lørdag, juli 28, 2007

Landbrugsministeren i ny skandale

Norihiko Agaki er blevet nævnt et par gange før her på bloggen i forbindelse med de bedrageriskandaler han er involveret i. Angiveligt har han fået flere millioner i støtte til nogle kontorer der ikke eksisterede. Nu er der så kommet endnu en sag frem. Det drejer sig om svindel med midler til frankering af post. Angiveligt har den afdeling af LDP som Akagi leder i Ibaraki-præfekturet og hans støtteorganisation i Chikusei indleveret de samme kvitteringer for at få refunderet deres frankeringsomkostninger.

Det drejer sig om beløb for ca. 200.000 yen. Akagi, der var i Kina for at promovere japansk ris, lod sig indlægge på et hospital lige efter hjemkomsten. Angiveligt havde han diarré og led af svimmelhedsanfald. Akagi har ikke besvaret spørgsmål omkring skandalen, og han har nægtet at fremvise dokumentation for sin påstand om at der ikke har været nogen sammenblanding af politiske midler og hans privatøkonomi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar