningen er et meget svagt argument. Hvis noget ikke kan produceres ved frivillig indbetaling til den pris som det koster, så er der ganske simpelt ikke efterspørgsel. Længere er den ikke.

Jeg kan ikke udelukke at mange danskere måske frivilligt ville betale for en betalingskanal der bl.a. havde dansk drama på programmet, men det er bare svært at vide, så længe der er TV-kanaler der har særstatus og ikke fungerer på markedsvilkår.

Noget andet der har irriteret mig, er den måde diskussionen altid foregår. I debatten om medielicensen har fokus hele tiden ligget på hvad man kunne modtage. DR havde oprettet nogle hjemmesider og noget streaming (af meget ringe kvalitet i øvrigt), så nu mente de at det var rimeligt at opkræve penge fra de der kunne modtage dette på deres computer, lige som de der kunne modtage TV-signaler betalte afgift. Man havde registreret, at flere og flere holdt op med at se TV og gjorde brug af digitale medier i stedet. DR og politikerne, der jo ikke har forstand på hverken mennesker eller medier, forestillede sig bare at TV'et var skiftet ud med en PC eller en mobiltelefon. Samtidigt ønskede DR at kunne fortsætte med at retfærdiggøre deres eksistens, og indkræve licensafgifterne, naturligvis.

Men en PC er ikke bare et TV. Det er ikke bare en modtager. Folk der bruger deres PC sender også selv information. PCen er både TV og TV-station, radio og radiostation, dagblad og trykkepresse, telefon, bog og en masse andre ting som vi slet ikke havde før vi fik computere ind i vore hjem. I dag kan alle og enhver lave deres egne TV-udsendelser på deres PC, smide dem op på Youtube eller lignende tjenester, og så kan de have deres egen kanal dér. Man kan have sit eget website, sin egen blog, sit eget nyhedsbrev, lave sine egne e-bøger som kan downloades. Man kan i det hele taget sprede information og interagere med andre mennnesker på et utal af måder.På internettet er det os alle sammen der er med til at lave indhold og dele det med hinanden. Man behøver ikke længere at have adgang til dyre produktionsmidler for at kunne komme til orde.

Således er internettet virkelig en revolution indenfor menneskelig kommunikation, og det har i den grad ændret vores adfærd. Det er dét som politikerne har beskattet med deres medielicens. Den frie kommunikation imellem individer. Efterhånden som mange mennesker flyttede deres medieforbrug fra TV til internet og begyndte at hente deres information andre steder, eller endda selv at producere indhold, blev de statslige medier svækkede. Noget der kan tolkes som et tab af kontrol for statsmagten. Det begrædes ofte af folk der snakker om "sammenhængskraft" og drømmer sig tilbage til dengang Otto Leisner kunne samle en hel nation med tåbelige underholdningsprogrammer, alene fordi der ikke var noget bedre at foretage sig.

Medielicensen er et forsøg på at holde fast i den kontrol af informationsspredning som staten tidligere har haft. Man håber stadigvæk at DR kan spille en stor rolle, men den bliver immervæk mindre og mindre, hvis vi lige ser bort fra lidt X-Factor o.l. Politikerne snakker om at de ønsker at folk er engagerede i samfundsdebatten, men der hvor debatten virkelig foregår, og alle kan komme til orde er internettet. Det har man beskattet således at det koster 2000 kr. om året at kunne komme til orde. Transaktionsomkostningerne ved at udgive selv er ganske vist faldet, men staten forsøger at forhøje dem, og dermed er de også med til at begrænse den frie spredning af information.

Jeg ville ønske at denne vinkel havde været anlagt under debatten om medielicensen. Det havde været noget sværere at forsvare den, hvis man havde forklaret at det var en skat på den frie debat, i stedet for at det bare handlede om at se TV på sin PC.

fredag, maj 23, 2008

Mode og biologi

For de er interesserede kan jeg nævne, at fotografen Erik Hansen-Hansen har færdiggjort sin Ph.d afhandling, hvori han, så vidt jeg kan se, betragter mode igennem en evolutionspsykologisk optik. Der er en artikel i dagens udgave af weekendavisen, der kan læses hér.

Man kan låne afhandlingen på Det Kongelige Bibliotek, men jeg har ikke kunnet finde den til download nogen steder. Det er egentlig ret mærkeligt, at man ikke bare smider sådan nogle op så interesserede kan hente dem ned. På den måde ville Ph.d afhandlinger muligvis blive læst af andre end de 10 mennesker der har en hardcore interesse for emnet. Men det er selvfølgelig begrænset hvad man kan forvente af Danmarks Designskole, når de ikke engang kan lave en hjemmeside der kan læses i Firefox. Af en eller anden grund er oppositionen dog tilgængelig online.

Hansen-Hansens synspunkt er ret kontroversielt, selv om det ikke burde være det. Der er ingen grund til at antage, som de lukkede konstruktivister gør, at biologien ingen indflydelse har på vores adfærd. Det har i mange år ikke været god tone, at sige at det måske ikke er alt der er konstrueret, så det er bestemt vigtigt når forskere kommer med synspunkter der kan udfordre det konstruktivistiske hegemoni der hersker på f.eks. humaniora og andre steder.

I den sammenhæng kan jeg også anbefale Dennis Nørmark og Lars Andreassens bog "Det Virkelige Menneske", der måske nok lige ligger lidt for meget i den anden grøft til at jeg kan købe alt hvad de siger, men alligevel er værd at læse.

torsdag, maj 22, 2008

Social web i Japan: Poupeegirl


















For tiden er jeg meget interesseret i social web, og i den sammenhæng beskæftiger jeg mig også en del med hvordan det bruges i Japan. I den nærmeste fremtid kan man derfor godt forvente en del indlæg om diverse social websites. Det første jeg vil nævne, er det pigeorienterede Poupeegirl. Hvis det skal sammenlignes med noget herhjemme, er det nok sådan noget som det koreansk-inspirerede Habbo eller lignende.

Omdrejningspunktet for Poupeegirl er mode. Sitet er udelukkende for piger, og når man registrerer sig spørges der ikke om køn, lige som de avatarer man kan vælge kun er pigefigurer. Det første man gør er, at vælge en avatar, som så kan gøres personlig ved at vælge hudfarve, hårfarve, øjenfarve og -type, samt meget andet. På billedet ovenfor kan man se en avatar som jeg har skabt. Den står i mit hjem, der fungerer som base for alle aktiviteter på sitet.

Det er også her man klæder sin avatar på. Fra starten af gives der lidt forskelligt tøj, som man kan give avataren på. Når man har gjort det, så kan man tage et snapshot af sin avatar, som så gemmes i et fotoalbum som andre også kan se. Man kan tilføje bemærkninger og humøremoticons til sit snapshot.

Hovedsageligt drejer aktiviteterne sig om at samle "ribbons", som man får som belønning for forskellige handlinger, eller kan købe (for rigtige penge). En af de mest effektive måder at få ribbons på, er ved at kommentere på de billeder andre uploader, eller ved selv at uploade billeder. Der er strenge regler for billederne. De skal for det første være fotografier man selv har taget, og så skal det være tøj eller bamser eller accesories. Andre brugere kommenterer på billederne og giver dem point, og hver dag offentliggøres der en liste over de fotos med flest point, inddelt efter genrer. F.eks. sko, kjoler, bamser, osv. Der er meget fokus på brands, og i sin profil er der et særligt sted hvor man kan skrive sine favoritbrands. Mærkerne har så sine egne hjemmesider på pupe.jp hvor man kan se detaljer om dem, klikke sig videre til deres hjemmesider og se lister over deres butikker i Japan. Det fungerer altså som en slags reklame for mærkerne.

Som på andre sociale sites, kan man blive venner med hinanden og sende interne beskeder. Det er også muligt at indgå i forskellige chatsituationer ved at besøge hinanden eller ved at tage på cafe, hvor pigerne hænger ud. På cafeen kan man søge på forskellige måder blandt brugerne, bl.a. ved at vælge at finde folk der er i samme humør som en selv. Der er også forskellige butikker man kan besøge, f.eks. har Louis Vuitton deres egen shop. Jeg ved ikke om de har betalt for det eller ej, men det er en interessant måde at nå ud til de unge piger på. Der er også en politistation hvor brugere kan få hjælp og vejledning og selvfølgelig et forum.

Poupeegirl fungerer som en slags avanceret påklædningsdukke, men med mange af de web 2.0 funktionaliteter som vi kender fra sites for ældre brugere. Der er mange forskellige muligheder, og det er nemt at bruge lang tid på at skaffe sig ribbons, købe tøj og se på og kommentere de andres avatarer og uploadede fotos. Ideen med at det er ens egne ting man viser til de andre er ganske genial. For flere fotos fra pupe.jp så besøg Flickr ved at klikke her.

fredag, maj 16, 2008

Reform af universitetet

For tiden er der megen snak om hvordan man skal få studerende hurtigere igennem uddannelsen. På humaniora på KU har man f.eks. begrænset den tid man kan bruge på sin kandidatuddannelse, der er normeret til to år, til tre år, rektor på Syddansk Universitet har foreslået en reform af SU-systemet, der skal straffe de der er for lang tid om det, osv.

I dag får universiteterne ikke penge fra taxameterordningen, hvis ikke de studerende klarer den indenfor en rimelig tid. Rektoren fra Syddansk Universitets forslag er udmærket, da det går ud på at stille krav til hvad eleverne rent faktisk består, i stedet for bare til "studieaktivitet", der er et ret lille krav.

Sådanne forslag er selvfølgelig aldrig velkomne blandt de fleste studenterpolitikere, og begrænsning af tiden på har ført til stærk kritik fra HUMrådet, der skrev et åbent brev til dekanen og brokkede sig. De havde bare lige glemt, at dengang de var til møde med dekanatet havde de som udgangspunkt erklæret, at de var principielt imod den slags krav, og dermed havde de sat sig udenfor indflydelse. Holdningen er ret typisk for de råber højest i debatten: der er ingen villighed til reform, man lader helst som om al ting er OK. Nogle foregiver at universiteterne er for fine til at have noget at gøre med noget så beskidt som økonomiske forhold, og skal holdes frie fra den slags. Det er typisk også dem der taler om, at man skal have tid til "fordybelse", og den slags. Det er selvfølgelig det rene vås.

For det første er der et problem. Frafaldet er stort, især på humaniora. Hvis man ser på de tal der ligger på KUs hjemmeside, så ser de sådan her ud: Frafald på bacheloruddannelser på humaniora i 2005 var 39% og i 2006 var de 38%. Gennemført på normeret tid var i 2005: 20% og i 2006 19%. For kandidatuddannelserne er tallene for de der har gennemført på normeret tid i 2005 4% og i 2006 9%. Der er desværre ikke nyere tal end 2006 tilgængelige, men det burde være tydeligt for enhver, at det er uacceptabelt. Al snak om, at man "citronmåneficerer" uddannelsen ved at stille krav til de studerende, og gør de studerende til maskiner og hvad ved jeg, må simpelthen ophøre. Når man får en skatteyderbetalt uddannelse, så bør man have den respekt for det arbejde andre yder for at betale ens uddannelse, at man gør det så godt man kan. Alt andet er udtryk for en snotforkælet holdning, og manglende respekt for andre mennesker.

Mit eget hold er et glimrende eksempel på hvordan det står til. Vi startede 25 studerende, og der er nu, 2 år efter, 7 tilbage. Det er ikke unormalt, at vi sidder 2-3 stykker til undervisningen. Det er frustrerende for underviserne, når de studerende ikke lægger et ordentligt stykke arbejde for dagen, og det er også kedeligt for de flittige studerende, der gerne vil have andre mennesker omkring sig, der brænder for det de studerer. Folk der gider, at gøre en indsats. Nogle man kan diskutere ideer og synspunkter med, og kan medvirke til at gøre en klogere.

Problemet med frafaldet skyldes først og fremmest, at det er gratis at droppe ud. Det har ingen omkostninger overhovedet. Hverken økonomisk, eller socialt. Det forekommer mig, at de fleste mennesker synes, at det er helt fint når man droppe ud efter et halvhjertet forsøg på et studie. Når jeg kritiserer det, så er den mest almindelige holdning jeg møder denne: "det er da meget fint, at man har mulighed for at prøve lidt forskelligt"! Ja, det er sikkert fint nok for de dovne, bare ikke for skatteydere, eller de der tager deres studie alvorligt.

Så hvad kan man gøre ved det? Jeg så selvfølgelig helst helt private universiteter, men det er nok ikke realistisk foreløbigt. Så i mangel af bedre burde man måske overveje noget i denne retning:

  • Indfør en afgift. Hvis man skal betale for at gå på universitetet, så vil flere nok gøre lidt mere for at afslutte deres uddannelse. Om det så bare en symbolsk afgift på 3000 pr. semester, eller endda et depositum, ville det være en fordel. Det ville også generere flere penge til forskningslitteratur m.v. Man gør det i Tyskland, og det ser ud til at fungere fint.
  • Gør det sværere at komme ind. Dem med lave karakterer fra deres gymnasiale uddannelse, er også dem der har størst sandsynlighed for at droppe ud. Hæv grænsen på uddannelserne.
  • Mødepligt. Indfør 75% mødepligt til undervisningen. Folk møder ofte op til de timer, som de er nødt til at møde op til, og sjofler resten. Det ville sikkert få en del til at gennemføre deres uddannelse hurtigere.
Dette, sammen med øgede krav til studieaktivitet, ville rydde gevaldigt op på universiteterne, og måske kunne vi have det som i andre lande, hvor det er ganske få der falder fra.

torsdag, maj 08, 2008

Kun transseksuelle/lesbiske betjente, tak.

Under den fængende overskrift "Anti-sexistiser stormer kristen festival i Bremen" (der skulle nok have stået anti-sexister) bringer Modkraft.dk en beretning om en demonstration "mod hverdagssexismen". Demonstrationen gik forbi en evangelisk kristen festival, og nogle af de demonstrerende besluttede sig for at angribe den:

"Efter blot nogle få hundrede meters optog passerer demonstrationen forbi den kæmpe open-air koncert, der udgør åbningsceremonien for Christivalen.

Her bryder en større – primært sort – blok ud af demonstrationen og forsøger at komme ind til koncerten. Og som en af de tilbageblivende demonstrationsdeltagere smilende udbryder:

– Her er vist tale om en større gruppe ny-kristnede, der pludselig har fået lyst til at bekende deres synder!

Gruppen når at vælte det første hegn ind til koncerten, men bliver stoppet af både aggressive festivalvagter og tililende politi, der efterfølgende anholder to personer.

Resten af ruten ser politiet sig derfor nødsaget til at pakke den forreste del af demonstrationen ind med såkaldt spalier-gang, dvs. betjente der i tæt formation umiddelbart rundt om demonstranterne.

Politiet ignorerer de massive protester mod denne praksis samt et krav om i det mindste at respektere, at forblokken er en ren kvinde/lesbisk/trans-blok, og at politiet derfor udelukkende bør sende kvinde/lesbisk/trans-identificerede betjente til denne del af demonstrationen."

Ja, for politiet har nemlig masser af transseksuelle betjente stående parat, så kriminelle og voldelige demonstranter kan blive anholdt af nogle med samme seksuelle orientering, hvis de skulle ønske det.

Natasja og DF
























Hvis det skulle være forbigået nogen, så er der i disse dage en diskussion om, hvorvidt Dansk Folkeparti kan tillade sig at bruge sloganet "Gi' os Danmark tilbage", da det minder om titlen på, den afdøde reggae-sangerinde, Natasjas sang "Gi' mig Danmark tilbage".

Igår kunne man så læse at konflikten er blevet optrappet, og Natasjas musikforlag kræver erstatning. Det er en interessant sag, i det at den både handler om ophavsret, sprog, produktion af kulturelle produker og forholdet til døden.

I forbindelse med sagsanlægget siger kreativ manager, Claus Kilpatrick, fra musikforlaget:

"Der er slet ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti lukrerer på Natasja. Det tager tid, før et slogan skaber værdi, og det er Natasja og den sang, Natasja har skabt, der leverer den værdi. Det er ligegyldigt, at ordene kan siges at være almindelige, for Natasja har givet dem værdi, og derfor kan ’Gi’ mig Danmark tilbage’ betragtes som et citat"

I følge Kilpatrick kan man altså tage en ganske almindelig sætning, som der jo vitterligt er tale om, og give den værdi, og dermed også kræve ejerskab over den. For det første glemmer han, at DF har ændret sætningen, så den lyder "Gi' os Danmark tilbage", der unægteligt må siges at være noget anderledes. For det andet, så er der tale om noget der er uundgåeligt når man bruger sprog, og producerer kultur: at man refererer til andres sprog og produktion. Reklamer, musik, film, bøger, osv. opstår ikke i et vacuum, men opstår som en del af en større sammenhæng, hvor alle mulige forskellige indflydelser gør sig gældende, ofte er producenten selv ikke engang klar over hvem eller hvad han refererer til, fordi referencen har fået sit eget liv.

I forbindelse med Natasja bliver det særligt underligt at man forsøger at angribe denne slags rekontekstualisering af kulturelle referencer, da hun, om nogen, måtte siges at være en del af en kulturel bevægelse der låner med arme og ben. Indenfor hiphop og dancehall samples der vildt og uhæmmet, og teksterne er fulde af hentydninger til det ene og det andet, vendinger fra sange, bøger, digte, reklamer, osv. I den sang der er stridens æble, er der endda flere forskellige referencer til andre kulturelle produkter, bl.a. Gasolins "Rabalderstræde".

I den aktuelle sag er det uden tvivl to ting der spiller ind på hvorfor nogle bliver stødt af DFs slogan: Natasja er død for nylig, og det er DF der er tale om. F.eks. siger Natasjas manager, Peter Skovsted:

"Det her skal stoppes. Det er kritisabelt, at de lukrerer på en tekst, som har den stik modsatte agenda. Natasja ville ikke bryde sig om at blive taget til indtægt for sådan en form for politisk kommunikation. Det er fejt, for hun er død og kan ikke forsvare sig"

Skovsted er for det første stødt over at det sker efter Natasjas død. Hun skal kunne "forsvare sig", men DF-kampagnen er jo ikke et personligt angreb på hende. Hun bliver ikke taget til indtægt for noget. Der er næppe nogen der forestiller sig at Natasja bakker op om DFs politik. Skovsteds udtalelse ser ud til at bygge på den antagelse, at man kan eje sprog. DF "lukrerer" på hendes tekst, men Natasja har jo ikke opfundet det danske sprog, og det er næppe særligt nemt at få nogen (især ikke en domstol) overbevist om, at denne vending er så unik, at den kan beskyttes af den danske lov om ophavsret.

Endvidere er det ikke unormalt at folk bruger afdødes materiale til deres egne formål. F.eks. har Umberto Eco en figur der hedder William af Baskerville i sin roman "Rosens navn", der minder om Sherlock Holmes, og har et navn der refererer til Arthur Conan Doyles roman. Det er et glimrende eksempel på hvorledes populærkultur er med til at skabe en fælles referenceramme, som vi alle kan relatere til på en eller anden måde. Eco har, af gode grunde, ikke spurgt Doyle om det var i orden at referere til hans figur. Det ville også være absurd hvis han skulle det (ikke kun fordi Doyle er død), da der er tale om en ny kontekst. Det man må indse er, at når man slipper information løs ude i verden, så er der en risiko for, at nogle mennesker vil tage den information og bruge den som de lyster. Man har ingen mulighed for at sikre sig, at citater, tekster, melodier, billeder, skulpturer, produkter, osv. bruges på en måde som man synes om. I særdeleshed i dag, hvor der er gigantiske mængder af information, og hele verden kommunikerer via internettet med lynets hast, er det naivt, at forestille sig, at man kan begrænse brugen af sine kulturelle produkter til en særlig kontekst, eller udelukke andre. Det bliver sværere og sværere.

Derfor virker det også som en forgæves og oldnordisk kamp, når man forsøger at hævde sin ophavsret til noget, der endda er en ganske almindelig frase. Man kan ikke stoppe den anarkistiske brug af kulturelle produkter, og gudskelov for det. Hvordan ville verden ikke se ud, hvis alle reagerede på samme måde, hver eneste gang der blev refereret til noget de havde lavet? Natasja havde i hvert fald aldrig fået udgivet en eneste strofe.

Udenlandske investeringer i Japan

















Der er en udmærket artikel om manglen på udenlandske investeringer i Japan i Information i dag, som man kan tjekke her.

fredag, maj 02, 2008

Liberator er tilbage

Efter længere tids stilstand er liberator.dk tilbage, med nyt look og ny redaktion. Det skal blive spændende at se hvordan det kommer til at gå for sig. Den nye redaktion lover ugentlige artikler og meget andet.

torsdag, maj 01, 2008

1. Maj initiativet

På venstrefløjsportalen Modkraft.dk har de i anledning af 1. maj bragt en række tekster fra initiativet bag den "radikale venstrefløjs" demonstration, der udgik fra kultorvet i dag. Det er interessant læsning, både fordi det viser hvor galt det står til med evnen til at tænke logisk indenfor disse miljøer, og fordi det er en opvisning i klichefyldt sprogbrug. Man får dog et godt indtryk hvordan disse mennesker tænker, og hvilke ideer der ligger bag deres holdninger.

Der er 8 tekster i alt. Den første tekst hedder:

Det er en international kampdag, idioter!


Som overskriften, der naturligvis er holdt i et pseudoproletarisk sprog, antyder, er der tale om en opsang der skal minde alle venstreorienterede om at det er en kampdag, og ikke bare endnu en lejlighed til at drikke hjernen ud. Den udvikler sig dog hurtigt til at blive en gedigen omgang skældud til den slappe reformistiske venstrefløj (der nok dækker en del af dem der ellers ser sig selv som revolutionære), og hele den danske befolkning får også skældud for sin slaphed og egoisme:

"Den danske befolkning synes villig til lidt af hvert i forsvaret for egne privilegier.[...]Når det drejer sig om at beholde magten over sin velstand er befolkningen tilsyneladende klar til at acceptere en art blød fascisme, hvor alle subjekter, der ikke passer ind i billedet af det nationaldemokratiske fællesskab, kriminaliseres, udgrænses eller sendes hjem."

Det er en interessant retorik. For det første så undrer man sig over hvad en "blød fascisme" er. Fascisme er i forvejen svært defineret, og det gør det ikke nemmere at smide et "blød" foran. Det er selvfølgelig for at give mindelser til tiden før anden verdenskrig, og nationaldemokratisk fællesskab tjener samme formål. Påstanden om at folk der ikke passer ind sendes hjem eller kriminaliseres er en underlig påstand. Men det kommer selvfølgelig an på hvad der menes med "ikke passer ind". Hvis man mener folk der begår bankrøverier så er det sandt at de kriminaliseres, og hvis man mener at, indvandrere og asylansøgere der ikke har fået opholdstilladelse sendes hjem, så er det også sandt. Tekstens anonyme forfattere får det til at lyde som om det er fordi folk ikke passer ind i et eller anden normalitetsbegreb at de sendes hjem, men det uddyber de ikke. Det virker mest som om det skal tjene til at tegne et meget slemt billede af den danske (bløde) fascistiske stat.

Der fortsættes ud af en tangent med racisme, osv. Til sidst får SF en ordentlig omgang:

"I løbet af denne udvikling har store dele etablerede venstrefløj ikke vist nogen som helst kosmopolitisk sensibilitet; den har reelt blot vist sig at være racistisk.Dette forhold er blevet bekræftet gang på gang i de senere år, hvor Socialdemokratiet og SF overhovedet ikke har bekæmpet den racistiske flygtninge- og indvandrerpolitik, men blot har båret brænde til bålet med en hadsk og forsimplende retorik, hvor mennesker opfordres til »at skride ad helvede til«. Udelukkelse og ikke solidaritet og gæstfrihed har været mantraet. Kosmopolitik og international solidaritet er således desværre totalt ukendte begreber for Socialdemokratiet og åbenbart også for SF."

Det er sjovt at disse radikale venstrefløjsaktivister angriber SF for at kritisere Hizb-Ut-Tahrir. De nævner da heller ikke et ord om at det er denne, ret yderligtgående, islamistiske organisation Villy Søvndal har kritiseret. Hvis man læste teksten uden at vide det på forhånd, ville man tro at SF var nogle racister, der havde bedt uskyldige indvandrere skride ad helvede til. Hykleriet i teksten er klokkeklart. Antifascistisk Aktion, der med vold angriber danske nazister, nationalister og racister, er fra det selvsamme miljø som dette 1. maj initiativ udspringer af. Men det er åbenbart i orden at slå skallen ind på dem man er uenig med, så længe de er danskere. Ve den der vover at kritisere udenlandske autoritære bevægelser.

At afvæbne racismen

Næste tekst handler om feminisme og racisme. I al sin enkelthed argumenteres der for at racisme er med til at opbygge særlige forestillinger om køn, og hvordan feminister medvirker til at opretholde disse forestillinger. Argumentationen er imponerende dårlig:

"Racismen er med til at producere forestillinger om køn. Tænk for eksempel på de racistiske stereotyper om den stakkels indvandrerkvinde, der skal frelses af en stram udlændingelov, eller om indvandrermanden, der pr. definition er en latent voldtægtsforbryder på grund af hans kulturelle baggrund.

Eller tænk på, at østarbejdere altid beskrives som mænd og som en trussel mod de danske arbejdere, mens kvindelige migranter knyttes sammen med trafficking og opfattes som passive ofre. Samtidig knyttes kvindelige migrantarbejdere ofte sammen med erhverv som prostitution eller privathushjælp - erhverv der ikke defineres som egentligt arbejde."

Men hvor er det lige flere af de forestillinger kommer fra? Det er da netop fra den yderste venstrefløj! Hele tanken om udenlandske kvinder og indvandrere som ofre gentages som et mantra af venstrefløjen. Det bruges endda i nogle af 1. maj initiativets egne tekster.

I teksten advares imod at bruge kultur som forklaring på problemer:

"Hvor tit hører vi ikke, at undertrykkelse af etniske minoritetskvinder forklares med kulturforskelle? Kulturen tillægges en ekstremt deterministisk rolle og beskrives som årsag til undertrykkelse."

Dette er til dels sandt. Der er nogle der bruger kulturargumentet på denne måde. Det har de ret i. Det er dog ikke sådan at fordi man siger at det bunder i kultur, så er det endbetydende med at det ikke kan ændres. Det følger simpelthen ikke. Kultur og traditioner er noget vi alle sammen går og laver, og vi ændrer også på det. Visse steder går man så og laver nogle ting som er uacceptable. F.eks. er der æresdrab (eller traditionsdrab om man vil). I Danmark ser man ikke unge mænd der, med hele familiens opbakning, og efter lang tids planlægning, går ud og dræber deres søster fordi hun ikke har passet på sin mødom. Det har man tradition for visse steder. Det er altså kulturelt betinget. Det kan man godt ændre, men så må man altså også komme med en ordentlig analyse af det først. Det nytter ikke at lade som om det kunne være gjort af hvem som helst, for det bliver det ikke. Det sker ikke blandt danskere. Her er der ikke kulturel tradition for den slags. Heldigvis.

Til sidst drejes det hele ind på tørklædedebatten, og der slås til lyd for kulturrelativisme, og at man ikke skal kritisere brugen af tørklæde blandt muslimske kvinder. Selv er jeg af den mening at det er helt i orden at folk bruger tørklæde. Det er jeg sådan set ligeglad med, men det er nu sjovt at se autonome feminister forsvare noget der i den grad er udtryk for slemme patriarkalske strukturer.

Det er ikke vores Kulturkamp!

En lidt fantasiforladt "analyse" af Foghs kulturkamp. Der trækkes en forbindelse mellem kulturkampen og frygten for islamisme. Af en eller anden grund stilles det op som om islamisme er den direkte årsag til de kanoner man har valgt at lave i Kulturministeriet. Det er lidt søgt, og det minder om sammensværgelsesteori når man kæder disse ting direkte sammen, uden at forklare hvad sammenhængen er. Der går da også helt paranoia i den:

"Det egentlige ærinde er tydeligt nok: at nyudvikle en dansk nationalisme – en nationalisme, som skabes ud fra et konstrueret fjendebillede om en imaginær trussel fra en udstødt og ikke særlig magtfuld gruppe i det danske samfund, nemlig de muslimske indvandrere."

Her gøres indvandrere til ofre (som teksten ovenfor jo lige sagde at man ikke skulle gøre), og hele kulturkampen præsenteres som et sindrigt nationalistisk komplot. Endemålet for dette komplot er:

"Regeringen anvender disse trusler som springbræt for realiseringen af sit ideologiske projekt: Venstrefløjskultur og kollektivisme skal afvikles til fordel for individualisme og markedskapitalisme, og muslimsk kultur svines til med det formål at konstruere et imaginært nationalt fællesskab."

Der er allerede et imaginært nationalt fællesskab i Danmark, som i enhver anden nationalstat. Det gør det lidt komisk at påstå at regeringen vil konstruere et. Jeg er i øvrigt vild med udtrykket markedskapitalisme. Jeg ved ikke hvad modsætningen er? Plankapitalisme? Socialkapitalisme? Jeg vover pelsen og kalder bullshit på denne analyse. Hvis regeringen havde tænkt sig at afvikle kollektivisme og venstrefløjskultur (hvad det så end er?), så havde de nok ført en mere borgerlig politik. Det bliver altså en meget søgt sammensværgelsesteori, og det nytter ikke bare at råbe venstrefløjsfyord som "markedskapitalisme" (for fanden..det er altså sjovt det ord) og "nationalisme" uden at argumentere ordentligt. Det er for svagt. Man kan helt savne DKP'ere og andre ordentligt skolede marxister når man læser sådan noget pjat. Det er muligt at de tog fejl, men i det mindste så gjorde de det med maner.

Fuck det racistiske politi

Ak ja, det er ikke fordi det intellektuelle niveau stiger for hver tekst, snarere tværtimod. Igen skal overskriften holdes i pseudoproletarjargon. Det er sådan de unge mennesker forestiller sig at en rigtig arbejder taler. Hvis de havde havde arbejdet lidt mere, ville de vide, at arbejdere ikke nødvendigvis taler sådan. Men det er selvfølgelig lidt frækt og rebelsk at sige "fuck".

Her er der tale om en kritik af visitationszonerne. Nuvel, dem er jeg også ret kritisk overfor. Det er et godt emne, og det burde være blevet kritiseret meget mere af borgelige. Under alle omstændigheder viser det sig hurtigt at det heller ikke er det rigtige emne, men derimod et værktøj man bruger for at vise hvor racistisk det danske samfund er:

"– Jeg vil vædde med, at ikke en eneste dansker er blevet visiteret, sagde en ung mand på Nørrebro til en avis, som kommentar til visitationszonerne.

Den oplevelse er sandsynligvis meget tæt på virkeligheden.

I Danmark bruges der ikke mange ressourcer på at undersøge politiets opførsel. Men forskning fra både USA og England viser entydigt, at etniske minoriteter langt oftere bliver stoppet og kontrolleret."

Ah hvad? Det er sandsynligvis tæt på virkeligheden? Forskning (som der ikke er gjort rede for nogen steder) fra USA og UK? Det er for slapt! Det er jo bare en påstand. Den er måske sand, men det kan forfatterne ikke underbygge. Det nytter ikke at henvise til noget forskning vi ikke kan tjekke fra andre lande. Hele baduljen afsluttes med:

"Studier af politiets omgangstone har vist at der ikke bare er tale om brodne kar.Racismen gennemsyrer korpset."

Jamen, det kan da godt være. Men så må der noget bedre på bordet end de løse påstande.

Usikre i alle lande foren jer!

Denne tekst er holdt i en lidt mere intellektuel tone. Den handler om hvordan venstrefløjen står svagt, og at, det er nødvendigt at, organisere sig fagligt. Analysen af nutidens samfund er dog, undskyld udtrykket, lige til at lukke op og skide i:

"
Det er således fortsat sådan, at det mest effektive forsvar mod den stadig mere aggressive neoliberalisme er at organisere sig solidarisk i arbejderbevægelsen; den blev trods alt etableret som en modvægt mod selvsamme kapitalisme for snart 150 år siden i en tid, som stadig mere ligner vores egen"

Jeg har svært ved at se at der er stor lighed mellem det moderne teknologi-og informationssamfund vi lever i nu, og så verden for 150 år siden. Denne absurde påstand uddybes da heller ikke. Jeg har mistanke (OK, det er nok mere end bare en mistanke) om at det har at gøre med at de tanker de læner sig opad ikke har udviklet sig i 150 år.

Resten af teksten går med at fortælle om hvor galt det står til, og der lyves uhæmmet:

"...på Coca Cola’s største europæiske fabrik, som ligger i Bulgarien, arbejder der nu udelukkende gæstearbejdere fra Senegal. De anvendes helt bevidst i et spil, hvor både fastsættelsen af lønnen og arbejdsvilkårene overlades til markedskræfterne."

For det første: De to største Coca Cola tapperier (der ikke er Coca Colas, men derimod er franchises) i Europa, ligger i Holland og Rusland. I Bulgarien ligger der fire tappeanlæg, og ingen af dem er Europas største. Deres ejer er derimod Europas største Coca Cola franchise indehaver, det græske Hellenic Bottling Company, der har licensen til at tappe Coca Cola for alle de tidligere socialistiske lande i Europa. Det er muligt at de har en fabrik kun med arbejdere fra Senegal, men jeg har ikke kunnet finde noget om det nogle steder, overhovedet. Jeg har derimod kunnet finde tekster der omhandler bulgarske arbejdere på disse fabrikker. Det virker mest som om det er pure opspind.

Det nævnes som skidt at løn fastsættes af markedskræfter. Men hvis ikke det, hvad så? Mandagsmødet? Centralkommiteen? Skal man give folk en løn der ikke er fastsat ud fra en markedsværdi, så falder økonomien simpelthen sammen. Man kan ikke give en arbejder på et tapperi en million kroner om måneden i løn f.eks. Der er ingen der er villig til at betale den pris for den vare han producerer. Det er utroligt at man skal høre på så ubegavet en argumentation. Hvis ikke man har et marked til at fastsætte priser, så kan vi simpelthen ikke beregne værdien af ydelser og produkter mod hinanden, og så kan vi ikke bruge vores tid effektivt. Resultatet er at man kommer tilbage til tiden med bytteøkonomi. Der argumenteres simpelthen for et civilisatorisk tilbageskridt!

Hold fingrene væk fra vores huse og vores kvarterer!

Stenbrosromantikken lever i bedste velgående på venstrefløjen:

"
Byudviklingen i København har inden for de seneste 10-20 år været styret af penge og har favoriseret dem med den største tegnebog.

Derfor har de franske cafeer taget over fra bodegaerne, og granitskulpturer er skudt op, hvor der tidligere stod pølsevogne. Og det kaldes forskønnelse eller kvartersløft eller hvad man nu finder på af plus-ord, men det der rent faktisk sker, er at folk stille og roligt bliver skubbet ud af de kvarterer, hvor de er vokset op og har levet deres liv. Nye kunder er kommet ind i butikken, og det er deres behov og deres smag, som skal tilgodeses."

Ja, man ved næsten ikke hvor man skal starte med sådan en omgang vås. For det første: Da jeg flyttede til Vesterbro, hvor jeg stadigvæk bor, i 1990, var området ramt af en kraftig butiksdød. Mange af de der var vokset op her, var flyttet, fordi de ikke kunne klare forfaldet. Narkomaner og andet pak var kommet ind udefra og havde overtaget dele af kvarteret. Jeg boede selv i en af de værste gader i årevis, og det var OK for mig. Jeg var ung og synes egentlig det var meget spændende, men det var ikke ligefrem et sted at opdrage børn. Det ville være uansvarligt. Man kan sige meget dårligt om byfornyelse, men det har altså givet nyt liv til Vesterbro, og der er en del der bor her endnu. Mange af dem mødes på Bang & Jensen i Istedgade.

Man idealiserer det gamle som bodegaer og pølsevogne, og gør det til symboler på det, som de arbejdere man ville ønske var revolutionens frontkæmpere, synes er godt og skønt. Det rene pjat. Nogle arbejdere kan lide pølsevogne, andre kan lide at spise sundt og gå i motionscenter. Nogle arbejdere kan lide bodegaer, andre kan lide cafeer. Sagen er at, smag i dag er langt mere kompleks end den var tidligere. Men det gider man ikke at beskæftige sig med. Kampen mod graffiti og hærværk, stigende huspriser og rydningen af Ungdomshuset er alt sammen noget der kædes sammen, for at, tegne et billede af en sammensværgelse. Der afsluttes med denne salut:

"...graffiti, uro, svineri m.v. er en helt fin strategi mod den generelle forædling og kan måske endda medføre faldende ejendomspriser.

Ja, vi sviner og laver larm, fordi vi bor her – og det vil vi blive ved med. Hold fingrene fra vores huse og vores kvarterer!"

Det er pudsigt at folk der er imod privat ejendomsret føler at de har ejerskab af hele urbane områder. Noget der åbenbart giver dem ret til at svine, lave ballade, larme og genere andre mennesker. I er ikke de eneste der bor der, venner. Hvordan kan I eje det hele? Det antages bare uden videre. Uigennemtænkt, tåbelig argumentation. Jeg er i øvrigt ret sikker på at også lavtlønnede mennesker der er vokset op i brokvarterene ikke bryder sig om hærværk, uro og larm. Hvem er det lige I vil genere?

Velkommen til det nye klassesamfund

Klasseanalyser er altid sjove at læse. Her er vi tilbage i racisme og kritikken af den reformistiske venstrefløj, men også dem til venstre for SF får kritik. Selve klasseanalysen er meget simpel:

"Betegnelsen ’muslim’ må i denne kontekst forstås på linje med sociale kategoriseringer som ’fremmedarbejder’, ’gæstearbejder’ og ’flygtning’, snarere end en formelt religiøs betegnelse. Frem for alt må det forstås som ’underklasse’"

Wow. Man har altså nu forladt alle økonomiske betragtninger fra de andre tekster. Nu er det lige gyldigt om man er rig eller fattig, bare man er muslim er man underklasse. Det er vist ikke studenterhuen der trykker, som man siger. Men det bliver værre (eller bedre, alt efter temperament):

"I det hele taget udgør ’muslimsk kultur’ i denne logik en særlig patologisk og uciviliseret størrelse, der er grundlæggende anderledes end denne ’kulturs’ positive modbillede: den såkaldt danske kristne kultur, der identificeres med… ja, demokrati og kvindefrigørelse.

Logikken er ikke ny. Går vi tilbage til slutningen af 1800-tallet var det tilsvarende måder datidens arbejderklasse blev beskrevet på.

Også proletarmanden var dyrisk og patologisk og skulle disciplineres og integreres, mens proletarkvinden skulle hjælpes af kvindesags-borgerkvinderne til ikke at få så mange børn. Så tæt ind på kroppen og ind i kroppen som muligt skulle proletarkvinden og proletarmanden hjælpes.

Beherskelse af kroppe gennem opdelingen af befolkningen i species/racer har altså længe udgjort kroppen af klassesamfundet. Den racialiserede københavnske muslim står altså på samme plads i kapitalismens symbolske økonomi som 1800-tallets københavnske proletar."

Som 1800-tallets proletar? For fanden altså...det er svært at undgå at grine højlydt, når man læser den slags. Der er nogen der har læst noget Foucault, tydeligvis, men det gør det altså ikke mindre søgt. Det er hvad de kan mande sig op til: at trække paralleler til for 150 år siden. Tragisk (men også komisk).

Vores kunst er jeres hærværk – til kamp mod den grå by

Den sidste af teksterne. Præmissen ridses op således:

"
De offentlige rum er ikke længere rum, vi alle kan deltage i, men er i stedet blevet en legeplads for en smal elite, der kan boltre sig og tjene penge, mens alle andre er tilskuere"

De rige er onde. Vi vil også have lov til at bestemme, selv om det er jer andre der har betalt for jeres ejendom. Det er igen forestillingen om at man kan frigøre sig fra økonomien. Jeg er lidt vild med formuleringer som denne:

"Med spraydåser, spritpenne, tapetklister, papir eller bare ved at bevæge vores kroppe i skæve mønstre kan vi tilbageerobre rummet.

Kunsten i gaden (i ordets brede betydning fra ad-busting over teater/happening til andre interventionsformer) er et oplagt alternativ, idet den per definition er gratis og ikke prøver på at sælge dig noget, men i stedet tilbyder dig en oplevelse, et alternativ til reklamens virkelighed.

Ingen beder om at få placeret et billboard uden for vinduet, ingen beder om at have graffiti-pieces, plakater, påklistrede fundne genstande, farver, striber, tags eller kruseduller på væggene af sin bolig.

Men hvor reklamerne igen og igen opfører et rebelsk psykodrama klar til at blive pakket og markedsført til de ivrigt ventende forbrugere, er meget gadekunst frigjort fra økonomiske interesser.

I stedet er det en form for mental jiu-jitsu, der foregår i gaderne, hvor det uventede møde er det, der kan vække os fra den tankebedøvende enighedstrance, vi bliver hensat i af organiseret religion, reklamer, valgplakater, billederne i det offentlige rum, hvor den sanselige oplevelse skal bekræfte magten, styrke flokmentaliteten og øge forbruget."

For det første: ved at bevæge vores kroppe i skæve mønstre? WTF? Hvad betyder det egentlig? At halte ned ad gaden, og vælte systemet på den måde? Det hele bygger tydeligvis på en præmis om at hvis noget er lavet af økonomisk årsag, er det dårligt. Hvis det er gratis er det godt. De har så bare lige glemt at hele byen er lavet af økonomiske årsager. Det er jo ikke blandt den radikale venstrefløj vi finder dem der investerer i husene, vel? Mage til latterlig tankegang skal man lede længe efter. Der ville ikke være noget offentligt rum, hvis alle gik rundt og spillede gadeteater hele tiden.

Vi får lige et sidste citat, bare fordi det er så sjovt:

"Den eneste måde at undgå massehallucinationen på er ved at være uenig, også med hvad der er skrevet her. Så vær uenig. Grib dine pensler og spraydåser, klæd dig ud og gå baglæns ned ad gaden.

Vi kan kun ændre det overordnede perspektiv ved at ytre os og ved at vise et bedre fungerende alternativ, der forener teori og praksis i handling, men hvor selvkritikken altid sidder i baghovedet som en ladt revolver."


Jamen, jeg er sikker på at når nogen først har skrevet "ungeren for evigt" på ens gadedør, og man ser en flok veganere gå baglæns ned ad gaden, så tænker man: Det er sgu et alternativ til det eksisterende samfund.

Konklusion

Efter at have læst alle 8 tekster, er jeg kommet frem til følgende om venstrefløjens tilstand i dag:

1. Danmark og danskere er alle, undtagen den radikale venstrefløj, racister, eller nogen der støtter racister.
2. Vi lever i 1800-tallet.
3. Det hele er en sammensværgelse.
4. Hvis vi maler på husene og går mærkeligt ændrer vi samfundet.
5. Den radikale venstrefløj mangler i den grad intellektuelle sværvægtere.

Teksterne kan læses her og her. Glædelig 1. maj.




Dokumentar om Japans Røde Hær



I anledning af første maj har jeg uploadet 『赤軍PFLP世界戦争宣言』"Red Army-PFLP Declaration of War" - Dokumentar (eller nærmere propaganda) produceret af tilhængere af Japans Røde Hær fra 1971. Jeg har tidligere bragt et klip af den, men her er den så i sin fulde længde.