mandag, januar 14, 2008

Indian National Army


















Her til aften så jeg en dokumentar-udsendelse om de indiske soldater der kæmpede for Storbritannien under anden verdenskrig. Jeg vidste godt at der havde været sådan nogle, men jeg vidste ikke særligt meget om dem, så det var særdeles interessant. Mange indere meldte sig frivilligt til at kæmpe for imperiet som en del af deres kamp for selvstændighed. Man frygtede at japanerne ville erobre Indien og følte sig for det første mere tryg ved de koloniherrer man kendte, men mente samtidigt at man kunne købe sig fri fra briterne ved at tilbyde sig som soldater.

Det var et utaknemmeligt job. Soldaterne i British Indian Army fik mindre i løn og ikke alle de fordele som britiske soldater havde. Dertil kom at de var udsat for grov racisme der gik hele vejen op til landets øverste leder, Winston Churchill, der afskyede inderne og anså dem for at være undermennesker. Inderne kæmpede mange steder i løbet af krigen, bl.a. i mellemøsten og nordafrika, men det mest interessante skete i sydøstasien. Da Japan indtog Hong Kong, Malaysia og Singapore, blev der taget omkring 60.000 indere som krigsfanger i Singapore alene, plus der var flere fra de andre lande. De blev naturligvis behandlet grusomt af den japanske besættelsesmagt, der brugte fangerne til at skyde til måls efter og meget andet.

Japanerne havde gode forbindelser til nogle af de indiske nationalister der levede i landflygtighed i Japan og sydøstasien. Så sammen med dem fandt man på at organisere nogle af krigsfangerne i Indian National Army, som man så kunne bruge imod briterne. I alt 40.000 fanger tilsluttede sig (for manges vedkommende ikke helt frivilligt) denne hær. Japan var ikke særligt interesseret i Indien som sådan, men det havde strategisk betydning da der kom forsyninger til amerikanerne og kineserne derfra. Japanerne styrede dog INA for hårdt og det førte til uenighed med de indiske nationalister i slutningen af 1942.

I 1943 forsøgte man så igen. Denne gang under en ny leder, Subhas Chandra Bose (det er ham der er på billedet, hvor han angiveligt holder tale ved et møde i Tokyo i 1945), der tidligere havde sikret sig Hitlers halvhjertede støtte til den indiske sag. Under Bose kæmpede INA i Burma, side om side med japanerne og Burma National Army, der ligeledes var noget Japan havde skabt. Det endte selvfølgelig galt og INAs ledelse måtte opgive drømmen om et selvstændigt Indien i den omgang, og overgav sig til British Indian Army.

Efter Indien senere blev selvstændigt blev INA opfattet som helte og fik pensioner af staten, og hædret, mens de der havde kæmpet for briterne blev anset for at være forrædere. En del af de havde kæmpet på britisk side måtte derfor tage til Storbritannien, da de frygtede for deres sikkerhed i Indien.

Et meget spændende kapitel i asiens historie og noget jeg må grave dybere ned i ved lejlighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar