onsdag, januar 31, 2007

Kemonozume




















Det sker ikke så tit at jeg fanges af anime, specielt ikke af serier, men forleden opdagede jeg at skaberen af "Mind Game", Masaaki Yuasa, har begået en TV-serie ved navn "Kemonozume". Den adskiller sig en del fra de sædvanlige cutie-anime-serier, bl.a. ved at være tegnet i en ret eksperimenterende stil.

Serien handler om en organisation der bekriger menneskespisende monstre, og har gjort det i tusinde år. Men monstrene begynder pludselig at ændre sig, og blive mere menneskelignende. Historien handler så, i al sin enkelthed, om hvordan hovedpersonerne finder ud af hvad det er der foregår, samtidig med at der er flere subplots omkring hvem der skal have magten i organisationen, og et kærlighedsforhold imellem an ef hovedpersonerne og en menneskeæder.

Der er 13 afsnit i alt. Serien er fra sidste år, og den er ude som fansub. De søde mennesker hos Anime Forever har oversat den, og den kan findes fra deres side: KLIK. Se den!









En anden serie, der dog ikke har fanget mig på samme måde, men som alligevel er lidt aparte og bør nævnes, er "Bartender". En serie der handler om en særdeles god bartender, der i hvert afsnit får en kunde hvis livshistorie vi så hører. Det hele knyttes sammen af den drink som bartenderen ender med at servere for kunden.

Det lyder mærkeligt, og det er det også. Hele ideen med serien er at bartenderen ses som en person hvis fornemmeste opgave er at se ind i kundens hjerte, og give ham lige præcis dét han har brug for. Det er svært at forestille sig hvis man ikke lige har set serien, men det fungerer egentlig meget godt. Der er oversat 9 afsnit som fansub indtil videre, og de kan findes hér. Der er 13 afsnit i alt.

Det er ikke usædvanligt at anime har temaer som vi ville finde utænkelige. Et godt eksempel er "Yakitate!! Japan", der handler om en dreng der forsøger at finde det perfekte brød til det japanske folk. Den serie er sådan set ganske underholdende, men det er næsten umuligt at forestille sig hvordan man gør sådan noget før man har set det.

Adblock
Adblock


Dette er første afsnit af "Yakitate". Der ligger flere på youtube, og alle 69 afsnit (!) findes også som fansubs, der kan hentes hér.

tirsdag, januar 23, 2007

Engrish galore!















Jeg faldt over en engrish-fotopool med over 3000 fotos i, inde på flickr.com. Hvis der skulle være nogle der ikke ved hvad engrish er, så er det en betegnelse der dækker den fejlagtige og til tider absurde anvendelse af det engelske sprog i asien, som man typisk ser på t-shirts og meget andet. Klik HÉR og se billederne.

Her er lidt flere tilfældigt valgte eksempler:





mandag, januar 22, 2007

Childhood Days




















Så blev det tid til lidt mere film. Denne gang var det Childhood Days (少年時代) jeg fik set. En ganske rørende beretning, om en dreng fra Tokyo, der i slutningen af anden verdenskrig bliver sendt ud på landet, da man (med rette) frygter at byen vil blive sønderbombet. Hér mødes han af en ukendt verden af bonderøve, og et strengt hierarki. I den skole han kommer i, er der en dreng der er leder. Han er klogere end de andre, og de to drenge indleder et sælsomt venskab. For på den ene side søger drengen fra landet, bydrengens selskab og den intellektuelle stimulation som det giver, og på den anden side, så føler han sig også truet af hans viden og intelligens. Bydrengen bliver mobbet og holdt udenfor i skolen, og det er kun når de to drenge er alene sammen, at deres forhold er godt.

Til sidst væltes drengen fra landet fra sin lederpost. De andre har fået nok af hans tyranni, og han udsættes for en del vold og ydmygelser. Bydrengen er splittet, for på den ene side vil han gerne passe ind i klassen, men på den anden side værdsætter han, trods alt, det venskab de to har.

Samtidig med at man følger drengene, så får man også et indtryk af de forhold der herskede i Japan på daværende tidspunkt. Hele tiden hører man om krigen, og ser de aktiviteter som både børn og voksne deltog i. Der er bl.a. en del forsvarsøvelser, propagandaaktiviteter, osv. Den ensretning som der var i samfundet, og den angst som man levede med, var med til at skabe en hård og uforsonlig stemning. Man var bange for at træde ved siden af, da det kunne have alvorlige følger.

På et dybere plan handler filmen mest af alt om individualisme. Hovedpersonerne er begge nogle der ikke bare følger med strømmen. De gør ikke som de andre, og det er dette, at de føler sig anderledes der binder dem sammen, på trods af at de er meget forskellige personer. I en tid hvor man hyldede det kollektive, det autoritære, kunne det være svært at være sig selv. Det skildrer filmen godt.

På et tidspunkt da drengen fra landet har fået alvorlige tæsk, konfronterer klasselæreren klassen med det. Han spørger om hvem der har gjort det, og ingen svarer selvfølgelig. Derefter holder han en lille prædiken, hvor han opfordrer dem til at passe bedre på deres kroppe, da de jo tilhører staten. De er statens ejendom, og skal tjene den. En påstand som mange vil finde absurd i dag, men som måske i essensen ikke er langt fra hvordan mange kollektivister opfatter verden.

Childhood Days fik en ordentlig røvfuld priser da den udkom tilbage i 1990, og det forstår man godt. Den er ganske glimrende, sjov og rørende. Jeg kneb næsten en tåre (men også kun næsten).

torsdag, januar 11, 2007

Zombie Self Defense Force












Her til aften så jeg den ganske underholdende "Zombie Self Defense Force", der må siges at være lowbudget, cheesy, zombiesplatter for alle pengene. Plottet går nogenlunde sådan hér:

Filmen starter med en tale om Japans tidligere storhed, Yasukuni og om at Japan bør få sig en rigtig hær igen. Derefter ser vi et rumskib komme mod jorden og nødlande i en skov. Rumskibet har åbenbart den effekt at det får de døde til at rejse sig igen, og straks er helvede løs i skoven, hvor vi følger forskellige mennesker der bliver angrebet af zombier, og selvfølgelig også selv bliver til zombier. Nogle af dem vi følger er nogle soldater, hvoraf en af dem er en kvinde ved navn Yuri Aso. Vi følger soldaterne og nogle overlevende kæmpe sig igennem skoven, for at ende i et hus, hvor de bl.a. kommer op at slås med en gnækkende zombiebaby der netop er brudt ud af sin afdøde mors mave. De forsøger at skaffe en bil, men alle dør under forsøget, undtagen Yuri. Til gengæld viser det sig at hun ikke er et menneske, men en kamprobot der er ude på sin første prøvemission. Den japanske stat har udviklet hende for at lave en hær af kamprobotter der skal invadere USA og give Japan oprejsning for anden verdenskrig. Hun dræber zombierne i huset, og ender i et stort slag med en ond ånd, nationalistisk ånd af en afdød soldat, der i øvrigt eksploderer når hun besejrer ham. Under kampen møder hun også de nuttede rumvæsner fra rumskibet, som hun raskvæk dræber.

Hun er nu den eneste overlevende, og humper afsted, kun for at møde en hel skoleklasse der er blevet til zombier. Men i samme øjeblik flyver rumskibet ned i Mt. Fuji, og forårsager et vulkanudbrud, og så slutter filmen.

Jeg må indrømme at den var rimelig sjov, selv om at hverken skuespil eller effekter egentlig var særligt gode, men det kan jo også have sin charme. Jeg var i hvert fald udmærket underholdt. Den mindede til tider om Versus, men jeg kunne dog trods alt følge historien i denne hér.

The World Sinks, Except Japan




















Igår så jeg en ganske morsom film. Den engelsker titel er "The World Sinks, Except Japan" (den japanske er 日本以外全部沈没), og manden bag den er Minoru Kawasaki, der også står bag film som "Calamari Wrestler" og "Executive Koala ". Filmen er en parodi på bogen og filmen der hedder "Japan Sinks". En meget kendt katastrofehistorie hvor Japan synker i havet.

I denne film er det så bare omvendt, og Japan er det eneste land tilbage i verden. De bliver selvfølgelig oversvømmet med flygtninge, og der opstår en masse problemer, racisme, osv. Det hele er lavet på en smagløs og uhæmmet måde, og skuespillet er så lidt overbevisende at man næsten tror det er løgn. De der er vant til at se japanske film vil vide at de udlændinge der som regel spiller med i disse, sjældent leverer særligt gode præstationer. De er med for at være udlændinge, og eftersom ingen forstår hvad de siger, er det ikke så vigtigt hvor godt de spiller. "Det er der ingen der lægger mærke til", synes instruktørerne ofte at tænke. I denne film har man haft brug for mange udlændinge, så revl og krat er brugt, og det resulterer i at flere østeuropæiske piger f.eks. spiller amerikanere, og meget mere i den stil. Det japanske som nogle af dem taler er også ret morsomt.

Den kan bestemt anbefales til de der kan lide crazy asiatisk humor. Tjek websitet hér, og traileren hér.

onsdag, januar 10, 2007

Kure Kure Takora!















Jeg har netop opdaget den fantastiske børneserie fra 73-74, Kure Kure Takora! (クレクレタコラ). Titlen betyder noget i retning af "giv mig, giv mig blæksprutte" og handler om en meget irriterende og asocial blæksprutte der altid vil have noget af det de andre figurer i serien har.

Her deltager han i idrætsdag (og jordnøddefyren hjælper ham med at snyde):

Adblock


Hér forsøger jordnød og blæksprutte at stjæle nogle parasoller:

Adblock


Her laver de et scheme for at narre en tegneserie fra den grønne, dragelignende personage, kun for at opdage at det er ham der narrer dem:

Adblock


Der er mange flere på Youtube. Det er fulde afsnit på ca. to et halvt minut stykket der ligger online. Desværre kunne jeg ikke lige finde den hvor blæksprutten bliver diktator, men jeg kan afsløre at der florerer en torrent et sted derude med 257 af de i alt 260 afsnit der er lavet i denne serie.

tirsdag, januar 09, 2007

Doraemon love

Doraemon, den blå robotkat fra fremtiden som alle børn elsker, har også en særlig plads i mit hjerte. De søde mennesker ovre hos Japansugoi, har fundet denne 9 minutters video med Doraemon-reklamer frem. Jeg kan især lide Doraemon-toasteren.

Adblock




















Vi (Hansen og jeg) har remixet en svensk gruppe, der hedder Tanzmusik. Mixet ligger gratis til download hér. Hele udgivelsen kan hentes hér. Det er ganske god, blød techno m/tysk vokal (vores mix er i hvert fald).

mandag, januar 08, 2007

Forfatningsændring rykker tættere på














The Guardian kunne forleden rapportere at Abe-San har afgivet et løfte om at revidere paragraf 9 i den japanske forfatning. I artiklen hedder det bl.a.

"To protect the lives and assets of the Japanese is our fundamental security policy," Mr Abe told reporters, adding that Japan would pursue a more "assertive" foreign policy. "The security situation surrounding Japan has changed drastically with the proliferation of weapons of mass destruction and missiles as well as a series of regional conflicts. To protect Japan's peace, independence and democracy and the lives of the Japanese, we need to further strengthen the Japan-US alliance."

Abe-San bruger to argumenter for forfatningsændringen. Det ene er situationen med Nordkorea, og det andet er deltagelse i internationale aktioner, som Japan f.eks. har gjort i Irak. Der er intet overraskende i dette, men han skruer op for skarpheden i sine kommentarer, og et afgivet løfte er noget man skal tage alvorligt. Han er tydeligvis determineret på at det skal lykkes for ham at ændre forfatningen.

Det bliver en svær opgave, for det kræver to tredjedeles flertal i begge kamre, og et flertal ved en folkeafstemning oven i købet. Der skal arbejdes en del for at ændre den pacifisme der er stærkt udbredt i Japan hvis projektet skal lykkes for ham.

En af tegnene på at denne ændring af den pacifistiske indstilling er på vej, er at man har besluttet at nedlægge det japanske forsvarsagentur, og i stedet oprette et vaskeægte forsvarsministerium (det første siden anden verdenskrig). Rent praktisk får det måske ikke den store betydning, men det viser dog at den nuværende regering prioriterer forsvaret højt, og så er det jo en forberedelse til den kommende forfatningsændring. Jeg vil forvente mange små tegn i stil med dette i løbet af den kommende tid.

søndag, januar 07, 2007

Kanji tatoveringer og andet godt

Alle kender historierne om folk der får tatoveret et kinesisk tegn på armen og stolt hævder at der står et eller andet dybt på kinesisk eller japansk, for senere at finde ud af at det måske ikke er lige det de troede der stod, der rent faktisk var blevet skrevet på deres hud. F.eks. opdagede jeg for ikke så lang tid siden et en bekendt manglede et tegn i sin kanji-tatovering for at der skulle stå det som han gerne ville have at der skulle stå.

Hanzi Smatter er en udmærket blog, der beskæftiger sig med "The misuse of chinese characters in western culture", herunder tatoveringer og andet godt.

Her er et eksempel:




















Denne pige hedder Kimberly, og ville have tatoveret sit navn på japansk på ryggen. Navnet er ikke skrevet med kinesiske tegn, men med et af de japanske, fonetiske alfabeter der hedder katakana. Vedkommende der har oversat navnet, har oversat det キンバリー, hvilket er fint nok. Desværre har tatovøren bare skrevet det på hovedet!

Der er mange flere og langt værre at finde på bloggen.

Japan Times har også en artikel om emnet der kan findes hér (kræver gratis registration).

Billeder fra undergrunden














Jeg faldt lige over dette site, der er fyldt med de mest fantastiske billeder taget under jorden i Japan og andet godt.