tirsdag, december 27, 2005

Shockwave: The Countdown to Hiroshima

Så blev jeg færdig med Stephen Walkers "Shockwave". En ganske glimrende populær-historisk bog om de tre uger der ledte op til d. 6. august 1945, da et amerikansk fly smed en atombombe over Hiroshima.

Bogen er utraditionel i det at den er skrevet næsten som en roman. Der er dog masser af kildeangivelser og bemærkninger og i det hele taget virker den ganske godt researchet. Walker gennemgår minutiøst ugerne, dagerne, timerne, ja endda sekunderne op til massakren. Der bruges tid på at beskrive de enkelte personer der optræder i bogen, ikke bare i historisk sammenhæng, men også hvordan deres temperament og personlighed var. I særdeleshed er skildringen af Henry Stimsons (der var secretary of war) kvaler omkring at bruge et så kraftigt våben mod civile, interessant. Walker bekræfter at Truman ingen problemer havde med at slå uskyldige ihjel. I flere citater viser han at manden anså japanerne for at være udyr ("beasts" er ordet han bruger) og derfor generer det ham ikke. Walker gør det også klart at Hiroshima-apologeterne tager fejl når de påstår at Hiroshima var et militært mål. Ja, der var noget militær produktion, men det var der i alle større byer og der var Hiroshima ikke noget særligt. Derudover var der da også en havn, men man valgte jo at smide bomben midt i byen hvor der var flest civile og ikke i udkanten hvor der var mest produktion. Grunden (i følge Walkers bog) til at man valgte Hiroshima var at den havde den ønskede størrelse og man var interesseret i at se effekten af bomben på en større befolkning, plus at den selvfølgelig skulle have en afskrækkende effekt. At det var ren terror og ikke militære mål man gik efter afspejles også i at et tidligere mål man havde overvejet var Kyoto, der dog blev skånet pga. dens kulturelle og historiske værdi. Stimson havde selv besøgt den smukke by i trediverne og var forfærdet over tanken om at man skulle ødelægge al den skønhed. Det lykkedes ham at afværge bombningen af Kyoto, men ikke af Hiroshima. Stimson forsvarede senere brugen af atombomben i stor stil, men før den var kastet var han yderst skeptisk.

Walker gør et godt arbejde og ser sagen fra alle de impliceredes side uden at dømme dem. I stedet kan læseren så selv afgøre hvor hans/huns sympati ligger. Myterne om Hiroshima er stadigvæk mange og det er for en del mennesker stadigvæk tabu at kalde tingene ved deres rette navn og sige rent ud at det var en massakre der forholdsvis gik ud over uskyldige civile. I anledning af 60-året for massakren, skrev jeg en artikel om emnet. Kommentarerne var mange og mest fjendtlige. Mange vil helst bevare billedet af amerikanerne som modige befriere, der gjorde noget nødvendigt og man kan godt blive ret upopulær hvis man sætter spørgsmålstegn ved dette og endda påpeger de propaganda-løgne som der stadigvæk huserer i folks bevidsthed.

En helt sikkert anbefalelsesværdig bog, der også kan give nye oplysninger til dem der allerede har læst en del om emnet (som mig f.eks.). F.eks. vidste jeg ikke at så mange af de implicerede videnskabsfolk var imod at man brugte atombomben og endda havde skrevet en erklæring som over 60 af dem havde underskrevet. Den slags mindre, men meget interessante oplysninger er der en del af i bogen.

I bogen finder man også et lille digt af Tamiki Hara, der overlevede bomben, men begik selvmord i 1951:

Er dette et menneske?
Se hvordan atombomben har forandret det.
Alle mænd og kvinder tager een form.
Kødet svulmer af frygt.
Stemmen drypper fra opsvulmede læber
I et betændt, forkullet ansigt
Hvisker den svage ord
Hjælp mig
Dette. Dette er et menneske.
Dette er et menneskes ansigt.

Digtet fanger den gru som er umulig at forstå for os som ikke har oplevet den slags. Det er mig uforståeligt at folk kan forsvare krig, død og ødelæggelse med den iver der lægges for dagen i medier og på diverse websites. Walkers bog er tilpas neutral, men også tilpas nuanceret til at selv den mest forhærdede krigs-cheerleader måske vil tænke sig om en ekstra gang eller to efter at have læst den, omend den måske ikke vil ændre nogens holdninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar