lørdag, september 09, 2006

Dagens LDP nyheder















(billedet forestiller en flok piger der på propaganda-besøg hos de japanske selvsforsvarsstyrker.. der afholdes weekendture, hvor pigerne kan leve som soldater)

The race is on! Nu er kapløbet om lederposten i LDP officielt startet, og favoritten, Shinzo Abe, markerer sig stærkt fra begyndelsen. Således gentog han fredag sin mening om den japanske forfatning og hans ønske om at forandre den:

"We need deterrence in order for Japan not to get embroiled in war and to prevent an invasion of Japan," Abe said in a separate interview with TBS television. "It is a fact that we maintain world peace with deterrent force."

En absurd udtalelse, når man tænker på at Japan har sendt tropper til Irak, hvilket vel ikke lige kan siges at have bidraget til verdensfreden. Tværtimod er der nu borgerkrig i Irak. Desuden spiller han på frygten for Nordkorea og Kina, men så vidt jeg kan se er der ingen grund til at ændre paragraf 9 for at kunne forsvare sig. Selv om selvforsvarsstyrkerne ikke må kaldes for en hær, så er de reelt en sådan. Det virker ret usandsynligt at Nordkorea eller Kina skulle invadere Japan. Kina er bedre tjent med at have Japan som et marked for sine varer og Nordkorea har ikke kræfter til at føre krig mod nogen som helst. Landet er så fattigt at det ville kollapse hvis ikke Kina blev ved med at fodre det med hjælp i form af fødevarer og meget andet.
Abe ønsker mere handlefrihed for Japan (eller nærmere for sig selv, som politiker), hvilket vel ikke er så underligt. Det er vel snarere et spørgsmål om at gøre sig uafhængig af USA, og dermed kunne bestemme sin egen udenrigspolitik, samt have mulighed for at markere sig ved at deltage i internationale aktioner som den i Irak, uden at rende ind i en masse stemmer der råber op om at det er imod forfatningen.

Abe ønsker at gøre det stuerent at være moderat japansk nationalist. Der er nok en del japanere der føler det befriende at høre en politiker sige at det er OK at være stolt af at være japaner, og hvis han kan holde fokus på denne del af hans kampagne, så undgår han også at uddybe hvad han egentlig har tænkt sig at gøre ved den japanske økonomi, finansiering af de stigende udgifter til de ældre, forhøjelse af skatter, m.m. Det er negativt at tale om højere skatter, men positivt at tale om nationalt selvværd, at sikre fred og et uafhængigt Japan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar