onsdag, marts 05, 2008

Say what?

Jeg blev gjort opmærksom på noget sjovt af den seje Anders. For dem der ikke har lagt mærke til det er der en hjemmeside ved navn tagstillingmand.dk hvor mænd der er modstandere af ret til egen krop fortæller hvorfor de støtter et forbud af køb af sex. Grundene er mange, fra de studentikose:

"Jeg har taget stilling og støtter et forbud mod sexkøb, fordi købesex er med til at objektivisere kvinder. Ingen mennesker bør betragtes som en genstand."

de følelsesladede og hellige:

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi køb af en kvinde til sex eller blot ordet "kvindehandel" frastøder mig dybt, og det ligger mig meget på sinde at bekæmpe, henholdsvis at få begrænset dette."

de selvhadende:

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi så vidt jeg kan se, tyder alt på, samfundet ikke nødvendigvis har godt af, at vi mænds seksualdrift bliver forvaltet efter vores eget (og vores liderligheds) forgodtbefindende."

til de decideret stupide:

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi sex aldrig har været en manderet og fordi ingen kvinder - frivilligt eller ej - skal være tvunget til at sælge deres egen krop."

Den sidste er endda skrevet af en mand ved navn Søren Højlund Carlsen der er kommunikationsrådgiver. Han er nok den sidste man skal have rådgivning af i den henseende.

3 kommentarer:

  1. Sergej6:40 AM

    Mja, det er lidt trist.

    SvarSlet
  2. "Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi kvinden er manden underlegen og derfor ikke ved hvad der bedst for hende..."

    SvarSlet