fredag, juli 13, 2007

Dewi Sukarno bakker op om Fujimori




















Den japanske valgkamp er i fuld sving. Det seneste absurde indslag kommer fra det lille parti Kokumin Shintô der, som tidligere nævnt, opstiller den forhenværende peruvianske præsident, Alberto Fujimori til valget. Nu er den irriterende berømthed Dewi Sukarno begyndt at opfordre de japanske vælgere til at stemme på ham. Sukarno giftede sig som 19-årig med den noget autoritære indonesiske præsident Achmed Sukarno og blev hans tredje kone (ud af 9 i alt). Han døde i 1970 og siden da har Madame Dewi rejst verden rundt som en anden jetsetter, skrevet bøger, udgivet en bog med nøgenfotos (billedet ovenfor er derfra - hun var 53 da hun udgav bogen), og generelt udtalt sig om alt og intet. Hun er ofte meget grov og ubehagelig i sine udtalelser. Mange sammenligner hende med Imelda Marcos, hvilket måske ikke er helt ved siden af. Det skulle ikke undre mig om berømthedseffekten får mange til at sætte deres kryds ved det lille parti, på trods af at Fujimori ikke rigtigt har nogen politik og hans image ligger langt fra hvad partiet forsøger at markere sig med.

(tak til Indonesian Celebrites for foto)

2 kommentarer:

  1. Anonym2:25 PM

    Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  2. Anonym4:48 PM

    beautiful

    SvarSlet