søndag, januar 22, 2006

Folks gamle bøger


Jeg elsker bøger. Min hustru og stedsøn kan ret sikkert regne med at går vi forbi et antikvariat jeg ikke kender eller kommer forbi et hollandsk udsalg eller lignende, så skal jeg lige ind at kigge og så er jeg tabt for omgivelserne. Det er ikke altid jeg finder noget at købe, men som regel er der jo lige et eller andet godt tilbud man ikke kan sige nej til, f.eks. et historisk opslagsværk om Rusland eller lignende som man da godt lige kan bruge.


Når man går på opdagelse den slags steder så opdager man meget om hvad danskerne egentlig har købt af bøger i årenes løb. Ud over oplagte ligegyldigheder som bogklubbøger af forskellig slags, ting som "Ikke uden min datter" og lignende ligegyldig smudslitteratur, så er det mest påfaldende de forskellige slags venstrefløjslitteratur. Hvis man skal gå ud fra det hollandske udsalg i Helligåndskirken på Strøget f.eks., så har stort set hele Danmarks befolkning på et eller andet tidspunkt set det kommunistiske Kina som et stort lys. Det er helt fantastisk hvad man kan finde af bøger om Kinas fortræffeligheder. Gigantiske mængder af løgnagtige propaganda-udgivelser ligger i dynger sådanne steder og alene det at man konstant støder på nye af slagsen får en til at undre sig over at det overhovedet har været muligt at sælge så mange af den slags bøger. De kinesiske arbejdere i rismarkerne og på fabrikkerne smiler forlorent til en fra omslagene. De bringer minder om min barndom, da Kina-begejstringen var på sit højeste. I min familie huserede den også og noget af det første jeg husker at læse som 5-6 årig er numrene af "China Today" som min far havde liggende. Der var også den slags billeder. Heldigvis blev min far aldrig opslugt af de maoistiske partier. Det var ikke andet end en flirt fra hans side. Men for mange var det jo det helt store: Tyrannen Mao og hans kulturrevolution var forbilledlig. Hér havde man besluttet at rense ud og holde revolutionen i live i stedet for lade en ny overklasse opstå som i Sovjetunionen. Eller det var i hvert fald sådan det så ud for mange.

En anden ting man støder på er John Kenneth Galbraith og hans "Affluent Society" bog. Igen og igen støder man på dette utrolige makværk, hvor Galbraith bl.a. hævder at løsningen på det offentliges fejltagelser er at kanalisere flere penge til dem, samt at kapitalismen havde haft så stor succes at den overflod af vækst og velstand der var genereret ville få folk til at blive apatiske og derfor var den eneste løsning selvfølgelig at begrænse denne overflod igennem kraftig beskatning. At Galbraith tog fejl ved alle i dag, men han er af en eller anden grund stadigvæk et respekteret navn. Det er skræmmende at så mange mennesker har investeret i og måske endda læst hans bøger. Det eneste lyspunkt er at de, som med de mange maoistiske festskrifter, har valgt at skille sig af med dem igen.

Og det bringer mig til en anden tanke. Når nu det er den slags bøger man finder mest og ikke Milton Friedman bøger eller Hayek eller lignende, er det så tegn på at disse gode bøger bliver hjemme på hylderne? Eller at de sælges så hurtigt så de ikke når det hollandske udsalg? Måske, men det er helt sikkert at i et samfund som det venstreorienterede, danske, så har det været tåbelighederne og de totalitære idéer der har solgt bedst. Den brede, danske offentlighed ville hellere læse om hvor dejligt der var i Kina end om en friere verden, markedsøkonomi. Hellere Galbraith end Hayek og Mises (som de fleste ikke aner hvem er, på trods af at han nok er den største økonom der har levet). Alligevel kan man af og til være heldig og rode sig igennem en bunke af bind efter bind af referater fra SUKP's kongresser og gamle Fremad udgivelser og hvad ved jeg og finde en lille perle. F.eks. fandt jeg en fin gammel udgave af Friedrich Hayeks "Vejen til trældom" sådan et sted. Og så varmer det en lidt at der måske er nogen derude et sted der trods alt har fundet lidt fornuft imellem al idiotien.

4 kommentarer:

  1. Thomas S8:22 PM

    Apropos røde bøger i antikvariater: Det der antikvariat i Fiolstræde - ikke det i en kælder, der vist specialiserer sig gamle danske børnebøger og japansk og kinesiske bøger, og vist heller ikke det tættest på Nørreport, men et af de andre (hvis jeg nu bare en dag lærte hvad de forskellige antikvariater hed, så ville det være lettere) - havde i hvert fald i december måned fundet alle de røde bøger frem, de kunne, og sat i vinduer. Altså røde som i med rødt omslag. Det så ret godt ud. Kun et par af dem var Maos lille hyggespreder.

    Antikvariater er fede.

    SvarSlet
  2. Det var Arnold Busck's antikvariat der havde gjort det. Det der specialiserer sig i asiatiske bøger er i øvrigt voldsomt pebret i priserne. De forsøgte at sælge den samme udgave af Maos lille røde som Busck overfor havde til en 50'er for 350 spir. Gad vide om der er nogen der er dumme nok til at betale sådan en sum for Maos ligegyldigheder?

    SvarSlet
  3. Thomas S9:35 PM

    Hey, du fandt min kommentar! Ja, jeg har aldrig købt noget i det med de asiatiske bøger. Jeg vil hellere jagte en bog i årevis end at give en ordentlig skilling for den; det er lige meget, for bogjagt er sjovt i sig selv.

    SvarSlet
  4. Bogjagt er blevet så meget sjovere med amazon marketplace og især www.abebooks.com. Den sidste bruger jeg meget. Det er utroligt så billigt man ofte kan finde de bøger man går og leder efter.

    SvarSlet