torsdag, maj 24, 2007

漢字そのままDS楽引辞典

Da jeg var i Japan for kort tid siden, der købte jeg en Nintendo DS. En lille håndholdt spillekonsol, der er utroligt populær. Jeg var faktisk nødt til at stå op tidligt og tage til Akihabara for at få fat i en, da produktionen ikke kan følge med efterspørgslen.

Under alle omstændigheder, så var ikke for at få en spillemaskine at jeg købte den. I Japan laver man masser af andre titler til spillekonsoller , og især DS'eren er der blevet lavet en del forskellige non-game titler til. Bl.a. kogebøger, historiequiz, rejseparlører, kanjiøveprogrammer, og ordbøger. Til min DS købte jeg programmet 漢字そのままDS楽引辞典 (Kanji Sonomama Rakubiki Jiten ) - Der er en ganske udmærket japansk-engelsk ordbog.
















DS'eren har to skærme. Den ene er en touchscreen, som man kan skrive på med en lille plasticpen. Det giver mulighed for at man kan skrive de kanji man ser på skærmen, og så kan man finde dem på den måde. Hvis man ikke tegner tegnet præcist rigtigt, så giver programmet altid en flere muligheder at vælge imellem. Programmets genkendelsesfunktion virker rigtigt godt. Langt bedre end f.eks. den ordbogssoftware jeg har til min PDA.















Her har jeg med rystende hånd forsøgt at tage et billede imens jeg skriver på DS'eren. Der er også mulighed for at vælge at skrive med de fonestiske alfabeter (hiragana og katakana). Desuden kan man skrive med latinske bogstaver hvis man skal slå et engelsk ord op og se den japanske oversættelse.















Den engelsk-japanske ordbog er dog ikke meget bevendt hvis man ikke er OK til japansk. Det der gør programmet attraktivt er at det er nemt at tegne kanji, det er nemt at navigere, og så er det billigt. Man kan købe programmet hos playasia for $50, og det er selvfølgelig endnu billigere hvis man selv køber det på en tur til Japan. Et ganske udmærket alternativ til en elektronisk ordbog, der er noget dyrere hvis den skal have de samme features.

Musik:

I dag hører jeg:

MRK1 - "Digital Orient"
- Fra hans udmærkede album "Copyright Laws". Det er sjældent at jeg kan lide dubstep, men der er flere på det album jeg kan lide. Jeg har dog svært ved at se det som klubmusik. Det er simpelthen for sløvt.

Kettel - "Follow Me"
- Superhappy upbeat solskinselectronica fra en af mine yndlingsproducere. Når Kettels musik fungerer, så fungerer den bare perfekt. Han er et stort talent.

Klik på linksene og tjek det ud.

søndag, maj 20, 2007

Lidt blandet søndagsstener















Det er en sløv dag i dag. Jeg har en enkelt eksamen tilbage i næste uge, så der er ikke meget at forberede sig på. Har siddet og set på marathonløberne der løb forbi nede på gaden, og har glædet mig over at Yomiuri Giants ligger nummer et i Central League .

Nogle vil måske kunne huske dengang jeg skrev om mindreårige idoler, i en tidligere post på denne blog. Det er mig en kilde til evig undren at man kan købe DVD'er og blade med piger på 10 år der poserer på, hvad jeg vil kalde upassende, måder. Det er ikke mit indtryk af den slags er noget der er generelt accepteret, men samtidig er der altså et stort marked for det. Især steder som Akihabara kan man finde den slags i porno- og animebutikkerne, men af og til er der lignende blade, omend tonet lidt ned, i den lokale 7/11 eller Family Mart.
Jeg faldt over et (ret poppet) indslag om emnet, som en havde uploadet til youtube. Det er værd at tjekke ud, omend jeg gerne så at de havde talt mere med de forældre der lader deres børn udstille på den måde.

Adblock



I dag hører jeg et smukt album der er resultatet af et samarbejde imellem Christian Fennesz og Japans grand old man indenfor elektronisk musik, Ryuichi Sakamoto. Du kan hente et nummer fra albummet ved at klikke hér. Det nummer jeg har lagt op hedder "Haru" (春 - betyder forår). Det er Satie -inspireret ambient, og passer perfekt til min sløve søndag.

onsdag, maj 16, 2007

Uyoku videoer

Den japanske radikale, nationalistiske højrefløj kaldes for "uyoku", og man ser dem ofte i Japan, i deres sorte eller hvide vogne med slagord malede på siderne, og højtalere monteret på taget hvorfra der lyder hidsige taler der tordner imod udenlandsk kultur og for genindførelse af kejserens status som øverste autoritet i den japanske stat, osv.

Japanprobe
havde disse interessante videoer, som jeg synes det er værd at se.

Adblock
Adblock


Adblock
Adblock


Adblock
Adblock


Adblock
Adblock


Adblock
Adblock


Det er virkelig usædvanligt at finde så godt materiale om disse grupper, og så er det endda tekstet! Tak til uploaderen på youtube, oniazuma.

lørdag, maj 12, 2007

Ja, ja, jeg ved det.

Jeg har sjoflet min blog en del de sidste måneder, da studier, arbejde, rejse og mere har fyldt en del. Men jeg planlægger at vende frygteligt tilbage snarest. Der er lige et par eksamener der skal overståes først.

Indtil da kan I nyde dette udmærkede japanske rapnummer:

9 FAR EAST - DRIVE U CRAZY