tirsdag, august 28, 2007

Det japanske rismarked - et studie i protektionisme















Mange japanere er meget stolte af den japanske ris. Man kan sagtens møde folk der kan holde foredrag om den japanske ris fortræffeligheder og hvorledes den klistrer på den rigtige måde, smagen er perfekt, osv. Det er da også sandt at der produceres virkelig god ris i Japan, ingen tvivl om det. Men selv om jeg sagtens kan nyde den gode ris, så er det straks mere interessant for mig hvilke forhold risen produceres under. I Japan har man nemlig valgt at føre en ekstrem protektionistisk politik når det kommer til ris, hvede og, så vidt jeg ved, også majs.

Ris

Kun 30% af Japan er landbrugsjord, så meget mad må importeres. Det er selvfølgelig ikke noget problem for et land som Japan, der har masser af højt kvalificeret arbejdskraft der kan levere varer og ydelser som andre er interesserede i. De har med andre ord masser af komparative fordele.

Alligevel har man af en eller anden grund besluttet at den japanske ris er noget særligt som skal beskyttes. Måske fordi man har et ganske romantisk forhold til risproduktion lige som man i Danmark har til landbruget. Det skal jeg ikke kunne sige. Argumenterne for den protektionistiske politik der føres plejer at være at forbrugerne på hjemmemarkedet gerne vil have japansk ris, men hvis man bare åbnede grænserne for billigere udenlandsk ris, så ville mange japanske producenter ikke kunne konkurrere. Det er selvfølgelig et latterligt argument, for hvis de japanske forbrugere virkelig ville have japansk ris, så ville de selvfølgelig betale mere for det. I stedet har man altså valgt at tage forbrugernes valg fra dem for "deres egen skyld".

Måden man har valgt at udøve protektionisme er ulig noget jeg har set i andre industrialiserede lande. For det første har man valgt at give subsidier til ris og hvedeproduktion. Det kender vi jo godt fra Europa og USA. Men det usædvanlige er at man har valgt at begrænse al import ved at gøre det ulovligt for private at importere ris og hvede. I stedet har man en organisation der importerer AL ris og hvede og denne organisation kan så bestemme hvilken mængde der kommer ud på det japanske marked og til hvillken pris.

Det er planøkonomi der vil noget. Man kunne næppe forestille sig det bedre udført i Sovjetunionen. Nu er det bare sådan at Japan har tilsluttet sig nogle handelsaftaler der forpligter dem til at købe en minimumsmængde ris hvert år fra deres udenlandske handelspartnere. Hvad gør man så?

Jo, man køber risen og så opbevarer man den (for skatteydernes penge) så den ikke slipper ud på hjemmemarkedet. Der er altså varehuse og kornsiloer fulde med billig udenlandsk ris i Japan som ingen kan få lov til at købe.

Bevares, de japanske subsidier er faldet siden firserne. Dengang betalte man 10 gange(!) verdensmarkedsprisen i støtte til hvert hektar ris. I dag er det noget mindre, men der postes stadigvæk utroligt mange penge i de japanske risbønder. I 1999 brugte man således $2.8 milliarder på subsidier til ris. De seneste tal jeg har fundet er fra 2003 og der er tale om et fald, men stadigvæk så er det $1.82 milliarder man brugte det år.

Der er flere forskellige støtteordninger til risbønderne. Bl.a. garanterer man dem en vis indkomst, hvilket koster omkring $800 millioner om året. Det anslås at den japanske støtte til ris er 12 gange højere end EUs og USAs støtte til risproduktion pr. hektar.

Tariffer er der også. Således er der en tarif på 150 yen for hvert kilo ris der importeres indtil den forpligtede minimumsmængde er nået. Minimumsmængden der SKAL importeres i følge handelsaftalerne er 682,000 tons. Hvert kilo der importeres udover dette minimum beskattes med 341 yen, noget der i realiteten sørger for at minimumsmængden aldrig overskrides.

Det er et absurd system der koster de japanske skatteborgere dyrt hvert eneste år. Ikke alene skal de betale til subsidier, lønning af bureaukrater, opbevaring af ris, osv. Deres ris er selvfølgelig også langt dyrere end den bør være. Desuden fastholder man værdifuld arbejdskraft i en overproduktion af japanske ris, der kunne være værdifuld andre steder. De eneste der får noget positivt ud af dette er risbønderne. Det er i øvrigt værd at lægge mærke til at et af DPJs tre løfter ved sidste valg var FLERE subsidier til japansk landbrug. Mage til økonomisk uansvarlighed skal man lede længe efter.

Hvede

Den japanske hvede dyrkes under samme forhold som ris og importen af udenlandsk hvede kontrolleres også nogenlunde som beskrevet ovenfor. I Japan dyrkes hvede på ganske ineffektiv måde i små marker på samme måde som ris. Kvaliteten af japansk hvede er lav og bruges kun til nudler. Den slags hvede man skal bruge til brød kan ikke dyrkes i Japan og importeres derfor via den statslige organisation.

Møllerne der producerer mel køber hveden af organisationen til en pris der ikke har ændret sig de sidste 15 år! Denne priskontrol fører angiveligt til et tab på $240 millioner om året. Nu vil man så hæve prisen med 10% fra oktober. Det ville selvfølgelig være langt bedre om man afskaffede dette oldnordiske system der kun er med til at forringe japaneres levestandard og fordyre deres tilværelse.

1 kommentar:

  1. Anonym7:10 PM

    Vanvid! Tak for en interessant redegørelse.

    SvarSlet