tirsdag, december 27, 2005

A Day at the Races


Synes at jeg lige ville teste muligheden for at uploade fotos hos Blogger. Her et billede fra vores tur til Hong Kong i efteråret. Det er taget på Happy Valley Racecourse, der ligger klemt inde i den smukke og pulserende storby. Som man kan se er det omgivet af høje etageejendomme hele vejen rundt og det er med til at give væddeløbsbanen karaktér af åndehul. Hestevæddeløb er big business i HK. Det er den eneste lovlige form for spil der er at finde der. De der ønsker at gå på casino kan gøre det på Macau, der ligger lige i nærheden. Men i mangel af dette og andre muligheder er det altså hestene der tiltrækker HKs spillefugle. Og det er selvfølgelig mange, da der næppe findes et folk der elsker spil mere end kineserne. Stemningen var høj og der var proppet, selv om det var en ganske almindelig onsdag aften. Min hustru, Tamiko, og jeg spillede en smule, men vandt ingenting som de amatører vi var. Men det var nu meget sjovt alligevel. Det kan bestemt anbefales at man besøger en af væddeløbsbanerne hvis man er på de kanter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar