søndag, juli 09, 2006

Kisan udstillingen på Nationalmuseet



















I dag lagde jeg vejen forbi Nationalmuseet, for at se den særudstilling de har for tiden om den koreanske maler Kisan. Det er en meget interessant lille udstilling, der bestemt kan anbefales alle der har en interesse i Østasien. Billederne er nationamuseets egne. De har en samling på henved 100 malerier, bragt hjem af en dansker der arbejdede i Korea i slutningen af det nittende århundrede, der også er perioden hvor malerierne blev lavet. De var som regel bestillingsværker, der blev lavet til europæere der skulle have minder med hjem.

Stilen er meget romantiserende, især når man tænker på hvor fattigt et land Korea var dengang. Det er især sjovt at se de steder hvor man har fotografier fra dengang billederne blev malet, af motiver der ligner. Forskellen er ganske stor. Fattige bønder bliver til glatte glansbilleder i Kisans malerier, og det er sjovt nok den udgave af koreansk kultur der overlever i den koreanske selvforståelse idag. Lidt lige som at mange danskere er fast overbevist om at Matador giver et glimrende indtryk af hvordan det var at leve i Danmark unde besættelsen.

Man har også indrettet et rum med nye fotografier og projektioner fra Korea. Bestemt værd at tjekke ud. Husk også at kigge forbi de japanske, kinesiske og koreanske samlinger. I den koreanske samling står der et skuffemøbel med lidt flere billeder af Kisan man kan kigge på.

2 kommentarer:

  1. Endelig noget, der lyder en smule spændende på N-museet. Damn der mangler funk på deres planet...

    SvarSlet
  2. Thomas S10:47 PM

    Tak for tippet. Strøg straks ind og så den i forgårs. Ganske oplysende lille udstilling - men jeg havde nu gerne set et par flere af de der sort/hvide landskabsmalerier. Flot tusch.

    SvarSlet