mandag, marts 31, 2008

Nye kanjikort


White rabbit der både producerer og sælger hjælpemidler til at lære japansk med, har nu deres tredje kasse med kanjikort klar til salg. De to første dækkede JLPT4-2, og denne gang er det så JLPT1 de har lavet kort til. Jeg har de to foregående udgivelser og har været meget glad for dem. Dollaren er lav, så det er et glimrende tidspunkt at investere i en af disse udmærkede produkter.

tirsdag, marts 25, 2008

Mere dødvande



















Det politiske dødvande i Japan fortsætter. Nu i form af en uenighed mellem LDP og DPJ om en lov der gør det muligt at forlænge den periode man opkræver en særlig vej-relateret skat, der som udgangspunkt kun skulle have været midlertidig. DPJ vil ikke fornye den, og nægter nu også at indgå i forhandlinger med LDP for at finde et kompromis. Dette førte igår til noget så usædvanligt som et mindre vredesudbrud fra Fukuda ved en pressekonference igår. Samtidigt er regeringsn popularitet stærkt dalende, og mere dødvande er det sidste de har brug for. At Fukuda sidder magtesløs og brokker sig ved en pressekonference hjælper næppe på det.

mandag, marts 24, 2008

Trafikken på bloggen

Det er altid interessant at se hvor folk kommer fra, hvad de har søgt på og hvilke sider de læser, når de kommer til min blog. Ikke overraskende er topscorerne de indlæg der på en eller måde er sexrelaterede. Således er siderne om prostitutionsdebatten nogle af de mest frekventerede, og så den side med et nøgenbillede af Dewi Sukarno. Oh well, det er vel ikke overraskende.

Af de sider der ikke handler om sex er indlæg om kanjitatoveringer (der er en del der søger på nettet før de får en, heldigvis), riskogere og Lyndon LaRouche.

Hvordan folk så finder frem til sitet er en anden sag. De fleste kommer enten hertil direkte eller fra Google. Listen over søgeord er dog stærkt foruroligende. Udover en del variationer af kombinationer med ordet "luder" og asiatisk orienterede søgeord, er der folk som har søgt på "lortesex", "hvor finder man unge drenge", "kussesaft" og "nøgen drenge i puberteten". Ja, det er åbenbart sådan en blog jeg driver. Jeg går dog ud fra at de fleste af de søgeord fører til dette indlæg.

Af de mere obskure kan nævnes "Hvordan siger man du er mit liv på koreansk". Jeg går ud fra at der er en eller anden der har fået en koreansk kæreste som vedkommende dog ikke kan tale med.

Nu har jeg skrevet nogle af de frække søgeord, så nu ender jeg nok med at få endnu flere hits på den konto. Heldigvis er langt størstedelen af de der kommer hertil folk der søger på japanskrelaterede ord, eller andet der rent faktisk vedkommer det jeg skriver om.

Zock on!

Ny video fra Teriyaki Boyz, ft. Pharrel (der også har produceret) og Busta Rhymes.

Furigana add-on til Firefox

Her et frækt lille add-on til din Firefox browser: Furigana Injector.

Med det kan du få furigana frem på japanske internetsider. Det er så smart lavet at du kan indstillle den til det niveau du er på, så den ikke sætter furigana på alle ordene. Som default ignorerer den de 500 mest almindelige tegn, men man vælger selv om antallet skal være højere eller lavere.

Glimrende hjælpemiddel.

torsdag, marts 20, 2008

Bank of Japan
















Som ventet siden DPJ vant majoriteten i overhuset er der for alvor kommet en situation med politisk dødvande i Japan. D.19. marts udløb Hayami Masarus periode som direktør for nationalbanken, og der er ikke fundet nogen fast afløser endnu.

Den første kandidat som LDP foreslog var Muto Toshiro, tidligere bureaukrat i finansministeriet. Netop hans fortid har DPJ anset for at være et problem, da de hævder at de er nervøse for at der kan komme for tætte bånd imellem ministeriet og nationalbanken hvis han bliver direktør.

Da LDP havde indset at de ikke kunne få deres kandidat valgt, besluttede de at fremsætte et nyt forslag. Denne gang var det Tanami Koji. Det var næppe meget bedre, da han er tidligere viceminister i det samme ministerium som Muto arbejdede i. Resultatet var at DPJ også afviste denne kandidat.

Det virker som om LDP ikke har forstået at der er en ny magtbalance, og de ikke længere bare kan gøre som de lyster. DPJ virker som om de er opsatte på at vise at de også har en del af magten nu, så kampen er langt fra ovre.

Hvad så nu? Der er flere der foreslår at man fremsætter den midlertidige direktør, Masaaki Mirohichi, som kandidat til posten. Han er BOJs egne rækker og anses af mange for at være en stabil og pålidelig kraft. Som landet ligger nu virker det som om at det vigtigste er at DPJ får lov til at sætte deres fingeraftryk på valget og demonstrere deres magt.

onsdag, marts 19, 2008

Japansk propagandapamflet fra 1942
























Japan Focus har en spændende oversættelse af en japansk propagandabrochure fra 1942 der lovpriser "The Greater Asian Co-Prosperity Sphere".

"Right now in Manchuria, all the peoples have joined their strength in working together. Japan and the Chinese Republic have formed an alliance. The Philippines and Burma have become independent. Thailand has expanded its territory. The people of Java and Malaya have also taken up important tasks and are working at them. India is trying to drive out the British. From now on, each country of Greater East Asia will grow great and live in friendship with one another."

Mere her.

tirsdag, marts 18, 2008

Begrænsning af internetbrug i Japan



















Kontrolelskende politikere i hele verden er irriterede over det lovløse internet. Således også i Japan, hvor man, med LDP som initiativtagere, har nedsat en kommision der har udarbejdet en rapport der skal bane vej for en lov der gør det muligt at regulere inhold på internettet i 2010.

Allerede i 2007 stod det klart at målet for regulering ville være al "åben" kommunikation. Dvs. websites, fora, blogs, osv. Det eneste der ikke kan blive genstand for regulering i følge rapporten er privat kommunikation imellem brugere.

Det ser umiddelbart ud til at de der støtter dette tiltag gør det af to grunde: For det første for at begrænse usømmeligt indhold, og for det andet for at kunne gribe ind overfor blogs og nyhedssites der skriver ting der ikke passer magthaverne. De fleste danskere synes nok det er forargeligt (hvilket det også er), men desværre er dette blot en del af en international tendens. I Danmark nedlægges der jo fogedforbud mod at besøge visse hjemmeside, ligesom der er det såkaldte børnepornofilter, der blokerer sider hvor der måske er børneporno på. Det sidste prøves dog ikke ved retten og er derfor et meget tvivlsomt tiltag.

Det japanske forslag er vidtgående, men skal ses i en større sammenhæng. Det er et ganske alvorligt problem at politikere i større og større grad forsøger at regulere internettet.

lørdag, marts 15, 2008

Akiko Yano

Lige for tiden har jeg et flip med Akiko Yano, der måske af nogen bedre er kendt som Ryuchi Sakamotos kone. Her et par videoer med hende fra 2006:





og en fra 1976:



Her hendes version af Tong Poo:



Her et link til YMOs version af samme nummer i en liveoptagelse fra 1979: KLIK

onsdag, marts 12, 2008

Bombeangrebene på Tokyo



















Japanprobe har et indlæg der er værd at kigge på i forbindelse med 63-årsdagen for bombeangrebene på Tokyo, hvor mere end 100.000 blev dræbt da USA brutalt bombede civile mål. Ironisk nok var USAs indblanding i anden verdenskrig netop forårsaget af deres forfærdelse over Japans brug af luftvåben mod kinesiske civile. Da krigen var overstået var det USA der havde dræbt flere civile end nogensinde før på denne måde.

Se indlægget med klip fra en japansk dokumentar om emnet her.

Ny Utada m.m.



Egentlig synes jeg at det andet nummer (Stay Gold) på den nye single er det bedste, men der er ingen video til det endnu, så indtil videre må I nøjes med "Heart Station".



Ken Hirai, som jeg elsker, har et nyt album ude. Det er som sædvanlig lidt skæv popmusik med hans umiskendelige falsetvokal.



Perfume med B-side nummeret fra deres sidste single, der er langt bedre end A-siden.

tirsdag, marts 11, 2008

Den dumme sten

Der er en del debat om kunstgruppen Surrends billede af den hellige sten fra Mekka, med påskriften "dummer stein" for tiden. I Information har man således inviteret et par smagsdommere til at vurdere om det er god eller dårlig kunst.

Dem man har inviteret er forfatteren Knud Romer og den politiske ekstremist, forsvarer af politisk vold og adjunkt ved Københavns Universitet, Mikkel Bolt. Nogle vil måske huske Mikkel Bolt for hans begejstring over volden i forbindelse med Ungdomshusurolighederne hvor han synes at den udfordrede ejendomsretten:

" – Selvfølgelig bekræftes varens varestatus i og med, at man gider at hugge den. Endda meget bogstaveligt: jeg vil have varen, og jeg vil have den nu. Men samtidig tilegner man sig den uden at betale noget som helst, dvs. man udfordrer dens bytteværdi, det forhold at man skal betale for den og ikke bare kan tage den og bruge den.

– Og dermed udfordrer man et af det kapitalistiske samfunds absolutte grundpiller, påpeger han."

Mikkel Bolt er situationistisk inspireret og ser den slags uroligheder som en slags kunsthappening, og ikke som overgreb på folks liv og ejendom.

Men hvordan har han det så med Surrends kunst? Ikke så godt. Den er ikke politisk korrekt, har ikke de "rigtige" holdninger, så derfor får den disse ord med på vejen:

"Jeg har svært ved at se indholdet i den her plakat. Jeg synes, det er en gumpetung og banal form for kunst, der ikke fører til noget som helst subtilt budskab, men derimod dræber enhver form for dialog. For mig at se har værket ikke noget som helst med kunstneriske undersøgelser at gøre."

Dialog? Er dialog lige pludselig vigtigt? For det første har værket skabt en del diskussion, og det er vel dialog? For det andet er det vel heller ikke ligefrem dialog at smadre og plyndre en Irma-butik? Det virker som om han stiller nogle helt andre krav til denne kunst end han gør til den gadevold han er så glad for.

Han fortsætter:

"Den måde, Surrend i dette tilfælde har beskæftiget sig med ytringsfrihed på, minder for meget om den måde, som den racistiske, højreorienterede offentlighed ytrer sig på. Det dækker over en bombastisk forestilling om, hvad ytringsfrihed er. Surrend bevæger sig i en medieoffentlighed og bruger en velkendt politisk diskurs, uden dog at stille sig kritisk over for den. Det er en sensationspraksis mere end det er en kritisk, undersøgende kunstnerisk praksis, som forholder sig til politiske problemstillinger,"

For det første er det et billigt trick at nærmest kalde folk for racister fordi de er kritiske overfor islam. Surrend har lavet værker om Anders Fogh og Paven og den færøske debat om homoseksualitet, men der er ingen der kalder dem venstreorienterede eller bøsseelskere af den grund. Først når de rører ved islam er det et problem for de politisk korrekte. For det andet siger Mikkel Bolt jo også i ovenstående at ytringsfrihed ikke er at provokere andre ved at angribe det der er helligt for dem. Men sagen er at hvis ikke man kan støde folk er ytringsfriheden intet værd.

Til sidst så vil jeg påpege at den ellers så postmoderne Mikkel Bolt gør sig skyldig i at se tingene fra et vestligt synspunkt alene. Noget man normalt får bøllebank for indenfor politisk korrekte kredse. Det er slet ikke går op for ham at stenen repræsenterer en meget virkelig politisk og religiøs struktur kaldet islam, som man jo ellers skulle tro at Mikkel Bolt ville finde at det var godt at udfordre. Men nej, han tænker kun på muslimer som stakler der er udsat for Dansk Folkepartis tåbeligheder, m.m. Men der hvor stenen står er der altså et islamisk diktatur, som vel i den grad er problematisk og som jeg i øvrigt er ret sikker på at Mikkel Bolt ikke bryder sig synderligt om. Det er svært at betegne hans udtalelser som andet end eurocentrisk hykleri.

Hvad Knud Romer angår så er hans bidrag bare ligegyldigt. Han synes ikke det er kunst. Fint nok, men nu har det alle dage været svært at sætte grænserne for hvad der er kunst eller ej. For nogen er det den brølende kronhjort for andre er det så en dum sten. Jeg er sådan set ligeglad med om det er kunst eller ej. Jeg kan dog ikke udstå at folk har forskellige målestokke for det de er enige i og det de er uenige i.

onsdag, marts 05, 2008

Say what?

Jeg blev gjort opmærksom på noget sjovt af den seje Anders. For dem der ikke har lagt mærke til det er der en hjemmeside ved navn tagstillingmand.dk hvor mænd der er modstandere af ret til egen krop fortæller hvorfor de støtter et forbud af køb af sex. Grundene er mange, fra de studentikose:

"Jeg har taget stilling og støtter et forbud mod sexkøb, fordi købesex er med til at objektivisere kvinder. Ingen mennesker bør betragtes som en genstand."

de følelsesladede og hellige:

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi køb af en kvinde til sex eller blot ordet "kvindehandel" frastøder mig dybt, og det ligger mig meget på sinde at bekæmpe, henholdsvis at få begrænset dette."

de selvhadende:

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi så vidt jeg kan se, tyder alt på, samfundet ikke nødvendigvis har godt af, at vi mænds seksualdrift bliver forvaltet efter vores eget (og vores liderligheds) forgodtbefindende."

til de decideret stupide:

"Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi sex aldrig har været en manderet og fordi ingen kvinder - frivilligt eller ej - skal være tvunget til at sælge deres egen krop."

Den sidste er endda skrevet af en mand ved navn Søren Højlund Carlsen der er kommunikationsrådgiver. Han er nok den sidste man skal have rådgivning af i den henseende.

Nyt site: sexarbejde.dk
























I dag er det nye site sexarbejde.dk gået i luften. Der finder man forskellige sexarbejdere der fortæller om deres holdning til deres arbejde, i modsætning til kampagner som tagstillingmand.dk, hvor frelste meningsdannere taler på sexarbejderes vegne uden at skele til de forskellige opfattelser der er indenfor erhvervet.

Man undrer sig

I Information i dag kan man læse en artikel der handler om at japanske mænd bruger mere på skønhedspleje end nogensinde før. Det er ikke en artikel som Informations medarbejdere har skrevet, men en de har købt af The Independent, og en man kan undre sig over hvorfor de har investeret i. Artiklen kan læses kvit og frit på engelsk hér.

Jeg undrer mig over flere ting. For det første hvorfor man vælger Japan som en vinkel på et fænomen der findes i hele den udviklede verden, og som er et område hvor Japan vist endda hænger lidt efter. For det andet er der nogle mærkelige påstande i artiklen, som f.eks. dette:

" The growing quest for self-improvement and rise in disposable incomes, combined with a shift in gender stereotypes, are among factors propelling men towards the world of beauty."

For det første er der, så vidt jeg, sket et fald i realindkomsten da priserne er stigende i Japan og har været det de sidste par år. Der er(som sædvanlig) økonomisk stagnation, så det er jo heller ikke fordi man oplever et økonomisk boom. I artiklen fremhæves skønhedsklinikker i det fashionable Roppongi, og det er da muligt at der er sket et skift i "kønsstereotypier" dér, men nu er Roppongi jo ikke et sted der er repræsentativt for Japan. Jeg tvivler oprigtigt på at det er andet end et storbyfænomen og dér er det svært at forestille sig at det skulle være noget der rækker ud over en snæver kreds.

I det hele taget undrer jeg mig over hvilke overvejelser Informations redaktion har gjort der har fået dem til at sige "den artikel køber vi og oversætter".

mandag, marts 03, 2008

Mere om prostitution

I anledning af kampagnen "Tag stilling mand", har den radikale politiker Linda Kristiansen oprettet siden "Undersøg sagen, mand". Andre blogs der er værd at besøge i den sammenhæng er:

Den lykkelige luder

For tiden er debatten oppe igen. Puritanske bestemmesyge individer forsøger at få det gjort ulovligt at købe sex af prostituerede. Således kunne jeg forleden på P1 høre en repræsentant for den kristne organisation Reden, debattere imod den åbenmundede prostituerede Sus Luder
der er træt af evigt og altid at blive gjort til offer og brugt som argument for disse menneskers dagsorden.

Der var ikke noget nyt og spændende i debatten. Tværtimod var det de samme gamle argumenter. Det der virkelig irriterer mig i den debat er retorikken. Da Sus Luder, der er en voksen kvinde omkring de 40 år og bevidst om sine valg her i livet, sidder og fortæller om hvorledes hun trives med sit job og at det handler om frihed til at tage de valg som man som individ synes er rigtige, forsøger kvinden fra Reden at feje det af bordet med en bemærkning om at hun altså ikke tror på at den "lykkelige luder" findes. Den lykkelige luder?

Det er et tilbagevendende retorisk trick fra de der er modstandere af ret til egen krop. De vil gerne demontere "myten om den lykkelige luder" siger de. Men hvad er det lige for en myte? Mig bekendt er der ingen der taler imod forbud af købesex der påstår at ludere er særligt lykkelige. Det er en stråmand, fabrikeret af de puritanske (typisk kristne eller socialister) mennesker der gerne ser et lovindgreb mod prostitution. Diskussionen handler ikke om hvorvidt man er "lykkelig" som luder (eller trækkerdreng eller escortfyr, men de nævnes jo ikke så meget i den debat), men om retten til at indgå frivillige aftaler mennesker imellem, om mangfoldig seksualitet og om retten til at gøre hvad man vil med sin krop. Det er kun i de puritanske hoveder at der figurerer en lykkelig luder. Lykken er som bekendt en individuel sag, og ingen vil påstå at man bliver lykkelig af at være bankdirektør, lottomillionær eller luder.

I den sammenhæng er det værd at tjekke den nyeste kampagne imod ret til egen krop. Det Dansk Kvindesamfund der står bag siden der hedder tagstillingmand.dk. Her kan man se forskellige hellige typer fremme den nypuritanske sag. Det de alle sammen kan samles om er et forbud mod at KØBE prostitution. Det er et ekstra ulækkert forslag, i det man ved kun at kriminalisere kunderne kan foregive at man ikke gør de prostituerede noget, men kun beskytter dem mod den væmmelige, mandlige seksualitet. Som sædvanligt figurerer de stærkere prostituerede ikke. Der tales kun om trafficking, overgreb, og der trækkes endda paralleler til overgreb imod børn i Thailand, som en af mændende åbenbart sætter i forbindelse med prostitution i Danmark.

Det er folk som Simon Kvamm ( der bruger lejligheden til at nedgøre sit køn på bedste vatpikkede vis), Thøger Seidenfaden, Villy Søvndal, Harald Børsting, diverse venstreorienterede politiker og mange andre der taler imod ret til egen krop. Den mandehadende kønsforsker fra Ruc, Kenneth Reinicke, topper ved at sammenligne prostitution med at onanere i et andet menneskes krop. En retorik der reducerer den prostituerede til en viljeløs genstand der bare er et onaniværktøj. Et tilbagevendede billede. I et interview forleden på 180grader i forbindelse med kampagnen sagde den ansvarlige fra Dansk Kvindesamfund, efter at være blevet spurgt om hvorfor de kaldte købesex for at "købe et andet menneske", følgende:
"Fordi en sexkøber køber sig retten til i princippet at gøre ved en kvinde, hvad han vil i den periode, hvor han lejer hende til at have sex med."
Igen en fuldstændigt fejlagtig fremstilling. Den prostituerede er den der sætter grænsen for hvad der skal foregå. Det er hende der siger hvad hun vil og ikke vil og til hvilken pris. Udsagnet ovenfor er absurd. Det er jo ikke sådan at man lægger en plovmand på natbordet og så bare går i gang med at skodde cigaretter i øjnene på den prostituerede eller hvad man nu kan finde på. Det er en veldefineret ydelse der købes, og vil man noget udover det så skal det aftales og der skal betales.

Den retorik der anvendes af de der er modstandere af ret til egen krop viser med al tydelighed hvor svag deres sag er. Den manipulation der lægges for dagen er et ringe forsøg på at det er andre ting end de prostituerede de er interessede i. Faktisk er det sådan at hver gang en prostitueret udtaler sig imod disse frelste mennesker, så får de at vide at de lider af falsk bevidsthed, at de er blevet misbrugt som børn, eller man forsøger på anden måde at gøre deres meninger ugyldige.

Bagved argumenterne imod købesex ligger en forestilling om at et seksuelt forhold kun er godt hvis det bygger på et symmetrisk magtforhold. At den rene romantiske kærlighed er det rigtige, og at penge gør forhold mellem mennesker til noget dårligt. Det er selvfølgelig noget vås. Symmetriske magtforhold mellem mennesker er en sjældenhed. Typisk er det den ene part i et venskab eller forhold der er den styrende, den rigeste, den klogeste, den smukkeste, osv. Vi er ikke lige i verden og det præges vore forhold præg af. Vi vælger dog at omgås hinanden på trods af den ulighed, fordi vi gensidigt får noget ud af det. Således kan et forhold mellem en klog og belæst kvinde og en håndværker udmærket fungere, hvis de føler at de begge har et godt udbytte, og jeg er sikker på at du der læser dette selv kender mange eksempler fra dit eget liv. Problemet for puritanerne er formaliseringen af dette forhold i prostitutionen og så selvfølgelig de urene og beskidte og åh så jordiske penge. Endelige er der noget som kristne, konservative og venstreorienterede kan samles om: offergørelsen og umenneskeliggørelsen af prostituerede.