onsdag, september 26, 2007

QUINT liveoptagelse

Quint er navnet på det projekt jeg har sammen med Martin Decara, Matt Vega, Amox og Theodor Zox. Det går i al sin enkelthed ud på at hver af de andre har en laptop som de står og laver musik på, og så mixer jeg det hele sammen til en skøn harmoni (forhåbentlig). Vi spiller på lørdag til Burn i Langelinie Pavillionen (der er gratis adgang og jeg tror at det starter kl. 22 - vi spiller fra 23-02).

Her er en optagelse fra vores koncert i Enghaveparken for et lille stykke tid side: TRYK FOR DOWNLOAD.

Eller du kan streame det her:



Der er også en videooptagelse fra Enghaveparken med vagabond og alting man kan se her:

søndag, september 23, 2007

Fukuda valgt som leder af LDP















I dag blev Yasuo Fukuda valgt til at være den nye leder af LDP og dermed er han (med mindre der sker noget usædvanligt inden tirsdag) også manden der skal være Japans nye premierminister. Det ser ikke ud til at den lille sag med donationerne fra Nordkorea kommer til at betyde noget i denne omgang.

Hvad står han for?

Danske mediers dækning af japansk politik er som regel ret dårlig. Det bliver sjældent til mere end et Ritzau-telegram eller også skriver de lidt af fra amerikanske eller andre engelsksprogede aviser. På Politikens hjemmeside og hos BBC lagde jeg mærke til at de kaldte Fukuda for "moderat". Moderat i forhold til hvem? I forhold til Abe? I forhold til Aso?

Her er hans standpunkter på nogle af de vigtigste områder:

  • Nordkorea: Fukuda er for en dialog med Nordkorea, hvor Abe stod for en hård linje der bestod af pres og sanktioner. Fukuda er tilhænger af en normalisering af forholdet til diktaturstaten.
  • Anti-terrorloven: Fukuda planlægger at komme med et forslag til en ny lov der giver de Maritime Selvforsvarsstyrker mulighed for fortsat at støtte Operation Enduring Freedom.
  • Han har snakket en del lighedssnak, men jeg har ikke set nogle konkrete forslag. Det er dog tydeligt at han, i sin kampagne, har lagt afstand til Aso ved ikke at tale om vækst og den slags, men mere har lagt vægt på "bløde værdier". Hvad han vil gøre vil tiden vise.
  • Han er åben overfor at hæve momsen. Efter min mening det glade vanvid at gøre, når man tænker på hvordan det tidligere har skadet den japanske økonomi.
  • Fukuda er kendt for sine gode forbindelser til både USA og Kina, så her vil han helt sikkert satse på at skabe så gode bånd som muligt.
  • Han planlægger ikke at besøge Yasukuni.
Fukuda er ikke en mand der udtaler sig hårdt som Aso, men han er heller ikke en stor personlighed på nogen måde. Tværtimod er han en grå bureaukrat. Måske er det ikke det dårligste for LDP lige nu. Der er brug for en mand der virker moderat og midtersøgende og den udstråling har Fukuda. Nogle har endda kritiseret ham for at lyde for meget som DPJ. Ozawa har allerede hånet ham for at stjæle gamle DPJ idéer, så lidt er der om snakken.

Er han moderat? Det er vel ikke helt forkert. Han har ikke den der yakuza-agtige fremtoning som Aso har. Men han er klart en anelse mere til venstre end Aso og Abe og det er blevet tydeligere i løbet af hans kampagne.

Hvilke udfordringer står han overfor?

Nogle af de største udfordringer han står overfor er som følger:
  • At få terrorloven igennem så de Maritime Selvforsvarsstyrker kan fortsætte deres aktiviteter i det Indiske Ocean.
  • At skabe tillid til LDP ovenpå et væld af skandaler.
  • At overbevise vælgerne om at han kan skaffe skatteindtægter nok til den japanske velfærdsstat i en tid hvor en stor del af borgerne er på vej ud af arbejdsmarkedet.
  • At forhindre at DPJ får gennemtrumfet at der udskrives valg i den nærmeste fremtid. Premierministerperioden løber til efteråret 2009, så det ideele for ham er at sidde perioden ud så han kan nå at lægge så meget afstand til DPJ så muligt.
  • At skabe ro omkring japansk udenrigspolitik.
Kan han gøre det?

Nogen Koizumi er han ikke. Så det bliver næppe pga. hans vindende personlighed hvis det lykkes for ham.

Det ser ud til at han ikke ændrer for meget i det kabinet som er udvalgt for nyligt. Det er sikkert klogt nok, da der skal være ro i den regering og det kan kun gå for langsomt.

DPJ er på krigsstien i disse dage og de forsøger at markere sig konstant og senest er det kommet frem at de vil fremlægge et lovforslag om (mere) støtte til landbruget. Det er opportunistisk bestikkelsespolitik der skal købe stemmer fra landet og der forventes et sammenstød af rang når det kommer. Indtil da er det terrorloven der er på programmet, og om Fukuda kan få sin vilje der er helt afhængigt af hvor populær han er. Det er ikke umuligt at DPJ vil give sig, hvis de kan mærke at de vil ende med at virke ukonstruktive overfor den nye, moderate leder som LDP har fået.

Umiddelbart er det svært at sige hvad der vil ske. Når der er mere konkrete tiltag på bordet, så vil det være mere tydeligt. Jeg venter spændt.

fredag, september 21, 2007

Fukuda i problemer

















I følge Mainichi har Fukudas afdeling af LDP modtaget 200,000 Yen fra et firma der ejes af en nordkoreaner. Japansk lov forbyder at man modtager donationer fra udenlandske borgere. LDP i Gunma hævder i dag at de allerede har betalt pengene tilbage. Donationerne fandt sted i 1996 og 2003, så det er uvist om det får betydning for Fukudas kandidatur.

søndag, september 16, 2007

Fukuda vs. Aso


















Kampen om hvem der skal være den nye leder for LDP (der nu først bliver afgjort d. 23. i stedet for den 19.) er i fuld gang og ser ud til at komme til at stå imellem Taro Aso og Yasuo Fukuda. Som det ser ud lige nu står Fukuda højst sandsynligt til at vinde. Selv Aso har sagt at Fukuda står langt bedre i kapløbet end han selv gør. Fukuda har opbakning fra langt flere fraktioner end Aso har (som det ser ud nu har Aso kun opbakning fra sin egen fraktion).

Men hvem er de to kandidater og hvad står de for?

Taro Aso

Nuværende generalsekretær for LDP og tidligere udenrigsminister under både Abe og Koizumi. Han er en hardliner indenfor partiet hvad angår udenrigspolitik. Han har udtalt sig ret skarpt om Kina og Nordkorea. Aso har også opfordret kejseren til at besøge Yasukuni helligdommen.

Han er kendt for at være en stor fan af manga, og bliver tit hånligt kaldt for "otaku". Han taler som en yakuza hvilket også har været genstand for en del latterliggørelse.

Skattepolitisk har han som regel været imod forhøjelser og bl.a. har han talt imod en forhøjelse af den japanske moms.

Yasuo Fukuda

Tidligere kabinetssekretær og søn af en premierminister.

Politisk er han nok lidt mere kompromissøgende end Aso. I forhold til Yasukuni har han f.eks. sagt at han nok ikke har tænkt sig at besøge helligdommen (hvilket, omend usikkert, er mere tydeligt end mange andre politikeres udsagn når det gælder Yasukuni).

Det skal dog siges at han ikke har markeret sig så tydeligt som Aso, og det derfor er svært at vide hvad han præcist mener om dette eller hint. I forhold til anti-terrorloven taler han om dialog med DPJ, mens Aso står hårdt i den sag. Men umiddelbart ser han ikke ud til at være milevidt fra Aso, omend han ikke udtaler sig med helt samme hårdhed som førnævnte.

Hvem er bedst for LDP?

Ingen af de to kandidater nævnt her er ideele som jeg ser det. Hverken Aso eller Fukuda er en ny Koizumi og jeg har svært ved at se nogle af dem redde partiet. Aso er for hård og Fukuda mangler personlighed.

Hvis vælgernes tillid til LDP skal opbygges igen, så skal en ny leder være klar i mælet og gøre op med korruptionen. Samtidigt skal han være i stand til at acceptere at magtbalancen i japansk politik har forskubbet sig og handle derefter. Det vil sige at en ny leder skal række hånden ud til DPJ så LDP kommer til at fremstå som de initiativrige og nytænkende. Lige nu har DPJ overtaget og virker som en frisk brise for mange vælgere. Hvis LDP f.eks. lufter muligheden for en DPJ/LDP koalitionsregering så vil det virke som om de taget vælgerne alvorligt. Afviser DPJ sådan en tanke, så vil det være DPJ der kommer til at virke modstræberiske og ukonstruktive. Er DPJ åbne overfor tanken så vil det virke som om LDP kommer med alle de gode ideer og de vil oven i købet være i stand til at bevare en del af deres magt.

Men Aso og Fukuda er begge kandidater der i høj grad vil føre de tidligere lederes linjer videre. Det er svært at forestille sig nytænkningen komme derfra. Skal man vælge er Fukuda måske bedst pga. hans mere moderate fremtræden, men det er også muligt at jeg kun vurderer således fordi jeg kender Asos holdninger og personlighed langt bedre. Der kan nå at ske meget endnu.

torsdag, september 13, 2007

Koizumi igen?



















31 medlemmer af LDP har opfordret Koizumi til at stille op til formandsvalget, på trods af at han tidligere har udtalt at han ikke er interesseret. Det er ikke underligt at de længes efter "den stærke mand" der nok kunne sige hvor skabet skulle stå. Det vides endnu ikke om han efterkommer opfordringen.

Indtil videre ser kandidaterne ud til at være Taro Aso (den mest sandsynlige vinder indtil videre), Sadakazu Tanigaki (finansminister) og Yasuo Fukuda (tidligere kabinetssekretær). Det er dog kun rygter og først imorgen ligger det helt fast hvem der stiller op.

Abe-san har ladet sig indlægge på hospitalet og det er jo ikke mærkeligt hvis den seneste tid har tæret på hans helbred. Det er angiveligt nogle fordøjelsesproblemer han har.

onsdag, september 12, 2007

Farvel Abe















Så vågner man op tidligt i morges, kun for at opdage at Shinzo Abe har meddelt at han vil trække sig tilbage. Man kan da heller ikke blinke med øjnene for tiden uden at der sker noget vildt. Angiveligt er den udløsende faktor at DPJ har erklæret at de vil blokere fornyelsen af den omstridte anti-terrorlov. Denne lov er den der gør det muligt for de Maritime Selvforsvarsstyrker at yde logistisk støtte til amerikanske styrker i det Indiske Ocean. Det er selvfølgelig også lidt hårdt når oppositionens leder ikke engang gider at mødes med en når man forsøger at invitere ham til at snakke om tingene. Ozawa afviste blankt et møde med Abe-san om sagen.

Abes måde at gå på er vist et forsøg på at forlade scenen som en mand af ære, der tager ansvar for at han ikke kan få loven gennemført. Men sandheden er nærmere at manden er inkompetent og han har medvirket til at køre LDP fuldstændigt i sænk. Han har intet tække i offentligheden, han kan ikke kommunikere ordentligt og LDP er ved at udvikle sig til det det var før Koizumi, bare endnu værre.

Det store valgnederlag og de endeløse rækker af skandaler har været så dårligt for partiet at det bedste der kunne ske var at Abe-san gik af. Hvis den rette person dukker op, så kan man rent faktisk ende den negative udvikling og måske endda bevare magten sådan nogenlunde. En anden mulighed er at en ny leder vil forsøge at lave en ny koalition med DPJ og på den måde forhindre DPJ i at nyde godt af deres fremgang. Hvis man fremsætter sådan en strategi kan DPJ komme til at virke fjendtlige og ukonstruktive hvis de afviser.

Der er valg til lederposten (og dermed posten som premierminister) d.19. september. Kanditaturet starter d. 14. Let the games begin! Umiddelbart er jeg mest tilbøjelig til at tro at Taro Aso er manden der overtager roret, men lad os nu se hvem der kan graves frem fra gemmerne.

Der er ellers godt gang i teorierne om hvorfor Abe smutter. De spænder fra at han har snydt for flere millioner Yen i skat, over at han er meget syg til at der er tale om et statskup(!)

Jeg følger spændt udviklingen. For de interesserede er der en analyse i morgendagens udgave af Information skrevet af undertegnede.

mandag, september 10, 2007

"Gyaru" Sone's lokum!

Den opmærksomme læser af denne blog ved at jeg er meget glad for Natsuko "Gyaru" Sone, den lille pige med den store appetit. Tidligere har jeg postet klip med hende hvor hun spiste sig igennem kilovis af karryretter, nudler og meget andet. Her er en udsendelse i 3 dele hvor man bl.a. (i del 2) får lov til at se hendes toilet. Intet er åbenbart for banalt til TV-seerne (og i hvert fald ikke til mig).

Adblock


I del 1 får vi bl.a. hendes hemmelige mayo-stash at se. Hun plejer gerne at smide mayo på alt for at få det til at glide nemmere ned.


Adblock


Nat-chans lokum.


Adblock


Kendis-spisekonkurrence


Hele programmet er ikke lagt op endnu, men jeg regner med at opdatere posten når resten er der.

Japansk heavy metal

Adblock
Adblock


D. 2. oktober besøger den japanske black metal tøsegruppe Gallhammer Loppen i København. Tjek deres video ud, deres hjemmeside, deres blog eller deres myspace. Ses vi?

torsdag, september 06, 2007

Heltefetish



En trailer for en gravure idol heroine video. Jeg er stødt på fænomenet en del på det sidste. Det er en "sexed up" version af de helteserier der kører på japansk TV og som mange er vokset op med. Der er tydeligvis en del teenagedrenge der har fået seksuel stimuli igennem sådanne serier og i dag er der et marked for film af den slags med mere eller mindre sex i. Nogle butikker har også heltedragter som man kan give sin kæreste på. Avanceret.

Artikel om det amerikanske lånemarked















I forbindelse med min post om det asiatiske aktiemarked, så kan jeg anbefale denne artikel af Thomas J. DiLorenzo: The Goverment-Created Subprime Mortgage Meltdown, hvis man er interesseret i baggrunden for de problemer der er opstået.

Flere skandaler i vente?














Det bliver ikke til så meget blogging i denne uge pga. opgave og andre forpligtelser, men man er jo næsten nødt til at følge med i den sæbeopera de kalder en regering i Japan. Som nævnt gik landbrugsministeren og endnu en politiker af forleden. Et menigt medlem af parlamentet er også gået af i denne uge pga. en overtrædelse af valgloven.

Nu viser det sig at flere ministre ikke har rent mel i posen. Ichiro Kamoshita, miljøminister, har på et tidspunkt lånt penge af sin støtteorganisation. Penge han aldrig har betalt tilbage. Yoko Kamikawa, der er minister for det faldende befolkningstal (ja, det har man i Japan), har angiveligt gjort noget lignende. Indtil videre forsøger Abe-san at lade som om det ikke er alvorligt og han venter nok mest på at de kommer med en tilfredsstillende forklaring. Hvis ikke, så ryger der helt sikkert hoveder igen.

mandag, september 03, 2007

Takehiko Endo træder tilbage

Den skandaleramte landbrugsminister, Takehiko Endo, trådte tilbage i dag. Hans efterfølger bliver tidligere miljøminister Masatoshi Wakabayashi. Endo blev rodet ud i en skandale og måtte tage konsekvensen og træde tilbage med det samme, på trods af at han så sent som igår sagde at han havde tænkt sig at blive på posten.

Yukiko Sakamoto, en anden højt placeret politiker, trådte også tilbage fra sin post i dag pga. noget rod med nogle udgifter som hun ikke kunne gøre rede for.

Det er nok det sidste Abe-san har brug for lige nu, men jeg tror ikke engang at det bliver de sidste skandaler vi ser med dette kabinet. Det bliver interessant at se meningsmålingerne de næste par dage.


søndag, september 02, 2007

Ny landbrugsminister i skandale















Man tror det er løgn, men knapt har ministerrokaden fundet sted før der er en ny skandale og det endda på landbrugsministerposten (igen, igen, igen). Takehiko Endo har været formand for landmændenes sammenslutning i Yonezawa, Yamagata ken, siden 1982. Det viser sig nu at organisationen har opgivet for høje medlemstal og dermed har modtaget mere i støtte end den var berettiget til. Endo skal nu gøre rede for dette forhold, men siger at han ikke vil gå af. Han har angiveligt kendt til forholdet i 3 år, men organisationen har ikke leveret pengene tilbage fordi de venter på at rigsrevisionen skal fortælle dem hvad de skal gøre.

Parlamentssekretæren for handel, økonomi og industri har i øvrigt indrømmet at have fusket for 89000 yen (lige under 5000 kr.) og flere LDP organisationer ser ud til at have rod i sagerne.

I den mere saftige afdeling skriver ugebladene om et kvindeligt DPJ medlem, Yumiko Himei, der har haft en udenomsægteskabelig affære med en mand over længere tid. Manden er åbenbart blevet rigtig sur på hende for han udleveret private fotos af Himei og fortalt levende om hvordan hun nød at få smæk i sengen. Himei er en forholdsvis ny politiker der har været genstand for meget omtale i forbindelse med det nyligt overståede valg hvor hun vandt over en veteran. Og billederne? De ser sådan ud: