onsdag, oktober 04, 2006

Så skete det..















Nordkorea har meldt ud at de vil foretage atomprøvesprængninger. Man kan helt sikkert forvente at dette vil have indflydelse på Japan, og det kunne meget vel medføre en hurtigere ændring af forfatningen og paragraf 9.

Beslutningen vil helt sikkert medføre sanktioner, og det kan også skabe yderligere spændinger mellem Japan og NK. Japan har i forvejen indført sanktioner, der forbyder visse organisationer og personer at overføre penge til Nordkorea. Der er over 100.000 nordkoreanere i Japan, og Pyongyang driver skoler i landet, der opdrager børn efter Juche-ideologien. Koreanere i Japan er en af landets vigtigste kilder til udenlandsk valuta, så det er noget der kan ramme hårdt. NK har da også reageret med svagt definerede trusler på sanktionerne. Det man kan frygte er at yderligere sanktioner, kan medføre aktioner fra nordkoreansk side. Umiddelbart kan det virke ret svært at forudsige hvad ledelsen i Pyongyang kan finde på.

Tiden vil vise om NK overhovedet har sådan et våben. De kan i forvejen ikke finde ud af at lave et ordentligt missil, så det er måske bare en trussel.

Læs mere om Nordkoreas bombe her, her og her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar