mandag, april 28, 2008

Medlemmer af Japans røde hær vil hjem


Klippet er fra Al-Jazeera. I følge Japan Times er de to medlemmer, der kaprede et fly i 1970, indstillede på at vende hjem til Japan:

"In a rare move, Japanese fugitives who hijacked a Japan Airlines jetliner to North Korea in 1970 met with a European Parliament member who recently visited Pyongyang.

Glyn Ford, the parliament member for Southwest England for the Labour Party, said he met with Takahiro Konishi and Moriaki Wakabayashi, two of the four former members of the Red Army Faction, at a Pyongyang hotel during his five-day visit late last month.

According to Ford, the hijackers repeated they are ready to return to Japan to face trial, but only on condition that possible arrest warrants against them in connection with the kidnappings of Japanese nationals by North Korean agents in the 1970s and 1980s are dropped."

Mere her .

søndag, april 27, 2008

Billeder fra Nordkorea
























Jeg faldt lige over et par sider med fine billeder fra Nordkorea. Det er nogle steder med jeg aldrig har set før. Tjek det ud her.

Lost in Translation

Lost in Translation er en side hvor man kan taste en sætning ind på engelsk, så vil den blive oversat til en række forskellige sprog, og tilbage til engelsk igen. Det er sjovt, både fordi det viser hvilke problemer der kan være når man skal oversætte automatisk, og fordi resultaterne af og til bliver absurde.

fredag, april 25, 2008

LOL, nederen og andet snavs

En af mine yndlingsaversioner er sprogfascister. Folk der altid skal hakke på andre og nedgøre de ord de bruger, deres måde at stave på eller deres grammatik. På det sidste har der været en del debat omkring det danske sprog i medierne, i særdeleshed i forbindelse med Peder Skyum-Nielsens bog "Godt dansk", hvori han revser alle dem der bruger et dansk som ikke lige er som det Skyum-Nielsen selv ville bruge. Lad mig med det samme sige at jeg ikke har læst bogen. Jeg har kigget lidt i den i en boghandler, og det lokkede mig ikke til at bruge 350 kroner på den.

en anden blog blev bogen nævnt, og det førte til en diskussion om preskriptivisme vs. deskriptivisme. I den forbindelse gik det op for mig, at mange mennesker slet ikke har tænkt over de problemer der er forbundet med at fastsætte sprognormer fra centralt hold, eller i det hele taget at definere dansk sprog som noget man kan sætte helt faste regler op for. I stedet opfattes bøger som den Skyum-Nielsen har udgivet, som en hjælp så man kan gøre det på den rigtige måde. Det er udtryk for en sørgelig usikkerhed overfor sit eget sprog, at man ikke selv tør, at ændre på og berige sproget.

Sprogligt set er de fleste af os ret konservative. Vi er vokset op med at sproget er på en bestemt måde, og derfor synes vi det er underligt når nogen (typisk yngre mennesker) begynder at ændre på sproget, stave mærkeligt, give gamle udtryk nye betydninger, osv. Jeg har det på samme måde som de fleste: der er bare visse ting som altid vil lyde forkert i mine ører. I modsætning til Skyum-Nielsen og andre, så har jeg bare indset at det er min subjektive mening, og at jeg ikke har patent på sproget. Vi ejer ikke sproget, det er noget vi hele tiden reproducerer og producerer i et herligt anarki. Derfor er Skyum-Nielsens projekt også dødsdømt fra starten af. Man kan slet ikke topstyre et sprog i så høj grad som han ønsker. Folk gør lige hvad der passer dem. De er simpelthen ligeglade med hvad en eller anden professor i journalistik, på et mindre universitet, sidder i sit elfenbenstårn og siger. Det er svært at forsvare at man sidder stædigt på et universitet og holder fast i sit, uden at have fat i virkeligheden der racer afsted udenfor vinduet. Det er bare for støvet og virkelighedsfjernt.

Nogle andre der deler Skyum-Nielsens holdning til sprog, er Modersmålskredsen. De har en blog, hvorpå de gerne udbreder sig om hvad de mener der er af trusler (ja, det danske sprog er simpelthen truet!) imod det danske sprog. På den nævner de et debatindlæg fra et af deres bestyrelsesmedlemmer. Indlægget handler om at bruge det danske sprog med omhu, og i den forbindelse skriver bestyrelsesmedlem Jørgen Christian Wind Nielsen:

"Budskabet er nemlig ikke trængt igennem til det segment i den yngre generation, der har været med til at kåre ‘Årets ord’ i DRs udsendelse Boogie.

De nominerede ord til ‘Årets ord’ var ‘nederen’, ‘(Ned-årgh-ren) - udtryk for ting der ikke holder. ‘LOL’, (Lål) - forkortelse for laughing out loud, der på dansk betyder ‘griner højlydt’. ‘Ungeren’, (Ung’er-ren) - forkortelse af Ungdomshuset og fællesbetegnelse for ungdomsklub. Og ‘Ornli syg’, (Årnlig syg). Ligesom ‘Nice’ er ‘Ornlig Syg’ fællesbetegnelse for ret så fede ting. En fed bil er ornlig syg. Og endelig ‘Nice’, (naijss) - det er rimelig fedt, dér. Vinderen blev ‘Nice’, der altså er Årets ord 2008 og ikke en by i Frankrig."

Alene dét at man forkorter, bruger slang og ændrer på sproget, betragtes altså som noget negativt. Ja, det er faktisk farligt og truer...sproget? danskheden? civilisationen? Jeg er ikke helt sikker. Men det er alvorligt. Det er dog ikke det værste, for blogskriveren AHK fortsætter med en kommentar til ovenstående citat:

"Den virkelige fare består således ikke i de unges tale, men i den leflen for denne, den ophøjen de unges aldersbestemte sprogvaner til en slags uofficiel norm for hele nationen som visse sprogforskere og især sociolingvister hylder."

Selvfølgelig noget vås. Jeg er endnu ikke stødt på nogen der mener at det skal være normen. Den påståede "fare" er et stråmandsargument. Blot fordi man anerkender at sprog er noget som også unge mennesker er med til at lave, så betyder det ikke at alle skal tale på samme måde. Det ville da også undre mig hvis jeg en dag mødte end ældre dame i bussen der sagde "ornli sygt" eller sådan noget.

Det skal siges at Modersmålskredsen arbejder for at få indført love omkring sprog, som man har dem i Norge og Frankrig. Det er jo interessant når man vil regulere alting, og også sproget, oppefra. I den forbindelse er det værd at bemærke at det sprog man finder "korrekt" er rigsdansk, altså et sprog som ingen (undtagen dronningen måske) behersker. Det er et dansk der bygger på et pænt københavnsk. Typisk for de sprog man vælger som officielle og rigtige udgaver, er at de udspringer af den form der tales i magtens centrum. I Danmark er det København, og bonderøvene på Bornholm eller i Jylland kan bare holde kæft. De kan jo ikke finde ud af at tale et "godt dansk". Forestillingen om at sproget tilhører magten er ubehagelig, og en af de ting som folk heldigvis ignorerer i deres hverdag, uanset hvad vigtigpetere går på universiteterne og siger.

Mere om JASRAC

Som nævnt her, er den japansk rettighedshaverorganisation, JASRAC, blevet ransaget af det japanske konkurrenceråd, fordi det er mistænkt for at have overtrådt landets monopollove.
Yomiuri har en artikel om sagen:

"The FTC suspects that JASRAC hampered the entry of other organizations into the music licensing market by concluding exclusive agreements with TV broadcasters in violation of the Antimonopoly Law.

Among its other activities, the organization collects copyright royalties from TV stations on behalf of songwriters and music publishers, receiving a commission from them in return.

The 2001 enforcement of a law on copyright administration business enabled new organizations to enter the music licensing service market. But JASRAC still dominates the market, and controls the majority of musical copyright in this country.

According to sources close to the industry, JASRAC has concluded blanket licensing contracts with NHK and private TV companies. The contract enables TV broadcasters to air or record for airing every piece of music whose copyright is administered by the organization.

Under the contract, the organization collects from individual TV stations 1.5 percent of overall sales from their broadcasting business in the previous fiscal year, irrespective of how often individual pieces of music have been used.

In fiscal 2006, the organization collected about 26 billion yen in royalties from TV companies.

Although 10 organizations have registered themselves as music copyright administrators with the Cultural Affairs Agency since the new law came into effect in 2001, JASRAC maintains its dominant status in the market because of the massive quantity of music under its control. Therefore, TV broadcasters see little advantage in concluding blanket contracts with other organizations.

Although TV stations are able to conclude a different contract under which royalties are paid on a pay-per-use basis, few have adopted the system due to the high costs and large amount of labor associated with keeping tabs on all the music.

If a TV station wishes to use a piece of music whose copyright is not managed by JASRAC, it has to make an extra payment to another administrator. The FTC therefore pointed out that the current system functions to solidify TV broadcasters' dependence on JASRAC and hamper fair competitions in the market.

JASRAC completely monopolized the music licensing business for 62 years--under a 1939 law that approved the organization as the sole entity for conducting such business--until the introduction of the new law in 2001."

torsdag, april 24, 2008

Fuck normalisering

















"Fuck normalisering", det er slagord man ofte hører, eller ser skrevet på københavnske husmure. Senest så jeg det i denne artikel. Til at starte havde det at gøre med Christiania, men ordet "normalisering" har nu fået en meget bredere anvendelse. I forbindelse med Christiania var der tale om, at man ville indføre de samme regler for området, som for resten af Danmark. I den sammenhæng er det klart nok hvad normalisering dækker over. Men i den brug jeg efterhånden oftest ser af ordet, er der klart tale om et stærkt symbolsk ord, der signalerer tilhørsforhold for afsenderen.

Der er tale om at man definerer sig selv som individuel, anderledes. Ens livsstil er et alternativ til det "normale", og disse normale angriber ens ret til at leve som man ønsker. Det er interessant fordi det siger en del om hvilke holdninger der ligger til grund for de der bruger ordet på denne måde. Brugere af Ungdomshuset har flittigt brugt ordet, gerne i forbindelse med "ensretning". Man vender sig imod friværdi, arbejdsmarkedet, heteroseksualitet og andet der karakteriseres som "normal", og dermed mistænkelig, eller i hvert fald negativ, adfærd. Man ignorerer at Ungdomshuse ikke falder færdige ned fra himmelen, men bygges af rigtige mennesker, der tager imod løn for deres arbejde, betalt af andre mennesker der også har investeret tid, anstrengelse og omtanke, for at kunne skabe den værdi der skal til for at bygge et hus.

Det imponerende ved den retorik der følger med normaliseringen er, at man reducerer andre menneskers anstrengelser for at skabe deres egen tilværelse til noget "normalt", der kun tjener det formål at tromle andre ned. Samtidig er det lige præcis disse menneskers værdier man lukrerer på. Var der ikke nogen der investerede i byggerier og projekter, ikke nogen der gik på arbejde hver dag, så var der ikke noget Ungdomshus. De unge rebeller måtte da, enten forsumpe eller tage sig sammen og skabe deres egne værdier at leve af.

Men det er resignerende at definere sig selv passiv modtager af værdier andre har skabt, og langt mere identitetsskabende at opfatte sig som modstander af det bestående. Derfor vender man sig mod "normaldanmark" og "normalisering", selv om de unge rebeller er børn af dem de vender sig imod, lever af deres indkomster, og sådan set selv er en del af det normaldanmark de vender sig imod. Man har f.eks. lige fået et hus stillet til rådighed af kommunen i KBH NV. lige som alle mulige andre foreninger får det i Danmark. Hvorledes adskiller dette sig fra alt muligt andet? Er det fordi der er flere piercinger at finde blandt gæsterne end der er i en nordjysk gymnastikforening?

Det skal også med, at der indenfor disse "alternative" miljøer er lige så mange, hvis ikke flere, regler for holdninger, påklædning, osv. I det at man arbejder med en meget snæver definition af hvilken identitet og hvilke holdninger der accepteres, kan det ikke undgå at blive sådan. I disse miljøer er det "normale" altså langt skarpere defineret end det er ude i det som folk der frekventerer sådanne sammenhænge, kalder for "normaldanmark". Derfor forekommer det også at hvad man ser i slagordene er de unge der holder et spejl op foran sig, og forestiller sig at andre mennesker har en lige så veldefineret og snæver opfattelse af rigtigt og forkert, som de selv har. Virkeligheden er måske anderledes. I hvert fald er der mange steder en stor forståelse for brugere af Ungdomshuset, på trods af at de fleste nok synes det er en dårlig ide at smadre butikker og sætte biler i brand. Den sort/hvide opfattelse af hvad "normaldanmark" går og mener, og hvordan dette Danmark vil tvinge de unge til ensretning, har altså mere at gøre med disse miljøers verdensbillede end noget andet.

Forestillingen om at der eksisterer et "normaldanmark" der bare er en grå masse, og så blomstrende individualisme i "oaser" som Ungdomshuset og Christiania er i hvert fald uholdbar. Der er større afvigelse, større individualitet uden for Ungdomshusmiljøet, end indenfor. Det er helt sikkert. Det handler kun om at den unge gerne vil skabe sig en identitet. Der er ingen der forsøger at forhindre dem i at indrette sig som de vil. Københavns kommune giver dem endda rummet til det. Hvordan dette modsætningsfyldte forhold undslipper aktivisternes opmærksomhed, ved jeg ikke. Det er dog sikkert at der er mere normaliseret indenfor de "alternative" kredse, end udenfor.

onsdag, april 23, 2008

JASRAC i problemer

Den meget magtfulde japanske forfatter- og musikrettighedshaverorganisation, JASRAC, er blevet udsat for en razzia, udført af en japansk myndighedsorganisation (公取委), der skal sikre konkurrence. JASRAC er mistænkt for at have overtrådt landets antimonopolbestemmelser, ved at forsøge at holde andre rettighedsorganisationer ude af Japan.

Sagen er meget interessant, fordi JASRAC normalt får alt hvad de peger på af den japanske stat. Det er usædvanligt at se dem være genstand for undersøgelse. Selv i vesten har de gjort sig bemærket i forbindelse med Youtube, som de krævede skulle fjerne en stor mængde japanske klip som indeholdet ophavsretligt beskyttet materiale.

Indtil videre er der ikke mange oplysninger, men jeg vil selvfølgelig skrive mere om det, når der kommer mere frem.

NIKKEI har nyheden her.

onsdag, april 16, 2008

Ikke en New Deal igen

Mises.org har en glimrende artikel, der er værd at læse i en tid hvor mange, af frygt for økonomisk depression, kræver statslige indgreb.

"The editor-at-large of American Prospect and L.A. Weekly argues that the economy is simply prone to inflationary periods followed by economic collapse, and that while the private sector demands to be left alone during the former, it demands government bailouts in the latter.

And what causes these inflationary episodes to which the market is addicted? Meyerson doesn't say. For all we know, they reflect some inherent deficiency in the market system. Perhaps they share the same root as the common cold.

But it just ain't so. Inflationary, bubble-like periods don't erupt in a vacuum. They result because the government increases the money supply and sets in place unsustainable economic growth. When this happens, the resulting boom makes a bust inevitable. Meyerson shouldn't blame the market for inflationary booms. The market never creates legal tender laws. Federal Reserve notes have been around for almost 100 years.

But what about when the bust comes? This is when pundits like Meyerson dearly need lessons in economic theory and history. During an economic correction, characterized by a decline in economic activity resulting from the overproduction during the boom, prices, wages, and interest rates must adjust. In fact, the quicker they do, the faster the correction, and the shorter the recession.

Consider the widget manufacturer whose inventories are clogged with widgets no one will buy at going prices. He can't produce more widgets until he sells the ones he has. He might lay off workers until his inventories fall, which happens when he lowers his prices, perhaps selling at cost or even at a loss. Growing inventories are one of the forces creating downward pressures on prices for good reason.

When this happens and inventories are reduced, he may be ready to expand output again. In other words, he recovers. This, in a nutshell, is what happens during any market correction across many industries."

Læs hele artiklen her.

tirsdag, april 15, 2008

Åh, nu igen

Politiken har i dag et glimrende eksempel på en artikel om det "eksotiske" Japan. Gunvor Bjerre udfolder sig, under overskriften "Japansk numsenusseri" (sic), om brugen af washlet i Japan. Først hyldes de eksotiske japanske toiletter som et "nydelsens alter", og derefter fremhæves det at japanerne dog er tilbagestående i forhold til Danmark, da der åbenbart ikke har været "stort skyl/lille skyl" på de toiletter som Gunvor Bjerre har besøgt.

Det er en decideret pinlig artikel, som jeg undres over at Politiken vil bringe. Jeg forventer snarligt flere artikler fra Bjerre i serien. Her er nogle idéer til emner: Firkantede vandmeloner, underlige japanske skikke (gerne noget med hvor vigtigt det er at tage visitkort med begge hænder), noget med tradition vs. fornyelse, eller vilkårene med samhørighed og disciplin i en japansk virksomhed.

søndag, april 13, 2008

Defending the Undefendable


Dr. Walter Blocks klassiske bog, "Defending the Undefendable", er blevet lagt op, som PDF, til fri afbenyttelse hos Mises Institute. Block leverer et fint forsvar for prostituerede, korrupte politifolk, alfonser, mandschauvinister, narkohandlere, pengeafpressere, børnearbejde og meget andet, som folk ofte finder forkasteligt.

Læs den her.

Blog om sprog

Ikke ligefrem en nyhed, men jeg kendte den ikke. Den ganske udmærkede lingvist-blog Language Log, som er værd at besøge jævnligt, hvis man synes om sprogrelaterede nørderier.

lørdag, april 12, 2008

Tanzania og swahili

















I dagens Information er der en artikel (der desværre ikke er tilgængelig online endnu, med mindre man er abonnent) af Mikala Satiya Rørbech, der handler om sprogsituationen i Tanzania, hvor engelsk er tiltagende i popularitet, mens anvendelsen af swahili er faldende. Flere og flere satser på undervisning i engelsk på privatskoler, fremfor offentlige skoler, hvor swahili er det officielle sprog. I artiklen hedder det:

"Denne prioritering af engelsk på bekostning af swahili er i manges øjne en trussel mod den nationale samhørighed.

Den fælles nationale identitet har ellers været Tanzanias særkende siden landets første præsident, Julius Nyerere, gik i gang med at skabe en national storfamilie - frem for det kludetæppe af etniske mindretal, som er normen i andre afrikanske lande.

Resultatet er, at Tanzania udmærker sig ved fred og fordragelighed og fravær af de religiøse og stammebaserede uroligheder, der ulmer både over og under overfladen i nabolandene Kenya, Burundi, Rwanda og Uganda.

"Tanzania er forskelligt fra andre lande. Her er fredeligt, og det betyder meget for os at leve i harmoni. Stammekulturen betyder meget lidt," siger Grayson Joel Kirumba. Han er 25 år, og det er tydeligt, at Grayson er stolt af sit land. Meget stolt. På trods af, at Tanzania er blandt de 20 fattigste og mindst udviklede lande i verden. Trods fundamentale problemer med børnedødelighed, ringe uddannelse og korruption. Og trods de alt for mange arbejdsløse og det faktum, at landet ikke får tilstrækkeligt udbytte af de naturressourcer i form af guld og mineraler, som gemmer sig i den tunge, lerede jord.

Grayson er ikke i tvivl. Tanzania er et godt sted, og han er stolt over at være tanzanianer. Hvilket han ikke er alene om. 'Ujamaa' hedder den særlige tanzanianske samhørighed på nationalsproget. Og netop det fælles nationale sprog er limen, der har samlet befolkningen til en enhed.

"Swahili skal hjælpe tanzanianske studerende til at fastholde deres kulturelle arv og værdier," hedder det på Undervisningsministeriets hjemmeside. Men nu frygter blandt andre organisationen Hakielimu, der arbejder for bedre uddannelse til alle tanzanianere, at de private skolers engelskundervisning vil øge de sociale skel i befolkningen."

Det jeg kom til at tænke på, da jeg læste artiklen, er at Grayson kommentarer får lov til at stå ukommenterede. Swahili er netop ikke et kulturbærende sprog for de fleste afrikanere. Der er nogle få millioner der har det som deres modersmål, og i Tanzania alene er der over 100 forskellige sprog. Afrikanerne har traditionelt fungeret i meget små enheder, og derfor har sprogforskellene været, og er stadig, ret store. De fleste tanzanianere taler swahili, men mange af dem behersker det slet ikke ordentligt. Det er et stats- og politikersprog, et undervisningssprog og et sprog der anvendes til at kommunikere af de forskellige etniske grupper. Der findes en del undersøgelser af de meget komplicerede sprogforhold i Tanzania, og udfra dem kan man se hvordan mange mindre stammer ikke behersker swahili særligt godt. I artiklen fremstilles det som om at disse sprog er ligegyldige, men det er jo netop de sprog der bruges til at definere den etniske identitet. Ikke swahili.

Swahili er altså ikke mere "de indfødtes sprog" end engelsk er. Det har været et sprog som mange kunne lidt af, for at kunne klare sig i forhold til hinanden. Artiklens forfatter lader til at ignorere at Swahili blev indført af Julius Nyerere, Tanzanias socialistiske præsident, som et politisk værktøj, for at gennemføre sin katastrofale økonomiske politik, der har resulteret i landets utrolige fattigdom. Sjovt nok kaldte han denne afrikanske socialisme for "Ujamaa", der rigtigt nok ofte oversættes med "samhørighed", "udvidet familie" og meget andet i den stil. Begrebet har altså en klar forbindelse til det socialistiske styres ideologi. Det nævnes bare ikke. Ligesom tvangskollektiviseringerne eller forfølgelsen og fængslingen af politiske modstandere, heller ikke nævnes.

Hvis de sociale skel i befolkningen øges, så kunne det være et godt tegn. For det kunne betyde at nogle tanzinianere rent faktisk var i færd med at skabe sig selv et bedre liv, hvilket på længere sigt kunne betyde en vej ud af fattigdommen for Tanzania. Hvad er ligheden værd i et af verdens fattigste lande? Skal alle befinde sig på bunden, med mindre at man med et trylleslag hæver den samlede levestandard på en gang? Det aspekt nævnes heller ikke.

Det virker mest som om forfatteren idealiserer Nyereres socialisme, og slår det lidt hen at det ikke lykkedes. Samtidig fremstilles det som det store problem er at nogen er ved at blive rigere, og at engelsk vinder indpas som sprog, i stedet for swahili (der så fremstilles som om det er det sprog stammerne bruger derhjemme, hvilket bare ikke hænger sammen med de undersøgelser der er lavet som jeg har læst). Det havde været mere interessant hvis forfatteren havde interesseret sig for hvad der foregår når folk skifter fra et magtelitesprog til et andet, på trods af at statsapparatet holder fast i swahili. Det kunne jo sige en del om at statens rolle er formindsket i stor grad, mens at man i stedet henvender sig til markedet, hvor engelsk åbner for flere muligheder. Måske kunne der også være andre, og mere interessante vinkler man kunne tage. Eller man kunne i det mindste bare fortælle læserne at swahili er et sprog der er blevet ophøjet til systemsprog af magteliten.

fredag, april 04, 2008

Nihongo.dk

Tillad mig lige at slå et slag for den udmærkede hjemmeside nihongo.dk der beskæftiger sig med japansk sprog og kultur. Siden har lige fået en overhaling og der er bl.a. kommet et flot nyt forum, hvor man kan søge råd om grammatik eller bare diskutere diverse japan-relaterede emner.