søndag, april 30, 2006

Yasukuni og japansk patriotisme













Så skete det igen. Ledende medlemmer af LDP besøgte i fredags det omstridte Yasukuni mindesmærke. Politikeres besøg ved mindesmærket har, hvis det skulle være forbigået nogens opmærksomhed, vakt stor utilfredshed hos en del asiatiske naboer til Japan. I særdeleshed Kina og Korea, der jo begge har lidt under japansk aggression, har fundet det provokerende og usmageligt.

Yasukuni er en shinto-helligdom der er bygget til ære for de soldater der er døde for Japan, dvs. for kejseren. Det blev bygget i 1869, i Meiji-perioden, for at ære de faldne i krigen mellem de kejserlige tropper og Tokugawa shogunatet, og det var et vigtigt tempel for den statslige udgave af shinto-religionen. Siden 1978 har man også æret over 1000 krigsforbrydere fra anden verdenskrig i helligdommen, deriblandt 14 såkaldte "klasse A krigsforbrydere". Det er klart at en helligdom der er forbundet med den stats-shinto der var så vigtig for den imperialistiske ideologi i Japan før og under krigen, kædet sammen disse forbrydere og den generelle benægtelse af japanske uhyrligheder i mange japanske kredse, kan udløse utilfredse reaktioner. Den udstilling der huses ved Yasukuni museet gør det heller ikke bedre, da den bedst kan beskrives som skønmaleri og historieforfalskning, eller i hvert fald udeladelse af historiske fakta. Udstillingen skal ses som en del af en større strategi fra visse kredse, der tæller tsukurukai der udgav den omstridte historiebog i 2001, der arbejder for at indgyde patriotisk selvværd hos den japanske befolkning. Fremstillingen af den japanske imperialisme som en slags faderlig kærlighed og benægtelse af f.eks. Nanking massakren vækker ubehagelige minder, og bekymring for at den militarisme der bl.a. udsatte Korea for et brutalt diktatur der forsøgte at udslette den nationale identitet, sprog og kultur, endnu en gang kan blive vakt til live.

Nu er der så kommet mere til, som der kan puste til ilden. Der er blevet fremsat et forslag om en revision af uddannelseslovgivningen, hvori der står at det er lærernes pligt at fremelske kærlighed til nationen og respekt for dens traditioner og kultur. Noget som mener er relevant, nu da der er kræfter i Japan, der mener at landet skal spille en større rolle både militært og diplomatisk, som vi f.eks. har set ved SDF-troppers indsættelse i Irak.

Der er ingen tvivl om at noget er i gære i Japan. Der er mange der mener at nu må det efterhånden være nok med den pacifistiske politik der er blevet dem pålagt af de amerikanske sejrherrer. Japan kan stå på egne ben, og hvorfor skulle de ikke opføre sig som alle andre lande? Det finder jeg sådan set ganske naturligt, at der kommer en reaktion på noget der er blevet påført dem udefra. Man kan ikke regne med andet, og jeg finder det naivt at tro at paragraf 9 består for evigt, da politikere næppe vil være tilfredse med at være begrænsede på den måde i længden. Japan går i retning af at være en nation som alle andre, og derfor vil de have mulighed for at handle internationalt, lige som en hver anden nation.

Det der er spørgsmålet er om det er nødvendigt at der skal være en opblomstring af japansk nationalisme og tanker som mange troede forlængst var døde, for at det kan ske. Hvis man fortsat kæder japansk ret til selvbestemmelse i forhold til dets militær sammen med den japanske militarisme fra fordums tid, så kan det vel ikke være anderledes. I stedet burde man nok sige at historieforfalskningen, yasukuni, m.m. er det der lugter af "gamle dage", og det der bør kritiseres, og samtidig indse at Japan ikke kan være bundet af tidligere lederes forbrydelser til evig tid. Jeg håber selv på at paragraf 9 vil holde længe, da jeg er sikker på at det er en fordel for Japan at føre en så isolationistisk udenrigspolitik som muligt. Men det er vigtigt at ønsket om at bevare denne paragraf skal komme fra japanernes egne rækker, og ikke være noget som andre lande presser dem til, da chancen for at man vil se en endnu stærkere nationalistisk reaktion i så fald vil vokse.

Det japanske parlament går på sommerferie d. 18. juni, så det er ikke sikkert at den nye uddannelseslov når at blive vedtaget inden. Men det er helt sikkert at vi ikke har hørt det sidste ballade i denne sag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar