lørdag, januar 21, 2006

Memoirs of a Geisha - The Movie

Jeg har tidligere omtalt Arthur Goldens bog hér på bloggen, og nu har jeg så set filmen. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle forvente, da der har været en del diskussion om den, både i aviser og på diverse mailinglister og websites, hvor folk har hævdet både det ene og det andet. Så det var med et forholdsvist åbent sind at jeg satte mig ned i Imperial og lod den rulle forbi mine nethinder.

Det første der slår en er at det er en utroligt flot film at se på. De to en halv time er en visuel nydelse. Flotte kulisser, smukke kimonoer en masse, og videre i den dur. Den side af sagen fejler bestemt ikke noget. Men filmen lider først og fremmest under samme problem som bogen også har: Historien er altså ikke meget andet end en ugebladsnovelle i forklædning. Ingen mængde af scenografisk lir og kunstfærdig silke kan skjule dette faktum. Men kan man affinde sig med det og acceptere den som en gang lettere hjernedød underholdning, så er det da en OK film, bare ikke en man husker i lang tid, eller en som man tager noget med hjem fra. Filmatiseringen ligger tæt op ad bogen. Ja, der er endda mange replikker der er præcis de samme. Sjældent har jeg oplevet så trofast en filmatisering.

Men lige som i bogen er figurerne uden dybde. Især Hatsumomo, den onde geisha i hovedpersonens okiya, er alt for karikeret. Og selv om hun er lidt mere menneskelig i filmen end i bogen, så er hun alt for karikeret. Selv hovedpersonen, Chiyo, er det svært at identificere sig med. Man bliver også rimeligt træt af hele "vi geishaer må ikke elske" tingen, og den dertil hørende romantisering af de hårde forhold som disse levende kunstværker må leve under. Lidt nuancer ville have klædt filmen, men som sagt, så er bogen på samme måde, så det var vel hvad man kunne forvente.

Skuespillet er ikke altid i top heller. I særdeleshed er Michelle Yeohs præstation som Mameha, den kendte geisha der tager Chiyo under sine vinger, utroligt svag. De scener som hun medvirker i er bare ikke overbevisende. Det elendige engelsk som der tales af skuespillerne er til tider ufrivilligt komisk og også lidt ødelæggende for oplevelsen.

En af de store scener i filmen, hvor Chiyo har fået hovedrollen i en stor danseforestilling er helt malplaceret. I stedet for at virke som autentisk geisha-dans, så får man mere et indtryk af en goth-tøs på en catwalk til et technorave. Stroboskop-lyset hjælper ikke på sagen. Bevares, det er da en flot scene, men måske i en anden film? Den hører i hvert fald ikke hjemme dér.

Hvis man kan lide sine film subtile så er det ikke denne film man skal se. Alle pointer hamres fast med syvtommer-søm. Instruktøren vil være sikker på at alle forstår alt og det er da fint nok, hvis man ikke bryder sig om at tænke selv. Det er to en halv times smuk underholdning, men så er det heller ikke meget mere.

3 kommentarer:

  1. Brød mig heller ikke ret meget om den. Den giver for lidt. En irriterende ting er at sproget de taler i filmen er engelsk. Egentligt er det ret provokerende eftersom det (for mig) ødelægger det med det samme.
    Endvidere synes jeg den er for langsom. Tempoet i filmen er umådeligt langsomt lige bortset fra starten og da krigen starter.
    Nu har jeg dog ikke læst bogen, men lyder heller ikke til at jeg har lyst til det!

    SvarSlet
  2. Der er vist mange andre bøger der udspiller sig i Japan der bør læses før man bruger sin tid på "Memoirs...". Med mindre man er vild med "slotsromanen" og det der ligner.

    SvarSlet
  3. Anonym7:06 AM

    MOVIES,HBO and SHOW TIME: Hey Guys, I found a cool site that Saves me a bunch on Premium Movie Channels. Beats My Cable Hands Down, and it's ALL DIGITAL. Check this site out .**Movies**

    SvarSlet