fredag, februar 24, 2006

Hard Gay!















Når jeg har lidt overskydende tid, så bruger jeg den på at tjekke Bakuten udsendelserne fra Tokyo Broadcasting Systems, hvor Razor Ramon aka Hard Gay (ハードゲイ) medvirker. Han er klædt i stramme PVC-shorts og læderkasket, og opfører sig generelt som om han er til gay parade, med konstante wuuuuu-udbrud og et roterende underliv. Det er ekstremt plat humor, men det er interessant at se på (og rigtigt sjovt), fordi man ikke kunne forestille sig nogen køre den slags humor så langt ud i Europa. Hér ville det blive anset for at være alt for politisk ukorrekt. Det eneste jeg kender der kommer lidt i nærheden af Hard Gay, er Ali G showets figur "Bruno", der er en østrigsk homoseksuel spillet af Sascha Baron Cohen. Men Bruno-figuren holder sig alligevel indenfor grænserne af hvad man kan tillade sig. Jeg har endda oplevet venstreorienterede argumentere for at Cohen ikke gør grin med homoseksuelle, men med mainstream fordomme om homoseksualitet. Dette ville man nok ikke sige, efter at have set en 45 minutters udsendelse med Hard Gay.

Hvis du ikke allerede kender ham, så tjek ham ud:


Hard Gay på Google Video

Bakuten på Google Video

Conibentos Hard Gay klip

Japansk blog med Hard Gay klip


Enjoy!

tirsdag, februar 21, 2006

Amerikansk propaganda fra 1945

Jeg faldt over denne fantastiske propaganda-film, tilbage fra 1945. Den hedder "My Japan", og har en hvid amerikaner, der er klædt ud som japaner, som vært. Det er ret utroligt hvad man kunne slippe afsted med dengang, for det er mildest talt ikke småting der påstås i filmen. Japanerne fremstilles som onde, sadistiske, iskolde dræbermaskiner. En forestilling der stadigvæk lever, og som man især støder på, når talen falder på anden verdenskrig. Det er både komisk og tragisk på samme tid, at se hvordan man skruede den slags sammen dengang. Men det er ensidigt tragisk at man stadigvæk kan mærke dønningerne fra den propaganda-bølge der blev sat i værk i sin tid.

Se filmen hér.

mandag, februar 20, 2006

Aum Shinrikyo


Som de fleste nok husker, så foretog den mystiske yoga-kult Aum Shinrikyo, i 1995 et nervegasangreb mod Tokyos undegrundsbane. 12 mennesker døde, og sektens guru, Shoko Asahar aka Chizuo Matsumoto, blev idømt dødsstraf efter en næsten 8 år lang retssag. Senere ville man appellere dommen, men Matsumoto var sindssyg og kunne ikke kommunikere ordentligt med omverdenen. Nu har psykiatere vurderet at han er klar til at gå i retten, men fristen for en appel er overskredet, så det ser ikke ud til at sagen bliver taget op igen. Udover Asahara, er der 12 andre Aum Shinrikyo-medlemmer der sidder og venter på at blive hængt.

Jeg kan i øvrigt anbefale Murakamis glimrende interview-bog, "Underground", hvori han taler med både medlemmer af Aum-sekten og ofre for angrebet.

Hvis nogen undrer sig over hvad Aum-sekten laver i dag, så hedder de Aleph og deres hjemmeside kan findes hér.

lørdag, februar 18, 2006

Korea Liberator


Det kan være svært at finde oplysninger om hvad der foregår i Nordkorea. Derfor er jeg på det sidste begyndt at læse forskellige blogs om landet og nu har flere af dem slået sig sammen i én blog under navnet Korea Liberator.

One Free Korea, DRPK Studies og The Asianist har forenet deres kræfter og det ser lovende ud. Hos Korea Liberator kan man hurtigt og nemt finde de seneste nyheder om forholdet mellem syd og nord. En af de historier der har interesseret mig mest, som jeg har læst via One Free Korea, er den om et sydkoreansk teaterselskab der ville lave en musical om den berygtede nordkoreanske fangelejr Yoduk. Men de sydkoreanske myndigheder har krævet at teatertruppen ændrer på historien, da man er nervøs for at den slags kan være en trussel mod den nationale sikkerhed. Det er tankevækkende at Sydkorea, der jo ellers bryster sig af at være et demokrati, kan kræve den slags af kunstnere og oven i købet har udsat dem for ubehagelige trusler. De gode gamle diktaturdage er åbenbart ikke så langt væk.

Se en film fra Yoduk lejren hér.

En anden spændende, men ubehagelig historie, er den om de nordkoreanske cheerleaders der var med i Asian Games. Det viser sig nu at de er blevet sendt til Daehung lejren, efter at være kommet tilbage. De smukke cheerleaders var overalt i medierne, med deres fine uniformer og flot indøvede rutiner. Nu sidder de bag lås og slå i en arbejdslejr, måske fordi de har været i kontakt med verden udenfor. Selv de, der betragtes som "mønsterborgere" kan ryge den vej, i et så paranoidt og diktatorisk samfund som det nordkoreanske.

fredag, februar 10, 2006

Censur i Kina

I forbindelse med Lars Hvidbergs post om Google's kinesiske website og deres censur af indholdet, kom snakken ind på Yahoo, der ligeledes censurerer deres website, og oven i købet har hjulpet den kinesiske regering med at finde slemme systemkritikere. Noget der i hvert fald har ført til mindst en fængsling.

BBC er fulgt efter, med et nyt website hvor kontroversielle nyheder er tonet ned. Nu kan den ganske gode blog Asiapundit, rapportere om hvorledes MSN blokerer websites efter anmodning fra regeringer. Desuden foregår der nu en "blacklisting" af visse af de store aviser, som det nu er forbudt at bruge som kilder. Det bliver værre og værre.

Den mest fantastiske slagterbutik

Noget man mangler, her på Vesterbro, hvor jeg bor, er en god slagter. Der er ikke rigtig nogen. Jeg har forsøgt mig med diverse af slagsen, men det ender med at de ikke kan tilfredsstille mine behov for underlige udskæringer og indmad som ingen andre spiser. De stirrer på mig med blanke øjne, når jeg beder om hestekød, fåremaver, nyrer og kallun. Det skulle ikke undre mig hvis de svinede mig til når jeg var gået. Så dårligt står det til med slagterhåndværket mange steder. Der er dog få slagtere der kan noget, blandt andet Slagter Malling ude i NV og den ekstremt dyre, men ganske gode, økologiske slagter på Kultorvet. Men det er en tredje der er min favorit, nok fordi den er helt uden dikkedarer og så ligger den lig dér hvor jeg voksede op. Ude på Holmbladsgade, på Amager, der ligger P.E. Larsen. Den har været der så længe jeg kan mindes og i dag var jeg der ude for at købe oksehaler, som man desværre ikke lige finder i en almindelig slagterbutik mere, på trods af den kraft og smag der er i sådan nogle.

P.E. Larsen har ikke ændret udseende i alle de år den har ligget der. Det er en klassisk slagterbutik, med hvide vægger og et hvidt og sort flisegulv, hvorpå der selvfølgelig er strøet savsmuld. De to brødre der ejer den står stadigvæk bag disken, og betjeningen er høflig. Det er med et "vær så artig, frue" og i den dur. Man skal ikke bede om at få tingene skåret ud. Det gør personalet helt af sig selv og på den rigtige måde. Priserne er lave og der er altid fyldt i den lille butik. Stamkunderne vælter ind og der er mange hyggelige og sjove bemærkninger mellem kunder og personale. Det er en fornøjelse at se folk der sætter en ære i at levere det deres kunder vil have, og P.E. Larsen har ikke kun gode slagtervarer, men man får også en god oplevelse med hjem.

Sortimentet er det samme som da jeg var barn. Der er tunge, nyrer, lever, deres hjemmelavede hamburgerryg, flæskesvær, blodpølse, finker, svinehaler, osv., osv. Det eneste der er forandret er at der før i tiden sad en ældre dame (jeg gætter på at det var brødrenes mor) i et lille glasbur i butikken og tog imod betaling. På den måde kunne slagterne undgå at skulle håndtere mønter og sedler, når de stod med kød op til begge ører. Buret er der endnu, men nu er der en papmaché-gris derinde. P.E. Larsen er et levn fra fortiden. Man kan komme derned og hente varer fra kl. 7 om morgenen hvis man lyster. Der er ingen slendrian og ingen sure miner. Kun gode varer, rimelige priser og en suveræn betjening. Kig derned før det er for sent. Brødrene lever jo nok ikke for evigt.

søndag, februar 05, 2006

Google.cn vs Google.com

Faldt lige over en interessant side, hvor man kan sammenligne søgninger på det kinesiske google med google.com. Det er interessant at se hvad der censureres. En søgning på "Falun Gong" afslører, ikke overraskende, en gigantisk forskel.

Prøv selv hér.

Noughts and Crosses

Så er den nye Tic Tac Toe opsamling ude. På den kan man finde numre med Brightlight, Mr. Kemi & Amox, Matt Vega & Morten Fresh, Trentemøller, Thomas Barfod, Theodor Zox og selvfølgelig Hansen & DJ Daniel. Den er kun ude som dobbelt vinyl.

En lille prøve på vores nummer derpå kan høres hér.

Hurra for internethandel!


Et af de bedste steder på nettet jeg ved er Tokyo Recohan. En webshop der drives af en utroligt flink fyr, der yder en fantastisk service.Når jeg bestiller en CD i weekenden, så har jeg den om onsdagen og den er altså sendt fra Japan, vel at mærke. Desuden så koster hans varer ikke noget særligt. Kan det blive meget bedre?

Tokyo Recohan specialiserer sig i brugte, japanske udgivelser og i særdeleshed Shibuya-kei. Det er også der i gennem jeg har opdaget Kaji Hideki, der er gået hen og blevet en af mine helt store favoritter indenfor sommerglad i låget musik. Især hans album "Miniskirt" er jeg helt pjattet med. Hermed en anbefaling af denne fabelagtige butik, der oven i købet gerne går ud og finder ting specielt til dig hvis der er en eller anden særlig japansk udgivelse du lige går og mangler.

torsdag, februar 02, 2006

Gratis musik.

Vi har lagt et nummer op til gratis download hos cph-labels.dk.

Det kan hentes hér.