onsdag, januar 04, 2006

Private udlejere uden samvittighed

I dag har jeg i radioavisen hørt at private boligudlejere ofte ikke gider at tage imod de lejere der anvises fra kommunen, heller ikke selv om de får tilbudt penge for det. Det synes jeg ikke der umiddelbart er noget bemærkelsesværdigt i. Som udlejer er man vel mest interesseret i følgende: at huslejen forfalder når den skal, at lejerne ikke ødelægger ens ejendom og at de ikke skaber problemer for en selv eller de andre lejere. Når kommunen betaler den private udlejer for at få lov til at anvise en bolig i vedkommendes ejendom, så mister udlejeren retten til at bestemme hvem der flytter ind og dermed kontrollen over sin egen ejendom. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvilke typer man kan risikere at få ind i sit hus på den måde og det er vel derfor at de fleste udlejere siger nej til den slags.

Så burde sagen ikke være længere. Men lur mig om ikke der i radioen optrådte flere i løbet af dagen der mente at man skulle tvinge udlejerne til at gøre dette. Det var for dårligt at de ikke ville udvise social samvittighed og der argumenteredes for at man skulle bruge tvang så de kunne opføre sig som "samfundet" (læs interessegrupper) gerne vil have det. En af fortalerne (der var fra KAB) for denne ekspropriering mente endda at når der var givet fradrag til at bygge private udlejningsboliger, så havde man en forpligtelse til at stille lejligheder til rådighed for alskens tabere eller hvem kommunen i øvrigt kunne finde på at forpeste de andre lejeres liv med. Et absurd argument med mindre man som udgangspunkt mener at staten ejer alt og at det vi får er en slags løn som giver den frie hænder til at gøre hvad som helst med os.

Eva Kjer var ikke umiddelbart klar til at gå så langt og talte om den private ejendomsret, men det ville ikke være første gang man blæste den et stykke og anså det for nødvendigt at forgribe sig på folks ejendom når nu de ikke vil makke ret frivilligt.

Jeg forstår ikke at det kommer bag på nogen at så få udlejere ikke gider at have noget med kommunen at gøre. Tænk på hvordan bare en enkelt narkoman eller psykisk syg person kan ødelægge det hele for alle andre i en ejendom. Det ved en hver der har oplevet at bo i samme ejendom som sådanne personer. Gider man virkelig løbe den risiko? Nej vel?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar