fredag, februar 16, 2007

Sea Shepherd angriber japanske hvalfangere

Den psykopatiske og ekstremt rabiate miljøorganisation, Sea Shepherd, der har erklæret krig imod hvalfangst, har været en del i medierne på det sidste. I starten af februar angreb de et hvalfangerfartøj med bl.a. smørsyre, der ramte en af hvalfangerne i øjnene.

Nu har Japanprobe postet en film af et andet angreb på et japansk hvalfangerskib. Man ser tydeligt hvorledes Sea Shepherd skibet angriber uden hensyn til de ombordværendes sikkerhed. Det er tydeligt at disse mennesker er villige til at gøre hvad som helst for at redde nogle dyr. At sætte menneskers sikkerhed over styr er åbenbart en lille ting for dem.

Adblock
Adblock
Adblock

Sea Shepherd påstår selv at historien om syreangrebet er fabrikeret, men hvis man kender deres historie, er man ikke i tvivl om at det er typisk adfærd fra deres side. Sea Shepherd har tidligere skudt efter eskimoer der forsøgte at fange hvaler, og sunket flere hvalfangerskibe igennem årenes løb.

torsdag, februar 08, 2007

Kelly Osbourne i Japan?















En eller anden TV-producer får en idé: "Hey, lad os sende Kelly Osburne til Japan og sætte hende i alle mulige mærkelige situationer og lave et TV-show ud af det". Det er omtrent hele konceptet bag "Turning Japanese", et nyt reality show med Kelly Osbourne (Ozzys datter, hvis nogle skulle være i tvivl).

Jeg havde hørt om showet, og eftersom det er Japanrelateret, så måtte jeg selvfølgelig tjekke det, så jeg fik fat i det første afsnit og satte mig til at se det. Jeg havde forventet det værste, og jeg må sige at programmet oversteg mine forventninger. Kelly Osbourne er ekstremt uintelligent, eller virker i hvert fald sådan på TV. Man følger hende tage til Japan, Kelly opdager de mærkelige ting der er , som f.eks. et automatisk toilet (wow, det slet ikke standard at der skal gøres et stort nummer ud af toiletterne i Japan), osv. Hun udstyres med en tolk, og så skal hun ellers "arbejde" i Japan. Angiveligt, i følge speaken i programmet, så hun kan lære den japanske kultur at kende.

I det første program havde man derfor valgt tre typiske arbejdspladser: en "maid" cafe (hvor piger iført stuepiger kostumer opvarter folk), et lovehotel (hvor man kan leje værelser pr. time, og dyrke sex) og en eller anden sværdkampskole. Nok ikke lige dér de fleste japanere arbejder, eller i det hele taget sætter deres ben (undtagen lovehotels måske).

Nuvel, hun starter med at være maid, og det er hun selvfølgelig for dum til. Stedet tilbyder håndmassage (altså hvor man masserer HÅNDEN..styr din fantasi), og så flipper tyksakken ud. Det er åbenbart at sidestille med hård sex, eller det skulle man tro, for hun stejler helt og siger sit "job" op. Bagefter skal man sidde og høre hende snakke om hvor synd det er for de kvinder der er nødt til at arbejde der, som om Japan er et tredje verdens land. Hun påstår endda at selv om ikke taler et ord japansk, så kan hun mærke at pigerne ikke kan lide at arbejde der (selv om de fortæller hende noget igennem hendes tolk). Igennem hele udsendelsen fortsætter hun med den attitude, som om hun er hævet højt over de japanere hun møder. Det er mildest talt kvalmende at se på.

Så skal hun være receptionist i et lovehotel. Det flipper hun også over, fordi det åbenbart er for meget for den puritanske rockstjerne at folk har samleje med hinanden. Hun er konstant udstyret med handsker, og den afslappede og diskrete stemning der hersker på et lovehotel er mere end hun kan klare. Det var også mere end jeg kunne klare, for jeg fik derefter nok af hendes bavl, og hoppede hurtigt igennem resten af udsendelsen, der så vidt jeg kunne se bød på mere af det samme: den civiliserede kendte amerikaner kommer til det "mærkelige" Japan, og forsøger at forstå de vildes kultur. Lige til at brække sig over.