fredag, oktober 20, 2006

Anker Jørgensen og NK

Ovre hos Punditokraterne har Jens Ringmose fundet Anker Jørgensens tale, fra hans besøg i landet i 1984, frem. Der er flere absurde guldkorn, bl.a. dette:

"Folket fører et godt og sundt liv… Denne udvikling er meget fantastisk… Jeg vil også sige, at det er skønt at se Deres lykkelige folk. Alle har job, alle kan lide at arbejde og ser glade og tilfredse ud. Børn og skoleelever i blå og hvide uniformer er optimistiske, og denne unge generation er Deres lands håb og fremtid… Det har været muligt, fordi De, præsident Kim Il Sung, har vist Deres folk den vej, der skal følges, fordi Deres folk står bag dets leder, men også fordi Deres folk virkelig ønskede at bygge landet fint op igen… Deres folks villighed og disciplin ligger på et meget højt niveau."

Se mere hér.

tirsdag, oktober 17, 2006

Nordkoreansk luksus














Asiawatch har et glimrende indlæg om luksusvarers vej til den store leder i Nordkorea. Der er film og det hele. Jeg kan varmt anbefale at smutte forbi og tjekke det ud.

Klik HER.

mandag, oktober 16, 2006

Sanktioner mod Nordkorea

Som de fleste nok ved, så har sikkerhedsrådet vedtaget sanktioner imod Nordkorea. Der er ingen militær trussel bag sanktionerne, men dette er hvad man ikke må sælge til Nordkorea:

(a) all Member States shall prevent the direct or indirect supply, sale or transfer to the DPRK, through their territories or by their nationals, or using their flag vessels or aircraft, and whether or not originating in their territories, of:

(i) any battle tanks, armoured combat vehicles, large calibre artillery systems, combat aircraft, attack helicopters, warships, missiles or missile systems as defined for the purpose of the United Nations Register on Conventional Arms, or related materiel including spare parts, or items as determined by the Security Council or the Committee established by paragraph 12 below (the Committee);

(ii) all items, materials, equipment, goods and technology as set out in the lists in documents S/2006/814 and S/2006/815, unless within 14 days of adoption of this resolution the Committee has amended or completed their provisions also taking into account the list in document S/2006/816, as well as other items, materials, equipment, goods and technology, determined by the Security Council or the Committee, which could contribute to DPRKs nuclear-related, ballistic missile-related or other weapons of mass destruction-related programmes;

(iii) luxury goods;

Japan har i forvejen sanktioner mod NK, bl.a. er det forbudt for individer og organisationer at overføre penge til landet, hvis det vurderes at det er til støtte for regimet eller deres atomvåbenprogram. Der er omkring 150.000 NK-støtter i Japan, hvor de bl.a. driver deres egne kommunistiske skoler, hvor der tales koreansk og den store leder hyldes, lige som hjemme i Nordkorea. De NK-venlige koreanere i Japan er en vigtig kilde til udenlandsk valuta for NK-styret.

Endvidere er Japan en af de største handelspartnere for NK. Af andre store kan nævnes Rusland og Thailand, der begge handler rigtigt meget med Japan. Men hvad er det der handles med? Fra Japan til Nordkorea handles der med ting som f.eks. brugte cykler, køleskabe, computere, og andet som i Japan er håbløst gammelt og slidt. Ting som det ikke kan betale sig at ophugge. Det er ikke så overraskende at sådanne sager er interessante for Nordkoreanere, selv om man kan undre sig over at de er i stand til at lave en atombombe, men ikke er i stand til at producere deres egne cykler (som man er i Kina). Men udover disse ting, hvad sælger japanerne så ellers til NK? Jo, de sælger dyrt oksekød af den fine slags og cigaretter! Hvem er det der sidder og spise Kobe-kød i Nordkorea? Det kan man kun spekulere om, men mon ikke det er partitoppen og så nogle af de nyrige der så småt er ved at komme i NK, på grund af de, endnu ikke særligt omfattende, økonomiske reformer, der bl.a. har ført til kinesiske investeringer i landet. Fra NK importerer Japan Shiitake svampe, Asari (en slags musling) og krabber.

Ud over FN-sanktionerne, så har Japan indført følgende: den allerede nævnte begrænsning af overførsel af penge, forbud mod at NK-skibe lægger til i japanske havne, heriblandt den eneste færge der går imellem Japan og NK. Man Gyong Bong-92 færgen, er den færge hvormed der transporteres varer og penge til Nordkorea i stor stil, bl.a. fra familiemedlemmer til deres fattige, nordkoreanske slægtninge. Endvidere er det forbudt for nordkoreanske myndighedspersoner at rejse ind i Japan. Derudover er al import fra landet forbudt.

Hér kan man se hvorledes et Nordkoreansk skib ser ud, når det tvinges til at forlade havnen (tak til Asiawatch for klippet):

Adblock
Adblock
Adblock
Adblock

I øvrigt ser det ud til at Australien følger i Japans fodspor.

søndag, oktober 08, 2006

5 gode tracks












Lidt obskur japansk rap jeg går og hører for tiden:

565 - 掴み取れ feat. Rino Latina II
565 - もしも (Feat. Ganxsta D.X.)
KM-Markit - You're My...
Uzi Feat. AI - Hot Spot
Ozrosaurus - Hey Girl feat CORN HEAD

Stilen er sådan lidt westcoast/gangsta/player-agtig. Det meste er lidt tilbagelænet i stilen, bortset fra det første 565-nummer. Tjek det ud.

Numrene kan hentes hér: KLIK.
(De ligger som en enkelt fil, der skal pakkes ud med winrar)

Mit møde med en dyrerettighedsaktivist
























Forleden dag kom jeg gående inde på Kgs. Nytorv. Ved nedgangen til Metroen blev jeg stoppet af en ung, mørkhåret pige på omkring 20 år. Hun var af den lettere flippede type, med ring i næsen og et par slidte jeans. På hendes t-shirt stod der "Anima".

Anima er en dyrerettighedsorganisation af den mere ekstreme slags, og er vel den danske udgave af PETA. De har eksisteret i ca. 6 år herhjemme og koncentrerer sig især om antipels-kampagner. Jeg er ganske bekendt med organisationen, og med dyrerettighedsargumenter i det hele taget. Som 17-årig blev jeg vegetar pga. den slags argumenter, men fandt hurtigt ud af at de ikke var holdbare i længden, og så i stedet vegetarianisme som et personligt valg, som jeg i øvrigt trivedes ret godt med i mange år (14 år faktisk). Samtidig udviklede jeg også en afsky for vegetarer der forsøgte at pådutte andre deres livsstil. Er der noget værre end et menneske der sidder og forsøger at give andre dårlig samvittighed over en hakkebøf?

Anyways, så var den unge piges indgangsreplik: "Hej, har du lyst til at være med til at stoppe dyremishandling?" - Her skal det siges at jeg hader den slags spørgsmål, fordi de er svære at sige nej til. De fleste mennesker har ikke lyst til at mishandle dyr, men dermed ikke sagt at de har lyst til at støtte Anima eller andre organisationer. Hertil svarede jeg at jeg anså hende for ekstremt uhøflig, og at jeg i øvrigt godt var bekendt med hendes organisation og ikke var tilhænger af rettigheder for dyr. Jeg gjorde mig klar til at gå videre, men hun ville tale mere og spurgte hvorfor jeg ikke gjorde det.

Jeg forklarede hende at hvis det var hendes hund vi talte om, så kunne den have rettigheder fordi det var hendes ejendom, men at dyret i sig selv ikke kunne have nogle. Dyr kan ikke respektere andres rettigheder, og de kommer aldrig til at kunne gøre dette. Desuden er det absurd at tale om dyrerettigheder når man spiser kød, og da jeg anser mennesker for vigtigere end dyr, ja, så vejer hensynet til mennesker altså tungere. Endvidere er der spørgsmålet om hvem der skal fastsætte hvad der er "mishandling" og hvad der er "etisk korrekt". Det forekommer mig lidt latterligt at sige at det er OK at dræbe dyr, partere dem og tilberede dem i en rødvinssauce, mens det ikke er OK at opdrætte mink f.eks. Anima arbejder for at lovgive imod pelsopdræt, og det meddelte jeg så at jeg ikke synes var i orden. Hvis man ikke kan lide pels, så kan man oplyse om det, og forsøge at overtale folk til at lade være med at købe og sælge det (hvilket Anima også gør). Men det skal være et personligt valg. Jeg vil i hvert fald ikke gøre mig til dommer over hvad dyr skal eller ikke skal bruges til.

Her ville de fleste dyrerettighedsaktivister have tænkt "ah OK, her er vist ikke noget at hente", men i stedet besluttede hun sig for at blive mere pågående. "Så du synes det er OK at man opdrætter og slagter dyr alene for at tage deres pels?". Hertil svarede jeg at jeg ikke kunne se at det var værre at dræbe en ko og spise den, og så at dræbe en mink og tage dens pels på, og at jeg i øvrigt var overbevist om at både koen og minken var ret ligeglad med om man spiste dem, eller brugte dem som hat efter deres død. For dyr plejer det mest at dreje sig om at overleve.

Her skiftede hun så taktik, og forsøgte sig så i stedet med følgende: "Der bliver brugt hunde og katte til pelsfremstilling.." - Et rimeligt latterligt argument, der sikkert bider på BT-læsende DF-vælgere eller bløde venstrefløjshumanister, men altså ikke lige frem noget der kunne bevæge mig, må jeg indrømme. "Og hvad så?" svarede jeg. Jeg er da fuldstændig ligeglad med om det er en ko, gris eller hund. Det er jo dyr alt sammen. Samtalen begyndte nu nærmest at antage absurd karaktér, for det næste hun sagde var "Hvad med de kæledyr, med navneskilt på, der bliver bortført for at blive brugt til at lave pels af?" Jeg troede knapt mine egne ører. "Det er jo tyveri" sagde jeg. "Det er sådan set forbudt i forvejen. Desuden har jeg svært ved at forestille mig at tyveri af kæledyr skulle være et særligt stort problem i pelsindustrien."

Hun sagde nu, at det at pine dyr, var lige som at pine børn. Jeg stirrede med vantro på hende, og sagde at jeg ikke mente at man kunne sidestille de to, og at jeg i øvrigt ikke troede på at hun mente at dyr skulle have de samme rettigheder som mennesker. Hun påstod hårdnakket at dette var tilfældet, hvorefter jeg spurgte om hun oprigtigt mente at en tiger der slog en antilope ihjel skulle for retten? Hun afslog med let irritation, og sagde at det jo ikke var det det drejede sig om. Men at respektere dyrene, og i det hele taget vise respekt for naturen. Dette kunne man gøre ved at behandle dyrene ordentligt, og dyrke økologisk, osv. Herefter kom en lille tirade imod landbruget.

Jeg begyndte nu at forklare hende at uden det industrialiserede landbrug, så ville jorden ikke kunne bære 5 milliarder mennesker. At økologisk landbrug var ineffektivt, og ville kræve at man brugte meget større landområder til landbrug, noget der ville gå ud over naturområder. Hun fortalte nu at hun faktisk mente at der var for mange mennesker, og at der skulle være færre af os. Nu blev jeg for alvor vred...Hun stod og sagde at det var synd for dyrene, men gudhjælpemig om hun ikke var villig til at lade folk krepere for at leve i harmoni med hvad hun opfattede som "naturligt"! Det endte med at jeg sagde at hun var en fascist og skred. Mit temperament kunne ikke længere klare at stå overfor sådan et tåbeligt individ, der udviste en foragt overfor mennesker.

Det er desværre typisk for den slags frelste typer, at de hader sig selv. Hun hader sig selv som menneske, lige som mange socialister hader sig selv for at være født ind i et godt borgerligt hjem, for at være heteroseksuel, eller hvid eller i det hele taget for ikke at tilhøre en undertrykt minoritet. Lighedstanken får absurder konsekvenser, i dette tilfælde at det er en dårlig ting at mennesket er god til at overleve, og at vi bliver rigere, får det bedre, og lever længere, samt at der som følge deraf bliver flere af os.

Hvis hendes ærinde havde været at få folk til at behandle dyr bedre ved at argumentere for det, så synes jeg sådan set det havde været fint nok. Desværre viste det sig at det var foragt for mennesker der drev værket, hvilket ikke er unormalt blandt folk der er aktivister i denne slags organisationer, der også ofte ser planeten som en slags Gud, eller Gaia som de kalder det. I pigens argumenter var der ofte henvisninger til at "sådan gør naturen", hvorefter jeg måtte forklare hende at "naturen" altså ikke er en entitet der handler.

Hvis du ser organisationen på gaden, så tag en sludder med dem, men husk at gå dem på klingen, så de afslører deres sande ansigt.

onsdag, oktober 04, 2006

Så skete det..















Nordkorea har meldt ud at de vil foretage atomprøvesprængninger. Man kan helt sikkert forvente at dette vil have indflydelse på Japan, og det kunne meget vel medføre en hurtigere ændring af forfatningen og paragraf 9.

Beslutningen vil helt sikkert medføre sanktioner, og det kan også skabe yderligere spændinger mellem Japan og NK. Japan har i forvejen indført sanktioner, der forbyder visse organisationer og personer at overføre penge til Nordkorea. Der er over 100.000 nordkoreanere i Japan, og Pyongyang driver skoler i landet, der opdrager børn efter Juche-ideologien. Koreanere i Japan er en af landets vigtigste kilder til udenlandsk valuta, så det er noget der kan ramme hårdt. NK har da også reageret med svagt definerede trusler på sanktionerne. Det man kan frygte er at yderligere sanktioner, kan medføre aktioner fra nordkoreansk side. Umiddelbart kan det virke ret svært at forudsige hvad ledelsen i Pyongyang kan finde på.

Tiden vil vise om NK overhovedet har sådan et våben. De kan i forvejen ikke finde ud af at lave et ordentligt missil, så det er måske bare en trussel.

Læs mere om Nordkoreas bombe her, her og her.

søndag, oktober 01, 2006

Engelsk er slik for hjernen














Den nye japanske undervisningsminister Ibuki Bunmei, starter sit nye embede ved at kalde Engelsk for "slik for hjernen", for at vise sin modstand mod at gøre faget obligatorisk i grundskolen. Undervisning i japansk, sammenligner han derimod med stivelse og proteiner.

Jamen selvfølgelig. Hvorfor i al verden skulle man lære at tale et sprog som bruges til at kommunikere med over alt? Det er jo noget barbarisk pjat. En god start fra Ibuki-San.