torsdag, august 16, 2007

Australsk "Trøstekvinde" kræver undskyldning














Ruff O'Herne, der i årevis har arbejdet for at såkaldte trøstekvinder kan komme til at modtage en undskyldning og erstatning fra den japanske stat, har netop holdt en tale for parlamentsmedlemmerne i Australien i et forsøg på at få dem til at vedtage en resolution der skal presse Japan til at sige undskyld.

Den 84-årige O'Herne kan sikkert sagtens få de australske parlamentsmedlemmer med sig, men sværere bliver det nok at modtage kompensation og undskyldninger fra den japanske stat. Det på trods af at det er veldokumenteret at staten var indblandet i den tvangsprostitution der foregik. Så sent som i marts måned hævdede Abe-san at trøstekvinderne ikke var udsat for tvang, hvilket er sandt i nogle af tilfældene, men desværre langt fra alle. Den historiske revisionisme er stærk i denne sag, og der er folk der har interesse i både at overdrive og underdrive hvad der faktisk foregik.

Den udmærkede blog Koreastudenten har også et indlæg om trøstekvinder der er værd at tjekke ud.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar