lørdag, januar 07, 2006

Memoirs of a Geisha

Det er med nogen interesse jeg har fulgt de mange diskussioner om filmatiseringen af Arthur Goldens bestseller "Memoirs of a Geisha". Kritikken er så forskellig og kommer så mange steder fra at det til tider kan være svært at tage den alvorligt. Jeg har endnu ikke set filmen, men fandt for et stykke tid siden bogen til en tyver i et antikvariat og læste den.
"Memoirs.." er i bund og grund ikke meget andet end en lidt mere velskrevet lægeroman der finder sted blandt geishaer. Golden har brugt en del tid på at sætte sig ind i japanske skikke, danse, m.v. Men ser man på historien handler den om en ung pige der mister sine forældre og derefter sælges til et geisha-hus og man følger derefter hendes liv og opvækst, der bl.a. præges af drømmen om en bestemt mand der skal komme og redde hende. Ikke noget særligt i form af historie og den er i øvrigt også ganske romantiserende omkring disse piger der opgiver alt håb om ægteskab og kærlighed for at være geishaer. De bedste sider af den roman er vel at den er rimeligt underholdende og at den er meget opsat på at forklare at geishaer ikke er prostituerede i traditionel forstand, men derimod kvinder der er uddannet til konversation og underholdning. Hvis man anlægger dette syn på bogen er den vel sådan set fin nok. Problemerne kommer hvis man tager den mere alvorligt og anlægger et kritisk syn på den. Min søde svigermor mener at den er et ripoff af Sara Harris "De 10000 Glæders Hus" der er en fortælling om geishaer fra tresserne (så vidt jeg ved). Jeg har ikke haft fornøjelsen af at læse den bog, så det skal jeg ikke kunne sige. Andre kritikker af bogen går på at den er eksotiserende og opretholder et billede af den asiatiske kvinde som er undertrykkende. En af hovebegrundelserne for dette er ofte selve det faktum at Arthur Golden er en hvid mand. Jeg har lidt svært ved at tage hele den kritik alvorligt. For ganske vist er bogen kritiserende, men det må være resterne af de universitetsmarxistiske miljøer der kan mene at selve det at have en penis og hvid hud er diskvalificerende. Den holder simpelthen ikke. Resultatet villejo også være at kun japanske kvinder kan skrive om japanske kvinder og hvad skulle grunden være til dette?
En anden kritik er at den skulle være baseret på samtaler med Mineko Iwasaki, der er en legendarisk geisha. Mineko Iwasaki har selv taget afstand fra "Memoirs.." og hendes erindringer er også blevet udgivet. Set fra denne vinkel er bogen vel en slags "falsum", bortset fra at den ikke rigtigt udgiver sig for at være fakta..det er trods alt fiktion og det lægger den ikke direkte skjul på. Men den måde den er "pakket ind" på gør at mange nok vil tage den mere alvorligt end hvis den var solgt som et hvert andet stykke fiktion.

For mig tror jeg mere det drejer sig om et mere velafbalanceret syn på bogen. På den ene side er den underholdning, men på den anden side giver den sig også ud for at være rimeligt realistisk og derfor er det rimeligt nok at tage den seriøst og kritisere den. Bl.a. fordi mange mennesker sikkert vil få farvet deres syn af geisha-traditionen af denne bog. Den bør læses som et stykke underholdning, ikke som en korrekt historisk fremstilling,men samtidig må man nok se i øjnene at på et overfladisk plan, der fejler Goldens researcharbejde ikke noget.

Diskussionen om filmen er lige så interessant og endda mere absurd. Udover de samme punkter som bogen kritiseres for, har der været ret meget kritik af at hovedrolleindehaveren er kinesisk og ikke japansk. Det er Ziyi Zhang (fra House of Flying Daggers) der har hovedrollen som Chiyo (Imdb.com har noget andet stående, men de har ikke rettet det siden den første hovedrolleindehaver blev sløjfet). I det hele taget er der ingen japanere der har de ledende roller andet end Watanabe Ken. Det har den fået meget kritik for, men jeg kan nu ikke se et problem i dette. Hvorfor skulle en kineser ikke spille en japaner på film? Det giver ingen mening.

I Kina har diskussionen været end anden. Her har man været ret optaget af at Ziyi Zhang, måske den største kinesiske filmstjerne for tiden, har sex med en japansk mand i filmen. Dette forekommer mig ligeledes ret fjollet. DET ER EN FILM - DE SPILLER SKUESPIL. Og selv hvis de ikke gjorde det, så måtte det vel være hendes sag. Kritikken afspejler det ret anspændte forhold imellem Japan og Kina. Hvis Ziyi Zhang skulle spille overfor Brad Pitt havde det sikkert ikke været noget problem.

Filmen har premiere d.13/1 i DK og jeg skal helt sikkert ind at se den. Det bliver sjovt at se den med al denkritik i baghovedet plus de meninger jeg selv har om bogen. Tror nu ikke at det bliver andet end en gang klam hollywood-lir, men så har jeg i det mindste set den.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar