mandag, oktober 16, 2006

Sanktioner mod Nordkorea

Som de fleste nok ved, så har sikkerhedsrådet vedtaget sanktioner imod Nordkorea. Der er ingen militær trussel bag sanktionerne, men dette er hvad man ikke må sælge til Nordkorea:

(a) all Member States shall prevent the direct or indirect supply, sale or transfer to the DPRK, through their territories or by their nationals, or using their flag vessels or aircraft, and whether or not originating in their territories, of:

(i) any battle tanks, armoured combat vehicles, large calibre artillery systems, combat aircraft, attack helicopters, warships, missiles or missile systems as defined for the purpose of the United Nations Register on Conventional Arms, or related materiel including spare parts, or items as determined by the Security Council or the Committee established by paragraph 12 below (the Committee);

(ii) all items, materials, equipment, goods and technology as set out in the lists in documents S/2006/814 and S/2006/815, unless within 14 days of adoption of this resolution the Committee has amended or completed their provisions also taking into account the list in document S/2006/816, as well as other items, materials, equipment, goods and technology, determined by the Security Council or the Committee, which could contribute to DPRKs nuclear-related, ballistic missile-related or other weapons of mass destruction-related programmes;

(iii) luxury goods;

Japan har i forvejen sanktioner mod NK, bl.a. er det forbudt for individer og organisationer at overføre penge til landet, hvis det vurderes at det er til støtte for regimet eller deres atomvåbenprogram. Der er omkring 150.000 NK-støtter i Japan, hvor de bl.a. driver deres egne kommunistiske skoler, hvor der tales koreansk og den store leder hyldes, lige som hjemme i Nordkorea. De NK-venlige koreanere i Japan er en vigtig kilde til udenlandsk valuta for NK-styret.

Endvidere er Japan en af de største handelspartnere for NK. Af andre store kan nævnes Rusland og Thailand, der begge handler rigtigt meget med Japan. Men hvad er det der handles med? Fra Japan til Nordkorea handles der med ting som f.eks. brugte cykler, køleskabe, computere, og andet som i Japan er håbløst gammelt og slidt. Ting som det ikke kan betale sig at ophugge. Det er ikke så overraskende at sådanne sager er interessante for Nordkoreanere, selv om man kan undre sig over at de er i stand til at lave en atombombe, men ikke er i stand til at producere deres egne cykler (som man er i Kina). Men udover disse ting, hvad sælger japanerne så ellers til NK? Jo, de sælger dyrt oksekød af den fine slags og cigaretter! Hvem er det der sidder og spise Kobe-kød i Nordkorea? Det kan man kun spekulere om, men mon ikke det er partitoppen og så nogle af de nyrige der så småt er ved at komme i NK, på grund af de, endnu ikke særligt omfattende, økonomiske reformer, der bl.a. har ført til kinesiske investeringer i landet. Fra NK importerer Japan Shiitake svampe, Asari (en slags musling) og krabber.

Ud over FN-sanktionerne, så har Japan indført følgende: den allerede nævnte begrænsning af overførsel af penge, forbud mod at NK-skibe lægger til i japanske havne, heriblandt den eneste færge der går imellem Japan og NK. Man Gyong Bong-92 færgen, er den færge hvormed der transporteres varer og penge til Nordkorea i stor stil, bl.a. fra familiemedlemmer til deres fattige, nordkoreanske slægtninge. Endvidere er det forbudt for nordkoreanske myndighedspersoner at rejse ind i Japan. Derudover er al import fra landet forbudt.

Hér kan man se hvorledes et Nordkoreansk skib ser ud, når det tvinges til at forlade havnen (tak til Asiawatch for klippet):

Adblock
Adblock
Adblock
Adblock

I øvrigt ser det ud til at Australien følger i Japans fodspor.

2 kommentarer:

  1. Hej Daniel,

    tak for dit velskrevne indlæg. Et spørgsmål:

    Hvad er din holdning til Japan's økonomiske boykott af NK? Støtter du den eller er du imod den?

    vh PBP

    SvarSlet
  2. Jeg er selvfølgelig imod. For det første må det være op til enkelte at afgøre hvem han/hun vil handle med. Med hvilken ret kan politikere bestemme den slags?

    For det andet tror jeg at det er en forkert vej, eftersom det vil føre til større fattigdom, og det er det sidste NK har brug for. Der er faktisk økonomiske reformer i landet, og hvis de fortsætter vil det medføre flere penge mellem hænderne på, i hvert fald nogle, nordkoreanere. Som vi ved, så medfører større økonomisk frihed ofte større personlig frihed, fordi penge giver individer større mulighed for at handle uden om staten. Det bliver simpelthen sværere at kontrollere individer jo rigere de er.

    Sanktioner kan bremse en mulig positiv udvikling i NK. Så min modstand er både pricipiel og pragmatisk.

    Mvh

    Daniel

    SvarSlet