fredag, januar 13, 2006

Japans nationale identitet

I Weekendavisen fra i dag, d. 13/01, kan man læse en artikel af Thomas Høy Davidsen (THD)om "Japans selvforståelse". Nu vil jeg, som individualist, mene at det er lidt fjollet at tale om at et helt land skulle have en selvforståelse, men lad nu det ligge.

Artiklen handler bl.a. om den kamp om historien der foregår i asien, i forbindelse med de japanske skolebøger der også har været en del i medierne herhjemme, der benægter de grusomheder der blev begået af den japanske stat i bl.a. Korea og Kina. Dette tog f.eks.form af den kendte "Rape of Nanking" eller de berømte, koreanske "trøstekvinder" der udførte sexarbejde for den japanske hær mod deres vilje.

THD mener at den berømte lærebogssag fra 2001 er udtryk for at Japan pga. økonomisk nedtur, nu ikke længere kan finde national identitet i at de er en stærk økonomisk nation og at de derfor søger mod at blive en regional stormagt igen. Af andre indikatorer nævner han LDPs arbejde for at få ændret den berømte paragraf 9 i den japanske forfatning fra 1947, der forbyder Japan at have soldater til andet end selvforsvar, samt Koizumis omdiskuterede besøg ved Yasukuni helligdommen. Helligdommen ærer alle der er døde i kamp for Japan, der i blandt 14 klasse A krigsforbrydere.

Mit problem med artiklen, eller et af dem, er at THD fremstiller disse ting som om det er noget ganske nyt. Han ignorerer fuldstændigt at den japanske forfatning blev trukket ned over hovedet på den japanske befolkning udefra (normalt er det i det mindste politikere fra ens eget land der gør den slags). Godt nok var der nogle japanere der blev hørt da forfatningen skulle skrives, men deres forslag blev betragtet som alt for konservative og forkastet. Allerede i halvtredserne var der konservative politikere som f.eks. Hatoyama Ichirô og Ishibashi Tanzan der gik ind for at fjerne paragraf 9. Strømningen har hele tiden været der og det kan måske skyldes at der var stor kontinuitet både blandt politikere og bureaukrater i det japanske statsapparat. Ganske vist rensede man ud blandt politikerne i parlamentet lige efter krigen, men mange kom tilbage senere. Det har altså været en mainstream strømning der har været at finde hos det parti der, stort set uden pauser, har regeret landet siden 1955. Det er mere nærliggende at tænke at anden verdenskrig er kommet så meget på afstand nu at mange japanere mener at de endelig kan kaste noget af det, som mange ser som noget der er blevet dem pålagt med tvang, af sig.

Jeg finder i hvert fald hans påstand om at det skulle være resultat af økonomisk afmatning noget tynd, da disse idéer også florerede da det "økonomiske mirakel"var på sit højeste.

For en god artikel om Tsukuru Kai lærebogen, kan jeg i øvrigt anbefale Anemone Platz "Kontroversen om historielærebøger- National identitet for Japans børn og unge i globaliseringens tid" der at finde i Den Jyske Historiker, dog desværre ikke online. Den giver en ganske god baggrundshistorie for sagen om bogen.

2 kommentarer:

  1. Hej Daniel,

    Hvis du får tid og lyst kunne en postering om Japans overgang fra militaristisk kejserdømme til demokrati være spændende.

    SvarSlet
  2. Hej Jacob,
    det var en god idé. Hele situationen omkring forfatningen i 1889 finder jeg meget spændende. Men før det tror jeg det japans rispolitik der står på programmet, der jo får EUs landbrugsstøtte til at ligne ultra-liberalisme. Skal bare lige have tid.

    SvarSlet