fredag, november 16, 2007

Frihedsfjendtlig filosof opfordrer til forbud

Den venstreorienterede portal Modkraft, har for tiden på forsiden et interview med filosoffen Anders Fogh Jensen(ja, han deler sjovt nok navn med statsministeren). Det handler om hans bud på hvorfor den yderste venstrefløj er i krise og hvad løsningen er på det.

Anders Fogh Jensen er poststrukturalist af en slags vil jeg umiddelbart tro, og ret kapitalismekritisk. Han ser ud til at kunne lide Foucault, Marx og Negri og Hardt. Mit indtryk er at han også forsøger at markere sig selv som filosof og gerne vil videreudvikle disse ideer. Han starter med at tale om det han kalder "projektsamfundet", som er det han mener at det kapitalistiske samfund har udviklet sig til. Som udgangspunkt mener han at både venstrefløjen og højrefløjen betjener sig af en liberalistisk logik fordi de økonomiserer forholdet mellem mennesker.

Allerede her må man undre sig. Hvordan kan man ikke økonomisere sin tilværelse? Det lugter af marxistisk dagdrømmeri hvor man ønsker at frigøre sig fra virkeligheden. Virkeligheden er at hvis ikke vi producerer så kan vi ikke eksistere. Vi er nødt til at spise for at leve og dette og andre fornødenheder kræver altså at forholder os økonomisk til verden, for der er nu engang knappe ressourcer. Fogh Jensens poststrukturalisme hjælper vel også til her, for ved hjælp af den kan han lade som om virkeligheden bare er noget vi har skabt ved hjælp af sproget. En skøn omgang relativisme der vel kan bruges til at gøre alt lige gyldigt og dermed også til at legitimere alt.

I følge Fogh Jensen befinder vi os i "projektsamfundet" (som er emnet for hans nyligt forsvarede Ph.D. afhandling). Et samfund hvor man hele tiden skal præstere noget, hele tiden bevise sig selv. Her forklarer han:

"Overgangen kan også beskrives som en overgang fra en nej- til en ja-kultur. Hvor disciplinen hele tiden siger, »nej det må du ikke«, så har vi nu fået en kultur, hvor man hele tiden siger ja til det hele, prøver at netværke og tænker: »Det skal jeg også lige være med i, og det og det«, osv.

Når individet ikke rammer de her grænser, så får det problemer med at mærke selvet og falder ud af ja-kulturen, periodisk i hvert fald. Udfald, der antager form af stress eller depression, hvor man bliver indelukket, initiativløs, sociofobisk. Man mangler lyst, inklusiv lyst til overhovedet at have lyst. Alt det, som man skal være i projektsamfundet, det er man ikke. Man falder simpelthen ud."

Her er det vist fremmedgørelsesbegrebet der titter frem igen. Ikke lige frem noget vi har savnet siden 70erne. Lige som Negri og Hardt forsøger han at tilpasse den marxistiske teori de nye tider, hvor det ikke nytter at komme med en analyse fra 1800-hvidkål. I dag skabes værdierne ikke af fabriksarbejdere så for at retfærdiggøre deres teorier er de nødt til at forklare hvor udbytningen så sker. Negri siger at fordi kapitalismen i stor grad bygger på værdier skabt af sprog, dvs. immaterielle værdier, så sker udbytningen konstant når vi reproducerer det samfund vi lever i. Med det menes at eftersom kultur er en social konstruktion, så er det noget vi gør, og fra hans (Foucault-inspirerede) synspunkt er vi styret af diskurser som vi har svært ved at frigøre os fra, og derfor så er det disse magtstrukturer vi hele tiden reproducerer når vi tager bussen, går i skole, køber ind, osv. Udbytningen er konstant. Jeg aner lidt af det samme hos Anders Fogh Jensen, der taler om en mere subtil form for udbytning end venstrefløjen traditionelt gør:

"I projektsamfundet foregår det meget på den måde, at individerne kæmper om at blive koblet på projekter. Man påtager sig gerne al muligt gratis arbejde i håbet om, at komme med i det næste projekt. Vi har således ikke længere så meget en frygt for at blive udnyttet, men snarere en hel masse individer, der kæmper om at blive udnyttet."

Den underliggende antagelse er stadigvæk god gammeldags marxisme. Man bliver udnyttet. Det antages uden videre at det ikke er til fordel for en selv på nogen måde og det smager også af det ulækre begreb "falsk bevidsthed". Et dejligt gummibegreb man altid kan bruge når folk ikke opfører sig som man ønsker at de skal. Så er de hjernevaskede eller lider af "falsk bevidsthed". Mangen en KAP'er har stået foran B & W og set på arbejderne derude, og tænkt at disse stærke mænd der burde være revolutionens fortrop ikke fatter hvad det er de i virkeligheden burde gøre, men i stedet bare går hjem til deres familier. Det var falsk bevidsthed, sagde man.

Heldigvis er der en løsning, og den er at frigøre mennesket fra de økonomiske relationer ved at give dem borgerløn. Igen, ganske traditionel marxistisk tænkning i klædt nye gevandter:

"...en sådan basis, der kan beskytte individerne imod prekariteten og sikre, at de kan hænge sammen med sig selv og hinanden, kunne være borgerlønnen, som venstrefløjen seriøst burde overveje at genoptage som politisk program."

Til sidst i interviewet hylder Fogh Jensen forbudet, en god socialistisk klassiker. Han mener at venstrefløjen ikke skal være bange for at forbyde ting. Måske skulle han overveje at grunden til at mange venstreorienterede i dag har det svært ved forbud er at de håber at kunne distancere sig fra de 100 millioner døde som marxisterne har på samvittigheden. Man har et (naivt vil jeg mene) håb om at det kan gøres på den rigtige måde og at man kan lære af historien og redde det marxistiske tankegods. Fogh Jensen ser fuldstændigt bort fra dette forsøg på at udvikle en mindre totalitær socialisme og siger at man ikke skal være bange for at være autoritær. Personligt synes jeg nu ikke at Enhedslisten holder sig tilbage fra at komme med det ene forslag til nye påbud og forbud efter det andet, men for Fogh Jensen er det åbenbart noget svagpisseri. For han siger om forbudet:

"...På den måde kan man godt eksperimentere med at tænke i at begrænse individets frihed. Måske bliver de mere frie ved, at man forbyder dem nogle ting.

.. Og jeg synes ærligt talt, at det er på tide at genintroducere fremmedgørelsesbegrebet. Der er grænser for, hvor meget vi kan stole på folks evne til at gennemskue sig selv og deres valgmuligheder. Her ligger et muligt brud med den liberalisme, der efterhånden er blevet »almindelig sund fornuft«, også på venstrefløjen. "


Ah ja, resultatet af den relativistiske filosofi han bekender sig til udebliver ikke. Nu er forbud lige pludselig lig med frihed. Anders Fogh Jensen ved hvad der er bedst for folk, men de ved det ikke selv.

Der er umiddelbart intet nyt i det manden siger. Det drejer sig vist mere om et forsøg på at præsentere gamle venstrefløjstravere på en mere tidssvarende måde. Tværtimod virker hans ideer mere som om han gerne vil tilbage til 70erne.

Der er også et interview med ham i WA i dag. Det kan læses her.

Anders Fogh Jensens hjemmeside.

5 kommentarer:

  1. Mens jeg er enig med dig i at konklusionerne ikke holder (borgerløn - helt hen i vejret) så synes jeg det er interessante betragtninger han kommer med. "Projektsamfundet"... Det er overdrevet og det er en lidt paranoid måde at betragte nogle tendenser på, ... men der er noget om det, det kaster lys over en side af en tendens.

    Det er lidt som med "Simme og den forladte by" (undskyld titlen er måske ikke helt korrekt), hvis du kender den artikel. Han filosoferer over moderne arkitektur (primært shoppingcentre og den slags) og den effekt det har på menneskets sind og relationer, ... Det er lidt den samme tone, "vi blir udnyttet", og det er også overdrevet, men samtidig er der noget i det... det kaster lys over et aspekt af samfundet. Arkitektur former menneskers bevægelsesmønstre og kommunikerer, hvordan verden verden er (sammen en lang række andre cues).

    Man kan godt tillade sig at tage teoretikeres briller på og se hvordan de belyser bestemte aspekter af samfundet, uden at man behøver acceptere deres verdenssyn overordnet. Mener jeg...

    SvarSlet
  2. Bevares, blind høne finder også korn. Det kan vi godt blive enige om. Jeg læser gerne masser af dårlig teori for at se om der er noget fornuftigt man kan bruge. Resten kan man jo bare smide ud.
    Jeg har dog svært ved at se kornene hos AFJ.

    Jeg mener ikke at man bliver udbyttet af hverken arbejdsgivere eller arkitekter. Vi mennesker på virker hinanden igennem vore handlinger, det er klart. Men at udlægge det som udbytning eller udnyttelse er IMO ubrugeligt.

    SvarSlet
  3. Hvad jeg mener er, han ser tingene i et bestemt lys og ser nogle mønster, og drager derudfra konklusioner. Både hvad han ser, og de konklusioner han drager, er farvet af forudindtagethed... Men sådan er det for alle. Hans observationer har noget på sig, man kan også sige alt muligt andet,men nu er det bare den vinkel han ser fra der hvor han står...

    Med Simme, synes jeg hans artikel er rigtig god, som sagt overdrevet, men kaster lys over et hjørne af virkeligheden som man eller ikke tænker over. Det er ikke noget med at arkitekter er onde, han taler om rum der bygges med det formål at folk skal strømme igennem dem som vand og forbruge men helst ikke bruge for meget tid... som i shoppingcentre, og at det indvirker på måden menneskene relaterer til hinanden og fortolker verden. Det er da rigtigt. Derfor behøver man jo ikke være enig i alle hans konklusioner eller have samme politiske holdning.

    SvarSlet
  4. Jeg har ikke læst Simme, så jeg kan ikke udtale mig om ham. Men AFJ kommer jo ikke med noget spændende overhovedet. Hvis det er en analyse af hvordan vi nu arbejder og skaber værdi så er der andre steder det belyses bedre. Det er da heller ikke AFJs formål. Han er ude på at belyse hvordan vi UDBYTTES og det er noget helt andet.

    Som sagt, så kan man da sagtens finde guld hos nogle mennesker der i øvrigt drager tåbelige konklusioner, det er jeg enig med dig i. Men hvis det er videnskab der er tale om, som i dette tilfælde, så må det altså være stringent. Det er det ikke hér, det er bare politisk propaganda. Personligt finder jeg det absurd at der er folk på humaniora (hvor jeg selv går) og samfundsvidenskab der tager poststrukturalisme alvorligt på trods af åbenlyse problemer. Det er som om man bare ignorerer problemerne i ren og skær fascination.

    SvarSlet
  5. Jan Madsen10:47 PM

    Første gang jeg mødte Anders Fogh Jensen, var første gang jeg mødte David Karsbøl. Så jeg associerer ham faktisk med noget positivt.

    Det er dog det eneste positive. Han er et fjols. AFJ, altså.

    SvarSlet