søndag, juni 03, 2007

Lone Wolf & Cub




















I mandags blev jeg far. Min hustru, Tamiko, fødte en lille pige som vi har kaldt for Emiko (笑美子). Sådanne børn ligger jo og sover en del, så udover at øve kanji, som man jo ALTID kan bruge tid på, så skal der også ske noget andet.

Derfor er jeg gået i gang med at se en del film som jeg har liggende, bl.a. har jeg set de første fire film i "Lone Wolf & Cub" filmserien (der findes også en TV-serie og en manga. Filmene er baseret på mangaen), der er på i alt 6 afsnit. Jeg havde kun set en enkelt af dem før, og jeg må sige at de er suveræne.


Serien handler om en mand der tidligere har været bøddel hos Shôgunen, og nu er faldet i unåde. Hans kone er blevet dræbt, og han har nu ansvaret for sin søn. Han lader ham vælge imellem et sværd og en bold, og drengen vælger sværdet, og kommer derfor til at følge sin far, der tjener til livets ophold ved at udføre lejemord. Faderen er selvfølgelig den vildeste sværdfighter og er i stand til at udrydde hele hære ene mand.


Filmene er en fornøjelse at se. Der er eksperimenteret en del med kameraføring og lyd. F.eks. ser man hvordan det ser ud fra en samurais synspunkt, når han bliver halshugget og hans hoved ruller henad jorden. Til tider er det hele nærmest endda lidt psykedelisk.

Hovedpersonerne, far og søn, er ekstremt gennemførte. Faderen er hensynsløs, men holder sig trods alt mest for sig selv. Hans filosofi er at man selv er ansvarlig for sit eget liv og generelt lader han folk være hvis de lader ham være. Hans søn. Daigoro, siger ikke meget, men kigger på og hjælper også gerne, når fjender skal nedkæmpes. Han må være fuldstændigt traumatiseret.

Der har vist været en udgave ude der hed "Shogun Assasin", der er klippet sammen af flere af filmene. Den blev lavet til det amerikanske marked.

Her er traileren til den første film:




4 kommentarer:

  1. Thomas S8:18 PM

    Meifumado! Som fan af mangaen har jeg længe luret på, om jeg skulle give mig i kast med filmene. Personligt har jeg været lidt loren ved, om ikke filmene let kunne gå hen og blive for spekulative gore-film med al den vold, der er, uden fornemmelse for poesien, men måske er det bare på tide, jeg tager mig sammen og får set en. Fra traileren ser det umiddelbart ud til at være nogenlunde tro mod serien. Jeg genkendte i hvert fald scenen fra ottende kapitel, "wings to he bird, fangs to the beast" - den scene med den prostituerede i dampbadet. Det var lige præcis i den scene, at serien fandt sin sjæl, efter blot at være et godt påfundet koncept (og umiddelbart efter det kapitel begyndte så den gennemgående historie med den onde og magtbegærlige Yagyu-klan, der ikke vel Itto det godt. Den er vel også med i filmene?)

    SvarSlet
  2. Filmene er meget tro mod mangaen, og som du selv siger, så kan man direkte genkende visse scener fra tegneserien. Jeg har aldrig rigtigt dyrket tegneserien, men så vidt jeg kan forstå bliver de fleste ikke skuffede når de ser filmene.

    SvarSlet
  3. Thomas S5:44 PM

    Er du kun lige begyndt at bruge tags? Jeg undrer mig bare over, at kun denne post kommer frem, når jeg trykker på "Japanske film". Jeg husker da flere. Hvor får du i øvrigt film som Lone Wolf and Cub fra? Jeg har kun fundet den på dvd'er, der vil stå mig i omkring 250 kr. hvilket er over mit budget for en film.

    SvarSlet
  4. ja, jeg er kun lige begyndt at bruge tags. hvad angår at købe film, well, så er der jo andre muligheder :)

    SvarSlet