torsdag, august 02, 2007

Valgets resultat




















I søndags blev valget så afgjort. Som de fleste nok ved tabte LDP stort. Sæderne blev fordelt som følger. Det første tal er de sæder vundet i dette valg, det andet er det totale antal sæder som hvert parti har i Overhuset:

  • Japans Demokratiske Parti (民主党) - 60 sæder - I alt 109
  • Liberal Demokratiske Parti (自由民主党) - 37 sæder - I alt 83
  • Ny Komeito (公明党) - 9 sæder - I alt 20
  • Japans Kommunistiske Parti (日本共産党) - 3 sæder - I alt 7
  • Det Socialdemokratiske Parti (社会民主党) - 2 sæder - I alt 5
  • Folkets Nye Parti (国民新党) - 2 sæder - I alt 4
  • Japans Nye Parti (新党「日本」) - 1 sæde - I alt 4
  • Uafhængige Kandidater - 8 sæder - I alt 13
LDP og Ny Komeito havde brug for minimum 64 sæder for at kunne beholde deres flertal, men som man kan se kom de slet ikke i nærheden af dette. Rent praktisk betyder det at oppositionen nu, hvis den ønsker det, kan blokere for et hvilket som helst forslag som regeringspartierne forsøger at få igennem og dermed kan LDP og Ny Komeito lammes fuldstændigt.

Hvorfor gik det som det gik?

Først og fremmest er der ingen tvivl om at de mange skandaler der har fundet sted siden Abe-san indtog posten som Premierminister har siddet forrest i mange vælgeres bevidsthed når de har skullet sætte deres kryds. Japan har en enorm ældrebefolkning. 20% er over 65 år, og mange flere mennesker står foran at skulle forlade arbejdsmarkedet i den nærmeste fremtid. Pensionsskandalen har virkeligt betydet noget i denne sammenhæng. Det har bestemt heller ikke hjulpet med de to landbrugsministre der begge var indblandet i korruption. Den ene begik selvmord i maj, den anden er nu gået af som en del af forsøget på at rydde op efter valgets nederlag.

Men andre ting har også spillet en rolle. F.eks. har diskussionen om at sætte den japanske moms op været meget vigtig. Mange af de ældre medborgere har ikke mange penge at rutte med, og en højere moms ville give dem en lavere levestandard. Abe-san ville ikke kommentere en eventuel forhøjelse af momsen før valget, men sagde at han aldrig havde sagt at momsen ikke ville blive sat op. Det er også rigtigt nok. Dengang han stillede op til posten som LDPs formand sagde han at det var "uundgåeligt". Men mange har nok opfattet det som opportunistisk at han ikke vil ud med sproget før et valg så vælgerne ved hvad de har at forholde sig til. En forhøjelse af momsen i Japan vil sandsynligvis medføre store økonomiske problemer og være med til at bremse den smule vækst der er, som det er sket tidligere. Det vil dog nok være for meget at forlange at politikere ligefrem skal lære af dyrekøbte erfaringer.

Paragraf 9 diskussionen har også været medvirkende til udfaldet af valget. Mange mennesker vil gerne holde fast i Japans pacifistiske forfatning og ser helst ikke at man sender japanske soldater på missioner a la Irak.

Derudover har der været små uheldige affærer som f.eks. Finansminister Hakuo Yanagisawas udtalelser om japanske kvinder hvor han kaldte dem "fødemaskiner" og Fumo Kumiya der sagde at brugen af atombomben var nødvendig for at ende krigen (hvilket førte til at han måtte gå af). Sammen med Abe-sans manglende folketække har det medvirket til at mange har stemt mod LDP, og skal man det, så er der ikke så mange andre valg end DPJ. Deres politik er ikke så forfærdelig forskellig. DPJ er måske en anelse mere venstreorienteret end LDP, men gigantiske forskelle er der næppe.

Valget skal altså ses som et wake up call til LDP om at de nu må tage sig sammen. Det er ikke DPJs skyld at de har fået så mange stemmer. LDP har kun sig selv og deres egen inkompetence at skyde skylden på.

Hvad nu?

Allerede inden valget havde Abe-san ladet sive at et evt. nederlag ikke vil medføre at han opløste kabinettet og udskrev valg til Underhuset. Det er ellers lidt kotymen at man gør i sådan en situation og er sidst sket i 2004. Selvfølgelig er han ikke interesseret i et valg lige nu, men vil helst købe tid så han kan forsøge at genopbygge den tabte tillid og dermed stå stærkere når valget kommer. Kritikken er dog ikke forstummet og der er massive krav om hans afgang fra mange sider, ikke mindst DPJ selvfølgelig. Internt i partiet ser det ud til at man fortsat vil beholde Abe-san som leder.

I stedet har han bebudet ændringer i kabinettet. Landbrugsministeren var, som sagt, den første der røg og flere vil følge. I Overhuset trådte lederen af LDPs gruppe, Mikio Aoki, tilbage og tog det fulde ansvar for nederlaget. Spørgsmålet er om det er nok. Jeg tror det ikke.

DPJ sidder nu i en situation hvor de kan forsøge at presse et valg frem ved at blokere for alt i Overhuset. Hvis der ikke kan vedtages noget, så vil Abe-san være nødt til at udskrive valg, men på den anden side kan det også risikere at virke som om DPJ er destruktive hvis de vælger den taktik, så det er ikke sikkert at det er klogt af dem at gøre sådan. Det bliver interessant at se hvad begge partier vil gøre nu.

De andre kandidater

For lige at følge op på tidligere poster, så vil jeg lige fortælle hvordan det gik med nogle af de der stillede op som uafhængige kandidater.

  • Alberto Fujimori, den tidligere peruvianske præsident, tabte.
  • Yuko Tojo, rabiat nationalist, tabte.
  • Både Ainu-kandidaten og den lesbiske kandidat tabte.
  • Til gengæld vandt den HIV-inficerede bløder, Ryuhei Kawada.

1 kommentar:

  1. Og jeg som troede, at helvede ville fryse til is, før Beattie ville gå op i realpolitik!

    SvarSlet