tirsdag, september 12, 2006

Ichiro Ozawa går i offensiv
















(Blandt megen anden elendighed, har Gifu også et DPJ)

Også i Japans Demokratiske Parti (DPJ), skal der vælges en ny leder. Heller ikke i dette parti er der den store tvivl om hvem det bliver: Ichiro Ozawa. Mandag skød han sin kampagne i gang, med masser af kritik af LDP, og masser af løfter.

DPJ er et venstreorienteret parti, og det ser man på Ozawa-sans valgløfter, der koncentrerer sig om følgende:

1) Lighedsmageri.

I Japan er der stigende ulighed, hvilket sjovt nok falder sammen med en bedring af økonomien. Ozawa-san er selvfølgelig fjende af uligheden, selv om det er svært for mig at forstå hvad der skulle være galt med ulighed i sig selv, så længe alle får mad på bordet. Når man er imod ulighed i sig selv, så ligger der i det en implicit antagelse af at kapitalisme er et nulsumsspil, og dermed at de rige tager fra de fattige. Dette er selvfølgelig ikke tilfældet. Bare fordi uligheden er blevet større, betyder det ikke nødvendigvis at nogen er blevet fattigere.

Ozawa foreslår derfor nye overførselsindkomster. Bl.a. en børnecheck, og et tilskud til dem med aldrende forældre. Det sidste kommer der flere og flere af, så det er en populistisk genistreg at love dem penge. Hele herligheden skal finansieres via forbrugsskatten i dens nuværende 5 procent form! Altså taler Ozawa ikke om en højere forbrugsskat, som visse LDP medlemmer gør (Abe, Tanigaki).

2) At Japan skal være selvforsynende med fødevarer.

Mange ser stadigvæk Japan som et landbrugsland, selv om de ofte ikke er i stand til at konkurrere med andre. Se f.eks. på den politik der omgiver risproduktionen. Der er der tale om massive subsidier, og voldsom protektionisme, fordi man har en romantisk forestilling om det gamle Japan, der selv producerer fødevarerne. Vi kender det samme herhjemmefra, hvor mange stadigvæk tror at DK først og fremmest er et landbrugsland.

Sandheden er at Japan importerer 60% af sine fødevarer (eller, det gjorde de i hvert fald i 2003), og det er der selvfølgelig ikke noget galt i. Det er ganske almindelig kapitalistisk arbejdsdeling, og det er fornuftigt. Individer er bedre tjent med at gøre det de er bedst til, og så tjene så meget de kan på det, for derefter at handle med andre så de kan få de ting de skal bruge. Man ser jo heller ikke snedkeren gå ud og dyrke korn, for derefter selv at male det til mel, og bage det til brød. Det ville kræve alt for meget tid, og han ville ende fattigere end før.

Så hvorfor denne direkte dumme besættelse af at Japan skal være selvforsynende med fødevarer? Desværre har det været en almindelig ide i Asien. Både Indien, Nordkorea, Kina og andre lande der har været domineret af socialister, har haft disse ideer. Det bunder i Ozawas tilfælde nok i at han forestiller sig at det vil bring arbejdspladser, og dermed (i hans begrænsede økonomiske forståelse) indkomst til alle. Det han ikke tænker på er, at det ikke gælder om at have fuld beskæftigelse, men maksimal produktion. Ved at sætte mennesker der egentlig er bedr til noget, til at producere mad, så bliver der produceret mindre og folk ender med at være fattigere end før.

Desuden så skal den slags projekter jo finansieres, og det bliver de igennem subsidier. Altså skal der også tages penge andetsteds fra, som ellers kunne være brugt på fornuftige ting (hvis de var blevet i borgernes lommer, så havde folk brugt dem på ting der rent faktisk var brug for) og dermed vil de mangle andetsteds, hvor folk så vil miste deres arbejde.

Jeg vil mene at hans ide om selvforsyning er en blanding af manglende indsigt i økonomi og populisme.

3) Mere tvungen uddannelse.

Ozawa forestiller sig at man skal gøre gymnasiet tvungent i Japan, hvilket selvfølgelig er en utroligt dårlig ide. Man kan ikke undervise folk der ikke er motiverede. Det er spild af penge og tid, og desuden er det en grov indgriben i den personlige frihed.

4) En mere forsonlig udenrigspolitik.

Der er ingen tvivl om at LDP har forværret forholdet til naboerne, med Koizumis Yasukuni-besøg, osv. Så hér har Ozawa fat i noget. Desuden har han ingen intentioner om at ændre paragraf 9, og ingen lyst til at hoppe og danse for US. Han modsætter sig aktioner som den i Irak, hvilket efter min mening er ganske fornuftigt. Japan har intet at gøre i Irak eller lignende steder.

Alt i alt et ganske populistisk program, der ville være en katastrofe for Japan, hvis det blev gennemført (med undtagelse af det sidste punkt). Men nu er der næppe nogen chance for at DPJ de pludselig stormer frem og får regeringsmagten. Ike foreløbig i hvert fald.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar